41 pct. af de forældre, der ikke er gift eller samlevende med barnets far/mor på undersøgelsestidspunktet, oplyser, at de har haft én sam-livspartner, siden barnet blev født. 38 pct. af forældrene har haft to samlivspartnere og 14 pct. har haft tre samlivspartnere eller fl ere.
I alt 7 pct. har ikke haft nogen samlivspartner, siden barnet blev født.63 Til sammenligning har 80 pct. af Børneforløbsundersøgelsens forældre levet i ét samlivsforhold siden barnets fødsel, mens 1 pct. af mødrene ikke har haft nogen samlivspartner, siden barnet blev født i 1995. Data viser således, at forældre til anbragte børn oftere end forældrene i Børneforløbsundersøgelsen har haft fl ere end to sam-livspartnere. For gruppen af anbragte børn betyder de relativt fl ere samlivspartnere, at børnene over tid skal forholde sig til fl ere forskel-lige voksne i hjemmet (også selv om barnet ikke bor hjemme), hvoraf nogle måske indtager en eller anden form for forældrerolle. Omvendt må man dog konstatere, at myten om, at anbragte børns forældre lever med et væld af skiftende partnere, ikke får næring her.
63. Den enkelte forælder er blevet spurgt, hvor mange ægteskaber eller samlivsforhold, vedkommende har levet i, siden barnet blev født i 1995. Mere løse forhold, hvor man ikke bor sammen, bør således ikke indgå i denne opgørelse.
Kontakt med samværsforælderen
Mens 19 pct. af de anbragte børn, der kommer fra en skilsmisse-familie, ofte har kontakt med den frafl yttede forælder, det vil sige mindst hver 14. dag, har i alt 23 pct. jævnlig, om end sjældnere, kontakt (mindst en gang i kvartalet, jf. tabel 5.6). Endelig ser 7 pct.
den frafl yttede forælder et par gange om året eller sjældnere. Til sam-menligning angiver forældrene i Børneforløbsundersøgelsen en langt højere samværsfrekvens med den frafl yttede forælder. 80 pct. angiver, at børnene har samvær med den frafl yttede forælder mindst hver 14.
dag. Samvær månedligt eller sjældnere med den frafl yttede forælder er kun tilfældet for 6 pct. af børnene i Børneforløbsundersøgelsen.
Det kan vække forundring, at 51 pct. af de børn, der kommer fra en skilsmissefamilie (svarende til 44 pct. af samtlige børn i undersøgel-sen) har mistet kontakten til den frafl yttede forælder (jf. tabel 5.6).
I de 51 pct. indgår de 7 pct. af børnene, hvor den ene forælder er død. De resterende 44 pct. af børnene i skilsmissefamilier (svarende til 36 pct. af samtlige børn i undersøgelsen) har en forælder, der er i live, men som barnet ikke mere har kontakt med. Det er en langt større andel end de jævnaldrende i Børneforløbsundersøgelsen, hvor 13 pct. af børnene i skilsmissefamilier har mistet kontakten med samværsforælderen.
Tabel 5.6
Barnets og forældremyndighedsindehaverens kontakt til samværsforælderen. Procent.
Barnets kontakt (procent)
Forælderens kontakt (procent)
Ofte kontakt (minimum hver 14. dag) 19 14
Jævnlig kontakt (minimum hvert kvartal) 23 12
Sjælden kontakt (sjældnere end hvert kvartal) 7 13
Ingen kontakt1) 51 61
I alt procent 100 100
Procentgrundlag 273 279
Noter: 1) Heraf er en mindre gruppe på 7 procent, hvor forælderen er død.
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn. Antal uoplyste for barnets kontakt: 56, hvoraf 4 har svaret “ved ikke”. Antal uoplyste for forælderens kontakt: 50
For de 51 pct. af børnene fra skilsmissefamilier er der således tale om ikke bare en svækket kontakt med den frafl yttede forælder, men om et egentlig tab af forælder i forbindelse med samlivsophør (eller manglende samliv overhovedet). Det er dog værd at refl ektere over, hvorvidt dette tab for barnet mest er forbundet med følelsen af ufrivilligt at miste en ‘eftertragtet’ forælder. Måske kan det i nogle tilfælde være en lettelse for barnet ikke at skulle forholde sig en frafl yttet forælder, når man tager i betragtning, at alkohol, andet misbrug, kriminalitet eller vold var årsag til samlivsbrud i knap to tredjedele af forholdene.
