Med henblik på at undersøge, hvilke faktorer der påvirker om-fanget af handleplaner, benyttes en analysemodel, parallel til analysemodellen i kap. 6. Analysemodellen tilføjes imidlertid en mellemkommende variabel, nemlig om der er foretaget under-søgelse i forbindelse med anbringelsen eller ej (modellen ses i figur 7.A).
Figur 7.A.
Sammenhængen mellem baggrundsfaktorer, undersøgelser og handleplaner.
Foretages en undersøgelse?
Udarbejdes der handleplan?
Urbaniseringsgrad Barnets køn
Alder ved anbringelsen Familiebaggrund Marginaliseringsgrad Misbrug hos forældre Psykiske lidelser hos forældre
Børn/unge med fysisk/psykisk handicap Børn/unge med adfærdsproblemer Systematisering af ekspertise Systematisering af sagsforvaltning
Hypoteserne bag modellen er mere udførligt beskrevet i kap. 2.
Det antages således,
● at der i relativt stor udstrækning udarbejdes handleplaner i midterkommunerne, dvs. hovedstadens forstæder og bykom-muner, og i relativt mindre udstrækning i landkommunerne.
● at der i større udstrækning udarbejdes handleplan i sager vedrørende drenge end piger.
● at der i størst udstrækning udarbejdes handleplan for de 0-6-årige, og at der er en relativ mindre andel sager med handleplan blandt de 15-årige og derover.
● at der er en signifikant større sandsynlighed for handleplan hos enlige forsørgere og sammenbragte familier i forhold til kernefamilier.
● at der er større sandsynlighed for handleplan, når barnet/den unge kommer fra en familie, hvor en eller begge forældre er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet.
● at omfanget af handleplaner varierer med årsagen til anbrin-gelsen. Det forventes, at der i relativt mindre udstrækning er handleplaner i sager vedrørende børn med fysisk/psykisk handicap, og i relativt større udstrækning er handleplaner i sager, hvor årsagen til anbringelsen er adfærdsmæssige pro-blemer knyttet til barnet/den unge. Det samme gælder, når en eller begge forældre har et misbrug og/eller en psykisk lidelse.
● at der er en højere andel af sager med handleplan i de sager, hvor kommunen har systematiseret sagsforvaltningen.
● at der er en højere andel af sager med handleplan i de sager, hvor kommunen systematisk inddrager ekspertise i anbrin-gelsessager.
● at der er signifikant større sandsynlighed for, at der udarbej-des handleplan, hvis der har været foretaget en undersøgelse i sagen.
Som det også viste sig med hensyn til omfanget af undersøgelser jf. bistandslovens § 32c, er der ligeledes signifikant færre
hand-leplaner i akutte anbringelsessager, hvilket til en vis grad er forventeligt. Spørgsmålet om hvorvidt anbringelsen var akut eller ej er derfor ikke taget med i den multivariate analyse. Her ses på hvilke af de ovenstående faktorer, der spiller ind på, om der laves handleplan eller ej.
7.6. Resultatet af analysen
Analysen er foretaget særskilt for alle tre analyseudvalg. Da de tre parter ikke er blevet stillet de samme spørgsmål, forekommer ikke alle baggrundsfaktorer i alle tre analyseudvalg. Fx indgår systematisering af sagsforvaltningen kun i analyseudvalget af sagsbehandlere.
Resultatet af de tre analyser ses i tabel 7.6. Spørgsmålet, om hvorvidt forvaltningen har foretaget en undersøgelse jf. § 32c, spiller en rolle i besvarelserne fra forældrene og sagsbehandlerne.
Derudover peger besvarelserne fra sagsbehandlere og anbringel-sessteder tilsammen på tre faktorer: Urbaniseringsgrad, som går igen i begge analyser, fysisk/psykisk handicap hos barnet/den unge, jf. anbringelsesstedernes oplysninger samt adfærdsproble-mer hos barnet/den unge, jf. sagsbehandlernes oplysninger.
Ser man på sagsbehandlernes oplysninger, viser der sig nogle tydelige forskelle, hvor relativ få handleplaner hænger sammen med høj urbaniseringsgrad og lav urbaniseringsgrad med relativt mange handleplaner. Den laveste andel af sager med handleplan forekommer i Hovedstaden (defineret som København, Fre-deriksberg og Gentofte Kommuner med i alt 64 pct. sager med handleplan), sådan som det også sås med hensyn til forekomsten af undersøgelser. Forstæderne, bykommunerne og kommuner i øvrig bymæssig bebyggelse har handleplan i 75-79 pct. af sager-ne. Endelig er der i landdistrikterne den højeste andel af sager
med handleplan (86 pct.). Anbringelsesstedernes oplysninger viser samme tendens, dog lidt svagere2).
Tabel 7.6.
Faktorer der påvirker, om der udarbejdes handleplan.
