Artikel 4: Skoledrift - ikke forretning, men samfundsopgave
4. Fire eksamener – nye realskoler 1850-1870
95
96
4.1 Nye realskoler
Allerede under enevælden havde man lukket lærde skoler med et for lavt elevtal for at samle ressourcerne om færre, men økonomisk bedre funderede skoler, bl.a. ved den store latinskolereduktion i 1739. I 1838 blev de lærde skoler i Nyborg, Helsingør og Nakskov nedlagt fra september 1839, og en bestemt andel af skolernes ejendele og indtægter overgik til købstadskommunen for at give byen »en forbedret og udvidet Ungdoms-Undervisning«. I 1846 skulle der findes ressourcer til en planlagt skolereform, og skolerne i Slagelse, Vordingborg, Randers og Horsens kom i søgelyset, men kun Vordingborg blev nedlagt. Visse dele af skolens ejendom og penge blev overladt til kommunen, og i bygningerne etableredes Vordingborg Realskole fra 1847.55
Det unge folkestyre fortsatte denne politik. I 1850 blev det bestemt, at Slagelse og Rønne lærde skoler skulle nedlægges, hvilket blev ophøjet til lov 14.
april 1852. I Slagelse overdroges bygninger og midler til byen til »en udvidet og forbedret Realunderviisning« enten i en dertil oprettet skole eller i forbindelse med en eksisterende skole på stedet. Der var tale om en kommunal skole, som åbnede i 1853.
Rønne lærde Skole blev omdannet til en statslig, højere realskole for Bornholm.56 De lærde skoler i Kolding og Horsens havde været i søgelyset i 1852, og ved lov af 10.
april 1855 bestemtes det, at Kolding mistede sin lærde skole fra august 1856. Skolens kapital og den helt nye skolebygning overgik sammen med et årligt statstilskud på 1.500 rigsdaler til kommunen med det formål at oprette en realskole, der blev åbnet i 1856 som Vejle Amts højere Realskole.57
I 1854 og 1856 blev to ny realskoler grundlagt efter lokalt initiativ. I Færøerne blev der som led i ordningen af øernes skole- og undervisningsvæsen i 1854 oprettet en realskole, som blev indviet i 1861.58 Skolen vil blive nærmere omtalt i Erik Nørrs afsnit om realskoler nord og syd for grænsen og i Nordatlanten. Thisted-kredsens folketingsmedlem C.A.H. Hansen ønskede, at lokalbefolkningen fik en tilfredsstillende højere undervisning, bl.a. fordi egnens beboere kom mere og mere i handelsforbindelse med Holsten og England. Ved lov af 16. februar 1856 oprettedes en kommunal realskole i Thisted med statstilskud. Ifølge skoleplanen havde skolen
»det almindelige Formaal at være en Dannelsesanstalt for det borgerlige Liv«, hvor eleverne både skulle have kundskaber, der gjorde dem i stand til at træde ind i »en borgerlig Livsstilling«, men også rustede de elever, der ville studere videre.59
4.2 Realundervisning ved de lærde skoler og fire eksamensformer
Rektor P.H. Tregder, Aalborg Katedralskole, indsendte i 1851 et forslag om indførelse af realundervisning på skolen fra 1852/53. I ministeriet mente man, at man kunne drage nytte af erfaringerne fra de to videnskabelige realskoler, Sorø med realeksamen og de københavnske privatskoler mht. elevernes afgangsalder og målet med undervisningen. Og ved at benytte de to nederste klasser som fællesklasser behøvede man kun at oprette 3.-5. realklasse, hvilket betød en udgiftsbesparelse. J.N. Madvig, undervisningsinspektør for de lærde skoler, udarbejdede derpå et forslag til lov om forbindelse af en særegen realundervisning med nogle af de lærde skoler. Der skulle oprettes realklasser for at give elever, som ikke skulle studere ved universitetet, »en
97 paa tidligere Indtræden i det practiske Liv beregnet sammenhængende Dannelse«.
Der var tale om et femårigt forløb (de to nederste fællesklasser indberegnet) fra 10.
til 15. år. Der skulle holdes afgangseksamen i samtlige fag, og eksamenen gav ret samme ret og adgang som almindelig forberedelseseksamen ved universitetet.60
I januar 1855 fremsatte kultusminister C.C. Hall et lovforslag om særskilt realundervisning ved katedralskolerne i Århus og Aalborg og en modenhedsprøve for dem, der havde gennemgået realundervisning. I modsætning til Madvigs forslag var der nu mulighed for, at ministeren også kunne give eksamensret til kommunale og private skole, dog for maksimalt ti år ad gangen. Formålet med undervisningen skulle være, »at der … kan vindes en for det borgerlige Liv frugtbar sammenhængende Dannelse«. Undervisningen var beregnet på unge mennesker, »der uden at skulle gaae den egentlige videnskabelige Vei dog … behøve en større Aandsudvikling end den, der kan ventes i de sædvanlige Borgerskoler«. Ved 1. behandlingen mente D.G.
Monrad, at hovedparten af forslagets bestemmelser hørte hjemme i en administrativ forskrift, og dette synspunktet vandt tilslutning i det udvalg, som behandlede forslaget.
