Kapitel 5 Et års historieundervisning i 6. klasse
5.5 Historieundervisning i 6. klasse fra november til marts
105
billeder fra omvisningen, hvor fokus var på de genstande, der var indgået i undervisningen (se bilag 7). Kompendiet anvendte Historielæreren i den første historietime efter museumsbesøget til at fast-holde elevernes indtryk fra museumsundervisningen. Og dels formulerede Historielæreren en histo-risk empati-opgave. Opgaven var en øvelse i at kontektualisere samtidig med, at den også appelle-rede til elevernes emotionelle indlevelse. De to sidste gange før efterårsferien arbejdede eleverne således med at skrive individuelle slaveerindringer, en lærerdefineret opgave med nogen grad af elevindflydelse, og hvor lærerens rolle skiftede til at være vejledende i forhold til elevernes idéer.
Lærerens feedback på slaveerindringerne var meget korte, opmuntrende kommentarer skrevet i elevernes opgaver og blev givet individuelt og løbende til eleverne fra efterårsferien og frem til jul, efterhånden som eleverne fik afleveret deres besvarelser.
Vurderes Historielærerens rammesætning af elevopgaven i forhold til Bremholm et al.’s model for en opgavedidaktik (2017), så fremgår det, at Historielæreren fik startet opgaven, men ikke fulgt den til dørs. Første del, selve opgavestillingen, blev formuleret som et arbejdspapir til alle elever, og det blev grundigt gennemgået i en klassesamtale, inden eleverne gik i gang (uge 40). Historieundervis-ningen den efterfølgende uge 40 viste, at mange elever havde svært ved at løse opgaven på skolen, og ingen elever afleverede før efterårsferien, en enkelt elev lige efterårsferien og de øvrige – i alt 17 opgaver ud af 20 – løbende frem til jul.
Dermed blev feedback-processen også ad hoc og præget af tilfældighed. I forhold til modellen for en opgavedidaktik, manglede både en bedre rammesætning af den produktive proces og en bedre tilbagemelding til eleverne om de tegn på realiseret læring, Historielæreren så i elevernes besvarel-ser.
Denne museumsundervisning analyseres som tyk autenticitet i kapitel 6.
106
danskere selv i stor stil havde udvandret fra Danmark i perioden 1870-1920.29 Desuden valgte Hi-storielæreren at anvende Immigrantmuseet som en ressource til Udvandringsforløbet. Min aftale med skolen var, at 6. klasse to gange skulle på museumsbesøg i løbet af skoleåret, hvor anden gang skulle ske i løbet af foråret og planlægges i samarbejde med en anden 6. klasse, så derfor blev ind-dragelsen af Immigrantmuseet en uforudset hændelse og en særlig mulighed for at besvare mine forskningsspørgsmål.
Fra november til marts var der i alt 13 undervisningsgange, som dog ikke var ligeligt fordelt på de 4½ måned, forløbet kom til at vare. I november og december var der kun fire undervisningsgange, men efter juleferien kom en sammenhængende periode.
Tabel 6: Historieundervisning i 6. klasse 2016/2017. Fra november 2016 til marts 2017 Tid Faglig mundtlighed, elevers deltagelsesmuligheder
Dimension af viden, tidsperspektiv i historieundervisningen Uge 44 Ingen undervisning
Uge 45 11.11.16
Udvandring til Amerika 1870-1920
Forløbet er designet og udgivet af HistorieLab som en gratis ressource (Historielab, n.d.) redidaktiseret af Historielæreren. Desuden dokumentarfilm om fire typer flygtninge og migranter. DR-Skole.
Lærerintroduktion til nyt emne: Læreren viser en slide på whiteboard med et arbejdsspørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem danskeres udvan-dring til USA i 1800-tallet og nutidens immigration til Europa og Danmark?
H: Har I fulgt med i det amerikanske valg? Og valget af Trump? Og at Trump vil bygge en mur og stoppe indvandring. Hvor kommer indvandrerne til Ame-rika fra?
Elev 12: Måske kommer der krig.
Elev 1: Mennesker kom fra Europa.
Elev 10: Fra slaver.
H: Obamas far kom fra Kenya.
Elev 15: Jeg har familie i USA.
H: I USA bor der 300 millioner. Min kæreste har familie i USA, og man mener 1,3 millioner amerikanere har dansk baggrund. Hvorfor er så mange flyttet til USA?
