Alle parter blev spurgt, på hvilken type anbringelsessted barnet eller den unge først blev anbragt i forbindelse med 94-anbringel-sen. I denne undersøgelse er der fokus på børn og unge, der blev nyanbragt i familiepleje, på døgninstituioner samt på op-holdssteder. Der indgår dog en mindre andel børn og unge, der blev anbragt på andre typer af anbringelsessteder (jf. appendiks A). Nedenfor ses fordelingen af de anbragte i de tre forskellige analyseudvalg.
Tabel 8.3.
Første anbringelsessted i 1994, særskilt for besvarelser fra forældre, anbringelsessted og sagsbehandlere.
Analyse- Døgnin- Familie- Opholds- Andet I alt
Pct.-udvalg stitution pleje sted basis
pct. pct. pct. pct. pct. antal
Forældre 52 26 9 14 101 496
Anbringelsessteder 57 32 10 1 100 607
Sagsbehandlere 55 29 7 10 101 872
Kilde: Alle 3 respondentgrupper.
Anm.: Tabellen er eksklusive 2 uoplyste hos anbringelsesstederne, og 5 uoplyste hos sagsbehandlerne.
Som det fremgår af tabel 8.3, er der nogle mindre men ikke markante forskelle mellem de tre analyseudvalg. Tager man ud-gangspunkt i sagsbehandlernes besvarelser, starter 55 pct. af de anbragte på døgninstitution, 29 pct. i familiepleje, og 7 pct.
starter anbringelsen på et opholdssted. Væsentligste forskel er med hensyn til andelen af børn og unge, der blev anbragt på andet anbringelsessted. Besvarelserne fra sagsbehandlere og for-ældre rummer en lidt større andel af børn og især unge anbragt på kost-, ungdoms- og efterskoler samt på skibsprojekter mv.
Med henblik på at undersøge, hvilke faktorer der påvirker sand-synligheden for at blive anbragt på en bestemt type anbringelses-sted, er der for analyseudvalget af sagsbehandlere foretaget en multivariat analyse. De faktorer, der indgår i analysen, fremgår af tabel 8.42).
Tabel 8.4.
Hvilke faktorer spiller ind på valg af første anbringelsessted? Særskilt for de tre stik-prøver.
Sagsbehandlere
Urbaniseringsgrad +
Barnets køn
-Barnets statsborgerskab
-Alder ved anbringelsen +
Familiebaggrund +
Forældrenes beskæftigelse ●
Undersøgelse før anbringelsen
-Handleplan før anbringelsen +
Kilde: Sagsbehandlere.
●= Denne faktor kan ikke belyses i det pågældende analyseudvalg.
+ = Denne faktor har betydning.
- = Denne faktor har ingen betydning.
Analysen viser, at barnets/den unges alder ved anbringelsen, familiebaggrund, hvorvidt der var udarbejdet handleplan før anbringelsen samt graden af urbanisering påvirker sandsynlig-heden for, at barnet eller den unge kommer på en bestemt type anbringelsessted.
● De 0-6-årige anbringes hyppigere i familiepleje end de øvri-ge aldersgrupper, mens de 15-åriøvri-ge og derover relativt hyp-pigere har et opholdssted som første anbringelsessted.
2) Konstruktionen af en række af de variabler, der indgår i
analy-● Børn og unge fra kernefamilier anbringes relativt sjældnere i familiepleje, mens børn og unge fra enlige forsørgere an-bringes relativt oftere i familiepleje.
● Hvis der er udarbejdet en handleplan før anbringelsen, er der signifikant flere, der anbringes på et opholdssted, og signifikant færre på døgninstitution.
● Sammenholder man urbaniseringsgrad med anbringelsessted, er der en tendens til, at jo mere man nærmer sig hoved-stadsområdet, i jo større udstrækning er første anbringelses-sted en døgninstitution. Og jo længere væk man kommer fra hovedstaden, i jo større udstrækning er første anbringel-sessted en familiepleje. Som det fremgår af tabel 8.5, er der tale om markante forskelle.
Tabel 8.5.
Første anbringelsessted, særskilt for urbaniseringsgrad.
