Der er betydelige etiske hensyn at tage i en undersøgelse som denne.
Ikke mindst i forhold til de anbragte børns forældre, der forventes at stille sig til rådighed med særdeles private oplysninger om deres børn, sig selv, familielivet og dets forløb.
Forældrene modtog et introducerende brev fra os om undersøgelsen, dens formål, datamaterialets fortrolighed og anvendelse, herunder fortroligheden i forhold til forvaltning og anbringelsessteder og deres ret til at sige nej til at deltage. Desuden opfordrede vi dem til at ringe
52. Enkelte steder benyttes der desuden målet Odds Ratio til at udtrykke sandsynlig-heden for, at en bestemt begivenhed forekommer under givne forhold. Uanset om resultatet står beskrevet med Odds Ratio eller chi2-test, vil man komme frem til den samme konklusion. De to måder at beskrive en sammenhæng på stiller samme krav til materialets beskaff enhed, og man ender med de samme p-værdier.
eller maile, hvis de ville have yderligere oplysninger.53 I samtaler med forældre om de eventuelt skulle afstå fra at deltage, har vi ikke søgt at “overtale” forældre, der var i tvivl om deltagelsen. Vi har bestræbt os på at efterleve målsætningen om, at det er en ubetinget ret for forældrene at kunne sige nej, uanset hvilke grunde de måtte have til det. De fl este forældre, der har sagt nej til deltagelse, har sagt nej til at deltage i denne første dataindsamling, mens en mindre gruppe har afvist nogensinde at blive opsøgt igen i forbindelse med under-søgelsen. I enkelte tilfælde har forældre eller en sagsbehandler på deres vegne bedt om, at der blev etableret særlige rammer omkring interviewet, for eksempel at en person, som forældrene havde særlig tillid til, kunne være til stede under interviewet.
Til forvaltninger og anbringelsessteder fremsendte vi et lignende brev, og også i disse sammenhænge førte det til en del samtaler. Fra kommunernes side var der fortrinsvis tale om, hvorvidt de havde pligt til først at spørge forældrene om at måtte afgive oplysninger om sagsbehandlingen i anbringelsesprocessen. Der blev fra Social-forskningsinstituttets juridiske konsulent udarbejdet et notat, som blev fremsendt til kommuner, der var usikre på, hvorvidt det var lovligt for dem at udlevere de ønskede oplysninger.54 Vi støttede desuden kommunerne i at spørge forældrene, hvis de selv fandt det etisk bedst, uanset at det ud fra den juridiske vurdering ikke var påkrævet.
53. Overraskende mange forældre gjorde dette, nogle for at sige nej til deltagelse, de fl este for at stille yderligere spørgsmål til undersøgelsen. Disse spørgsmål spændte vidt i indhold, men hovedindtrykket fra disse samtaler er, at forældrene, hvis de i øvrigt kunne få afklaret deres tvivlsspørgsmål tilfredsstillende, så det som en positiv mulighed at videregive deres erfaringer om deres barns anbringelsesforløb og de omstændigheder, der gav anledning til det. Mange begrundede deres holdning med, at de måske kunne hjælpe andre i en lignende situation, hvis der kom større viden om anbringelse uden for hjemmet.
54. Det juridiske notat pegede på, at en kommune efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3 kan videregive oplysninger om enkeltpersoners private forhold til forsknings-formål, når det sker for at varetage off entlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den person, oplysningen angår. Det fremgik også af det juridiske notat, at det er Socialforsknings-instituttets vurdering, at betingelsen for at videregive de pågældende oplysninger til SFI er til stede, idet den off entlige interesse i at få gennemført forløbsundersøgelsen af anbragte børn vejer tungere end hensynet til at hemmeligholde oplysningerne.
Anbringelsesstedernes henvendelser vedrørte oftest usikkerhed om, hvorvidt det ville tjene barnets interesser at indgå i en undersøgelse, der senere også vil involvere, at barnet deltager som selvstændig infor-mant i undersøgelsen. Det var specielt plejeforældre, der primært med børneorienterede begrundelser var i tvivl om deltagelsen.
Et andet etisk spørgsmål vedrører den fremstilling, man giver af familier, der tilhører en socialt udsat gruppe. Vi har forsøgt i vor fremstilling at tegne et respektfuldt billede af såvel forældre og børn som af sagsbehandlere og professionelle på anbringelsesstederne. I sidste ende må læserne naturligvis vurdere, hvor godt det er lykkedes.
