7. H VORDAN PÅVIRKES UNGES BRUG AF KONDOM ?
7.3. Passer kampagnerne til målgruppen?
Flere af de kvindelige respondenter fremhæver at de har sagt til mænd de har været sammen, med at de ikke er på p-piller, for at få dem til at bruge kondom, og respondent E siger endda at det er noget hun gør hver gang:
“E: Ikke at jeg har one-night stands hele tiden men jeg er altid sådan: “nej jeg er ikke på p-piller, jeg bruger ikke noget såå.”224
Dette kan man se som et udtryk for et ønske om at blive taget alvorligt, men samtidig også som et udtryk for at der er en bredt accepteret forståelse af hvordan mænd ser på brug af kondom og p-piller. Der er altså en tydelig perceived norm i forhold til mænds adfærd og hvordan denne kontrolleres, hvilket man må se som et udtryk for manglende tillid til, at mænd tager det nød-vendige ansvar. Det er noget der også fremgår af respondenternes opfattelse af kampagnen samt udtalelser i forhold til, hvordan de opfatter adfærd hos andre225.
Det er altså ikke nødvendigvis p-pillen der er den eneste årsag til at kondomer i Danmark ikke synes tiltrækkende for mænd.
Respondent Ju foreslår Go-Cards228 som en alternativ vinkel til kampagnerne229, dette medie benyttes dog allerede i kampagneuger, og mange nævner humor som vigtigt for at komme igen-nem med det lidt kontroversielle emne230. Det er altså muligt at finde en lang række alternative forslag til kampagnerne blandt respondenterne f.eks. skræmmekampagner231 eller fokus på den yngre del af målgruppen232
Vigtigheden af gruppe to’s ønske om mere seksualundervisning understreges blandt andet ved at respondent Fi ikke mener at der er nogen seksuelt overførte sygdomme, her klamydia, der er farlige for mænd233. Respondent Ju støtter ligeledes denne holdning da hun heller ikke mener at dette er tilfældet234. Med frygtens rolle i forhold til adfærdsændring in mente, er dette altså en afgørende faktor for brugen af kondom, da det burde være indlysende, at man ikke er bange for noget, man ikke tror der kan skade en.
Hvad der kan udledes af dette er altså, at kampagnen forsøger at påvirke målgruppen på et område der bør være respekt for, af hensyn til ens personlige sundhed, men at det ikke har den ønskede virkning på målgruppen fordi de ikke indser den alvor der forbindes med sex uden kondom. Respondent Mo nævner skræmmekampagner en del gange i forbindelse med øvelse 1, og særligt følgende udsagn understreger manglen på alvoren:
“Mo: Altså jeg ville nok føle mig mere skræmt hvis der kom en hel masse grimme billeder op af kønsorganer som ikke havde brugt kondom. Det ville nok få mig lidt mere til at bruge kondom end hvis man bare tænker: ‘Jamen så har hende der eller ham der også været der’. Man ville nok blive lidt mere skræmt, ellers tænker jeg ikke over det. Ikke sådan der ihvertfald.235”
Viden, eller realiteter, omkring de konsekvenser brugen af kondom kan afhjælpe er altså li-geså vigtige som selve intentionen omkring dette. Man kan forestille sig at intentionen kan være nok så stor til at bruge kondom og at man ikke ønsker at have en sygdom, men hvis ikke man
228 Dette medie bruges dog allerede i kampagneugen
229 Gruppe tre, side 133-134
230 Se bl.a. gruppe to, side 111
231 Se gruppe to
232 Gruppe et, spm to
233 Gruppe to, side 114
234 Gruppe tre, side 128 235 Gruppe to, side 108
kan se en alvorlig konsekvens af ikke at gøre det, kan det for mange være svært at omsætte i praksis.
I gruppe to sås en yderst interessant definition af hvorfor brug af kondomet hos dem var lavt, nemlig at de har en defineret social gruppe som de færdes i. Dette skal forstås som at de over-vejende ikke er seksuelt sammen med nogen uden for denne gruppe, selvom respondent Me fastholder at de også er sammen med andre236. De mener at dette betyder, at de altid er klar over hvem i gruppen der har en kønssygdom og dermed har mulighed for at undgå disse personer seksuelt.
Det er en interessant form for social konstruktion de dermed fremviser. Den kan være med til at forklare adfærd, der kan kategoriseres som værende irrationel i forhold til brug af kondomer, og den fremviser også et andet aspekt der kan være vigtigt at undersøge videre, nemlig tillid i forhold til andre mennesker. Gert T. Svendsen fremhæver begrebet ’tillid’ som et helt centralt begreb i det danske samfund237, og netop dette kan man se i denne gruppe. De stoler på hinanden fordi de har kendt hinanden i lang tid og er meget tætte. Respondent Mo beskriver ligeledes en lignende holdning til folk uden for gruppen:
“Mo: Jeg tror ikke der er nogle af os der er så vilde at vi bare tænker: ‘Okay hende der ser lækker ud, vi skal kneppe’ Så ville man også lige prøve at snakke lidt med dem og hvis de så virker meget søde og rare så er det nok ikke nogle der har været sammen med hundreder og har alle mulige kønssyg-domme238.”
Hans ræsonnement er altså at ‘søde’ mennesker ikke har kønssygdomme, og dermed kan man stole på dem. Tillid er altså helt centralt for adfærden hos denne gruppe, og rygter om at nogen er smittet, kan ødelægge den.
Tillid er derfor en ikke uvæsentlig del af hvad respondenterne taler om, og respondent K nævner også at man typisk vil vurdere om folk er til at stole på i forhold til deres valg af part-nere239.
