Den Danske Realskoles Seminarium 1907-1919

I det første tiår af 1900-tallet førtes der en omfattende debat om reform af lærerud-dannelsen.⁹⁴ Udover optagelseskrav og privatseminariernes stilling drejede debatten sig også om en særlig uddannelse for lærere til mellem- og realskolen, foranlediget af 1903-loven, hvilket gav sig udslag i mange artikler og indlæg i tidens pædagogiske tidsskrifter, især Vor Ungdom. Læreruddannelsen var genstand for diskussion på et møde i Danmarks Købstadlærerforening i august 1906, bl.a. indførelse af to fremmed-sprog på seminarierne.⁹⁵ Chr. Kofoed-Jensen fra Århus fremhævede efterfølgende, at den almindelige lærereksamen ikke var nok til at kunne varetage undervisningen som faglærer i mellemskolen. Man skulle helst ikke have akademikere ind i mellemskolen, ikke alene fordi en akademiker var for specialiseret og havde fjernet sig for langt fra børnenes niveau, men også fordi mellemskolen burde være forbeholdt for semina-rister som en »Løftesang for Købstadlærernes Fagdannelse og derigennem for hele deres sociale Stilling«. Kofoed-Jensen foreslog derfor indretning af »en for os særlig indrettet, af første Rangs Autoriteter kontrolleret ’Skoleembedseksamen’« med for-dringer, der ikke skulle være mindre, end hvad der blev krævet ved skoleembedsek-samen i bifag på universitetet. K. Marcussen, Fredericia, mente, at der burde være en almindelig læreruddannelsen for folkeskolen og en speciel faglæreruddannelse for mellemskolen, men forskellen burde kun bestå i en videreuddannelse i enkelte fag, praktisk skolegerning og pædagogik, idet »Vi skal helst ikke have to Klasser af Lærere«.⁹⁶ Marcussen frygtede sikkert, at mellemskolelæreren med sin udvidede ud-dannelse skulle komme til at stå over folkeskolelæreren i anseelse og løn.

To personer, som også havde diskuteret en særlig mellemskolelæreruddannelse, var assistent ved Zoologisk Museum, cand.mag. Adam G. Bøving og den læreruddannede cand.phil. L.F. Lautrup-Jørgensen; sidstnævnte havde siden 1885 – med visse afbry-delser – været realskolelærer. Bøving havde i februar 1905 foreslået Lautrup-Jørgen-sen et seminarium i fremmede sprog,⁹⁷ og de to mænd arbejdede videre med denne idé. I maj 1905 søgte de Kultusministeriet om tilladelse til at oprette et seminarium til »Uddannelse af Lærere for Mellemskolen med den dertil tilhørende Realklasse«, et

185 mellemskoleseminarium. Seminariet skulle udover den almindelige

seminarieudvis-ning igennem fire år give en udvidet undervisseminarieudvis-ning i matematik, naturfagene, historie og dansk samt i de nye fag kemi, sløjd, tysk og engelsk. Man skulle være 17 år og have bestået alm. forberedelseseksamen eller realeksamen for at blive optaget.

Bøving og Lautrup-Jørgensen ansøgte om, at afgangsprøven blev autoriseret, så den ikke alene gjaldt som almindelig skolelærereksamen, men også gav »fortrinlig Adgang« til lærerembederne ved de kommunale mellem- og realskoler. De havde undersøgt lærerforholdene ved de 63 eksamensberettigede realskoler uden for Kø-benhavn i 1901/02, hvor der var 439 heltidsstillinger. Kun 117 lærere havde skolelæ-rereksamen, 55 var ueksaminerede, mens 52 var cand.theol.er. De øvrige var cand.

phil.er, havde alm. forberedelseseksamen eller havde taget det etårige kursus på Lærerhøjskolen. Det store antal lærere havde således ikke en uddannelse, der var tilstrækkelig for en lærer i realskolen, konkluderede de. Man kunne heller ikke for-vente, at der fremover ville blive uddannet cand.mag.er, som ville søge ansættelse i realskolen, fordi lønnen var for lav.

