I dette afsnit diskuteres de resultater der fremkom i analysen og hvordan de påvirker brugen af kondom.
Desuden diskuteres sammensætningen af de tre fokusgrupper og hvilken betydning denne har for de data der er indsamlet.
8.1. Diskussion af resultaterne
Dette afsnit vil starte med kort at diskutere hvad der i analysen af fokusgrupperne er fundet frem til i forhold til den opstillede model. Dernæst vil problematikkerne der er i forhold til de fokusgrupper der er afholdt, og hvordan dette kan have indflydelse på pålideligheden af de indsamlede data, blive behandlet.
8.1.1.
Et klart hovedtræk i analysen har været p-pillers virkning på brugen af kondom. Da brugen af disse, legitimerer at det ikke er nødvendigt at bruge kondomer af frygt for uønskede børn, skaber det et andet fokus omkring kondomernes anvendelighed. Det viser også at frygt mod al forventning ikke spiller den store rolle i forhold til adfærdsændring som de eksisterende teorier fastholder. Der udtrykkes dog en vis bekymring hos mændene i forhold til de kvinder der for-modes at lyve om at de bruger p-piller. Denne bekymring virker dog ikke til at gå igen hos alle mændene ligesom ingen fortæller om, at de reelt har haft sådan en oplevelse, det er snarere et rygte de har hørt. Det er derfor svært at fastholde at dette er en generel holdning hos mænd.
De fleste af respondenterne udtrykker at de stoler enormt meget på deres medmennesker, og dem de er seksuelt aktive med. Det er et træk der går igen på tværs af alle grupperne og deles mellem både mænd og kvinder. Særligt vurderingen af andre ser dermed ud til at have betyd-ning for om målgruppen vælger at bruge kondom. To at mændene, Mo og K, taler om at man altid kan vurdere dem man er sammen med, og respondent La udtaler ligeledes at der er tale om en vurderingssag. Det må ses som værende et udtryk for at der hos respondenterne i alle grupperne eksisterer en stor tillid til deres medmennesker, og at dette har betydning for deres brug af kondom. Det er et område der er relevant at undersøge yderligere, da det potentielt kan betyde at der skal tilføjes endnu en determinant til referencemodellen for at denne kan forudsige adfærd korrekt.
Frygt determinanten var også et område hvor det sås at der var en uoverensstemmelse mellem den opstillede model og hvad respondenterne talte om. Frygt var ikke i nævneværdig grad re-præsenteret hos respondenterne, da kun to af de i alt 18 respondenter udtalte decideret frygt for kønssygdomme.
Det kom desuden frem at de offentlige vurderinger ikke har det rette fokus i forhold til at afklare om kondomkampagnerne er succesfulde hos målgruppen, men snarere hvor bredt det favner og i hvor høj grad målgruppen kan genkende budskabet. Det er naturligvis ikke uden betydning at kampagnen bliver set af den rette målgruppe, men analysen har vist at der er nogle underliggende kulturelle og sociale faktorer der ser ud til at spille ind også, og at disse i højere grad er med til at påvirke brugen af kondom.
For at styrke de ideer og udsagn de forskellige respondenter i grupperne kommer med, vil der med fordel kunne laves yderligere kvalitative undersøgelser dels for at se om de uoverensstem-melser der er omkring frygt determinanten er udbredte, og dels for at undersøge om p-pillernes indvirkning på adfærd er så stor som det er fundet i udarbejdelsen af denne afhandling.
Eftersom den kvalitative metode er meget lidt repræsenteret i forskning omkring brug af kon-dom kan denne afhandlings konklusioner ses som et studie af hvilke områder der er involverede i beslutningsprocessen i forhold til brug af kondom, og derfor ligge til grund for mere dybde-gående analyser af f.eks. frygt og tillid i forhold til danske unges kondomvaner.
8.2. Interaktionerne respondenterne imellem
Det er ikke uden problemer at der er forskel på de grupper der er brugt i denne afhandling, eftersom de reaktioner man vil få må antages at være meget forskellige afhængig af om man bruger en gruppe der allerede har en konstrueret interaktion eller om man har en gruppe der først skal definere dette.
I forhold til respondenternes interaktion er det vigtigt at anerkende de to typer grupper der eksisterer i den indsamlede data, nemlig gruppe et og tre som er sammensatte grupper, og gruppe to som består af en allerede eksisterende gruppering af venner og som dermed alle sam-men kender hinanden og må antages at have definerede roller i gruppen. I denne gruppe ses det i spørgsmål et at respondent Mo tager en ledende position og driver samtalen videre. Dette skaber naturligvis en problematik i forhold til de fund der gøres i denne gruppe, eftersom det ikke er til at vide i hvor høj grad de andre respondenter i gruppen påvirkes af respondent Mo,
og om der oftere opnås enighed i forhold til ting han mener. Umiddelbart synes dette dog ikke at have haft en betydning, eftersom gruppens diskussion er foregået efter de samme temaer som de to andre gruppers.
De temaer der er kommet ud af de afholdte fokusgrupper er ikke fuldt repræsentative for målgruppen, forstået på den måde at der er en skævhed i forhold til alders og- kønsfordelingen af respondenterne, med syv mænd og elleve kvinder i alt. Desuden er skævheden i forhold til alder markant, eftersom tolv af respondenterne er over 20 år gamle. Dette skaber et problem i forhold til at kunne lave en generel vurdering af de udsagn der fremsættes af gruppe to.
De meget få mandlige respondenter i fokusgrupperne er også en problematik i sig selv, og i interaktionen kan ses det hvorfor. I gruppe et, hvor det meste af diskussionen i gruppen foregår mellem fire respondenter, er kun en enkelt af dem en mand og han er ikke den respondent der fører ordet i samtalen. Det kan betyde at samtalen i høj grad defineres ud fra kvindelige inte-resser, og at den ene mandlige respondent, K, i høj grad må erklære sig enig med kvinderne for at være en del af diskussionen.
I forhold til variationen i respondenternes uddannelsesniveau opstår der også en problematik i forhold til resultaterne. Man kan på dette grundlag alene med fordel lave inddelinger i mere snævre fokusgrupper. Med et par enkelte undtagelser er alle respondenterne i gruppe et og tre i gang med en lang videregående uddannelse på universitetsniveau. Samtidig er kun en enkelt af respondenterne i gruppe to under uddannelse på en erhvervsskole, hvor resten har gået eller stadig går på gymnasiet. Det er derfor svært at sige noget om hvordan kortuddannede kvinder i alderen 20-22 har det med brug af kondom, eftersom ikke alle uddannelses- og aldersniveauer er ligeligt repræsenteret. På trods af denne problematik, viser resultaterne dog at Sundhedssty-relsens fokus på lavt uddannedes medieforbrug ikke nødvendigvis kan bruges til at forklare brug af kondom, eftersom deltagerne med længere uddannelser ikke synes at bruge kondom mere end dem med korte.
Man kan derfor med fordel udvide antallet af fokusgrupper yderligere, dels for at skabe en bedre balance mellem kønnene og dermed se hvad der har betydning for disse, og dels for at kunne skabe og undersøge flere, mindre dele af målgruppen f.eks. en gruppe med 15-17 årige kvinder. Udvidelsen af antallet af fokusgrupper vil også kunne give svar på om den manglende frygt for kønssygdomme hos respondenterne i denne afhandling ses hos flere grupper, og om p-pillerne har den effekt som det antages.