4 spørgeskemaundersøgelsen
4.5.3 Organisatoriske fremmende faktorer
Afslutningsvist er de praktiserende læger blevet bedt om at vurdere en række organisatorisk rela-terede fremmende faktorer. Disse faktorer fremgår af figur 4.8.
25,8
3,3
12,1 44,8
34,2
37,4 22,5
51,5
41,5
6,9 11,0 9,1
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
0 Indførelse af kombinationspræparater
(n=364)
Mere information og efteruddannelse i behandlingsformen
(n=365)
Bredere enighed om mål og standarder blandt kolleger i
almen praksis og i ambulatorier (n=364)
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
%
25,8
3,3
12,1 44,8
34,2
37,4 22,5
51,5
41,5
6,9 11,0 9,1
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
0 Indførelse af kombinationspræparater
(n=364)
Mere information og efteruddannelse i behandlingsformen
(n=365)
Bredere enighed om mål og standarder blandt kolleger i
almen praksis og i ambulatorier (n=364)
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
%
Figur 4.8 Organisatoriske fremmende faktorer for intensiv polyfarmakologisk behandling
Ovenstående figur viser, at det særligt er indførelsen af et specifikt honorar for konsultationer med type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling, som vurderes at kunne fremme be-handlingsformen (e). Således svarer knap 70 % af lægerne, at et specifikt honorar i høj eller nogen grad vil fremme behandlingen.
Af figur 4.8 fremgår det yderligere, at mere end 2/3 af lægerne vurderer, at en systematisk gen-indkaldelse af patienter til kontrol (f) samt redskaber til at identificere type 2-diabetikere med behov for intensiv polyfarmakologisk behandling (g) i høj eller nogen grad vil være en fremmende faktorer. Lidt over 50 % af lægerne mener endvidere i høj eller nogen grad, at en bedre udveksling af information med sygehusambulatorier om type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling (a), og tilknytning af diabetessygeplejersker til almen praksis (c) vil kunne fremme praktiseringen af behandlingsformen.
Hvad angår muligheden for at modtage vejledning og supervision af speciallæger fra ambulatoriet (b) mener lidt under 44 %, at det i høj eller nogen grad kan være en fremmende faktor. Det eneste af de fremmende faktorer, som lægerne i begrænset omfang tillægger betydning, er tilknyt-ningen af en farmaceut til deres praksis (d). 89,3 % af lægerne vurderer, at en tilknyttet farmaceut i mindre grad eller slet ikke kan fremme deres brug af polyfarmakologisk behandling.
Set i forhold til, hvordan lægerne i de tre amter vurderer organisatoriske forholds betydning for praktiseringen af intensiv polyfarmakologisk behandling, er der i de fleste tilfælde ikke markante forskelle. Der findes dog signifikante forskelle i forhold til udveksling af information med ambu-latorierne, honorar for diabeteskonsultationer og redskaber til identifikation af type 2-diabetikere, der bør have intensiv polyfarmakologisk behandling. Dette er illustreret i figur 4.9 og 4.10.
16,2 38,6 38,1 7,1
a. Bedre udveksling af information med sygehusambulatorier om type2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk
behandling (n=365)
b. Vejledning og supervision af en speciallæge fra ambulatoriet (n=360) c. Tilknyttet en diabetessygeplejerske til praksis
(n=358)
d. Tilknyttet en farmaceut til praksis (n=362)
e. Et specifikt honorar for konsultationer med type 2-diabetikere i instensiv polyfarmakologisk
behandling (n=365)
f. Systematisk geninkaldelse af diabetespatienter til kontrol (n=359)
g. Redskaber til at identificere type 2-diabetikere der bør have tilbud om intensiv polyfarmakologisk behandling
(n=361)
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
0% 20% 40% 60% 80% 100%
7,8
22,9
1,7 9,1
29,6
22,3
18,0 47,1 29,4 5,5
43,5 28,4 5,8
40,3 22,2 7,9
49,7 39,5
28,2 33,8 15,1
36,1 45,3 10,8
16,2 38,6 38,1 7,1
a. Bedre udveksling af information med sygehusambulatorier om type2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk
behandling (n=365)
b. Vejledning og supervision af en speciallæge fra ambulatoriet (n=360) c. Tilknyttet en diabetessygeplejerske til praksis
(n=358)
d. Tilknyttet en farmaceut til praksis (n=362)
e. Et specifikt honorar for konsultationer med type 2-diabetikere i instensiv polyfarmakologisk
behandling (n=365)
f. Systematisk geninkaldelse af diabetespatienter til kontrol (n=359)
g. Redskaber til at identificere type 2-diabetikere der bør have tilbud om intensiv polyfarmakologisk behandling
(n=361)
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
0% 20% 40% 60% 80% 100%
7,8
22,9
1,7 9,1
29,6
22,3
18,0 47,1 29,4 5,5
43,5 28,4 5,8
40,3 22,2 7,9
49,7 39,5
28,2 33,8 15,1
36,1 45,3 10,8
Figur 4.9 Organisatoriske fremmende faktorer opdelt på amter (høj/nogen grad)
Af figur 4.9 fremgår det, at lidt over 65 % af de vestsjællandske læger og 60 % af de nordjyske læger mener, at en bedre udveksling af information med ambulatorierne om konkrete type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling kan fremme deres praktisering af behand-lingsformen. Kun 41,1 % af de fynske læger fremhæver dette som en fremmende faktor. I forhold til Vestsjælland og Nordjylland er det en signifikant forskel på hhv. 24,2 procentpoint [11,1;36,1]
og 19,1 procentpoint [7,1;30,3]. Resultatet skal ses i lyset af, at man i Fyns Amt har FDDB, hvor oplysninger om diabetespatienterne er tilgængelige elektronisk for både ambulatoriepersonale, praktiserende læger og patienterne selv. På den vis foregår der således løbende en udveksling af information. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at der trods alt er 41 % af de fynske praktiserende læger, der ønsker en bedre informationsudveksling.