Undervisningsinspektør F. Rønning gav forslaget i dets hovedtræk sin fulde tilslut-ning, hvorimod ministeriets folkeskolekonsulent N.A. Larsen ikke kunne støtte det. Et sådant seminarium ville nemlig være væsentlig forskelligt fra de af seminarieloven omfattede seminarier, og ministeriet kunne ikke ud fra den gældende lov give semi-nariet anerkendelse eller del i understøttelse. Selvom ideen var god, skulle man ikke

»udvikle vor Læreruddannelse videre paa Grundlag af det private Foretagende«, og der burde ikke være tale om, at en så vigtig og gennemgribende ting skulle foregå ad privat vej under ledelse af to vel meget dygtige, men ukendte mænd. Lærerhøjsko-lens forstander Olrik udtalte, at der stadig var behov for en »særlig Læreruddannelse til Gunst for Mellemskolen«, og han var overbevist om, at man med den firårige ud-dannelse på det givne grundlag ville kunne nå til tilfredsstillende resultater. Olrik så helst, at staten tog en ny form for læreruddannelse op, men hvis staten ikke gjorde det, burde man ikke formene de to mænd i at gøre det. Endelig mente han, at det var troligt, at folkeskolens mænd var imod den nye læreruddannelse, fordi de bange for, at der med seminariet skabtes »Rangklasser« blandt lærerne, men seminariet var ikke beregnet på embeder i folkeskolen, men i mellem- og realskolen. I ministeriet var der ikke stemning for at gå ind på Lautrup-Jørgensens og Bøvings forslag.⁹⁸

I Den danske Realskole offentliggjorde Lautrup-Jørgensen i marts 1906 et udtog af ansøgningen til ministeriet og efterfølgende begrundede, hvorfor det var nødven-digt med to læreruddannelser.⁹⁹ S. Madsen-Mygdal, Tarm Realskole, fandt forslaget tiltalende, men et desværre meget fjernt fremtidsideal. Han ville have »en særlig Læreruddannelse for og et pædagogisk Kursus i selve Realskolen« bygget oven på realeksamen. På den måde fik man »Lærere efter vort Hjerte. Det er Kød af vort Kød og Blod af vort Blod«, og som kendte realskolen.¹⁰⁰ Dines Islev, Hinnerup private Mel-lem- og Realskole, mente, at man skulle ændre på Lærerhøjskolen, så den tog imod seminarister lige efter eksamen, hvilket Olrik protesterede imod, da Lærerhøjskolen var beregnet på lærere, som havde været ude i det virkelige liv. Hvis der af hensyn til realskolen skulle oprettes et suppleringskursus, så burde man udforme det som en

186

læreanstalt for sig.¹⁰¹

Lautrup-Jørgensen fremlagde ideen på realskolemødet i Fredericia i pinsen 1906,¹⁰² og i august 1906 udsendte han opfordring til de cirka 130 skolebestyrere om opbakning til forslaget. Det vigtigste for Lautrup-Jørgensen var, at realeksamen blev betingelse for optagelse på seminarierne, for inden længe ville præliminaristerne være i flertal på seminarierne, og antallet af realskoler blev stadig større. Seminarie-mændene ville modsætte sig dette krav, fordi de mente, at seminaristerne med lidt sprogundervisning kunne blive fuldt kvalificerede til at varetage undervisningen i real-skolen. »Da det altsaa lader til, at Seminariemændene ikke sætter særlig Pris paa Re-alskolernes Elever«, bør realskolen selv sørge for uddannelse af realskolelærere. Og dersom flertallet af realskolebestyrerne ville støtte Lautrup-Jørgensen og Bøving, ville de efter sommerferien 1907 oprette et seminarium i København. Realskolebestyrerne skulle derfor give tilkende, om planen havde deres tilslutning.¹⁰³ Lautrup-Jørgensen og Bøving fik positive reaktioner fra 80 bestyrere, fra Den Private Provinsrealskoles formand S. Madsen-Mygdal (der repræsenterede 30-40 skoler) og fra Realskolefor-eningen. Jonstrup Seminariums forstander Stig Bredstrup mente i sit svarbrev, at Lautrup-Jørgensen gjorde uret, når han mente, at seminariefolk havde ringe tanker om realskolerne og præliminæreksamen, men seminariefolkene mente ikke, at re-alskolens undervisning kunne være en passende forberedelse til seminariet. Hvad angik selve planen, fandt Bredstrup det uheldigt, at man både forberedte til eksamen og arbejdede videre på enkelte punkter. Eleverne ville »gøre en væsentlig Adskillelse mellem det, de skal kunne til Eksamen, og det, de kan faa med som et Plus«.¹⁰⁴

