Determinanten Perceived Behavioral Control set som valg i tid og via nudging

Fi: Vi kommer ikke så meget ud.

Ca: Vi kender hinanden. (...)

La: Og vi ved også blandt dem vi render sammen med hvis der går rygter om at ham eller hende har haft et eller andet. Så er man bare ikke sammen med dem. Jeg tror mere det er sådan noget.”¹⁸⁰

Hvad dette citat reflekterer er egentlig den normative opførsel i deres vennegruppe, nemlig at man typisk vil være sammen med andre fra gruppen i forbindelse med seksuel aktivitet. Dog fremhæver respondent Me senere at dette ikke altid er tilfældet¹⁸¹ da hun fastslår at de også dater uden for gruppen. Men dette betyder sådan set at man kan afkode en klar social norm hos denne gruppe, nemlig at brug af kondom ikke er normalt fordi man i gruppen for det første ‘Ved hvem der har hvad’ og for det andet, som mange af respondenterne siger, ‘ Det er bedre uden kondom’.

Bekymringen om at være socialt uønsket, altså at der skabes sociale sanktioner er også tilstede i grupperne. Respondent E beskriver f.eks. sin erfaring med netop sociale sanktioner, i form af hendes beskrivelse af one-night stands¹⁸², hvor hun siger at hvis kondomet ikke kommer på, så afbryder hun det de var i gang med. Respondent Fi kommer med samme situation fra et mand-ligt synspunkt¹⁸³ hvor den sociale sanktion om ikke at kunne fuldbyrde et one-night stand har en stærk virkning på intentionen om at bruge kondom. Altså kan man se et klart eksempel på en descriptive norm på et meget individuelt niveau. Man ser også et meget tydeligt eksempel på at effect dependence er meget vigtigt, men dog ikke alt afgørende som f.eks. respondent Ju eksemplificerer i sin beskrivelse af sine one-night stands¹⁸⁴ hvor hun beskriver at de sociale sanktioner ikke nødvendigvis vægter så højt hos de mænd hun har mødt.

7.1.3. Determinanten Perceived Behavioral Control set som valg i tid og via nudging

sin berettigelse i forhold til denne determinant, men berettigelsen bunder i en række forhold;

Adfærdsændring virker oftest over tid, og ændringer sker sjældent fra den ene dag til den anden, naturligvis betinget af styrken af den vane der er forbundet med adfærden. Som nævnt, kan det være problematisk for en person at forholde sig til et fremtidigt temporalt jeg, hvorfor dette i sig selv kan være en barriere, i lighed med personers optimistiske bias omkring ikke at blive berørt af ubehagelige ting.

Selvom denne form for tankegang ikke er noget nogle af respondenterne bevidst taler om, er der alligevel tegn på at det har værdi:

Mo: Jeg tror bare ikke at de tænker så langt som at der kommer børn eller at der kommer et eller andet slemt¹⁸⁵

Hvad respondenten her taler om, er virkningen af kampagner. En vigtig faktor lige her er nødvendigheden af et erfaringsgrundlag for at skabe en adfærdsændring. Dette bliver også un-derstreget senere, af en anden respondent fra samme gruppe¹⁸⁶. Erfaringsgrundlaget er vigtigt for at kunne vurdere de positive eller negative konsekvenser der kan være ved en særlig type handling, hvilket stemmer overens med det der i temporal choice influenten kaldtes anticipa-tion. Det er naturligvis muligt for en person at vurdere en ukendt smerte eller nydelse på bag-grund af andres erfaringer, men det antages at denne type vurdering, er mindre virkningsfuld, end det der er erfaret konkret. Dette stemmer overens med ideen om, at alt dårligt kun sker for andre mennesker, som det er beskrevet af Weinstein¹⁸⁷.

Man kan også se et klart udtryk for anticipation i relation til, hvad respondenterne i gruppe to diskuterer i forhold til skræmmekampagner, eftersom de taler om, at der mangler skræmmebil-leder. Hvis man ser bort fra den åbenlyse fear appeal der naturligvis ligger i dette kan man også bruge anticipation til at give et bud på hvorfor skræmmebillederne har den virkning.