Elev 4: For at finde lykken.
H: Hvad er lykken? I historie har vi altid et spørgsmål. (Skriver på tavlen: Hvad er et godt liv?)
Elev 15: I modsætning til hvad er et skidt liv.
H: Hvilke fem behov mener I er de vigtigste at få dækket i livet? Hvis det skal være godt. Diskuter det med jeres sidemand og skriv det i jeres hæfte. 10 minutter til at løse opgaven.
29 Feltrapport 10.01.2017.
107
Historielæreren samler op mundtligt, og jeg har noteret følgende elevudsagn:
Drømme, familie, venner, lykke, uddannelse, familie, venner, frihed, familie, mad, mad, venner, familie, mad, venner, penge.
Historielæreren viser Maslows behovspyramide på whiteboard og holder dialo-gisk miniforedrag om pyramiden, som en enkel, teoretisk forståelse af årsager til migration.
Dernæst introducerer han ”push og pull”-teori om migration ved at tegne et skema på tavlen, som løbende udfyldes.
Klassesamtale hvor Historielæreren forsøger at knytte Maslows behovspyra-mide og ”push og pull”-faktorer sammen med familiehistorier:
H: Mennesker har altid flyttet sig af mange forskellige grunde, hvorfor er din familie flyttet til Forstadskommunen?
Elev 16: Min mormor og morfar er født i Tyrkiet. Min mor er født her.
Elev 4: Vi er alle født i Tyrkiet – kom på grund af job. (Læreren skriver ”ar-bejde” i Danmark under ”pull” og fortsætter med at udfylde skemaet med elevudsagn).
Elev 13: Vi er flyttet fra Slagelse til Forstaden.
Elev 22: Min familie flyttede hertil for at få arbejde.
Elev 12: Vi boede i Sverige, men min mor og lillesøster og mig flyttede tilbage til Forstaden.
Dernæst vises dokumentarfilm fra DR, der inddeler indvandrere i: Krigsflygt-ninge, konventionsflygtKrigsflygt-ninge, kvoteflygtninge og migranter.
Klassesamtaler om de forskellige typer indvandrere med perspektivering til Maslows behovspyramide og ”push og pull”-faktorer.
Introduktion til det nye emne og gennemgang af teorierne om behov og ”push og pull” foregik med IRE-formen, og med mere åbne spørgsmål, som koblede elevernes livsverden til undervisningens migrationstema. For eksempel blev elev-svaret ’arbejde’ skrevet på tavlen under ”pull”-faktorer. Det svar kunne forklare hans kurdiske families emmigration til Danmark, men også mange danske ud-vandreres immigration til Amerika mellem 1870-1920.
Vedrørende dimension af viden, så omfattede undervisningen første dimension af viden om historie forstået både som familiehistorie og som globalhistorie. Så-ledes kom der en dynamisk tidsforståelse ind i undervisningen. Samtalerne be-vægede sig mellem fortid og nutid sammenholdt af referencen til de to teoridan-nelser.
Uge 46 Ingen undervisning Uge 47 Ingen undervisning
108 Uge 48
Fredag 2.12.16
Udvandring til Amerika 1870-1920
Amerikansk dramadokumentarfilm om indvandring til Nordamerika.
Der er gået tre uger og Historielæreren må gentage sin introduktion til det nye emne og repetere teorierne om Maslows behovspyramide og ”push og pull”- faktorer. Derefter introducerer han nyt stof i form af miniforedrag om indvan-dringen til Amerika med fokus på migration fra øst mod vest og jernbanens be-tydning for rejsen mod vest.
Læreren tegner en vandret tidslinje på tavlen og kæder det forrige forløb ”Tre-kantshandel og slaveri” sammen med det nuværende forløb om indvandring.
H: ”Hvem boede i USA da de danske udvandrere kom?”
Elev 18 husker: ”Sorte slaver”.
Der vises en dramadokumentarisk video om indvandring til USA.
Spørgsmålet fører til en associativ klassesamtale og kommer til at handle om grænsekontrol:
Elev 12 fortæller om engang hans familie tog en kat ulovligt med til Sverige, og den begyndte at mjave gennem paskontrollen.
Elev 10 beretter om iagttagelse af paskontrollen ved den dansk/tyske grænse:
’hvide’ får lov at køre igennem, men ’sorte’ stoppes.
