Jyderup 1890-1970

69

70

nærområdet mulighed for at komme til Jyderup.

Jyderup Realskole begyndte efter sommerferien 1894 i villaen Søbækslund syd for stationsbyen. Villaen var blevet købt af fem lokale mænd, der udlejede den til Lambek.

Lambeks tid som skolebestyrer blev af uvisse grunde kort, og efter sommerferien 1897 overtog Otto Laage lejemålet og de anskaffede samlinger samt købte skolematerialet.

Han havde tidligere været skolebestyrer i Varde og Skanderborg. I løbet 1897-1898 blev der dannet et aktieselskab, der overtog ejendommen, og som i sommeren 1898 lod opføre en tilbygning, der indeholdt fem klasseværelser og fire mindre værelser, samt et gymnastikhus. Lige ved skolen lejede man en gymnastik- og legeplads på 40x80 kvadratalen.

Skolen havde en forberedelsesklasse og 1.-4. realklasse. Man havde ikke noget særegent program eller skoleplan, da man »vil virke i det for Realskoler almindelige Spor«, og fagrækken var den for realskolerne typiske: dansk, religion, skrivning, tegning, historie, engelsk, tysk, regning, aritmetik, geometri, naturhistorie, naturlære, gymnastik, sang og for pigerne håndgerning. Det kostede 6-10 kr. pr. måned at gå i skolen, hvor der var fire hele fripladser takket være donationer fra et legat, tilskud fra kommunen, Holbæk Amtsråd og en privat giver. Endvidere gav skolen tre pladser til nedsat betaling. Lærerstaben bestod af bestyreren, to faste, seminarieuddannede lærere og tre timelærere.⁷²

Boks 1. Fag- og timetabel for Jyderup private Realskole 1899/1900

71 Undervisningsinspektør Fr. Rønning undersøgte skolen i december 1898 og januar 1899. Ved sit første besøg fandt han væsentlige mangler ved skolen, hvoraf den vigtigste var den mangelfulde klasseinddeling. I og II R var toårige og indeholdt

»temmelig uensartede Bestanddele«. Der fandt sammenlæsning sted mellem III og IV R og mellem III og II R. I sidstnævnte tilfælde blev således tre hold undervist sammen, hvilket medførte, at III klasse f.eks. i dansk var mindst et år bagud. Den ene af de tre dimittender var flink, mens de to andre ikke var særlig gode. Den samlede bedømmelse var, at »Skolen var i en temmelig ufærdig Tilstand og I[inspektionen]

kan derfor ikke paa nærværende Tidspunkt indstille Jyderup Realskole til at faa Eksamensret.«

Nogle måneder senere besøgte Rønning igen skolen. Den fornyede undersøgelse viste, at der var gjort »nogle Forbedringer og Fremskridt«. Klassedelingen var blevet bedre gennemført, og der var antaget en ny lærer til historie, geografi og naturhistorie, som gjorde et lovende indtryk. »Men Skolen gjorde dog endnu et ufærdigt Indtryk, og det er endvidere tvivlsomt, om den i Fremtiden kan gøre Regning paa en saadan Tilgang, at den[s] Eksistens tør betragtes som sikret.« Rønning anbefalede dog at tildele skolen eksamensret for et år, fordi lokaler og samlinger var tilfredsstillende, og fordi Laage tidligere havde været skolebestyrer for en eksamensberettiget realskole.

I 1899 tildelte Kultusministeriet skolen dimissionsret, dog foreløbig for et år.⁷³ 4.3 Realskolen konsoliderer sig

Da det hold, der efter dimissionseksamen i forsommeren 1899 skulle danne IV R, gennemgående var dårligt og kunne trænge til at få skoletiden forlænget, benyttede man lejligheden til at gå over til forårseksamen. Derved kunne man springe dimissionseksamen i 1900 over og vente med eksamen til marts-april 1901. Laage udtalte i den forbindelse, at »I en Skole, der fornemmelig har sine Elever fra Landet, maa det vistnok anses for heldigst, at Skoleaaret begynder til Maj, da Maj og November fra gammel Tid staa for Folk som Mærkepæle, hvor nye Livsafsnit begyndes og afsluttes«.

