Kapitel 5 Et års historieundervisning i 6. klasse
5.7 Historieundervisning i 6. klasse fra april til juni
Mit oprindelige forskningsdesign var planlagt som et eksplorativt studie med en afsluttende inter-vention, hvor et undervisningsforløb skulle afprøves i 6. klasse og en testklasse fra en tilsvarende Forstadsskole i en anden by. De to klasser mødte aldrig hinanden, men de vidste, at en anden klasse lavede det samme som dem, og de var bekendt med, at de skulle dele fortællinger med hinanden som afslutning på forløbet. Undervisningsforløbet bestod af syv lektioner, hvor den fjerde lektion var museumsundervisning på Arbejdermuseet i København. Undervisningen på Arbejdermuseet blev kaldt ”På sporet af familien Sørensen”, og det lagde op til at eleverne blev fordelt i grupper, der fulgte et af familien Sørensens seks familiemedlemmer. I vores planlægning af forløbet fik eleverne tildelt hver sin figur allerede før museumsundervisningen, og efter museumsundervisningen skulle de lave en erindring i form af en billedfortælling om deres figur. Ved at sammenligne deres egen billedfortælling med en anden gruppes billedfortælling, skulle eleverne reflektere over deres egen og andres fortælling som historiebrug (se bilag 12, 13 og 14).
Principperne for den historieundervisning, som Historielæreren, hans kollega fra en tilsvarende for-stadsskole og jeg sammen havde formuleret, var:
123
1. Et problemundersøgende arbejde skulle være rammen fra starten, og hvert modul skulle omfatte en elevopgave som kunne bidrage til det afsluttende projekt – en erindring.
2. Opmærksomhed på elevdeltagelse og ejerskab til undervisningen blandt andet gennem at skabe plads og rum for det gennemgående elevarbejde.
3. Anvise gode og varierede læremidler i flere repræsentationer af/om emnet, herunder mu-seumsundervisning og elevernes møde med en ekspert om undervisningens emne.
4. Alle tre dimensioner af viden om historie skulle være til stede i undervisningen i hver time.
5. Historiebrug forstås som elevernes historiebrug: deres narrative historiebrug, når de laver en fortælling og deres kritiske historiebrug, når de reflekterer over deres egne og deres klas-sekammeraters fortællinger.
6. Tilbagevendende anvendelse af få overordnende begreber for hele forløbet.
7. Eleverne skulle være eksperter forud for museumsbesøget i forhold til emnet.
8. Anvendelse af IT som koblingsredskab på tre måder. 1) Fra gang til gang ved anvendelse af Skoletube. 2) På tværs af læringsrum i klassen og på museet ved anvendelse af mobiltelefo-ner. 3) Til deling af produkt med en anden 6. klasse med henblik på at diskutere historiebrug ved anvendelse af Skoletube.
I syv af de otte principper genkendes de erfaringer, Historielæreren og jeg havde fået ved at arbejde med museer som en ressource i løbet af skoleåret 2016/2017. Forløbet var designet som syv under-visningsgange, der startede efter påske og blev afsluttet lige før sommerferien; men interventionen blev langt fra gennemført som planlagt, og jeg fik desværre ikke data, som muliggør en analyse af intentionerne med forløbet. Data fra kontrolklassen anvendes ikke i dette casestudie.
Tabel 8: Historieundervisning i 6. klasse 2016/2017. Fra april til juni 2017 Tid Faglig mundtlighed, elevers deltagelsesmuligheder
Dimension af viden, tidsperspektiv i historieundervisningen Uge 16
Onsdag 19.4.17
På sporet af familien Sørensen
Arbejdermuseets undervisningsmateriale. Lærerfremstillet begrebsark om in-dustrialisering samt billedsamling med billeder, der illustrerer liv på land og i by omkring år 1900.
Lærerintroduktion til forløb med udgangspunkt i klassesamtaler om 1. Arbejdermuseet – hvad er det? Hvornår skal vi derind?
2. Familien Sørensen – hvorfor er den kommet på museum? Historie-brug!
3. Hvad skal elevernes lave? Bygge en fortælling op fra gang til gang om familien Sørensen, som afsluttes med at I skriver en erindring om en af de seks medlemmer af familien Sørensen. En anden 6. klasse laver samme opgave og til slut deler og sammenligner I jeres besvarelser.
Begge klasser anvender Skoletube.
Fælles oplæsning af fiktive breve fra familien Sørensen. Samtale om svære ord.
Lærerminiforedrag: Industrialisering – fem kendetegn: 1) Fra håndværk til in-dustrivarer og fabriksarbejde. 2) Fra muskelkraft, vind og vand til damp, gas og
124
el. 3) Urbanisering. 4) Udbygge infrastruktur: Havne, jernbaner, sporvogne. 5) Nye markeder og større markeder for varer.