Mundtlighed. Lærerinitierede repetitioner foregik overvejende som IRE-samta-ler, men læreren initierede også associative samtaler om elevers familiehistorier.
Første dimension af viden. Efter dokumentarfilmen appellerede læreren til ele-vernes kildekritiske forståelser og dermed til anden dimension af viden: Hvem har lavet filmen?
Uge 49
Fredag 9.12.16
Udvandring til Amerika 1870-1920
Amerikansk dramadokumentar om Nordamerikas indvandringshistorie fra 1870-1920.
Lærerinitieret start på modulet: Hvad taler vi om i historietimerne?
Elev 4: Udvandring til Amerika.
Elev 17: Drømmen om det gode liv.
Elev 9: Flygtninge og migranter – vi talte om forskellen.
Elev 4: Fra 1870-1920
Elev 12: Gratis grunde og gratis jord i Amerika.
Viser andet afsnit af dramadokumentarfilm, som læreren introducerer med op-fordring til, at eleverne overvejer ”push og pull”-faktorer i filmen.
Filmen fortæller om kampen om prærien og modsætninger mellem nybygger-nes og indianeres livsform: at prærieindianerne trænges tilbage, bisonen udryd-des. Sammenligner prærieindianernes jagt på enkelte bisoner med nybyggernes
109
udryddelse af bison. Giver mange faktuelle informationer om blandt andet ny-byggernes første boliger, ”dugouts”, opfindelsen af pigtråd og indhegning af pri-vate jorde på prærien, græshoppeplager, to millioner våben i omløb efter bor-gerkrigen, guldfund i Californien.
Efter filmen klassesamtale med opsamling på tavlen i skema om henholdsvis
”push og pull”-faktorer.
Mundtlighed. Lærerinitierede samtaler som opstart på modulet og som opsam-ling efter film. Opsamopsam-lingen blev koblet til teori om ”push og pull”.
Vidensdimension og tidsperspektiv var første dimension af viden i et fortidsper-spektiv.
Urolig time. Eleverne skulle på skift til sundhedsplejerske, og der var sket et ty-veri af en taske i frikvarteret. Men ”God, fokuseret opsamling”, har jeg noteret i min feltrapport efter den noget kaotiske første lektion.
Uge 50 Fredag 16.12.16
Udvandring til Amerika 1870-1920
TV-udsendelse med journalist Ole Sønnichsen om hans bog: ”Rejsen til Amerika.
Fortællingen om de danske udvandrere”.
Det er sidste historiemodul før juleferien og Historielæreren har en pose peber-nødder og en pose brunkager med.
Historielæreren skriver som sædvanlig dagens program:
Udvandringen fra Danmark til Amerika 1870-1920
Film: Ole Sønnichsen
Kahoot
Historielæreren resumerer: Udvandring fra Danmark til Amerika fra 1870-1920.
Hvad fik folk til at rejse? Og skriver løbende elevsvar ind i ”push og pull”- skema på tavlen.
Derefter vises filmen, som er et ca. 10 minutters indslag fra TV Lorry om dansk udvandring. Filmen efterfølges af endnu en klassesamtale og opsamling om
”push og pull”-faktorer i indslaget, som skrives ind i det tilbagevendende ”push og pull”-skema på tavlen.
Som julehygge har Historielæreren lavet en Kahoot. Eleverne sætter sig i selv-valgte grupper og dyster mod hinanden. Julekager går på omgang.
Historielæreren siger glædelig jul og ”Prøv at snakke med jeres familie om hvor-for de slog sig ned i Forstaden. Hvad var ”push” og hvad var ”pull”? I kan skrive det ned!”
6. klasse får lidt tidligere julefri.
Mundtlighed: Lærerinitierede klassesamtaler - IRE. Den første samtale var en kobling til tidligere undervisning, og den anden klassesamtale er opsamling på
110
første dimension af viden i indslaget i TV Lorry. I interviewet diskuterede Søn-nichsen den kollektive udvandringshistorie, og det vil sige den tredje dimension i undervisningsfaget historie, men denne dimension blev ikke inddraget i under-visningen.
Uge 51 Juleferie Uge 52 Juleferie Uge 1
Fredag 6.1.17
Udvandring til Amerika 1870-1920
Dokumentarfilm fra DR om udvandring fra Danmark til Nordamerika samt læ-rerfremstillet kildesamling med tilhørende arbejdsark: ”Kildeunderviser”. Plakat fra 1885: ”California. Cornucopia of the world. Room for Millions of immi-grants”.