Det nævnte hold rykkede op til at blive en egentlig dimissionsklasse, men samtidig nedlagde man forberedelsesklassen. Laage aftalte med Mathilde Scharling, at hendes skole – Jyderup Stationsbys Pogeskole – blev »organisk forbunden med Realskolen, at dens lavere Klasser kunde arbejde som Forskole til Realskolen«. Realskolen havde derefter fire klasser.⁷⁴

Efter indførelse af mellemskole- og realeksamen i 1908 havde skolen en forberedelsesklasse, en mellemskole med fire klasser og en realklasse. Fra skoleåret 1914/15 var der fire underklasser, som fra slutningen af 1940’erne gradvist blev indskrænket til tre, siden to og endelig i 1956/57 en underklasse. Fra skoleåret 1959/60 indførtes 3. og 4. klasse, hvortil kom de hidtidige mellemskoleklasser, som blev til 5.-7. klasse og I R.⁷⁵

Selvom Jyderup Realskole havde underklasser (folkeskoleklasser), var den først og fremmest en mellem- og realskole. Ser man på fordelingen af elever på de forskellige klassetrin i 1913, 1923/24, 1929/30, 1943/44 og 1953/54, udgjorde underklassernes andel af det samlede elevtal som regel 26-30 procent. De øvrige

72

elever gik i mellemskolen (cirka 60 procent) eller i realklassen (10-15 procent).

Som mange andre steder havde Jyderup Realskole også problemer med frafald i mellemskolen. Der var flest elever i I-III M (dvs. elever i alderen 11-14 år), og i 1913 og 1923/24 var overvægten endda i I og II M (11-13 år). Fra 1920’erne steg antallet af elever i de højere mellemskoleklasser, men tallene fra 1929/30, 1943/44 og 1953/54 viser, at hovedparten af eleverne tog I-III M, mens kun få gik videre til IV M og realklassen.⁷⁶

Ser vi på skolens elevsammensætning få år efter dens oprettelse, nemlig i 1899/1900, var der 56 elever, hvoraf 43 kom fra embeds-, handels- og håndværkerhjem, hvilket var en megen normal profil for realskolernes elevsammensætning.⁷⁷ En stor del af eleverne kom selvfølgelig fra Jyderup, men skolen rekrutterede elever fra hele lokalområdet. Årsberetningen 1913 sammenholdt med en undersøgelse fra 1953⁷⁸ viser, at skolen ikke alene fik elever fra Jyderup Sogn og nabokommunerne, men også fra byerne langs Nordvestbanen: Regstrup, Knabstrup, Mørkøv, Svebølle og Kalundborg og i et bælte nord for banen op til Havnsø og Svinninge, hvor der sidstnævnte sted fandtes en mellem- og realskole fra 1910. Syd for banen ned mod Tissø havde skolen ikke en stor elevandel, idet der fra 1909 var mellem- og realskole i Høng.

I skolens årsberetninger kan man følge elevtallet, og i figur 3 er elevtallet gengivet for en 42-årig periode, nemlig 1905/06 til 1947/48. Ved periodens begyndelse var der 62 elever, hvis antal steg så støt, at man allerede i 1909 måtte lave en tilbygning til skolen og ansatte en ekstra lærer.⁷⁹ Et foreløbigt højdepunkt blev nået i skoleåret 1923/24 med 174 elever, hvorefter elevtallet faldt i de følgende år, og i 1930/31 havde skolen »kun« 106 elever. Udviklingen vendte imidlertid i 1930’erne, men især i årene under og efter besættelsen: fra 146 elever i 1942/43 til 255 elever i 1947/48. En del af stigningen kan forklares med de store fødselsårgange, men det er ikke hele forklaringen; de mange nye elever må også skyldes, at flere ønskede at tage en mellem- og realskoleeksamen som overbygning på landsbyskolen.

I begyndelsen af 1960’erne fik skolen en større tilgang af elever. Bestyreren af Svinninge private Realskole fandt det i 1962 ikke længere rentabelt at drive skole, og følgelig ville han lukke realskolen. Hjembæk-Svinninge Kommune følte sig derfor nødsaget til at oprette en realafdeling ved Svinninge Kommuneskole, men der meldte sig kun tre elever til den nye III R. I Undervisningsministeriet, der skulle godkende den nye realafdeling, undrede man sig over dette. Amtsskolekonsulenten kunne oplyse, at to af de tidligere lærere på realskolen i Svinninge var blevet ansat på Jyderup Realskole, og at de havde været rundt hos forældrene og kapre elever til Jyderup. Lærerne havde fortalt forældrene, at deres barn ville få det svært ved at klare sig i en kommunal skole, men hvis barnet kom med til Jyderup, ville man sørge for særundervisning! Kun tre forældrepar valgte at blive i Svinninge.⁸⁰

Jyderup Realskole eksisterede frem til 2006, fra 1982 under navnet Jyderup Privatskole, hvorefter den måtte lukke på grund af økonomiske problemer; i dag rummer bygningerne Jyderup Private Heldagsskole.

73 Figur 3. Antal elever i Jyderup Realskole 1905/06-1947/48