Fælles læsning af faglig tekst og klassesamtale om svære ord.
Gruppearbejde om kildearbejde: sortering/kategoriseringsopgave af 20 billed-kilder fra land og by 1880-1914. Vælg et billede fra hver kategori, tag et billede, læg det på klassens kanal på Skoletube.
Lærerinitierede samtaler som fulgte IRE-formen og lærerminiforedrag om fem begreber/kendetegn vedr. industrialisering. Elevopgave med henblik på at få billeder af forskelle på land og by omkring 1900.
Første dimension af viden om industrialisering.
Anden dimension af viden: kildearbejde med billedkilder.
Tredje dimension af viden om spørgsmålet: Hvorfor er familien Sørensen kom-met på museum?
Uge 17
Onsdag 26.4.17
På sporet af familien Sørensen
Arbejdermuseets undervisningsmateriale.
Lærerfremstillet materiale: Arbejdskort til kildeanalyser af genstande. Origi-nale genstande repræsenterende brud mellem førindustrielt landbosamfund og byliv. F.eks. en håndsmedet kobberkedel over for en fabriksfremstillet Ma-dam Blå fra Glud og Marstrand.
Lærerintroduktion: Opsamling fra sidste gang? Dagens arbejdsspørgsmål:
Hvordan var det at bo i en arbejderlejlighed i København?
Individuel læsning af teksten ”Tag over hovedet eller trygge rammer”, hvor eleverne skulle finde svar på spørgsmålene: Hvordan var det at bo i lejlighe-den? Hvor vasker man sig? Hvordan sover man – seks mennesker? Hvor tror I, børnene havde deres egne ting?
På baggrund af kilden skulle eleverne tegne en plantegning over lejligheden, finde og indtegne sovepladser til seks personer og afslutningsvis gemme teg-ningen på SkoleTube.
Efter pausen gruppearbejde med kildeanalyse af genstande ud fra analyseark.
Kildearbejdet blev afsluttet med at grupperne skulle tage billeder af udvalgte genstande og lægge det på Skoletube.
Lærerintroduktioner til de to gruppearbejder. Først tegneopgaven og efter pausen genstandsanalysen.
Første dimension af viden om at bo i arbejderbolig.
Anden dimension af viden: Tegne en grundplan på baggrund af kilder samt genstandsanalyser.
125
Tredje dimension af viden: fraværende.
Uge 18
Onsdag 3.5.17
På sporet af familien Sørensen
Arbejdermuseets undervisningsmateriale.
Dokumentarfilm: Danmarks industrialisering.
Lærerintroduktion: Opsamling fra sidste gang.
Dagens arbejdsspørgsmål: Kunne de ikke lide børn? Hvorfor skulle børn ar-bejde så hårdt?
Introduktion til film om industrialisering og klassesamtale om fabriksarbejde og børnearbejde. Afsluttes med at elever skriver svar på opgaveark og lægger det på Skoletube.
Efter pause samtale om museumsbesøget: A) Det praktiske, B) Hvad kommer der til at ske på museet? C) Hvad skal de bruge museumsbesøget til, når de kommer hjem? Elevopgave: Skrive spørgsmål til museumsunderviseren om de-res figur eller andet?
Lærerinitierede klassesamtaler som fulgte IRE-formen.
Første dimension af viden om fabriksarbejde og børnearbejde.
Anden dimension af viden om at anvende et museum til elevernes egne projek-ter.
Tredje dimension af viden: fraværende Uge 19
Onsdag 10.5.17
På sporet af familien Sørensen
Læremiddel: Museumsundervisning på Arbejdermuseet
Lærerintroduktion til dagen og turen til og fra museet. Klassesamtale ud fra de fem slides om kendetegn for industrialiseringen. Sikre alle har mulighed for at tage billeder og optage lyd.
Afgang fra skolen og ankomst til museet.
Undervisningen varer en times tid og falder i tre dele: 1) En omvisning i udstil-lingen. 17 minutter. 2) Gruppearbejde i museumsudstillingen om deres figur, hvor hver gruppe får en kuffert med spor til deres familiemedlem i udstillin-gerne. 33 minutter. 3) Fælles opsamling. Ca. 10 minutter. Som afslutning fører museumsunderviseren 6. klasse ud i baggården til retiraderne med lydkulisse.
Gys og jubel!