Familiernes problemtyngde i sig selv kan imidlertid vanskeliggøre dette, idet der i sagens natur igennem rapporten løftes en række empiriske resultater frem, der beskriver, hvor familierne kommer til kort. Derfor kan det samlede billede komme til at fremstå i mørke farver, der sandsynligvis ikke opfanger den styrke og den kamp for at være en god nok forælder, som mange af disse familier også repræ-senterer. Selve sammenligningerne med et repræsentativt udsnit af danske familier med børn i samme alder vil også rapporten igennem understrege, at der er tale om familier, der i uforholdsmæssigt stort omfang er belastet af dårlige sociale forhold og sociale og psykoso-ciale problemer.55
Endelig er der den etiske overvejelse, at vi i denne dataindsamling ikke har inddraget rapportens hovedpersoner, nemlig de anbragte børn selv. I denne første dataindsamling har det været vores ønske at gennemføre en kortlægning, det vil sige forsøge at få oplysninger om alle nuværende og tidligere anbragte fra 1995-årgangen, her-under også oplysninger, der vedrører forældrenes baggrund. Vi har efterspurgt oplysninger om både aktuelle forhold og forhold, der går tilbage til perioden omkring barnets fødsel. Til dette formål har vi
55. Så “lille” en ting, som hvilke ord og begreber vi bruger om Børneforløbsundersøgel-sens familier i sammenligninger med de anbragte børns familier, har givet anledning til refl eksion. I almindelighed ville det være relativt neutralt og nemt at betegne Børneforløbsundersøgelsens familier som “normalgruppen”. Vi kommer også til at gøre dette mange gange i rapporten, men har bestræbt os på at variere sprogbrugen, selvom det er mere besværligt, for ikke at skabe en dikotomi mellem “de normale”, som refererer til Børneforløbsundersøgelsens familier, og “de ikke-normale”, som ville referere til de anbragte børns forældre.
fundet det hensigtsmæssigt at benytte spørgeskemabaseret interview og spørgeskema pr. brev som dataindsamlingsmetoder. Disse meto-der er imidlertid ikke velegnede at bruge til børn i 7-8-årsalmeto-deren. Vi har derfor taget det valg ikke at lade børnene være informationskilde i forbindelse med første dataindsamling. Det aff øder imidlertid det etiske dilemma, at børnenes egen stemme ikke høres i denne data-indsamling, men at deres forhold belyses fra et voksenperspektiv.
I stedet er det vores ambition af lade børnene selv være talerør i den kommende anden dataindsamling til Forløbsundersøgelsen af anbragte børn. Den vil fi nde sted, når børnene er 10-11 år, hvor der er bedre muligheder for at udarbejde et spørgeskema, der fokuserer på børnenes oplevelse af hverdagen på interviewtidspunktet.
FA M I L I E R N E S D E M O G R A F I S K E P R O F I L
K A P I T E L 5
Familiernes demografi ske forhold har væsentlig indfl ydelse på børns opvækstbetingelser. Forældres alder ved børnenes fødsel kan have betydning for, hvor stabil og socialt konsolideret en familie et barn fødes ind i. Familiesammensætningen og dens forandringer over tid kan både skabe større eller mindre turbulens i barndommen og være afgørende for, om barnet vokser op med en eller to forældre i hjem-met. Familiesammensætningen og forældres alder har også vist sig at spille en rolle for, om der er risiko for direkte overgreb mod barnet (jf. for eksempel Gelles, 1992).
I dette kapitel vil vi derfor beskrive, hvordan gruppen af anbragte fra 1995-årgangen og deres familier fordeler sig på en række af de klas-siske demografi ske variabler, suppleret med oplysninger om blandt andet familiernes etniske tilhørsforhold. Kapitlet beskriver således:
• Fordelingen af de anbragte børn på køn.
• Forældrenes alder på undersøgelsestidspunktet, antallet af børn samt alder ved første barns fødsel, blandt andet med henblik på at afdække omfanget af teenageforældreskab.
• Planlægningen af graviditeten med barnet.
• Familiernes sammensætning, herunder forældrenes aktuelle sam-livsstatus. Hvor mange nye partnere har der for eksempel været inde i billedet efter et eventuelt brud i kernefamilien? Hvad var årsagen til samlivets ophør?
• Barnets kontakt med den forælder, det ikke bor sammen med.
I hvilken udstrækning er der tale om, at barnet helt mister kon-takten til samværsforælderen?
• Antal gange barnet og forældrene er fl yttet til en anden bolig, herunder i hvilken udstrækning dette er sket på tværs af kom-muner.
• Det anbragte barns og forældrenes etniske profi l og de lande, barnet har relation til gennem forældrene.
Undersøgelsen omfatter som nævnt de børn fra 1995-årgangen, der er anbragt eller har været anbragt uden for hjemmet, og data er ind-samlet i perioden april-maj 2003. Børnene i undersøgelsen er altså 7-8 år. Der er fl est 7-årige (63 pct.), da interviewene er gennemført tidligt på året, hvor mange endnu ikke er fyldt 8 år.