Med den positive opbakning kunne Lautrup-Jørgensen meddele, at seminariet åbnede efter sommerferien 1907.¹⁰⁵ Den 21. august 1907 åbnede seminariet i lejede lokaler hos Frederiksberg Realskole (hvor Lautrup-Jørgensen underviste), nemlig tre undervisningslokaler, to samlingslokaler for eleverne, et lærerværelse og et kontor.

Man havde sammen med Schneekloths Skole et fysik- og et kemisk laboratorium og sammen med realskolen et naturhistorisk undervisningslokale. Realskolen var øvelsesskole for seminariet. Bestyrelsen udgjordes af Hans Gregersen, København, C. Christensen-Dalsgaard, Randers, S. Madsen-Mygdal, Tarm, Marius Slebsager, Ve-jen, Kr. Hatt, Frederikssund, samt overlærerne J. Aldal, Holstebro, og A.D. Thyssen, Nordby.¹⁰⁶ Folkeskolekonsulent N.A. Larsen, der allerede i juni 1907 havde anbefalet seminariet »paa det bedste«,¹⁰⁷ undersøgte det i november samme år og indstil-lede seminariet til godkendelse, og 10. december opnåede det godkendelse for seks år.¹⁰⁸

Der er ikke bevaret et særligt stort arkiv fra seminariet, kun lidt korrespondance, en elevprotokol og en eksamensprotokol. Hertil kommer trykte årsberetninger for 1907/08, 1908/09 og 1909/10 samt et program fra 1915, som det følgende byg-ger på. Målet med undervisningen var at gøre eleverne i stand til at undervise i mellem- og realskolen. Undervisningsfagene på Realskoleseminariet faldt derfor i to hovedgrupper. For det første var der de almindelige seminariefag: gymnastik, sang

187 og musik, tegning, skrivning, regning, matematik, naturhistorie, geografi, historie,

dansk med svensk, religion, pædagogik og praktisk skolegerning – dog således at der i matematik, naturfagene, historie og dansk foregik en udvidet undervisning med lærebøger beregnet for mellemskolen, realklassen og gymnasiet, i matematik således P.T. Foldbergs bøger Geometri for Mellemskolen (1904), Aritmetik for Mellemskolen (1905) og Regning og Algebra for Realklassen (1907) samt T. Bonnesen: Matematik for Gymnasiets matematiske Afdeling (1907). Derudover blev der optaget nye fag:

kemi, sløjd, tysk og engelsk, hvortil føjedes fransk imellem 1910 og 1915. Det højere niveau kunne lade sig gøre, fordi man krævede alm. forberedelseseksamen eller real-eksamen ved optagelse, hvilket ikke var obligatorisk på de andre seminarier. De nye fag betød også, at Realskoleseminariets elever havde flere timer end den vejledende timetabel for seminarierne, der havde et ugentligt timetal gennem alle tre år på 36 timer. Og netop ved den udvidet undervisning på et højere niveau og de skærpede adgangskrav adskilte seminariet sig fra de øvrige lærerseminariers undervisnings-plan.¹⁰⁹

Boks 2. Realskoleseminariets fag- og timefordeling 1915

188

I seminariets første år var eleverne ikke delt efter retning, men fra 1908 blev III klasse opdelt i en sproglig og en matematisk afdeling, og fra 1915 gjaldt dette også II klasse. Det skete, fordi Lautrup-Jørgensen følte »det urimelige i at give udvi-det Undervisning i Matematik ogsaa til dem, der ingen Anlæg har for udvi-dette Fag, eller som ikke har til Hensigt at undervise deri«. Fag- og timefordelingen fremgår i øvrigt af oversigten i tekstboks 2.

