Spørgsmålet om, hvorvidt der foretages en undersøgelse eller ej jf. bistandslovens § 32c, samt hvorvidt der udarbejdes handle-plan eller ej står særlig centralt i rapporten. Med henblik på analysen af disse to problemstillinger i kap. 6 og 7 er der ud-arbejdet et sæt af hypoteser, der til sammen udgør en model for hvilke faktorer, der kan tænkes at påvirke, om der laves under-søgelse, og hvordan dette igen kan påvirke, om der udarbejdes en handleplan:
● Urbaniseringsgrad
Det forudsættes, at der er geografiske forskelle i andelene af henholdsvis undersøgelser og planer, bl.a. betinget af lokale økonomiske, sociale og politiske forhold. Dette testes ikke i undersøgelsen.
Det antages imidlertid, at graden af urbanisering spiller en rolle. Det forventes, at der vil være en relativt høj grad af undersøgelser og planer i sagerne i "midterkommunerne", dvs hovedstadens forstæder og bykommuner. Antagelsen bygger på, at disse kommuner er så store og bruger så man-ge ressourcer på anbrinman-gelsesområdet, at de nødvendigvis må lave undersøgelser og planer for at få hold på området. De er samtidig så store, at de har de fornødne ressourcer til dette arbejde. Kommuner i landdistrikter eller øvrig bymæs-sig bebyggelse er så små og har så få anbragte, at de ikke i samme grad har brug for og/eller ressourcer til dette grun-dige arbejde. Måske har de et bedre kendskab til de enkelte familier og deres placering i lokalsamfundet. I hovedstaden (her defineret som København, Frederiksberg samt Gentofte Kommuner), har man omvendt så mange anbringelser, at man ikke har tilstrækkelige ressourcer afsat til at foretage undersøgelser og udarbejde planer.
● Barnets/den unges køn
Det antages, at der i større udstrækning foretages under-søgelser og udarbejdes handleplaner i anbringelsessager, der vedrører drenge, bl.a. fordi drenge i større udstrækning end piger er involveret i kriminalitet eller har massive
adfærds-problemer. Det antages, at der for pigernes vedkommende er en relativt stor andel af sager, hvor anbringelsesårsagen er af en sådan karakter, at forvaltningen ikke skønner, at der er behov for en undersøgelse (fx at den enkelte ikke ønsker at bo hjemme).
● Alder ved anbringelsen
Det antages, at der i størst udstrækning foretages undersø-gelse og udarbejdes plan hos de yngste børn (0-6-årige), da anbringelsen for en række af disse børn har langsigtede perspektiver. Omvendt forventes det, at der er en relativ mindre andel sager med undersøgelse og handleplan blandt de 15-årige og derover, dels fordi en række af disse anbrin-gelser forventes at være at kortere varighed, dels fordi der heriblandt forekommer anbringelser foranlediget af "teenage-problemer" i den mindre tunge ende. Der kan fx være tale om, at den unge og forældrene ikke kan finde ud af at bo sammen, uden at der nødvendigvis er kriminalitet, misbrug eller andre svære sociale vanskeligheder inde i billedet hos den unge.
● Familiebaggrund
Det antages, at der er forskel i andelen af sager med under-søgelse alt efter om barnet/den unge kommer fra en kernefa-milie, en sammenbragt familie eller en enlig forsørger. Det er nærliggende at antage, at der oftere er behov for en un-dersøgelse hos enlige forsørgere og sammenbragte familier i forhold til kernefamilier, som i denne henseende betragtes som relativt mere stabile.
● Forældrenes marginaliseringsgrad
Det antages, at der er større sandsynlighed for undersøgelse og handleplan, når barnet eller den unge kommer fra en familie, hvor en eller begge forældre er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at man i udgangspunktet - og på basis af hidtidig forskning - må betragte denne erhvervsmæssige marginalisering som givende en større risiko for barnets sundhed og udvikling. Denne opfattelse af en potentiel høj problemtyngde betyder en stærkere socialfaglig indsats, fx i form af undersøgelse og handleplan.
● Årsagen til anbringelsen
Det må antages, at omfanget af undersøgelser og planer varierer med årsagen til anbringelsen, dvs. de belastninger der er knyttet til henholdsvis børnene, de unge og forældrene.
Det forventes, at der i relativt mindre udstrækning er under-søgelser og planer i sager vedrørende børn med fysisk og/el-ler psykisk handicap (de tidligere særforsorgsbørn), da pro-blemer og indsats i en del af disse sager betragtes som til en vis grad (er-)kendte. Det forventes, at der i relativt større udstrækning foretages undersøgelser og udarbejdes planer i sager, hvor årsagen til anbringelsen angives at være adfærds-mæssige problemer knyttet til barnet, fx opdragelsesproble-mer, problemer i skolen eller andre svære sociale vanskelig-heder. Det samme gælder, når en eller begge forældre har et misbrug og/eller en psykisk lidelse1).
● Organisering af det socialfaglige arbejde
Det antages, at en høj grad af systematisering af sagsforvalt-ningen medfører en relativt højere andel af sager med under-søgelse og handleplan.
Det antages tillige, at en systematisk inddragelse af ekspertise i anbringelsessagerne medfører en relativt højere andel af sager med undersøgelse og handleplan.
● Sammenhæng mellem undersøgelser og planer
Det antages, at der er en større andel af sager med hand-leplan, når der har været foretaget en undersøgelse jf. bi-standslovens § 32c. Det at der er foretaget en undersøgelse indikerer, at sagen ikke er ukompliceret, og at sagsbehand-leren allerede her har lagt væsentlige ressourcer i at udrede sagen.
1) Som det fremgår af kap. 8, kunne de tre respondentgrupper angive mere end tyve forskellige typer af årsager/belastninger, der lå til grund for anbringelsen. En række af disse årsager omfatter imidlertid meget små andele af det samlede antal anbragte. Med de fire årsagstyper, der er nævnt i hypoteserne her (fysisk/psykisk handicap eller adfærdspro-blemer hos barnet/den unge samt misbrug og/eller en psykisk lidelse hos de voksne), er 88 pct. af sagerne dækket ind. Dvs. at 88 pct. har angivet mindst en af de fire belastningstyper som årsag til anbringel-sen.
Figur 2.B viser, hvordan hypoteserne er forbundet i en samlet model for sammenhængen mellem en række baggrundsvariabler, undersøgelse samt handleplan.
Figur 2.B.
Sammenhængen mellem baggrundsfaktorer, undersøgelser og handleplaner.
Foretages en undersøgelse?
Udarbejdes der handleplan?
Urbaniseringsgrad
Barnets køn
Alder ved anbringelsen
Familiebaggrund
Marginaliseringsgrad
Misbrug hos forældre
Psykiske lidelser hos forældre
Børn/unge med fysisk/psykisk handicap
Børn/unge med adfærdsproblemer
Systematisering af ekspertise
Systematisering af sagsforvaltning