Figur 4.9 viser yderligere, at næsten 80 % af de vestsjællandske læger mener, at et specifikt hono-rar for konsultationer med type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling kan være en fremmende faktor. De fynske og nordjyllandske læger vurderer denne fremmende faktor sig-nifikant lavere – det drejer som om forskelle på hhv. 12 procentpoint [1,2;23,8] og 13,7 procent-point [2,0;24,3]18.
65,3
60,1
41,1 79,6
66,7 65,9
90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Vestsjællands Amt (n=98)
Fyns Amt (n=129)
Nordjyllands Amt (n=138) Bedre udveksling af information med ambulatorierne om
type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling Specifikt honorar for konsultationer med type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling
%
65,3
60,1
41,1 79,6
66,7 65,9
90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Vestsjællands Amt (n=98)
Fyns Amt (n=129)
Nordjyllands Amt (n=138) Bedre udveksling af information med ambulatorierne om
type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling Specifikt honorar for konsultationer med type 2-diabetikere i intensiv polyfarmakologisk behandling
%
18 Analyseret med ’ordered probit’ på fire kategorier i stedet for de lagte er disse sammen-hænge imidlertid insigni-fikante, Jf. afsnit 4.1.2.
Figur 4.10 Redskaber til at identificere type 2-diabetikere der bør have tilbud om in-tensiv polyfarmakologisk behandling – opdelt på amter
Som figur 4.10 illustrerer, er der også forskel på lægernes vurdering af, hvorvidt redskaber til at identificere type 2-diabetikere kan være en fremmende faktor for praktiseringen af intensiv poly-farmakologisk behandling. Forskellen er dog kun signifikant mellem de vestsjællandske og nord-jyske læger svarende til 13,8 procentpoint [1,6;25,9].
De praktiserende læger fra Vestsjællands og Nordjyllands Amt er yderligere blevet spurgt til, hvorvidt en elektronisk diabetesvandrejournal kan fremme praktiseringen af intensiv polyfarma-kologisk behandling. Lægerne i Fyns Amt er ikke stillet dette spørgsmål, da de allerede anvender elektroniske diabetesvandrejournaler (FDDB). De vestsjællandske og nordjyllandske læger er sam-let set delte i spørgsmåsam-let om en vandrejournal. Næsten 52 % vurderer, at en elektronisk diabe-tesvandrejournal i høj eller nogen grad kan virke fremmende for praktiseringen af intensiv poly-farmakologisk behandling (n=218).
De praktiserende læger nævner yderligere en række organisatoriske forhold, som de enten formo-der vil have en gavnlig effekt på behandlingen, eller som de allerede har erfaringer med virker fremmende på muligheden for at praktisere intensiv polyfarmakologisk behandling. Mange af lægerne kommenterer på de forhold, som de allerede er blevet bedt om at vurdere relevansen af.
Det drejer sig for de flestes vedkommende om gode erfaringer med tilknytning af en diabetessy-geplejerske til almen praksis eller om økonomisk støtte til kvalifikationssikret efteruddannelse af egne sygeplejersker. Derudover fremhæver flere læger gode erfaringer med systematisk genindkal-delse og redskaber til identifikation af patienter med behov for intensiv polyfarmakologisk be-handling. Lægerne fra Fyns Amt nævner i den forbindelse, at de har gode erfaringer med at foretage 3-måneders kontroller i forbindelse med forebyggelsen af senkomplikationer. Endeligt nævner flere læger, at de enten ønsker indførelse af vandrejournaler eller allerede har gode erfa-ringer med sådanne. Tidsaspektet ved konsultationerne med diabetespatienterne nævnes igen som en barriere, der bør overkommes og afhjælpes ved hjælp af bedre honorering. Oplevelsen er, at honoreringen vil signalere alvor og seriøsitet overfor såvel behandlere som diabetikere.