Resultatet af analysen er, at der er tre faktorer i besvarelserne fra sagsbehandlerne og tre faktorer i forældrenes besvarelser, der spiller ind på, hvorvidt der udarbejdes undersøgelser eller ej (se tabel 6.7). Kun en enkelt faktor har betydning i begge
analy-seudvalg, nemlig hvorvidt barnet eller den unge har adfærds-problemer.
Tabel 6.7.
Faktorer der påvirker, om der foretages en undersøgelse jf. § 32c.
Analyseudvalget af
Sagsbe- Forældre
handlere
Urbaniseringsgrad - +
Barnets køn -
-Alder ved anbringelsen - +
Familiebaggrund +
-Marginaliseringsgrad ●
-Forældremisbrug -
-Psykisk lidelse hos forældre -
-Børn/unge med fysisk/psykisk handicap -
-Børn/unge med adfærdsproblemer + +
Systematisering af sagsforvaltning + ●
Systematisering af ekspertise - ●
Kilde: Sagsbehandlere og forældre.
●= Denne faktor kan ikke belyses i det pågældende analyseudvalg.
+ = Denne faktor har betydning.
- = Denne faktor har ingen betydning.
Har forvaltningen systematiseret sagsforvaltningen i form af en håndbog i anbringelsessager, en oversigt over anbringelsessteder, flettefiler på edb til brug for sagsbehandlingen eller et fast ske-ma/model for et anbringelsesforløb, der bruges i alle sager, er der en signifikant større andel af sager med undersøgelse (67 pct.), end i de tilfælde, hvor sagsforvaltningen ikke er systematiseret (49 pct., jf. tabel 6.8).
Tabel 6.8.
Andelen af sager med undersøgelse. Særskilt for om forvaltningen har systematiseret sagsforvaltningen. Procentfordeling.
Systematisering Undersøgelse Ingen under- I alt
Procent-søgelse basis
pct. pct. pct. antal
Ja 67 33 100 609
Nej 49 51 100 245
I alt 62 38 100 854
Kilde: Sagsbehandlere.
Tabellen er eksklusive 23 uoplyste.
Forskellene er signifikante på ***-niveau.
Sammenhængen mellem systematisering af sagsforvaltningen og omfanget af undersøgelser er meget stærk og forsvinder ikke, når der kontrolleres for en række baggrundsfaktorer. Til gengæld støtter analysen ikke den anden del af hypotesen om organise-ringen af det socialfaglige arbejde. Systematisk inddragelse af eksperter i anbringelsessager viser sig ikke at have betydning for andelen af undersøgelser.
Hvad angår anbringelsesårsag viser det sig, at tre af de fire nævn-te årsagstyper ikke influerer, og at hyponævn-teserne herom ikke kan bekræftes. Der laves ikke signifikant færre undersøgelser i sager vedrørende børn med fysisk/psykisk handicap. Og der laves ikke signifikant flere undersøgelser, når de voksne har et misbrug eller en psykisk lidelse. Hypotesen om den sidste af de fire år-sagsvariable får imidlertid støtte i begge analyseudvalg. Har bør-nene/de unge adfærdsproblemer, er der signifikant større sandsyn-lighed for, at der er foretaget en undersøgelse i sagen (se bilag-stabel 6.B).
Endelig spiller familiebaggrund en rolle i besvarelserne fra sagsbe-handlerne - men ikke helt den rolle, som var forventet. Stik modsat hypotesen findes den laveste andel af sager med
under-søgelse hos de enlige forsørgere (60 pct.), mens der er foretaget undersøgelse i 68 pct. af sagerne, når barnet/den unge kommer fra en kernefamilie. Til gengæld har de sammenbragte familier som antaget den højeste andel sager med undersøgelse (73 pct., jf. tabel 6.9).
Tabel 6.9.
Andelen af sager med undersøgelse jf. bistandslovens § 32c. Særskilt for familiebag-grund. Procentfordeling.
Familiebaggrund Undersøgelse Ingen under- I alt Antal
søgelse sager
pct. pct. pct. antal
Kernefamilier 68 32 100 171
Enlige forsørgere 60 40 100 425
Sammenbragte familier 73 27 100 148
I alt 65 35 100 744
Kilde: Sagsbehandlere.
Tabellen er eksklusive 133 uoplyste.
Forskellene er signifikante på ***-niveau.
Kun i analyseudvalget af forældre giver graden af urbanisering en signifikant forskel i, om der laves undersøgelse eller ej. Det er især hovedstaden (København, Frederiksberg og Gentofte Kom-muner), der skiller sig ud med en signifikant større andel af sager uden undersøgelse (56 pct.) overfor gennemsnittet på 42 pct.