”Det er tre uger siden vi sidst sås!” siger Historielæreren og begynder at repe-tere undervisningens indhold fra før jul. Skriver ”push og pull” i et skema på tavlen og spørger om begrundelser for udvandring fra Danmark og indvandring til Amerika.
Elev 22: (…) du mangler at skrive på tavlen.
Historielæreren skriver dagsordenen, som han plejer at gøre:
Film
Pause
Kildeanalyse
Vi ser en ældre dokumentarfilm om udvandring fra Danmark til Amerika.
H: Det er en gammel film, og de taler lidt mærkeligt. Er I klar? Husk at lægge mærke til ”push og pull”-faktorer i filmen.
Læreren afbryder filmen, når der kommer faglige ord, som han gerne vil have eleverne bemærker. I filmen tales om agenter.
H: Hvad er en agent?
Elev 6: De der sælger rejser.
H: Er der agenter i dag? Hvad kalder vi dem?
Elev ?: Menneskesmuglere.
Filmen fortæller om mænd, der rejser i forvejen.
H: Kender vi det i dag?
Elev 12: Nogle flygtninge er mænd, der rejser i forvejen.
Elev 22: Har set på Facebook en syrisk mand, som var rejst i forvejen. Han græd da han så sin familie igen.
Filmen fortæller om ”Norge”, et emigrantskib med 795 ombord der forliste - 600 omkom.
H: Kender vi det i dag?
111
Mange elevsvar som fortæller, at de har set klip med gummibåde, der krydser Middelhavet med flygtninge, der drukner eller reddes op.
Efter pausen introducerer læreren det kildear-bejde, 6. klasse skal i gang – med udgangspunkt i spørgsmålet: Lærerinitieret samtale om kildekritik:
H: Hvorfor skal man lave kildekritik?
Elev 3: Det er fra kilderne, vi får viden.
H: Kan vi se ”push og pull”-effekter i plakaten?
Dernæst fælles kildeanalyse af plakat i klassen.
Mundtlighed. Lærerintroduktion med repetition af ”push og pull”-faktorer. Læ-rerstyret visning af ældre dokumentarfilm med stop og korte IRE-sekvenser om begreber.
Vidensdimensioner: Eksempler på både første dimension og anden dimension af viden – kildeanalysen – og et glimt af tredje dimension af viden. Tredje dimen-sion af viden initieret af Elev 3, der stillede spørgsmålet: ”Hvorfor siger de altid gode ting om Amerika?” Spørgsmålet faldt på et tidspunkt i første del af under-visningen som en kommentar til dokumentarfilmen, hvor det fortælles, at fade-ren i familien kommer til at tjene penge i Amerika. Men Historielærefade-ren ignore-rede spørgsmålet, og således bliver det kritiske spørgsmål til filmens historiebrug ikke en del af undervisningen.
Tidsaspektet var dynamisk i forhold til, at der blev vekslet mellem dokumentar-filmens fortid og elevernes nutidsbilleder af flygtninge fra nyhedsmedier. De to tider – fortid og samtid – blev sammenholdt af referencen til ”push og pull”- te-ori. Men samtidig viste det lille udpluk af samtalerne også vanskeligheder ved sammenligninger. For eksempel sammenligningen mellem ”Norges” forlis i 1903 og gummibåde over Middelhavet i 2016/2017.
Uge 2
Fredag 13.1.17
Udvandring til Amerika 1870-1920
”Kildeunderviser” og kilder fra Historie 8 (Hansen, 2009).
Historielæreren skriver på tavlen.
Repetition: Kilden California – Cornucopia
Gruppearbejde
Gruppefremlæggelser
H: Hvad lavede vi sidste gang? (Peger på billedet af California-plakaten på whiteboard).
Elev 8: Kildekritik.
Elev 12: Noget med første kilde og anden kilde.
112 (…)
H: OK. Hvad kan en kilde fortælle noget om? Hvilke spørgsmål er kilden et svar på?
Elev 8: Kilden fortæller om hvordan man har forsøgt at lokke immigranter til Californien i 1885.
Elev 4: Hvor er indianerne i USA?
Historielæreren genfortæller historien fra dokumentarfilmen i uge 49 om ny-byggernes udryddelse af bisonokserne og dermed indskrænkning af prærieindi-anernes eksistensgrundlag. Fortæller om reservater.
