Præsentation af tre kulturhistoriske museer

Hooper-Greenhill har kaldt det 21. århundredes museum for et paradoks. For nok er der sket en udvikling i museernes udstillingspraksis og syn på publikum, men samtidig genkendes ofte grund-strukturen fra 1800-tallets moderne museum, og således er det sen-moderne museum tydeligvis et produkt af det moderne museum:

Born in the nineteenth century, the modernist museum is still a force to be reckoned with. But the idea of the museum is being reborn and some of its characteristics and challenges are becoming clear. The post-museum will retain some of the characteristics of its parent, but it will re-shape them to its own end (Hooper-Greenhill, 2000, p. 152).

Hooper-Greenhill taler her om et ”post-museum”, men jeg foretrækker at karakterisere det 21. år-hundredes museum i Danmark med begrebet senmoderne (Giddens, 1994) fremfor post-moderne, fordi museumsloven fastholder det moderne projekt om et oplysende, fagspecialiseret, videnska-beligt grundlag for museernes formidling. De museer, der indgår i dette studie, er alle tre statsan-erkendte museer, underlagt museumsloven og dermed lovmæssigt forpligtet på at ”aktualisere vi-den om kultur- og naturarv og gøre vi-den tilgængelig og vedkommende”. Museumsloven fastholder således en tæt og direkte forbindelse mellem det moderne museumsprojekt om indsamling og be-varing af genstande, forskning og formidling (“Kulturministeriet”, 2016).

Det moderne museum må ses i lyset af oplysningstidens Europa og det, som er blevet karakteriseret som en tilsyneladende umættelig appetit på at indsamle og systematisere encyklopædisk viden om

17

den vide verden, og de der har beboet eller bebor den (Abt, 2008; Drotner, Weber, Larsen, Løssing, 2011). Den moderne tid faldt sammen med en videnskabeliggørelse af fag, som gav sig udslag i ud-viklingen af systematiske måder at undersøge verden på, og på museerne tilstræbte man en syste-matisk opstilling af genstandene som for eksempel Christian Jürgensens Thomsens (1788-1865) ind-deling af Nationalmuseets fortidssamling i genstande fra stenalder, bronzealder og jernalder (J.

Jensen, 1993). Samlingerne blev ordnet og klassificeret, og der var ofte tale om højt specialiseret akademisk viden om de enkelte genstande og samlingers proveniens. Udvalgte dele af museernes samlinger blev udstillet i montrer og på podier, så de udgjorde, hvad Hooper-Greenhill har kaldt visuelle narrativer (Hooper-Greenhill, 2000).

Overgangen fra det moderne samfund til det sen-moderne samfund betegnes også som en over-gang fra industrisamfund til videnssamfund, og det har skabt fokus på museumsundervisningen og i det hele taget kulturinstitutioner set som undervisnings- og dannelsesinstitutioner. Museer er, som andre samfundsinstitutioner, blevet mødt med politiske krav om at påvise deres nytte og helst ved at kunne dokumentere, hvor det samfundsmæssige udbytte lå. I England medførte et politisk krav om at museer, arkiver og biblioteker skulle dokumentere deres betydning for livslang læring, at for-skere under ledelse af Eilean Hooper-Greenhill udviklede en model for og en metode til at under-søge og beskrive kulturinstitutionernes generiske bidrag til videnssamfundet. Modellen ”Generic Learning Outcome”, er blevet anvendt til at dokumentere et generisk læringsudbytte af at besøge et museum, et arkiv eller et bibliotek (Hooper-Greenhill, 2003, 2007b; Thorhauge, 2014). I dette studie anvendte jeg kategorierne fra Generic Learning Outcome i begyndelsen af mit feltarbejde til en interviewguide til lærerne før og efter museumsbesøg og til et observationsskema ved muse-umsbesøg. (Se bilag 1 og bilag 3).

De tre museer 6. klasse besøgte var Nationalmuseet, afdelingen i Prinsens Palæ i København, Immi-grantmuseet i Farum og Arbejdermuseet i København.

Nationalmuseet er Danmarks største og ældste museum og ifølge museumsloven Danmarks kultur-historiske hovedmuseum, som ”har til opgave at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres ind-byrdes afhængighed” (Retsinformation, 2016, §5).Samlingerne har rødder i kongens raritetskabinet og Ole Worms samling fra 1600-tallet, og blev, som led i et oplysningsprojekt, offentligt tilgængelige fra 1819 (“Nationalmuseet,” 2017)¹³. I dag består museet af 20 museer, slotte og besøgssteder for-delt over hele landet. Nationalmuseets afdeling i Prinsens Palæ er et eksempel på det, der kan kaldes et genstands- og udstillingsmuseum (Marcus, Stoddard,Woodward, 2017), som er karakteriseret ved, at originale genstande udstilles i montrer eller på podier uden for publikums rækkevidde med henblik på at fortælle en bestemt historie.

