Dette afsnit forklarer den referenceramme der ligger til grund for forståelsen af de data der er indsamlet i denne afhandling. Desuden lægger det op til en dybere forståelse af disse gennem de opstillede hypote-ser.
Som beskrevet i forrige kapitel er det valgte udgangspunkt for forståelsen af problemstillingen i denne afhandling Ajzens Theory of Planned Behavior. I det følgende gennemgås modellens opbygning, og hvordan denne kan tilpasses den problemstilling der ligger til grund for denne afhandling.
I udgangspunktet er teorien er meget lig den ovenfor beskrevne Theory of Reasoned Action, beskrevet at Martin Fishbein og Icek Ajzen i 1975, og den afgørende forskel ligger i tilføjelsen af Perceived Behavioral Control som ny determinant. Denne er meget lig det begreb der kendes fra psykologien som self-efficacy, beskrevet af Bandura110, der omhandler individets vurdering af egne evner til at udføre en handling. Der er altså ligheder med f.eks. The Health Belief Model, dog uden det, for de fleste teorier, altoverskyggende frygt-perspektiv. Ajzen fremhæver Per-ceived Behavioral Control på følgende måde:
“The importance of actual behavioral control is self evident: The resources and opportunities available to a person must to some extent dictate the likeli-hood of behavioral achievement. Of greater psychological interest than ac-tual control, however, is the perception of behavioral control and it’s impact on intentions and actions. ”111
Hvad man kan udlede af dette, er altså at det afgørende for en persons adfærd i denne hen-seende ikke er hvad de kan opnå, men hvad de tror, de kan opnå. Dette vil betyde, f.eks. for kampagner at de i høj grad skal sørge for at skabe en følelse hos forbrugeren om at de har fuld kontrol, også selvom dette måske ikke er tilfældet.
Teorien beror som nævnt på opstillingen af tre psykologiske determinanter for adfærd; Atti-tude, Subjective Norm og Perceived Behavioural Control. Fælles for alle tre determinanter er at de grundlæggende består af en række salient beliefs112, der ligger til grund for hvordan de
110 Bandura 1977
111 Ajzen 1991, side 183
112 Ajzen 1991, side 189
påvirkes, hvilket er hvad der er interessant i relation til problemstillingen. Nedenfor ses en oversigt over modellen og hvordan de forskellige determinanter kan påvirke hinanden.
Figur 4. Ajzens Theory of Planned Behaviour113
Som man kan se udgør de tre determinanter i samspil med hinanden the Behavioral Intention, altså intentionen for at udføre den pågældende adfærd. Det udelukker dog ikke at de enkelte determinanter i sig selv kan være tilstrækkelige til at influere The Behavioral Intention114, dette er afhængig af området og de omstændigheder der er til stede, for den givne adfærd. I denne afhandling anses det dog som nødvendigt, at alle tre determinanter er til stede for at kunne skabe en adfærdsændring, da der i denne afhandling lægges til grund, at ikke blot en enkelt determi-nant er nok til at være udslagsgivende i forhold til en adfærdsændring. Ligeledes anses the Behavioral Intention som et udtryk for handlingerne et ‘temporalt jeg115’ vil udføre, forstået på den måde at et fremtidigt temporalt jeg, repræsenterer den aktuelle intention hos forbrugeren om en ideel handling. F.eks. vil en forbruger der påvirkes af en kampagne for brug af kondom på baggrund af denne udforme en intention om adfærd, som det fremtidige temporale jeg skal efterkomme. Det er dog hermed ikke sikkert, at det fremtidige jeg kan leve op til intentionen om en given adfærd.
Denne afhandling analyserer hvordan de enkelte determinanter påvirkes. For at gøre dette, vil de allerede gennemgåede influenter for adfærd blive sat i relation til den opstillede model.
En problematik der opstår i forbindelse med dette er dog imidlertid, at modellen ikke er til-strækkelig til at kunne forklare vigtige indflydelser på adfærd, f.eks. i forhold til frygt, der på
113 Se Ajzen 1991
114 Ajzen 1991, side 188-89
115 Se teorien om Temporal Choice
baggrund af de tidligere gennemgåede teorier ikke kan fornægtes som en vigtig determinant i forhold til sundhedsadfærd. Derfor vil jeg udvide den valgte model med en yderligere determi-nant, der vil kunne producere en mere specifik model til området.