Elev 17: Jeg er kørt forbi et indianerreservat i USA. Der var hegn omkring og en port. Og man skulle betale for at komme ind.
Historielæreren igangsætter gruppearbejdet. Han har forberedt fem grupper og udvalgt en kilde til hver gruppe og seks spørgsmål. De får 15 minutter til grup-pearbejdet. Klassen går frisk til opgaven. To grupper forlader klasseværelset – tre grupper bliver i klasseværelset. Både Historielæreren og jeg cirkulerer og hjælper. En gruppe når at fremlægge.
Lærerintroduktion med opsamling fra sidste time og igangsættelse af nyt grup-pearbejde som fulgte IRE-formen. Under grupgrup-pearbejdet blev Historielærerens rolle ændret fra den alvidende lærer til den imødekommende vejleder, der hjalp eleverne med selv at finde svar.
Første og anden dimension af viden. Eleverne analyserede deres kilde med hen-blik på om den kan forklare, hvorfor der skete en udvandring fra Europa/Dan-mark og en indvandring til Nordamerika mellem 1870-1920. Kan kilden sige no-get om ”pull og push”-faktorer? Således sås det funktionelle kildebegreb, som Historielæreren ret konsekvent anvendte i sin undervisning.
Tidsdimension er fortid og nutid.
Uge 3 Onsdag 18.1.17
Udvandring til Amerika 1870-1920
”Kildeunderviser” og de udleverede billedkilder.
Lærerintroduktion til gruppefremlæggelser. Roser for godt arbejde sidste time, understreger at der havde været udfordringer med gruppearbejde, men at det var lykkedes. Repeterer det faglige indhold fra sidste time i dialog, som mange elever gerne vil bidrage til.
Derefter får grupperne ordet efter tur og fremlægger deres analyser.
113
Første gruppe fremlægger kildeanalyse af inspektionen på Ellis Island foran whiteboardet i klassen. (Ingen yderli-gere noter i min feltrapport).
Næste gruppe fortæller om ”push og pull”-faktorer i allegorisk fremstilling af rejsen mod vest. Ser nybyggerne, der dyrker jorden, mens indianerne er på vej ud af billedet til venstre. Fortæl-ler at englen har en elektrisk ledning i hånden og en bog under armen. Gæt-ter på at det er Bibelen. Taler om at fremskridtet er for de hvide menne-sker, og kan få hvide mennesker til at immigrere. Kigger på englen.
Elev ?: Hun ligner Frihedsgudinden.
Den efterfølgende gruppe analyserer en satiretegning med migranter, der lok-kes som mus i en musefælde. (Dygtig gruppe, men ingen yderligere noter i min feltrapport).
Sidste fremlæggelse: Et fotografi af et ”dugout”.
Elevfremlæggelse:
Førstehåndskilde. Fotografen har været der.
H: ”Push og pull”-analyse?
Flere elever: Hvis fotografiet er blevet sendt hjem, har det virket afskrækkende mener flere elever.
Elev 3: Huset ser ud som om, at det kan styrte sammen.
Elev 18: I dag synes vi, at det ser fattigt ud. Dengang syntes man måske, at det var lækkert.
114
Historielæreren roser og anerkender den sidste elevkommentar, fordi eleven kontekstualiserer og skelner mellem hvad vi synes i dag, og hvad man måske syntes dengang: Godt set. Ja, familien har fået sin egen jord og er på vej. Læg mærke til hestevogn med to heste for i baggrunden.
Efter lærerintroduktionen fik fire grupper på skift ordet og lavede deres mundt-lige fremlæggelser af billedanalyser ved tavlen. Elevfremlæggelserne viste en faglig mundtlighed, hvor det var eleverne, der initierede samtalerne, mens klas-sesamtaler som afrunding på gruppefremlæggelsen fulgte IRE-formen.
Anden dimension af viden fyldte meget i elevfremlæggelserne. Det var det andet gruppearbejde med kildearbejde, som Historielæreren havde initieret, og han havde øget forventningerne. Hans spørgsmål appellerede til, at eleverne i prak-sis kunne arbejde med det funktionelle kildebegreb og anvende deres kilder i for-hold til ”push og pull”-teorien samt at de kunne anvende begreberne en første-hånds- og en andenhåndskilde.
