Determinanten Subjective Norm i forhold til andres holdning til kondom

og dermed gennem gentagelser lagrer det cognitive script, altså at adfærden bliver en del af personens underbevidsthed, omkring denne adfærd, som på sigt vil blive en vane, samtidig med at man skaber et belief på baggrund af dette. Det er ikke utænkeligt at vanen så er noget de senere vil tage med sig, hvis de har one-night stands, hvor man oftest er påvirket af alkohol, hvilket i høj grad må antages at tvinge hjernen til at gå på ‘automatpilot’ og dermed kobler sin bevidsthed fra. En af respondenterne fra gruppe et udtaler noget lignende:

“M: (...) Hvis det ikke kun var en ting man skulle tænke på når man var fuld og havde et one night stand. Hvis det var sådan at man indførte det i andre aspekter af sit liv. Så bliver det måske også naturligt i den situation¹⁶⁷.”

Netop det med at indføre brug af kondom, eller blot udsætte unge mennesker for kondomer mere i deres hverdag vil altså ifølge respondenten kunne medvirke til at kondomer i højere grad ville blive brugt når det var virkeligt nødvendigt. Det handler altså om at skabe de positive associationer.

Der er også tegn på en udokumenteret konsensus i det offentlige rum om, at mænd ikke tager nok ansvar^{170, 171}. Om mangel på ansvar egentlig kun er noget mændene udviser er ikke klart.

Dog har en af respondenterne et bud på hvordan mangel på ansvar kan opstå helt generelt:

“A: Hvis man bare ser et afsnit Sex and the City er der aldrig en scene hvor der er nogen der lige hiver et kondom frem¹⁷²”

Det der bliver udtrykt her er at populærkulturen bruges til at værdisætte adfærd. Gruppe et er her enige om at fraværet af kondom er en del af mediebilledet, og at der generelt er mangel på en legitimering af kondomer som noget sexet. Respondent M pointerer også at dette er tilfældet i den video kampagne respondenterne er blevet vist.

Respondent K udvider problematikken i forhold til pornografi:

“K: Er der ikke også lidt nogle hardcore argumenter for at det er en porno-ting, at man ser så meget porno og der har de aldrig kondom på og så tænker man ‘ så er det ikke sexet hvis man har kondom på’¹⁷³”

Pornografi er et område, der særligt i mange unge drenge og mænds tilfælde er deres første erfaringer med en form for seksuel adfærd, og i takt med at tilgængeligheden på internettet på dette område udvides, når det også ofte endda ud til meget unge drenge¹⁷⁴. Pornografien og medierne har således den virkning, at de normaliserer en bestemt form for adfærd.

Det er vigtigt at understrege, at respondenternes udsagn ikke skal forstås som en collective norm, men som enten en perceived eller descriptive norm i stedet, afhængigt af hvordan man vælger at forstå det, eftersom de konstruerer deres egen version af virkeligheden.

Det kan være descriptive på den måde at det viser hvordan andre mennesker handler, også selvom det er ren fiktion, og ligeledes være perceived ved den måde som respondenterne for-tolker adfærden omkring dette på.

170 http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2366001/kunne-danske-maend-maaske-laegge-kondomforagten-paa-hylden/

171 http://politiken.dk/debat/ECE2235522/maend-presser-os-til-sex-uden-kondom/

172 Gruppe et, side 102

173 Ibid

174 http://politiken.dk/debat/ECE2898411/porno-er-ved-at-smadre-en-generation-af-unge-drenge/

Et andet vigtigt element omkring den sociale norm er den rolle som opinion leaders eller referents¹⁷⁵ spiller. I dette tilfælde er det særligt læger der kan være medvirkende til at legiti-mere brugen af p-piller i højere grad end det egentlig er nødvendigt:

Ma: (...) Også bare det der med at alle er på p-piller nærmest, altså piger på 14 får p-piller inden de overhovedet er seksuelt aktive (...)¹⁷⁶

Læger besidder ekspertviden, og på det grundlag har de en stor social indflydelse i forhold til om p-piller er det bedste valg af prævention for en kvinde, hvilket stemmer overens med Rice et als definition:

(…) Influencers can provide positive and negative reinforcement, exercise control (by making rules, monitoring behavior, and enforcing consequences), shape opportunities, facilitate behavior with reminders at opportune mo-ments, and serve as role models¹⁷⁷.