4.1. Frygt-determinanten
Som behandlet i forbindelse med udledningen af referencerammen fremstår frygt som et fæl-lestræk i de fleste af de modeller, der omhandler sundhedsadfærd. Området anses derfor som værende af stor betydning for forståelsen af sundhedsadfærd. Eftersom the Theory of Planned Behavior ikke har denne som direkte determinant udvides modellen derfor til at inkludere frygt som en ny determinant
På baggrund af dette er det derfor interessant at vide hvordan frygt kommer til udtryk hos mennesker. Witte har beskrevet det på følgende måde:
“Fear is a negatively-valenced emotion, accompanied by a high level of arousal, and is elicited by a threat that is perceived to be significant and per-sonally relevant”116
Hun opstiller frygt som værende en del af det der kaldes fear appeals, der som nævnt tidligere, danner grundlaget for mange sundhedsadfærds teorier, og derfor er det vigtigt at se på hvordan disse forstås. Hun definerer tre dele af fear appeals i form af fear, threat og efficacy. Disse tre kan man kort sagt se som reaktionen (fear) på bestemte trusselsbaserede indput (threat) og i hvor høj grad denne trussel kan minimeres gennem korrekt handling (efficacy).
Som eksempel herpå kan man tage rygning, hvor handlingen til at afhjælpe truslen f.eks. er at stoppe med at ryge.
Som del af virkningen af fear appeals ligger også risk, altså hvordan risiko forstås og fortolkes i relation til frygt. Rice et al. beskriver det som følger:
“Risk is defined as the likelihood of a specific event occurring multiplied by the magnitude of consequences associated with that event117”
116 Witte 1992, side 331
117 Rice et al 2001, side 89
De beskriver ligeledes hvordan undersøgelser tyder på at risk estimation ikke stemmer overens med virkeligheden f.eks. ved at folk ikke mener at seksuelle sygdomme rammer dem, selvom det er forholdsvis sandsynligt118.
Dette optimistiske bias119 forstærkes gennem antagelsen om at adfærd der kan ‘kontrolleres’
i højere grad er mindre sandsynligt120 og folk dermed vurderer risikoen som lavere udelukkende fordi der antages at være kontrol. Dette kan derfor have betydning for brug af kondom eftersom denne form for adfærd må klassificeres som yderst ‘kontrollerbar’.
4.2. Den nye, udledte model
På baggrund af det der er skrevet om begrebet frygt og dettes rolle i adfærd kan man udlede en revideret model til forståelse af hvordan brug af kondom påvirkes, se Figur 5.
Figur 5. Den reviderede Theory of Planned Behavior model, hvor fear and risk appraisal er tilføjet.
I den nye model får frygt en placering på linje med de tre eksisterende determinanter med de tilhørende beliefs, der relaterer sig til hvad der er indeholdt i risk. Det er vigtigt at adskille efficacy begrebet i relation til frygt, hvor det handler om i hvor høj grad en trussel kan minime-res ved at foretage en korrekt handling, fra Perceived Behavioral Control og den forståelse af
118 Rice et al 2001, side 89
119 Bias her forstået som det nævnes i Rice et als teori
120 Weinstein 1984, side 432
efficacy der beskrives af Bandura, som beskriver den kontrol man mener at have over sine handlinger.
Selvom frygt tilskrives en dominerende og central rolle i andre modeller, ses den udelukkende her, som en hjælp til at forstå the Behavioral Intention hos mennesker i relation til brug af kondom. Det er også vigtigt at fastslå at de enkelte determinanter kan påvirkes af andre, mindre centrale faktorer. I dette tilfælde forstås dette primært som de allerede gennemgåede influenter der er beskrevet i forrige kapitel i forbindelse med udledningen af referencemodellen.
Som det ses vurderes frygt og risiko ud fra beliefs der relaterer sig til dette. Disse beliefs ses som summen af risk og severity assessment, altså hvor sandsynligt noget er, sammenholdt med hvor alvorligt det antages at være. Ifølge modellen vil det betyde at en meget sandsynlig hand-ling ikke skaber frygt hvis den ikke har alvorlige konsekvenser. I forhold til brug af kondom betyder det at genital klamydia, der som beskrevet ikke nødvendigvis medfører nogle direkte smerter, dermed kan tænkes at skabe en meget lav reaktion fordi severity antages at være lav selvom risk hvis man ikke bruger kondom statistisk set er meget høj.
Dette kan man sammenholde med at Perceived Behavioral Control kan influere en persons holdning til den nye determinant, da brug af kondom er meget nemt at kontrollere, og man på den måde som udgangspunkt har en stor grad af selvsikkerhed i forhold til at undgå de ubeha-gelige følger af adfærden.