I dette afsnit belyses, i hvilket omfang der - ud over evt. tidlige-re anbringelser - før anbringelsen har vætidlige-ret iværksat hjælpefor-anstaltninger jf. bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 1-9. Eksempler på foranstaltninger kan være en beslutning om, at barnet/den unge skal søge et dagtilbud, ungdomsklub e.l.; det kan være støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold for barnet eller den unge sammen med forældrene, aflastningsophold, personlig rådgiver for barnet/den unge eller støtte til ophold på kost-, ungdoms- eller efterskole, uden at dette regnes som en anbrin-gelse.
For nogle familier er anbringelsen uden for hjemmet den første foranstaltning med henblik på barnet, som det offentlige er in-volveret i. For andre familier er en anbringelse kulminationen på en længere "karriere" i det sociale system, hvor en tidligere ind-sats i form af diverse foranstaltninger tilsyneladende ikke har formået at løse eller dæmme op for et givent problem hos bar-net/den unge, forældrene eller begge parter. Endelig er der de
sager, hvor barnet eller den unge har været anbragt én eller flere gange før anbringelsen i 1994.
Sagsbehandlerne oplyser, at 76 pct. af forældrene er blevet til-budt støtte før anbringelsen. En række af disse tilbud om støtte er imidlertid blevet afslået af forældrene, således at der i alt har været iværksat hjælpeforanstaltninger i 63 pct. af sagerne. Når man stiller forældrene spørgsmålet om, hvorvidt de modtog støt-te med henblik på barnet før anbringelsen, svarer 60 pct. be-kræftende, mens 40 pct. svarer, at de ikke modtog nogen støtte.
På dette område er der således god overensstemmelse mellem forældrenes og sagsbehandlernes oplysninger.
I diskussionen af, hvorvidt forældre og børn får tilbudt de mest velegnede foranstaltninger, er det et interessant spørgsmål, i hvil-ken udstrækning forældrene orienteres om den vifte af hjælpe-muligheder, der foreligger, og hvorvidt de oplever det som et reelt tilvalg eller snarere som et fait accompli, hvor valget er truffet i forvejen. Uggerhøj (1995) finder således, at nogle for-ældre - nærmest mod og ikke med deres gode vilje - tilskyndes til bestemte foranstaltninger, fordi netop disse foranstaltninger er tidens ideologiske løsen set fra systemets side. Det være sig syste-misk familieterapi, aktiveringsbestræbelser, daghøjskolekurser for enlige mødre eller ophold uden for hjemmet for forældre og børn sammen.
Sagsbehandlerne om hjælpeforanstaltninger
Af tabel 5.4 fremgår det, i hvor stor en andel af sagerne foræl-drene fuldførte, afbrød, afslog eller slet ikke fik tilbudt bestemte foranstaltninger. Den foranstaltning, der er fuldført i størst ud-strækning - i hver tredje sag - er, at barnet/den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub eller lignende.
Også støtte i hjemmet i form af fx hjemme-hos’er er blevet fuld-ført i et relativt stort omfang (25 pct. af sagerne). I 19 pct. af sagerne har der forud for anbringelsen været gennemført et
af-lastningsophold for barnet/den unge, mens aflastning har været påbegyndt, men ikke fuldført i 5 pct. af sagerne.
Døgnophold for forældre og barn sammen og personlig rådgiver for barnet eller den unge er kun blevet gennemført i en relativt lille andel af sagerne (henholdvis 6 pct. og 7 pct. af sagerne).
Tabel 5.4.
Hjælpeforanstaltninger jf. bistandslovens § 33, stk. 2, fordelt på hvorvidt forældrene fuldførte, påbegyndte men ikke fuldtførte, fik tilbudt men afslog, eller slet ikke fik tilbudt den pågældende foranstaltning. Procentfordeling.
Typen af Fuldført Påbegyndt, Tilbudt, Ikke I alt Pct.
foranstaltning men ikke men af- tilbudt/ basis
fuldført slået uoplyst
pct. pct. pct. pct. pct. antal
Barnet/den unge skal søge
dag-tilbud e.l. 33 6 4 57 100 669
Støtte i hjemmet
(fx “hjemme hos’er”) 25 10 9 55 99 669
Familiebehandling e.l. 17 12 13 58 100 669
Døgnophold
sammen med forældre 6 4 3 87 100 669
Aflastningsordning 19 5 5 71 100 669
Personlig rådgiver
for barnet/den unge 7 2 1 90 100 669
Kilde: Sagsbehandlere.