Ministeren valgte derfor at trække lovforslaget tilbage.61
En kommission under forsæde af Madvig udarbejdede herefter undervisningsplan for realundervisning i nogle af de lærde skoler, indretning af en afgangseksamen for realdisciple og eksamenskontrol. Kommissionen fulgte ministeriets lovforslag med en enkelt undtagelse, idet man forlængede undervisningstiden fra fem til seks år (10.-16. år), fordi en »virkelig Tilegnelse af hele Lærecursets Indhold og Befæstelse deraf ved tilbørlig Repetition og Indøvelse« krævede seks år. Man sigtede især til matematik og naturlære. Mindretallet (Martin Hammerich, Borgerdydskolen på Christianshavn), modsatte sig udvidelsen, fordi det ville medføre, at den langt overvejende del ville forlade skolen inden kursets fuldendelse, netop fordi det lå udover konfirmationsalderen, men ministeriet accepterede udvidelsen.62
Undervisningsplanen blev udstedt med bekendtgørelse af 18. september 1855.
Som nævnt var der tale om et seksårigt undervisningsforløb fordelt på fem klasser:
to nederste fælles med den lærde skoles elever, derefter tre særskilte klasser, hvoraf den øverste var toårig. Fagrækken rummede dansk, tysk, fransk, engelsk, religion, historie, geografi, matematik, naturlære, naturhistorie, skrivning og tegning, sang og gymnastik. Afgangseksamen for realdisciple, der også kunne afholdes af kommunale og private skoler, gav adgang til højere undervisningsanstalter og fageksamener.63 Realundervisning blev indført samme år ved de lærde skoler i Århus og Aalborg, Horsens 1857, Nykøbing Falster 1860, Randers 1861, Roskilde 1865, Frederiksborg 1867 og Viborg 1868. Metropolitanskolen fik ikke realklasser, da der i København fandtes privatskoler med realundervisning.
I forbindelse med Viborg Kommunes andragende i 1867 om en realskole tilknyttet katedralskolen fik Madvig lejlighed til at redegøre for sine tanker om realundervisning i de lærde skoler. Skolernes lærde undervisning var og skulle forblive hovedretningen, mens realundervisningen var et begrænset sidekursus for dem, der af forskellige årsager ikke ville eller kunne gennemføre hovedkurset. Undervisningen skulle dog give eleverne »en virkelig almindelig Dannelse« og gøre dem i stand til videreuddannelse i
98
»Specialundervisning for umiddelbart praktiske Formaal« eller ansættelse i »praktisk Livsgjerning«. Hvis man skulle have realundervisning ved de lærde skoler, burde det være »det fulde System af særskilte Realklasser« med de to nederste fællesklasser og tre realklasser, altså den seksårige uddannelse. Derimod brød han sig ikke om den indskrænkede realundervisning eller supplerende undervisning, der formede sig som et tillæg til den lærde undervisning for realelever. Det blev nemlig vanskeligt at have fællesundervisning for begge retninger, især i de større klasser, og den lærde skolers elever skulle have den undervisning, de havde krav på.64
Kultusministeriet udstedte i august 1857 en bekendtgørelse om almindelig forberedelseseksamen ved universitetet, hvorved eksamensordningen af 1838 bibeholdtes i dens daværende form og indretning, nu betegnet som almindelig forberedelseseksamen af lavere grad for dem, der ville studere på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, tage juridisk eksamen for ustuderede, veterinæreksamen eller farmaceutisk eksamen. Endvidere blev en almindelig forberedelseseksamen af højere grad oprettet til dem, der ville indstille sig til polyteknisk eksamen, forsteksamen eller landmåler- og landinspektøreksamen. Denne eksamen svarede til afgangseksamen for realdisciple.65
Dette fik folketingsmedlem C.A.H. Hansen, der sad i bestyrelsen for Thisted Realskole, til i 1857 at anmode ministeriet om, at eleverne i denne skole eller muligt i hele landet måtte tage en afgangseksamen ved skolen, der fritog dem for at tage almindelig forberedelseseksamen af lavere grad ved universitetet. Madvig var ikke begejstret for at give skolerne beføjelse til at afholde forberedelseseksamen af lavere grad, og hvis man gjorde det, var det nødvendigt med eksamenskontrol, hvilket ville være uoverkommeligt for Undervisningsinspektionen (altså Madvig). Han mente i øvrigt, at andragendet ikke gav tilstrækkelig anledning til at tage spørgsmålet om ordning af realundervisning op til fornyet drøftelse. Skolerne burde »indrette deres Undervisningsplan efter Trang og Omstændigheder« og ikke – hvad han frygtede – efter hensynet at en sådan afgangseksamen. I Kultusministeriet var man i udgangspunktet enig med Madvig, men de skoler, hvor der efter undersøgelse fandt en »vel afrundet og vel afsluttet Undervisning« sted, burde havde tilladelse til at afholde denne eksamen. Og i maj 1859 udstedte ministeriet en bekendtgørelse om afgangseksamen for realdisciple af lavere grad.66
Der eksisterede nu fire eksamener på realundervisningsområdet. For realelever fandtes der afgangseksamen for realdisciple af højere grad (også kaldet den store præliminæreksamen) fra 1855 og af lavere grad (den lille præliminæreksamen) fra 1859. For privatister var der almindelig forberedelseseksamen ved universitetet af højere grad og af lavere grad, begge fra 1857.67
Endelig fik man i 1871 en femte form for eksamen: IV klasses hovedeksamen.
Ved lov af 1. april 1871 om undervisningen i de lærde skoler blev der indrettet en afgangseksamen ved udgangen af 4. klasse, som gav samme rettigheder som afgangseksamen for realdisciple af højere grad, en mulighed som eksisterede frem til almenskoleloven af 1903.68
99