Selvom man ikke har erfaret noget konkret har mennesker, som nævnt tidligere, en enestående evne til at forestille sig hvordan noget føles. På den måde kan billeder der søger at skræmme gennem sygdomsramte kønsorganer, skabe en klar forestilling hos målgruppen om at dette må

185 Gruppe to, side 109

186 Gruppe to, side 117 og evt gruppe et, side 87

187 Weinstein 1984

være ubehageligt at blive smittet med. Det antages at målgruppen, hvis de udsættes for skræm-mebilleder, ubevidst vil gøre brug af anchoring¹⁸⁸ til at skabe anticipation og at det på den måde kan være til stede.

Når det er fastslået, at anticipation er til stede, er det relevant også at se om det er muligt at begrunde de to andre begreber. Self-control, som tidligere blev defineret som fristelser eller barrierer for adfærden, kan f.eks. ses i mange af de mandlige respondenters udsagn omkring at manglen på et kondom ikke nødvendigvis vil stoppe dem i forbindelse med one-night stands.

Dette kan man overføre til Ajzens definition af hvordan Perceived Behavioral Control skal for-stås¹⁸⁹, nemlig som en vurdering af de muligheder folk har for at udføre adfærden. Ajzen defi-nerer blandt andet andre mennesker som en vigtig faktor her, hvilket stemmer overens med hvordan respondenterne forholder sig til brug af kondom, og man kan også hurtigt udelukke prisen eller tilgængeligheden som barrierer, da kondomer er billige og nærmest kan fås overalt.

En respondent i gruppe tre forklarer hvordan en person kan fungere som barriere:

Ju: Jeg synes faktisk det er blevet sådan lidt tabubelagt. Jeg synes godt det kan være sådan, jeg føler mig virkelig nederen hvis jeg skal være sådan: ‘ Ej jeg vil have du bruger kondom’ Og drenge der er sådan: ‘Ej det gider jeg ikke, ej kom nu please kan vi lade være’ Hvor det bare sådan, jeg synes fak-tisk ikke det er noget man burde diskutere¹⁹⁰

Hvad man kan se ud fra dette citat er at denne respondent udtrykker at hun oplever en meget stor følelsesmæssig modstand, eller barrierer, mod brug af kondom¹⁹¹ som dermed kan påvirke følelsen af kontrol, i forhold til brug af kondom. Hendes motivation til at bruge kondom influ-eres her, af den holdning som dem hun skal bruge det med har. På den måde har hun ikke længere fuld kontrol over sin adfærd.

En anden måde det kan ses på bliver udtrykt i gruppe et:

M: (...) Man kan sige: ‘ Finder du et kondom frem?’ Jeg tror der er mange, de tøver med at tage det frem fordi ‘ ej hvad nu hvis hun rent faktisk ikke vil have sex?’ (...) Det der med, det er da svært at overvinde sig til at spørge ‘øh

188 F.eks. til andre sygdomme eller sår

189 Ajzen 1991, side 182

190 Gruppe tre, side 125

191 Se desuden respondent Mo eller Me i gruppe to

er du klar nu? Er det nu jeg skal finde det frem?’ Den der situation der må-ske bliver lidt kunstig at man sådan er ikke helt klar over om den anden ‘ Vil du det her eller hva?’¹⁹²

Her ses at ens egen tvivl omkring situationen skaber en barriere i forhold til at overholde social protokol. Gentagne oplevelser af denne karakter, eller som i tidligere citat¹⁹³ med mod-stand, leder også over til den sidste del af teorien om temporal choice, nemlig representation, fordi det kan forstås som en fortolkning af den situation man forventer at befinde sig i forbin-delse med brug af kondom. Det er som nævnt, det første af de tre begreber der sker i praksis, og dermed vigtigt i forhold til hvordan tidshorisonten udformer sig.

7.1.4. Determinanten Fear and Risk Appraisal sat i forhold til hvordan frygt opfattes