Udover undervisningen søgte man også fra seminariets side at knytte elever og lærere sammen, bl.a. ved en årlig udflugt (på cykel) i september måned. I 1908 var man på to dages cykeltur til Hillerød over Frederikssund, Jægerspris, Frederiks-værk og Tisvilde. Desuden havde man to gange om året »Aftenunderholdning og Bal for Seminariets Elever. Desuden besøges Musæer og industrielle Anlæg«.

Seminariets lærerkræfter var dels universitetsuddannede personer med el-ler uden fast ansættelse, dels kommunelærere og kunstnere. Således var der i 1915 knyttet til seminariet syv kommunelærere, to viceinspektører, tre dr.phil.er, en cand.

theol., en ansat i Frederiksberg Kommunes kulturforvaltning, en skolebestyrer, en forstander, en kgl. skuespiller (Peter Jerndorff, 1842-1926) og en stud.polyt. samt Lautrup-Jørgensen.

I løbet af seminariets levetid havde det 247 elever,¹¹⁰ hvoraf 218 blev dimit-terede.¹¹¹ Ser vi på årgang 1913, blev der i august dette år optaget 30 elever, den ældste 23 år, den yngste 18 år. Halvdelen kom fra den sjællandske øgruppe, tre fra Fyn og elleve fra Jylland. Forældrenes sociale baggrund var domineret af handel og håndværk (13) og landbrug (7), mens to kom fra arbejderhjem, en fra et lærerhjem, og de øvrige syv fordelte sig på forskellige erhverv. Af klassen bestod 23 eksamen i 1916, idet to forlod seminariet, mens fem ikke gik til/fuldførte eksamen. Det var f.eks.

tilfældet for Ejnar Ejby Hinnerfeldt, søn af en arbejdsmand, som havde fået Godt og Meget godt i en række fag samt Udmærket godt i dansk. Men ved eksamenen gik det åbenbart galt; Ejnar fik kun Godt i skriftlig dansk og Mådelig i mundtlig dansk, og han opgav at fuldføre eksamen.

Selvom seminariet således havde et pænt antal elever og dimittender, fik det kun et begrænset antal år at virke i. I forbindelse med statens og kommunernes overtagelse af de private højere almenskoler i Københavnsområdet i 1919 blev Frederiksberg Realskole nedlagt (realklasserne blev sammenlagt med Schneekloths Gymnasium), og der var ikke mulighed for fornyelse af seminariets lejemål. Lautrup-Jørgensens for-slag om en sammenslutning mellem Blaagaard Seminarium og Realskoleseminariet (med ham selv som medforstander) blev heller ikke til noget.¹¹² Samtidig med dette gik KFUM/K med planer om »at gøre sin særlige Indsat i Lærerverdenen«. KFUM/K henvendte sig til ministeriets folkeskolekonsulent N.A. Larsen for at høre, hvordan man førte denne idé ud i livet. Larsen må have vidst, at Lautrup-Jørgensen gik med planer om at afstå seminariet, for han henviste foreningen til denne. Salgsaftalen blev underskrevet i marts 1919 med overtagelse pr. 1. august 1919 og med Lautrup-Jør-gensen som lærer ved seminariet i sine hidtidige fag. Den 10. juli udsendte han en meddelelse om salget til den samme kreds, som 12 år tidligere var blevet adviseret

189 om seminariets oprettelse.¹¹³ KFUM videreførte seminariets særlige præg, men kun

et års tid, og i 1920 opgav man særstillingen, bl.a. fordi de strenge optagelseskrav afskar KFUM’ere fra optagelse.¹¹⁴ Realskoleseminariet afgik en stille død, og i Den danske Realskole blev det kun nævnt i en annonce: »Den danske Realskoles Semina-rium. Fra 1/8 K.F.U.M.s Seminarium«.¹¹⁵