Det anbragte barns forældremyndighedsindehaver har mindre kon-takt til den frafl yttede forælder, end barnet har. Således har 14 pct.
af forældrene kontakt til den tidligere partner mindst hver 14. dag, mens omvendt 61 pct. slet ikke har kontakt. Når relativt fl ere børn end forældre har kontakt med den frafl yttede part, må man antage, at forældrene og/eller anbringelsesstedet gør en indsats for, at barnet skal opretholde kontakten med den frafl yttede forælder.
Flytninger
Både nordiske og britiske undersøgelser viser, at familier til anbragte børn skiller sig ud ved relativt mange fl ytninger mellem forskel-lige boforskel-liger.64 Det bidrager til ustabilitet i barnets liv, og manglende muligheder for at forankre sig, hvis barnet oplever gentagne fl ytnin-ger i forbindelse med boligskift, og hyppige fl ytninytnin-ger i barndom-men kan påvirke barnet negativt (Davila & Landgren-Möller, 1991;
Werner & Smith, 1982).65
35 pct. af forældrene har boet 1-2 steder i barnets liv, mens 23 pct.
har boet 3 steder. En tredjedel (33 pct.) har boet 4-7 steder, mens en andel på 9 pct. af forældrene har haft 8-20 forskellige boliger
64. Backe-Hansen (1995), Dávila & Landgren-Möller (1991), Fratter, Rowe, Sapsford &
Th oburn (1991) og Jonassen (1996).
65. Davila & Landgren-Möller (1991) undrer sig i deres undersøgelse over at fi nde en sammenhæng mellem mange fl ytninger og øget sandsynlighed for anbringelse. De vurderer, at sammenhængen formentlig skyldes andre, bagvedliggende faktorer, som det ikke er lykkedes dem at kortlægge. De anfører også, at fl ytninger kan medføre økonomiske og sociale belastninger for de berørte familier.
i barnets levetid, hvilket må anses for at være en usædvanlig høj grad af fl ytteaktivitet. Set fra barnets perspektiv kommer hertil barnets egen fl ytning til anbringelsesstedet. Man skal være opmærksom på, at barnet måske ikke har boet hjemme på tidspunktet for forælderens fl ytning. Det må dog alligevel antages at kunne bidrage til følelsen af turbulens hos barnet, hvis hjemmet gentagne gange skiftes ud, måske tilmed uden at barnet er til stede og følger processen. Alt i alt er 4-20 fl ytninger i løbet af en periode på 7-8 år vældig meget at holde styr på for et barn, og det vanskeliggør, at barnet kan udvikle en fornemmelse af kontinuitet i tilværelsen.
42 pct. af forældrene til anbragte børn har altså skiftet bolig relativt ofte (4-20 gange i barnets levetid), men der er langtfra altid tale om fl ytninger på tværs af kommuner. 37 pct. er ikke fl yttet til en anden kommune i løbet af de 7-8 år, barnet har levet, mens 25 pct.
er fl yttet til en anden kommune én gang. Det vil sige, at to tredje-dele højst har overskredet kommunegrænsen én gang under barnets opvækst. Dertil kommer 28 pct., der er fl yttet mellem kommuner 2-3 gange, mens 10 pct. er fl yttet på tværs af kommunegrænser 4 gange eller fl ere. De fl este i denne sidste gruppe er fl yttet på tværs af kommunegrænser 4-6 gange, men en lille andel på 2 pct. er fl yt-tet mellem kommuner 10 eller fl ere gange på 7-8 år.66 Resultaterne synes ikke at bekræfte “nomademyten”, det vil sige antagelsen om, at anbragte børns forældre fl ygter mellem forskellige kommuner for at undgå social kontrol og (yderligere) indgriben fra myndighedernes side. Men der er en gruppe på 10 pct., som adskiller sig ved høj, og for en lille del af disse en usædvanlig høj, grad af tværkommunal fl ytte aktivitet.
66. Der er i alt tale om fem tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren til et anbragt barn har foretaget 10 eller fl ere fl ytninger mellem kommunegrænser.