Perioden 1889-1929: kursusrækker for realskolelærere

3.1 Etårige kurser for realskolelærere 1889-1895

I november 1887 gjorde undervisningsinspektør for realskolerne N.V. Müller Kultus-ministeriet opmærksom på, at »Den jevnt vedvarende Oprettelse af Realskoler, dels kommunale, dels privat« rundt om i landet medførte, at det blev mere og mere vanskeligt at finde lærere, der var fuldt udrustede til at varetage »den Gjerning, der maa fordres, naar Realskolerne skulle fyldestgjøre de Krav, der bør stilles til dem som Anstalter, hvis Opgave det er at sprede solid Kundskab og Dannelse gjennem alle Samfundets Lag«. Han spurgte derfor, om man ikke kunne udvide antallet af kursister på de Monradske Kurser. Ministeriet hørte derpå kursusleder N.J. Fjord, som var enig i Müllers forslag, men han troede dog ikke, at man kunne nå dette mål, hvis det ikke var sandsynligt, at de elever, der tog kurset, fik udsigt til en »nogenlunde god peku-niær Stilling«. Kursisterne ville hellere have stillinger i København og Frederiksberg kommuner, hvor lønnen var bedre end i provinsen. Det var derfor Fjords overbevis-ning, at optagelse af flere deltagere ikke i nogen væsentlig grad ville afhjælpe savnet af dygtige faglærere, når man ikke samtidig kunne stille dem en bedre økonomisk stilling i udsigt. I sit svar til Müller henholdt ministeriet sig til Fjords udtalelser, og man

180

afviste en udvidelse.⁷⁶

Året efter foreslog Müller et særligt etårigt kursus for realskolelærere. Der skulle hvert andet år antages tyve deltagere blandt allerede ansatte eller kommende lærere og lærerinder ved realskoler, der afholdt alm. forberedelseseksamen. Man indhentede en udtalelse fra Fjord, som tydeligvis ikke var begejstret for Müllers forslag, sikkert på grund ad konkurrencen til de Monradske Kurser. I stedet for foreslog han et to må-neders sommerkursus, hvorefter kursisten i de følgende ti måneder skulle indsende skriftlige opgaver, der skulle rettes af læreren, hvorpå kursisten igen skulle have et to måneders kursus i de samme fag med tilhørende ti måneders korrespondance.

Denne plan fandt ikke gehør hos Müller, hvortil kom uenighed mellem Müller og Fjord om, hvem der skulle lede disse kurser. Ministeriet skar igennem og overlod ledelsen til Fjord, som blev bedt om at udarbejde et plan efter de principper, han selv har fore-slået: et kursus for ti deltagere med to sprog som hovedfag, og hvor deltagerne skulle være lærere ved egentlige realskoler i provinsen, dog således at også lærere ved latin- og realskoler skulle kunne få adgang. Adgangskrav var bestået skolelærereksa-men, adgangseksamen til Den Polytekniske Læreanstalt eller studentereksamen med godt udfald. Folketinget bevilgede i 1888 en forhøjelse af kursuskontoen med 11.000 kr. Dog ville Finansudvalget ikke følge de adgangsregler, som Fjord havde foreslået.

Deltagerantallet blev aldrig højt i de fem år, kurset eksisterede, men havde dog flere deltagere end de Monradske Kurser: 28 kvinder og 46 mænd, hvoraf 50 af deltagerne på kursustidspunktet var ansat ved en realskole. Den oprindelige fagrække var be-grænset til tysk, engelsk og fransk, hvortil man kunne føje dansk, hvis der var behov.

I 1891 føjedes til fagrækken matematik og naturlære, historie som bifag, 1892/93 og 1894/95 fik enkelte undervisning i oldnordisk og tegning, mens zoologi indførtes som bifag i 1892. Endelig blev geografi optaget som bifag 1894/95.⁷⁷

3.2 Et fortsættelsesseminarium?

Realskolekurset blev ikke den store succes, men ideen om en videregående uddan-nelse levede stadig, og i begyndelsen af 1890’erne materialiserede den sig i tanken om et fortsættelsesseminarium.⁷⁸ Hans Olrik – på det tidspunkt lærer ved bl.a. Marie Kruses Skole og Vesterbros Seminarium – blev i begyndelsen af 1893 opfordret af departementschef A.F. Asmussen til at udarbejde et forslag til videreuddannelse af lærere.⁷⁹ Baggrunden for opfordringen var ministeriets arbejde med den nye semi-narielov, der blev vedtaget i 1894, og hvor bl.a. seminarieforstander P.J.M. Vinther, Silkeborg, spillede en central rolle.⁸⁰ Olrik fremlagde derefter en plan for et slags højere seminarium, et fortsættelsesseminarium, med en toårig uddannelse med dels fagdannelse, dels almendannelse. På baggrund af Olriks forslag nedsatte Kultusmi-nisteriet en kommission i 1893, der skulle drøfte oprettelse af et sådant seminarium.