Anm.: Der er en stor andel af uoplyste og en mindre andel "ved ikke" i besvarelserne af spørgsmålet om forebyggende foranstaltninger. I alt 669 sagsbehandlere har svaret, at familien modtog en eller anden form for støtte før anbringelsen. De 669 udgør derfor procentbasis i tabellen. Antallet af uoplyste og ved ikke-besvarelser på spørgsmålet om de konkrete foranstaltninger nævnt i tabellen er lagt sammen med antallet af sager, hvori der er svaret ikke tilbudt ud fra den antagelse, at når sagsbehandleren ikke har besvaret spørgsmålet eller svaret "ved ikke", har den pågældende foranstaltning ikke været iværksat eller tilbudt. Ellers ville det fremgå af journalen.
Familiebehandling o.l. er den type foranstaltning, som i relativ størst udstrækning afslås. 13 pct. af forældrene har afslået famili-ebehandling. Ligeledes er der en relativ stor andel, der afbryder familiebehandling (12 pct.). Disse to foranstaltningstyper, fami-liebehandling samt døgnophold for forældre og børn, skiller sig ud fra de andre typer af foranstaltninger ved, at der næsten er lige store andele der henholdvis fuldfører og afbryder de pågæl-dende foranstaltninger.
Det er interessant at konstatere, at de foranstaltninger, forældre-ne i størst udstrækning afslår eller afbryder, er de foranstaltnin-ger, der involverer de voksne, og er mest indgribende i forhold til familiernes liv - men måske også de mest effektive
foranstaltninger, når de lykkes?
Af kategorien "ikke tilbudt/uoplyst" kan man aflæse, i hvilket omfang de nævnte forebyggende foranstaltninger slet ikke brin-ges i forslag som en mulig foranstaltning. De sjældnest benytte-de foranstaltninger er personlig rådgiver til barnet, benytte-der i 90 pct.
af sagerne slet ikke har været bragt i forslag. Sekundært er det døgnophold for barn og forældre sammen, der kun har været bragt på banen i 13 pct. af sagerne, og således er fraværende i 87 pct. af sagerne. Omvendt kan man se, at de foranstaltnings-typer, der ifølge sagsbehandlerne hyppigst tages op til overvejel-se, er bestemmelse om at søge dagtilbud e.l., støtte i hjemmet samt familiebehandling, der alle har været bragt i forslag i over 40 pct. af sagerne.
Forældrene om forebyggende foranstaltninger
Også forældrene blev spurgt om, hvilken støtte de havde modta-get fra kommunen, før anbringelsen fandt sted. Ifølge forældre-ne er de to hyppigst benyttede foranstaltninger hjemme-hos støtte (24 pct.) og personlig støtte til barnet i daginstitution eller skole, fx støttepædagog, talepædagog, lektiehjælp, støttelæ-rer etc. (22 pct.). 15 pct. har haft en aflastningsordning for bar-net, og ligeledes har 15 pct. af børnene/de unge haft en person-lig rådgiver. De mindst benyttede foranstaltninger er ifølge
for-ældrene selv familiebehandling og/eller forældre-barn anbringelse med i alt 8 pct. (se bilagstabel 5.A)2).
Forældrenes svarmønster er således nogenlunde parallelt med sagsbehandlernes oplysninger, dér hvor de er sammenlignelige.
Dog adskiller oplysningerne om bl.a. familiebehandling og døgn-ophold for forældre og barn sammen sig noget fra hinanden.
Familiebehandling og døgnopophold for forældre og barn sam-men er slået samsam-men i spørgsmålet til forældrene. Her angiver 8 pct. af forældrene at have modtaget enten det ene eller det an-det. Ser man på sagsbehandlernes svar, har hele 17 pct. fuldført familiebehandling og 6 pct. forældre-barn ophold, hvilket dog tilsammen kun anddrager 20 pct. af sagerne, da nogle familier tilsyneladende har modtaget begge former for støtte.
Det kan tyde på, at foranstaltninger som familiebehandling og ophold uden for hjemmet for forældre og barn sammen er et følsomt område, siden så relativt få af forældrene oplyser om dette, og siden disse to typer foranstaltninger i så stor udstræk-ning afslås eller afbrydes af forældrene, som det fremgik af tabel 5.4.
5.5. Hvad påvirker, om der iværksættes