126
Museumsunderviseren initierede samtaler i udstillingen om familiens Sørensen og dens arbejdsliv, familieliv og fritidsliv. Strategien med at eleverne var ”ek-sperter” og kunne genkende væsentlige begreber og hændelser på museet fra undervisningen, var tilsyneladende god. Der var god gensidig lydhørhed og elevdeltagelse i den 17 minutter lange omvisning. Den halve times gruppear-bejde i udstillingens forløb afhang meget af elevernes læsefærdigheder, idet der var forskellige typer tekster og kilder i kufferterne, som voldte vanskelighe-der for mange elever. Vi voksne cirkulerede, læste højt og hjalp og mindede eleverne om at tage billed- eller lydfiler til deres fortællinger. Pludselig var tiden gået, der skulle laves opsamling, og der blev ikke tid til at eleverne kunne stille de spørgsmål, de havde forberedt hjemmefra.
Uge 20 Ingen undervisning Uge 21 Ingen undervisning Uge 22
Mandag 29.5.17
På sporet af familien Sørensen
Arbejdermuseets undervisningsmateriale. Elevernes dokumenter på Skole-tube. Deres billed- og lydfiler fra Arbejdermuseet.
Der er gået næsten tre uger siden museumsbesøget.
Grundig lærerintroduktion til dagen – hvad er vi i gang med, hvordan skal de producere deres billedfortælling i dag.
1. Fælles opfriskning
2. Praktisk opgave – uploade deres filer fra deres telefoner til deres Cromebooks
3. Producere en billedfortælling om jeres figur – lægge op på Skoletube.
Grundig lærerintroduktion. Som erfaringen fra undervisningen i uge 45-48 vi-ste, så er tre uger for en 11-12 årig elev meget lang tid og glemselskurven stejl.
Hele rytmen i forløbet syntes brudt, og dertil kom, at hovedparten af eleverne for længst havde slettet de billed- og lydfiler, som de havde optaget på Arbej-dermuseet fra deres telefoner for at få plads til deres private anvendelse af telefonen.
Der blev stort set ikke produceret billedfortællinger.
Undervisningsdesignet var faldet fra hinanden.
Uge 23 Ingen undervisning Uge 24
Fredag 16.17
Historiebrug
En billedfortælling om Karen Marie, moren i familien Sørensen fra kontrolklas-sen og Karen Maries fiktive dagbog forfattet at en elev i 6. klasse i Forstads-skolen. Arbejdsark til historiebrug (Se bilag 14).
127 Lærerintroduktion til historiebrug.
H: Er der nogen der kan sætte nogle ord på hvad historiebrug er?
Elev 4: Hvis du skal forklare noget – så bruger du noget?
H: Når vi arbejder med historie, så kigger vi på fortiden, og det, der er sket, kan vi ikke ændre på, men det vi kan ændre på, hvad er det?
Ingen svar.
H: Kan I huske vi kiggede på det her billede og så på forskellen på billedet og jeres erindringer om at være slave? (Referererer til undervisningen i uge 14).
H: [fortsætter] Så det her med historiebrug, det handler om, hvordan vi bruger historien til at fortælle. Og grunden til at I har en fortælling om hvor-dan det var [at være slave] - hvor har I den viden fra?
Elev 12: Fra kilder.
Elev 9: Det vi havde lært om i skolen. De billeder vi havde. Og vi var på mu-seum.
Elev 16: Ja, mundspærren.
Elev 11: Jeg brugte mange kilder fra museet.
H: Hvad med Familien Sørensen. I har brugt nogle kilder, I har skabt en for-tælling. Der er nogle ting I har valgt til og så er der nogle ting, I ikke har med. Og når vi nu ser på 6.[kontrolklassen], så kan det være, at de har brugt nogle ting i deres fortælling, som I ikke har brugt.
Hvad er der af ligheder, og hvad er der af forskelle, og hvilke kilder har I brugt til at skabe de fortællinger. Giver det mening?
Elever: Ja. Nej. Jo. Ja lidt.
Eleverne får udleveret et arbejdspapir til at notere hvilke kilder gruppen har anvendt til deres fortælling. Dernæst vises video-fortællingen om Karen Marie;
efterfulgt af fælles gennemgang af de kilder, der er blevet brugt i videoen.
Videoen vises igen – alle er enige om at det er en positiv historie om Karen Maries liv.
Eleverne får udleveret et nyt arbejdspapir til gennemgangen af kildebrugen i elev 1’s tekst ”Karen Maries dagbog”.
H: Det er samme person, men det er Elev 1’s fortælling. Og nu skal vi notere hvilke kilder Elev 1 har brugt.
Klassesamtale om dagbogen, som giver et meget mere trist og mørkt billede af Karen Maries liv. Samme kilder er blevet brugt og fortolket forskelligt.