Dette er også udtryk for en perceived norm på området forstået på den måde at lægens udsagn fortolkes som et udtryk for samfundsnormen i kraft af deres autoritet og position. Man kan se at disse dukker op i respondenternes udsagn med jævne mellemrum, og på den måde giver en ide om hvad der kan være relevant at diskutere i forhold til at definere normer i det danske samfund.

I forlængelse af dette giver enkelte respondenter ligeledes en indikation om, i hvor høj grad sociale influenter påvirker dem. Respondent Li siger f.eks. at hun mener at alder har stor be-tydning for hvor meget man påvirkes¹⁷⁸, en ide som dog ikke støttes op omkring af gruppe to, da respondenterne har rangeret andres holdning som meget lavt¹⁷⁹.

Hvad man dog kan se i forhold til sociale normer kommer til udtryk hos gruppe to i deres diskussion af deres sociale liv med hinanden:

“Fi: Det tror jeg er en meget overordnet mening i vores miljø(...)

La: Jamen altså, dem vi render sammen med det er jo ikke sådan at, du ved sådan, mærkelige mænd. Vi holder os inden for samme vennegruppe.

175 Se afsnit om social norm i teorien eller Ajzen 1985

176 Gruppe et, side 101

177 Rice et al 2001, side 53

178 Gruppe tre, side 137

179 Se gruppe to, øv 2

Fi: Vi kommer ikke så meget ud.

Ca: Vi kender hinanden. (...)

La: Og vi ved også blandt dem vi render sammen med hvis der går rygter om at ham eller hende har haft et eller andet. Så er man bare ikke sammen med dem. Jeg tror mere det er sådan noget.”¹⁸⁰

Hvad dette citat reflekterer er egentlig den normative opførsel i deres vennegruppe, nemlig at man typisk vil være sammen med andre fra gruppen i forbindelse med seksuel aktivitet. Dog fremhæver respondent Me senere at dette ikke altid er tilfældet¹⁸¹ da hun fastslår at de også dater uden for gruppen. Men dette betyder sådan set at man kan afkode en klar social norm hos denne gruppe, nemlig at brug af kondom ikke er normalt fordi man i gruppen for det første ‘Ved hvem der har hvad’ og for det andet, som mange af respondenterne siger, ‘ Det er bedre uden kondom’.

Bekymringen om at være socialt uønsket, altså at der skabes sociale sanktioner er også tilstede i grupperne. Respondent E beskriver f.eks. sin erfaring med netop sociale sanktioner, i form af hendes beskrivelse af one-night stands¹⁸², hvor hun siger at hvis kondomet ikke kommer på, så afbryder hun det de var i gang med. Respondent Fi kommer med samme situation fra et mand-ligt synspunkt¹⁸³ hvor den sociale sanktion om ikke at kunne fuldbyrde et one-night stand har en stærk virkning på intentionen om at bruge kondom. Altså kan man se et klart eksempel på en descriptive norm på et meget individuelt niveau. Man ser også et meget tydeligt eksempel på at effect dependence er meget vigtigt, men dog ikke alt afgørende som f.eks. respondent Ju eksemplificerer i sin beskrivelse af sine one-night stands¹⁸⁴ hvor hun beskriver at de sociale sanktioner ikke nødvendigvis vægter så højt hos de mænd hun har mødt.

7.1.3. Determinanten Perceived Behavioral Control set som valg i tid og via nudging