Urbaniseringsgrad Døgnin- Familie- Opholds- I alt
Pct.-stitution pleje sted basis
pct. pct. pct. pct. antal
Hovedstaden 81 14 5 100 208
Hovedstadens forstæder 59 29 12 100 91
Bykommuner 57 36 7 100 308
Øvrige bymæssige bebyggelser 43 47 9 99 138
Landdistrikter 53 38 9 100 45
I alt pct. 61 32 8 101 790
Kilde: Sagsbehandlere.
Tabellen er eksklusive 87 uoplyste.
Forskellene er signifikante på ***-niveau.
I hovedstaden (her defineret som København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner), kommer 81 pct. af børnene/de unge først på døgninstitution, mens dette gælder for 59 pct. i hovedstadens forstæder og 43 pct. i kommuner i øvrige bymæssige bebyggel-ser. Disse steder har man tilsvarende højere andele af anbringel-ser i familiepleje. Desuden kan man se, at hovedstaden i
signifi-kant ringere omfang benytter opholdssteder som første anbrin-gelsessted (I bilagstabel 8.A. findes en opgørelse over første an-bringelsessted særskilt for amter).
Der kan være mange forklaringer på disse forskelle, og forment-lig er der tale om et komplekst samspil af praktiske muforment-ligheder samt faglige, politisk-ideologiske og ikke mindst økonomiske overvejelser i de enkelte kommuner. I nogle kommuner mener man fx, at familieplejer er bedst for små børn og døgninstitutio-ner bedst til at tackle unge. I andre kommudøgninstitutio-ner sværger man til opholdssteder, når det gælder unge. Det er heller ikke uden betydning, at placering på døgninstitution ofte er langt dyrere for den enkelte kommune end placering i familiepleje. Men trods det komplekse samspil danner forskellene alligevel et så tydeligt og statistisk signifikant mønster, at man kan tale om et skel i anbringelsesformerne mellem land og by.
Mønster i anbringelsesforløb
I undersøgelsen er der spurgt til første anbringelsessted. Imid-lertid skifter en del børn og unge fra én type anbringelsessted til en anden i løbet af den samme anbringelse (omfanget af skift i anbringelsessted undersøges nærmere i kap. 9).
15 pct. af dem, der startede anbringelsen på døgninstitution, er på interviewtidspunktet anbragt i familiepleje, mens 4 pct. af dem, der blev anbragt i familiepleje, er kommet på døgninstitu-tion.
Et typisk mønster i skift synes således at være, at anbringelsen starter på en døgninstitution, fx en akutinstitution eller et be-handlingshjem, hvor barnet observeres med henblik på at afdæk-ke behovene for indsats, og hvad der derfor vil være den opti-male placering. Senere kommer barnet eller den unge i famili-epleje, på et opholdssted eller på en anden døgninstitution med et længere tidsperspektiv. Dette mønster påvirkes ikke af, om der er tale om akut anbringelse eller ej.
49 pct. af 94-anbringelserne er ifølge sagsbehandlerne ophørt i perioden frem til interviewtidspunktet, mens 4 pct. af sagerne er blevet oversendt til anden kommune. 47 pct. af anbringelserne løber stadig, uden at der har været tale om hjemgivelse i mel-lemtiden.
Der er en sammenhæng mellem første anbringelsessted og hvor-vidt 94-anbringelsen er ophørt eller stadig løber. Hvis barnet eller den unge blev anbragt på døgninstitution, er 54 pct. af sagerne ophørt mod 33 pct. af de sager, hvor barnet eller den unge startede i familiepleje. Og når anbringelsen starter i en familiepleje, er der relativt flere sager, der stadig løber. Hermed kan man ikke slutte, at hvis blot man anbringer børn på døgn-institution, bliver de relativt hurtigere hjemgivet. Årsagen til, at det forholder sig sådan, hænger bl.a. sammen med den måde, man bruger de forskellige anbringelsesformer på, at mange døgn-institutioner har egentlige akutafsnit, hvor man på forhånd ved, at barnet eller den unge ikke skal forblive i længere tid.