Skoletjenesten på Nationalmuseet er en del af museets formidlingsforpligtelse, og det er en profes-sionel ledet afdeling, som på museets hjemmeside præsenterer sig selv således:

13 http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Museumsv%C3%A6sen/Historiske_museer_og_samlinger/Nationalmu-seet

18

Vores mission er klar! Vi er Danmarks største kulturhistoriske museum og eksterne lærings-miljø og det er vores ambition at være elevernes historiske rygrad og give dem rig mulighed for at placere sig selv i historien. 20 museer under Nationalmuseets paraply giver læring til ca.

100.000 børn og unge over hele landet fra børnehaver, grundskoler, ungdomsuddannelser til sprogskoler (Nationalmuseet, 2019).¹⁴

Museets skoletjeneste har et omfattende program fordelt på klassetrin med omvisninger og aktivi-teter samt en hjemmeside med læremidler, som frit kan downloades og anvendes.

Immigrantmuseet er en afdeling af Furesømuseerne, som blev grundlagt ved kommunesammen-lægningen af Farum og Værløse kommuner i 2007. Der er i dag fire udstillingssteder: Immigrations-museets udstilling ved Farum Bytorv, Købmandsgården i Stavnsholt, Mosegården i Værløse og en hangar på Flyvestation Værløse. Museets arbejdsområde er lokalhistorie fra oldtid til nutid i Furesø kommune, men også en nationalhistorie om arbejds-immigration til Danmark. Immigrantmuseet, som var den afdeling 6. klasse besøgte, åbnede i 2012 og kan karakteriseres som et genstands- og udstillingsmuseum med en permanent udstilling og skiftende særudstillinger. Furesømuseerne be-skriver deres ambition således:

Med slagordet ”Ind i historien, ud til borgeren, frem i verden” har vi som ambition at bidrage med de nyeste resultater til tidens forskning samt nå bredt ud til borgerne med en unik histo-risk viden, som strækker sig fra et lokalt til et internationalt plan (Furesømuseer, 2019).

Den museumsundervisning, som 6. klasse deltog i, levede helt konkret op til museets slagord. Un-dervisningstilbuddet ”Din udstilling” kombinerer en omvisning i Immigrantmuseets permanente ud-stilling med en workshop, hvor eleverne laver et udud-stillingsdesign til museets særudud-stillingslokale.

Efter museumsbesøget opfordres eleverne til at arbejde videre med deres udstillingsmodeller, og museet tilbyder, at deres museumsunderviser medvirker ved en eventuel evaluering af elevernes udstillingsmodeller enten på museet eller hjemme i klassen. Intentionen i ”Din udstilling” er, at ele-verne bliver introduceret til museets maskinrum og undervises i, hvordan en udstilling sammensæt-tes.

Arbejdermuseet i København er et landsdækkende specialmuseum for arbejderhistorie, som blev indviet i 1983 og har til huse i ”Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning” fra 1879. Selve byg-ningen er i sig selv en museumsgenstand, ikke mindst en velbevaret forsamlingssal med røde fag-foreningsfaner og en berømt talerstol, hvorfra mange af arbejderbevægelsens koryfæer har talt.

Arbejdermuseet er fortsat en del af arbejderbevægelsen. Museet finansieres foruden af statstilskud og egen drift også med midler fra fagforeninger, og publikum – samt deres eventuelle medfølgende samlevere og børn – har gratis adgang ved forevisning af medlemskort til en lang række fagforbund.

Museets udstillingsprincip er en sammentænkning af et interiørmuseum og et museumscenter. In-teriørmuseer er et udstillingsprincip, hvor genstandene udstilles i et interiør, som i heldige tilfælde er en samlet aflevering, men også kan være museets sammensætning af genstande med sammen-faldende proveniens. Et museumscenter er karakteriseret ved at have få museumsgenstande, men

14 https://natmus.dk/salg-og-ydelser/undervisning/

19

til gengæld mange ikke-registrerede genstande og/eller replika, som publikum ofte opfordres til at prøve eller bruge (Strandgaard, 2010). På Arbejdermuseet i København fulgte eleverne forløbet ”På sporet af familien Sørensen”. Det er et undervisningstilbud, der kombinerer en omvisning i udstil-lingen med elevernes selvstændige arbejde i grupper i udstiludstil-lingen.