Samtidig blev Olrik sammen med ministeriets folkeskolekonsulent Kr. Kroman, kur-susbestyrer J.T. Huus, Vesterbro Seminarium, og P.J.M. Vinther sendt på studietur til Finland og Sverige i efteråret 1893, og senere samme år rejste Olrik på studietur til Tyskland, Schweiz og Frankrig for at se »det højere Seminarievæsen tilligemed Fort-sættelseskursus«.⁸¹

181 Kommissionen foreslog et toårigt fortsættelsesseminarium i København. Formålet

skulle ikke blot være at skaffe realskolen »brugbare Lærerkræfter, men dets Under-visning kan og bør indrettes saaledes, at Udbyttet ogsaa kommer Almueskolen til gode«. Det skulle ske ved at uddanne seminarielærere, som med tiden kunne blive overlærere og skoleinspektører, samt ved også at virke til fordel for pigeskolen og folkehøjskolen. Undervisningen have to formål for øje: den almene og den særlige læreruddannelse. På første år skulle der med den almene dannelse gives supplerende undervisning i de sædvanlige seminariefag samt vejledning i hovedsprogene, mens 2. år skulle give den særlige faguddannelse, hvor man kunne vælge mellem fire grupper: matematik-fysik, naturfag, dansk og historie samt fremmedsprog. Uddan-nelsen skulle afsluttes med eksamen. Adgangsbetingelserne var en god lærer- eller studentereksamen og mindst 3-4 års skoletjeneste. Forslaget behandles i Folketinget 1893/94, men fandt ikke støtte her, bl.a. fordi man mente, at seminariet ville koste for meget, og kultusminister C. Goos trak forslaget tilbage.⁸²

Realskolelærer Carl Jensen, Næstved, skrev i Vor Ungdom, at han gerne så ud-dannelsesniveauet for lærere hævet; det var nemlig »uforsvarligt, at en eksamineret Lærer skal staa tilbage for en hvilkensomhelst Real- eller Latinskoleelev«, og mange lærere gav udtryk for, at de savnede kendskab til fremmedsprog. Jensen mente, at det påtænkte fortsættelsesseminarium ville blive omtrent det samme som real-skolelærerkurserne, og at seminariet ikke blev af nogen stor betydning, fordi man

»umuligt kan blive uddannet til en dygtig Faglærer i tre fremmede Sprog« på kun et år. Skoleinspektør Sophus Bagger, København, gav udtryk for, at seminariet var en god ting, som man burde arbejde hen imod. På nuværende tidspunkt burde man dog hellere lade 10-12 mænd og kvinder, der havde gode kundskaber og lærererfaring, gennemgå et 2-3-årigt kursus fordelt på forskellige faggrupper og mindst tre måne-ders ophold ved udenlandske seminarier, således at man ville få uddannet seminarie-lærer til de nye seminarier, dvs. seminarieuddannelsen efter 1894-loven. Lærer N.P.

Pedersen, Lunde, mente, at seminariet vil resultere i, at lærerstanden blev delt i to klasser, en højere og en lavere. Den højere var dem, der havde gået på seminariet, mens den lavere var »Lærerstandens store, brede Lag«, som ikke kunne komme på fortsættelsesseminariet, og som »ville komme til at udgøre en Pariakaste«. Det gjaldt derfor om »ikke blot at løfte en lille Klat af Lærerstanden«, men hele standen, så den blev mere kundskabsrig, almendannet og bedre lønnet. Pedersen glædede sig over, at finansudvalget havde afvist forslaget, idet »En Spaltning af Lærerstanden vilde sik-kert for Almueskolen blive til stor Skade«.⁸³

I stedet for et fortsættelsesseminarium afholdt Statens Lærerkursus (fra 1906 Statens Lærerhøjskole) fra 1895 årskurser i dansk, tysk, engelsk, fransk, naturlære og matematik, en fagrække som i de følgende år udvidedes med bl.a. zoologi, gym-nastik, pædagogik, geologi, sundhedslære og sangpædagogik. I de første ti år var der 1.467 kursister, hvoraf 38 procent kom fra stillinger i folkeskolen og 42 procent fra realskolen.⁸⁴

182

3.3 Korte pædagogiske kurser 1899-1929

I Den danske Realskole kunne man i november 1899 læse et forslag om »Praktisk Uddannelse af Realskolelærere«, formuleret af undervisningsinspektør F. Rønning.