Hypotesen om betydningen af alder ved anbringelsen kan ikke bekræftes, hvad angår de 0-6-årige, idet der ikke laves relativt flere undersøgelser for denne aldersgruppe. Til gengæld bekræf-tes hypobekræf-tesen om signifikant færre undersøgelser, når det drejer sig om gruppen af 15-årige og derover (46 pct. sager med un-dersøgelse mod 62 pct. hos de 0-6-årige og 65 pct. hos de 7-14-årige).
Der er ingen væsentlig forskel betinget af den anbragtes køn.
Heller ikke forældrenes grad af marginalisering i forhold til ar-bejdsmarkedet spiller en rolle.
Den endelig model over, hvad der stærkest påvirker, om der foretages undersøgelse eller ej, ser således ud:
Figur 6.B.
Endelig model for sammenhængen mellem baggrundsfaktorer og undersøgelser jf. bi-standsloven § 32c.
Familiebaggrund
Børn/unge med adfærdsproblemer
Systematisering af sagsforvaltning
Alder ved anbringelsen
Urbaniseringsgrad
Foretages undersøgelse jf. BL § 32c
Variablen har betydning i begge analyseudvalg Variablen har betydning i ét analyseudvalg
6.11. Opsummering
Det viser sig, at der er en relativt stor diskrepans mellem for-ældrenes og sagsbehandlernes virkelighedsopfattelse, når det gæl-der omfanget af ungæl-dersøgelser. Langt færre forældre end sagsbe-handlere bekræfter, at der er foretaget en undersøgelse, og mere end hver fjerde forælder ved det ikke. Hermed indikeres der et gedigent formidlingsproblem mellem sagsbehandler og forældre.
Man kan på baggrund af resultaterne have den formodning, at forældrene informeres for lidt, eller måske snarere ikke informe-res på en hensigtsmæssig måde.
Der laves signifikant flere undersøgelser i de sager, der munder ud i en tvangsanbringelse, end i de sager, der munder ud i en frivillig anbringelse. Endvidere er der markante forskelle i an-delen af sager med undersøgelse, når det gøres op på amtsplan.
En varierende andel af undersøgelserne lever ikke op til de fem indholdsmæssige krav, som loven stiller. I særdeleshed mangler der oplysninger om børnenes/de unges holdning til en evt. an-bringelse.
Resultaterne giver anledning til at overveje, hvordan man kan kvalitetssikre indholdet af de undersøgelsesredegørelser, i særde-leshed de 14 pct. af redegørelserne, der ikke foreligger på skrift.
På spørgsmålet om årsagen til, at der ikke har været foretaget en undersøgelse i sagen, svarer 35 pct. af sagsbehandlerne, at for-målet med anbringelsen var indlysende. 28 pct. forklarer det med, at der var tale om en akut anbringelse, og endelig benytte-de 15 pct. sig af anbenytte-det foreliggenbenytte-de materiale.
En multivariat analyse viser bl.a. det interessante forhold, at i de tilfælde, hvor kommunen har systematiseret sagsforvaltningen, er der en signifikant øget sandsynlighed for, at der også foretages en undersøgelse i sagen. Derudover er det faktorerne familiebag-grund, barnets alder ved anbringelsen, om barnet/den unge har adfærdsproblemer samt urbaniseringsgrad, der mest påvirker sandsynligheden for, om der laves undersøgelse eller ej.
Kapitel 7
Handleplaner
I dette kapitel belyses forholdene omkring den plan - i daglig tale handleplan – som skal foreligge, inden de sociale myndig-heder træffer beslutning om, at et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet.
Først beskrives omfanget af handleplaner, samt hvilke årsager der angives for ikke at lave handleplan. Det undersøges, hvilke faktorer der spiller ind på, om der laves handleplaner eller ej.
Dernæst ses der på indholdet af handleplanen, og hvorvidt indholdet lever op til lovens krav, samt på hvor mange forældre der giver samtykke til formålet med anbringelsen, sådan som det fremgår af handleplanen. Ganske kort belyses det, i hvilken ud-strækning handleplanen formidles til anbringelsesstederne, samt hvilke professionelle, der er involveret i udarbejdelsen af handleplanen.
Kapitlet afsluttes med to væsentlige problemstillinger. Dels beskrives omfanget af stillingtagen til og revision af planer, og det analyseres, hvad der påvirker revisionen af handle-planer. Dels analyseres det, hvad der karakteriserer et såkaldt optimalt sagsforløb over for et såkaldt discountforløb.