Efter pausen.
Historielæreren beder alle eleverne om at sætte sig på deres hænder og lukke øjnene, og så taler han dem igennem de fire forløb, de har haft i løbet af året, idet han fremhæver sjove og gode stunder.
128 H: Tak for i dag og tak for i år.
MEJ: Og det vil jeg også sige: Kan I have det rigtig godt!
Lærerintroduktioner som fulgte IRE-formen. Klassesamtaler om sammenlig-nende historiebrug med karakter af ”explorative talk”, hvor eleverne har tid til at tage noter og forberede deres indlæg i klassesamtalen.
Anden dimension af viden om brug af kilder.
Tredje dimension af viden om elevers historiebrug, når de skaber fortællinger.
5.7.1 Faglig mundtlighed og vidensdimensioner
Forløbet om familien Sørensen var designet til syv undervisningsgange, men blev gennemført på seks med det samme antal moduler. Grundstrukturen i forløbet afveg fra de to tidligere emnearbej-der, idet vi var optaget af at rammesætte et elevundersøgende arbejde fra den første undervisnings-gang. Vi arbejdede med ideen om en opgavedidaktik, hvor alle opgaver kvalificerer det afsluttende produkt, og som undervejs skulle fremme ”explorative talk” i klassesamtalen.
Vedrørende typer af mundtlighed vedblev den lærerinitierede klassesamtale at være den hyppigste undervisningsform, men derudover blev kortere lærerinitierede gruppearbejder anvendt fem af de seks undervisningsgange.
Vedrørende viden havde vi formuleret det princip, at alle tre dimensioner af viden skulle være til stede ved alle undervisningsgange. Dvs. vi havde en forestilling om at arbejde med skalering og lede klasserumssamtaler, der kunne bevæge sig mellem første, anden og tredje dimension af viden.
5.7.2 Pædagogiske koblingsdannelser og samskabelse af viden
En model af de seks undervisningsgange kan inddeles i fire delelementer:
1. Tre undervisningsgange før museumsbesøget
2. Museumsundervisning på Arbejdermuseet, København
3. En undervisningsgang efter museumsbesøget med fremstilling af billedfortællinger 4. Fremlæggelser og sammenligninger af elevers historiebrug.
Figur 20 Historieundervisning uge 17-24. Pædagogiske koblingsdannelser på mesoplan
129
Første koblingspil går fra den første til den sidste undervisningsgang og illustrerer to ting: dels at et problemløsende arbejde skulle være rammen fra først til sidst; og dels anvendelse af de samme begreber, som repeteres og anvendes i undervisningen. Men som jeg har redegjort for, så lykkedes det ikke at skabe et sammenhængende forløb. Efter museumsundervisningen blev den ugentlige historieundervisning aflyst gang på gang, og således gik der 19 dage mellem museumsbesøget og fremstillingen af billedfortællingen, og der gik igen 18 dage mellem fremstillingen og fremlæggelsen.
Som Scott (2011) har pointeret, så betyder organisering af undervisning og læring i adskilte moduler, at en væsentlig, tilbagevendende læreropgave er at skabe pædagogiske koblinger på mesoniveau mellem undervisningsgangene. Men 6. klasses sidste undervisningsforløb var et eksempel på, at det ikke lod sig gøre at opretholde sammenhæng i undervisningen.
Den anden koblingspil peger fra skolen til undervisningen i klassen til undervisningen på museet.
Historielærerne anvendte strategien fra museumsbesøget på Nationalmuseet i september, hvor ele-verne skulle være eksperter i det emne, som undervisningen handlede om. Desuden blev eleele-verne forberedt på at arbejde med genstande som kilder forud for besøget.
Den tredje koblingspil går fra museumsbesøget tilbage til undervisningen i klassen, som fandt sted 19 dage senere, hvilket som nævnt betød, at hovedparten af lyd- og billedfilerne på elevernes tele-foner fra museumsundervisningen var blevet slettet. Over for eleverne havde vi beskrevet et helt andet flow i undervisningen, men pludselig oplevede de, at den ene historietime efter den anden blev aflyst, hvilket tilsyneladende betød, at 6. klasse generelt lagde projektet bag sig.
Den fjerde koblingspil går mellem den mislykkede produktionsdag og frem til årets sidste historie-time. Der var igen blevet aflyst historietimer, og det var blevet sidste uge før sommerferien. En en-kelt elev fra 6. klasse har på egen hånd skrevet en erindring om moren i familien Sørensen, og da vi fra kontrolklassen havde en billedfortælling om samme familiemedlem, blev de to fortællinger brugt til en klassesamtale om historiebrug med udgangspunkt i elevernes produkter.