Problemet var, at realskolens lærere – bortset fra dem, der var uddannet på semi-narierne – manglede »al pædagogisk Uddannelse«, når de begyndte deres virke. Og når så den uøvede lærer havde fået nogen øvelse, forlod han realskolen for at få et bedre lønnet arbejde. Rønning anså det for sandsynligt, at realskolen på et tidspunkt fik institutioner til pædagogisk uddannelse af lærere, men det kunne vare længe, og man kunne dårligt vente på dem. Han havde på sine inspektioner fået bevis for, at uøvede lærere »ved nogle Vink om den rette pædagogiske Behandling af et eller an-det Fag« kunne udrette ikke så lidt, og han foreslog derfor, at der blev afholdt korte pædagogiske kurser. Det første kursus blev afholdt på Fengers Skole i Århus 16.-18.

oktober 1899 med deltagelse af seks bestyrere. Deltagerne underviste hver formid-dag skiftevis i emner i dansk og historie, hvorefter man samledes om eftermidformid-dagen for at drøfte dagens undervisning.⁸⁵ Initiativet blev godt modtaget på Realskolefor-eningens årsmøde 1900, men flere deltagere lagde dog vægt på, at deltagelse skulle være frivillig.⁸⁶ Kursus nr. 2 blev afholdt i oktober samme år på Mulernes Legatskole med undervisning i dansk og historie – f.eks. dansk i III R: »Den politiske Kandestø-ber. Gennemgang af »Glæde over Danmark« og Henrik og Else. Gennemgang af en dansk Stil«, mens historie i IV R omhandlede »Pompejus og Cæsar, Valdemar Sejr, Riddertiden«.⁸⁷

Kurserne blev afholdt i de kommende år rundt omkring på en række realskoler, og kursusrækken kom til også at omfatte fag som fremmedsprog (fra 1901), matema-tik (fra 1903) og naturvidenskabelige fag (fra 1902). Kurset i 1902 på Brønderslev private Realskole rummede dansk, geografi, zoologi, plantelære, mens man i 1905 på Randers private Realskole kunne få undervisning i dansk, engelsk og tysk, både til realklassen og mellemskolen.⁸⁸

3.4 Pædagogiske sommerstævner 1922-1929

Sideløbende med de kortere pædagogiske kurser begyndte man med pædagogiske sommerstævner. Begyndelsen blev lagt i 1913, hvor skolebestyrer P. Elmquist og kommunelærerinderne Caroline Baggesen og Margrethe Petersen arrangerede et pædagogisk sommerferiemøde i dagene 31. juli – 10. august med 46 deltagere.

Formålet med mødet var »1) at give Vejledning til Anvendelse af Haandens Arbejde i Undervisningen og 2) Udnyttelse af Egnen i Undervisningens Tjeneste«. Om formid-dagen var der undervisning i papirarbejde, lerarbejde, anskuelsesregning og tegning, mens eftermiddagen gik med »Iagttagelsesudflugter i Egnen«, så deltagerne kunne se, hvor meget man fik ud af sådanne ture, og deltagerne forstod, »at Biologiunder-visningen kan tilføre Skolen ny Rigdom og Glæde«. Baggrunden for mødet var den fremgang, som »Haandens Arbejde« havde fået i de seneste år i alle skoleinteres-serede lande; herhjemme var det Kirstine Frederiksen, der var forgangskvinde efter besøg i Amerika.⁸⁹ Hovedtanken var, at »Livet skal ind i Skolen« ved, at barnet fik lov til at bevæge sig ved at arbejde med ler, papir, sand, tegne osv.⁹⁰

183 De egentlige sommerstævner tog deres begyndelse i 1922 og kom til at foregå

i regi af Realskoleforeningen, som også var initiativtageren.⁹¹ Det første stævne blev afholdt hos H.C. Nielsen-Svinning på Kerteminde Højskole i juli 1922. Hver morgen indledtes med et pædagogisk foredrag over »forskellige neutrale Emner«. Resten af dagen kunne man enten høre specialforedrag i matematik, regning eller dansk eller tage på udflugt. Om aftenen var der socialt samvær.⁹²