Uge 4 Onsdag 25.1.17
Udvandring til Amerika 1870-1920
Chromebooks. Google Drev. Dokumentarfim ”Danmark på prærien”, DR 1 2013 Alle Forstadsskolens 6. klasser har fået udleveret Chromebooks. Historielæreren vælger at anvende Google Drev i stedet for mapper og løse papirer. Alle elever skal huske/finde deres nye mailadresse, logge på Google Drev, finde deres hi-storiemappe og undermapper til hvert enkelt forløb og slutteligt finde ud af at dele deres historiemappe med læreren. Historielæreren hjælper og lader ele-verne hjælpe hinanden. Det tager en times tid.
H: Det, vi gør nu, det er, at vi skal se en film (…) Filmen hedder ”Danmark på prærien”. Og hvad er prærien for noget?
Elev 4: Er det ikke landet, hvor der er vilde ting?
H: Hvor der er vilde ting? Ja, det kan man godt sige – (sidder ved lærer-pc, der er koblet op på whiteboard) – hvis jeg åbner det her kort over USA, hvor henne på kortet har man så prærien?
Herefter lærerminiforedrag om indvandring til Amerika med anvendelse af det interaktive kort, hvor befolkningstilvæksten til de enkelte stater fremgår årti for årti. Udpeger Iowa som en stat der kommer mange danskere til og hvor filmen
”Danmark på prærien” finder sted.
H: Ligesom der er mange herinde, der har forældre og bedsteforældre fra mange lande (…) så har de, der er med i den her film bedsteforældre og ol-deforældre, der kommer fra Danmark”.
Lærerinitieret miniforedrag og anvisninger om at bruge Google Drev. Individuel lærerhjælp og peer-to-peer for at få alle elever på drevet.
115
Efter pausen lærerinitieret miniforedrag/klassesamtale der skulle hjælpe ele-verne til at forstå filmens historiske kontekst og til at kontekstualisere ved at anvende et interaktivt geografisk kort med en tidslinje.
Vidensdimensionen var primært første dimension af viden om indvandring til Amerika med særlig opmærksomhed på, hvor danske indvandrere immigrerede til. Men også forsøg på identifikation.
Uge 5 Onsdag 31.1.17
Udvandring til Amerika 1870-1920
Videoklip fra 6. klasses besøg på Nationalmuseet. Din udstilling. Workshop Im-migrantmuseet (se bilag 11).
Læreren introducerer 6. klasse til undervisningen på Immigrantmuseet ved at igangsætte gruppeopgaven ”Din udstilling”, som er udviklet af Migrantmuseet.
H: I ved utrolig meget om udvandring til Amerika. I skal anvende jeres viden til at lave en udstilling. I dag forbereder vi. På tirsdag besøger vi museet, så I kan se det rum, I skal lave udstilling i. Og så sker der det, at de her mennesker på Immigrantmuseet, de kommer og besøger os, og så vil de rigtig gerne høre alle jeres idéer til udstillinger.
Dernæst initierer Historielæreren en klassesamtale om, hvad eleverne husker fra besøget på Nationalmuseet. Ideen er at aktivere elevernes forforståelse om museumsudstillinger som forarbejde til deres eget design af en museumsudstil-ling i form af en papkassemodel. Først spørger Historielæreren åbent til, hvad eleverne husker fra besøget på Nationalmuseet i september, og dernæst om de husker hvilke sanser, de brugte under museumsomvisningen.
Denne klassesamtale finder sted i februar og viser Historielærerens forsøg på at anvende museumsbesøget i september som en ressource i sin undervisning.
Klassesamtalen er derfor den tredje hændelse i den longitudinale analyse. Se kapitel 7.
Undervisningen i uge 5, 6 og 8 analyserer jeg endvidere i kapitel 6 på to måder, dels som samskabelse af viden og et skridt imod den tredje dimension af under-visningsfaget – historiebrug – og dels som ”tyk” autentisk undervisning (Shaffer
& Resnick, 1999).
Lærerinitierede klassesamtaler som fulgte IRE-formen.
Vidensdimensionen i undervisningen kan ses som eksempel på undervisning i tredje dimension af viden om historie idet den drejede sig om museumsudstillin-ger som en særlig kommunikation, hvor historie blev fortalt med andre sanser end i en bog eller en film. Indholdet i undervisningen var således de fem sanser:
at se, lugte, høre, smage og føle samt refleksioner over, hvad elever kunne huske og hvilke sanser, de huskede med.