236 Gruppe to, side 120
237 Svendsen, 2012
238 Gruppe to, side 110
239 Gruppe et, side 84
Tillid i sig selv kan også ses som en form for temporal choice eftersom det typisk beror på en formodning om at en anden person udfører en handling på et senere tidspunkt240
7.3.2. Segmenteringen af målgruppen
Hvad der er interessant at se på, er forskellen mellem denne undersøgelse, og de evalueringer der foreligger via Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Den første problematik der opstår i forbin-delse med dette er at der ikke vurderes konsekvent på kampagnen. f.eks. er der ikke vurderet på kampagnen i 2014241 og det er endnu uvist om der kommer en vurdering for 2015. Derudover er selve informationen om kampagnerne ikke opdaterede på hjemmesiden, ligesom det er svært at datere fundet kampagnemateriale.
Alt dette gør det meget svært at lave en samlet vurdering af den tilgang der benyttes af Sund-hedsstyrelsen ligesom det gør det sværere at sammenligne de resultater der er fundet i denne afhandling.
En ting der er yderst interessant er, at der i vurderingen der sammenholder mange forskellige kampagner fra 2008-2012 lægges meget stor vægt på det uddannelsesniveau som responden-terne har242. Det er især de kortuddannede der skrives og konkluderes på, og hvordan disse bedst påvirkes.
I forhold til de resultater som blev fundet i fokusgrupperne er dette interessant fordi stort set alle respondenterne i gruppe et og gruppe tre læser på en længere videregående uddannelse på universitetsniveau, og alligevel rapporterer at de har haft sex uden kondom eller nok ville have det hvis de ikke havde et243. I modsætning til dette kan man se gruppe to, der ligger inden for Sundhedsstyrelsens fokusområde ved at have eller at være i gang med at tage en kort videregå-ende uddannelse, som slet ikke mener at kampagnen passer på dem. Bl.a. siger respondent An følgende:
“An: Altså jeg bliver i hvert fald ikke rigtig påvirket af det. Jeg har intet imod det.244”
240 Bamberger, 2010
241 http://sundhedsstyrelsen.dk/da/kampagner/evaluering
242 http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/F85AE0FCF4D140F3B0B4BF39E6265D7C.ashx
243 Se bl.a respondent M og A i gruppe et eller respondent Ju i gruppe tre
244 Gruppe to, side 107
I den efterfølgende diskussion fastslår en række af respondenterne at kampagnerne slet ikke påvirker dem eller at de ikke forstår den245, hvilket står i kontrast til de fund som kampagne evalueringerne har gjort.
7.3.3. Hvad evalueringerne måler på
Den måde hvorpå evalueringerne af kampagnerne måler på synes ikke at være tilstrækkelig for at kunne indfange alle nuancer der findes i forbindelse med kampagnerne. Eksempelvis er den udprægede kvantitative tilgang til evalueringen af data problematisk da den ikke lader mål-gruppen definere nye eller alternative tilgange til hvordan de bedst påvirkes som f.eks. sås i fokusgruppe to, hvor respondenterne definerede både bedre seksualundervisning og kampagner der oplyser mere gennem frygt som virkemidler der kunne påvirke dem.
I evalueringen fra 2013246 måles der desuden slet ikke på virkning, men udelukkende på ek-sponering i forhold til kampagnerne, og her ses det at kun omkring 50% af målgruppen synes at kampagnen er relevant for dem. Evalueringen mangler derfor at stille det afgørende ‘hvorfor’
spørgsmål i forhold til kampagnerne.
7.3.4. Sundhedsstyrelsens konklusioner
Hvis man i stedet ser på de konklusioner som Sundhedsstyrelsen laver i forhold til virkningen af kampagnen kan man se en sammenhæng mellem de fundne data og konklusionerne fra første evaluering fra 2009247. Her findes således både ideen om at sex ikke længere kan medføre noget farligt, en problematik om at mænd ikke tager nok ansvar samt at kondomer ses som noget uønsket.
Disse ideer berøres alle i fokusgrupperne hvor disse konklusioner alle diskuteres meget248. I forhold til the Behavioral Intention omkring at bruge kondomer er evalueringen ikke kritisk nok til at reflektere den reelle adfærd hos brugerne. Det rapporteres at ni ud af ti249 vil benytte kondomer næste gang de har sex med en ny partner, og at dette niveau fastholdes i perioder
245 Gruppe to, øvelse 1
246 http://sundhedsstyrelsen.dk/da/kampagner/~/media/CDCA1BA202A741EBB5508B097FBA7866.ashx
247 http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/3CE35F85C37D421BA61025F4A719730E.ashx
248 Se f.eks. gruppe et, side 83-84 for ansvar, gruppe to, side 107 for sygdomme og gruppe tre og spørgsmål tre for kondomer.
249 http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/3CE35F85C37D421BA61025F4A719730E.ashx, side 21
hvor der ikke er kampagner. Selvom dette kan være med til at bekræfte Yzer et als resultater omkring et generelt højt niveau af brug af kondom, forklarer det ikke vigtigheden af f.eks. p-pillers rolle i beslutningsprocessen.
Det er en problematik der slet ikke tages hånd om eller fokuseres på hos Sundhedsstyrelsen, der udelukkende ser på i hvor høj grad kampagnerne når ud til målgruppen og om målgruppen selv synes at det er relevant for dem, hvor det på baggrund af fokusgrupperne kan ses, at dette ikke nødvendigvis er den rette tilgang, eller den tilgang der giver det bedste resultat i evalue-ringen af kampagnernes effekt.