Analyseudvalget af Sags- Forældre
Anbringelses-behandlere steder
Urbaniseringsgrad + - +
Barnets køn - -
-Alder ved anbringelsen - -
-Familiebaggrund - -
-Marginaliseringsgrad ● - ●
Forældremisbrug - -
-Psykisk lidelse hos forældre - -
-Børn/unge med fysisk/psykisk
handicap - - +
Børn/unge med adfærdsproblemer + -
-Systematisering af sagsforvaltning - ● ●
Systematisering af ekspertise - ● ●
Foretaget undersøgelse + + ●
●= Kan ikke belyses i det pågældende analyseudvalg.
+ = Pågældende faktor har betydning.
- = Pågældende faktor har ingen betydning.
Hypotesen om den geografiske sammenhæng kan altså ikke be-kræftes fuldt ud. Der er som antaget en relativt høj andel af sager med handleplan i de såkaldte midterkommuner. Men stik mod forventning er der størst sandsynlighed for handleplaner i
2) Det viser sig, at det kun er i de tilfælde, hvor der er lavet undersøgelse, at urbaniseringsgrad og udarbejdelse af handleplan hænger signifikant sammen. Er der foretaget en undersøgelse, er der handleplan i 70 pct. af sagerne i Hoved-staden mod i 85-91 pct. af sagerne i de øvrige
urbaniserings-landdistrikterne. En revideret hypotese, hvor urbaniseringsgraden er en mellemkommende variabel, kan således være, at jo lavere andel af anbragte børn og unge i forhold til alle børn og unge i en kommune, jo større andel af sager med handleplan og om-vendt.
Ifølge sagsbehandlernes oplysninger støttes hypotesen om, at der laves handleplaner i større udstrækning, når barnet/den unge har adfærdsproblemer (80 pct.). Og ifølge anbringelsesstedernes op-lysninger støttes hypotesen om, at der laves færre planer, når børnene eller de unge anbringes på grund af et fysisk eller et psykisk handicap.
De øvrige teser får ikke støtte i analysemodellen. Det interessan-te resultat fra kap. 6 om, at der er flere sager med undersøgelse, når forvaltningen har systematiseret sagsforvaltningen, giver altså ikke udslag, når det drejer sig om handleplaner.
Sammenhæng mellem undersøgelser og handleplaner
På baggrund af analyserne i dette og det forrige kapitel, kan der således opstilles en model for sammenhængen mellem en række baggrundsfaktorer, om der foretages undersøgelser, og hvorvidt der udarbejdes handleplan (jf. modellen i figur 7.B).
● Systematisering af sagsforvaltningen betyder en øget andel af sager med undersøgelse. Familiebaggrunden påvirker således, at der er en lavere andel af sager med undersøgelse, når barnet/den unge kommer fra en enlig forsørger, og en højere andel med undersøgelse, når barnet/den unge kommer fra en sammenbragt familie. Begge faktorer har dermed en indirekte effekt, idet de påvirker omfanget af handleplaner gennem at påvirke omfanget af undersøgelser.
● Hvis barnet/den unge har et fysisk/psykisk handicap, er der færre sager med handleplan. Der er således tale om en direk-te effekt.
Figur 7.B.
Den endelige model for påvirkningsforholdet mellem baggrundsvariabler, undersøgelser og handleplan.
Systematisering af sagsforvaltning Familiebaggrund
Urbaniseringsgrad Adfærdsproblemer
Fysisk/psykisk handicap hos barnet
Foretages der undersøgelse?
Udarbejdes der handleplan?
● Både graden af urbanisering, samt hvorvidt den anbragte har adfærdsproblemer, hænger sammen med omfanget af såvel handleplaner som undersøgelser, og påvirker dermed både direkte og indirekte. Jo lavere grad af urbanisering i den kommune, barnet eller den unge er anbragt fra, jo flere sager har handleplan, og omvendt. Hvis barnet eller den unge har adfærdsproblemer, er der handleplan i en større andel af sagerne.
● Endelig har undersøgelsen en selvstændig effekt, idet der udarbejdes handleplaner i en større andel af sagerne, når der har været foretaget en undersøgelse.
Den sidstnævnte sammenhæng ses tydeligt af tabel 7.7. Har der været foretaget en undersøgelse med samtykke før anbringelsen, er der en stærkt øget sandsynlighed for, at der også er udarbej-det handleplan før anbringelsen (55 pct. af sagerne). Omvendt er andelen af sager, hvor der ikke er handleplan, meget højere, når der ikke er foretaget en undersøgelse før anbringelsen. Er der ikke foretaget undersøgelse, er andelen af sager uden hand-leplan væsentligt forøget.
Tabel 7.7.
Andelen af sager med handleplan. Særskilt for om der har været foretaget en under-søgelse jf. § 32c i forbindelse med anbringelse.
Undersøgelse foretaget Plan udarbejdet Plan I alt Antal
ikke sager
Før Efter
ud-an- an-
arbej-brin- brin- det
gelse gelse
pct. pct. pct. pct. antal
Undersøgelse inden anbringelse:
●med samtykke 55 28 17 100 386
●uden samtykke 44 47 9 100 32
Undersøgelse efterfølgende 15 65 20 100 105
Ikke foretaget undersøgelse 24 37 39 100 319
I alt 38 37 26 101 842
Kilde: Sagsbehandlere.
Tabellen er eksklusive 35 uoplyste.
Forskellene er signifikante på ***-niveau.