Billedet af børns sociale baggrund, dvs. af deres forældres situation med hensyn til uddannelse, erhverv, indkomst etc., tegner sig lidt forskelligt, alt efter om det er morens, farens eller begge forældres forhold, der beskrives. Gennemsnitligt er gifte mænds socioøkono-miske placering lidt højere end de gifte kvinders.
De anbragte børns forældre er i denne undersøgelse i helt overve-jende grad børnenes biologiske mødre (85 pct.). Det er der fl ere grunde til. En af dem er, at der kun er foretaget interview med én af barnets forældre. I familier, hvor forældremyndigheden var delt, og der således var en mulighed for at vælge enten faren eller moren som interview person, blev moren foretrukket, både fordi hun erfarings-mæssigt som oftest er den af forældrene, som har bedst kendskab til barnets dagligdags forhold, og fordi vi ønskede at skabe et homogent analysegrundlag. Faren kom sædvanligvis kun på tale, når moren ikke boede sammen med barnet. Af de 50 fædre, som blev intervie-wet, var de fl este (28) således enlige forsørgere. En anden grund til, at forældre oplysningerne i så vid udstrækning baseres på interview med mødrene, er som nævnt i kapitel 5, at de anbragte børn i langt højere grad end andre er børn af enlige mødre. Mulighederne for at benytte
75. At sociale risikofaktorer har en betydning for udviklingen, illustreres af Jæger, Munk
& Ploug (2003). De opererer med fi re risikofaktorer: fattigdom, familiebrud, alvorlig sygdom i hjemmet og mange fl ytninger under opvæksten. De kan påvise, at børn, der har været eksponeret for mindst to af disse risikofaktorer under opvæksten, som voksne oftere ikke har opnået uddannelse, oftere er off entligt forsørgede og oftere har fravær på grund af sygdom.
fædre som interviewpersoner ville derfor – selv med en anden prio-ritering inden for parfamilierne – have været begrænsede.76
Blandt anbragte børns forældre er der en markant overforekomst af kvinder, der både er alene om forsørgelsen af børnene, organiseringen af hverdagen og opdragelsesopgaven. Det er et velkendt fænomen, at der sker en “feminization of poverty” (Qvortrup, 1994, s. 15), dvs. at kvinder udgør en uforholdsmæssig stor andel af samfundets materielt dårligt stillede borgere. En uundgåelig konsekvens af dette er også, at der fi nder en sideløbende “pauperization of childhood”, dvs. en forarmelse af barndommen, sted, når kvinder står alene med en familie. Qvortrup (1987) viser, at enlige mødres børn er den befolkningsgruppe, der har den højeste forekomst af fattigdom over-hovedet. På denne baggrund må man forvente, at overforekomsten af enlige mødre blandt anbragte børns forældre sætter sig mærkbare spor i form af forringede sociale muligheder for netop disse børn.
Flere forskere (Andersson, 1991; Kristinsdottir, 1991; Vinnerljung, 1996a) peger desuden på, at en status som enlig mor i sig selv kan bidrage til, at børnene kommer i forvaltningens søgelys. Det skyldes som nævnt, at enlige kvinder er fattigere og derfor oftere nødt til at søge kontanthjælp, hvorved deres situation bliver bekendt for myndighederne. Det vil sige, at kontanthjælpen kan være en “ind-gangsdør” til en børnesag.
Forældres uddannelse
Skoleuddannelse
Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund er belyst ved såvel den gennemførte skoleuddannelse som en eventuel erhvervsuddannelse.
Hvor noget over 40 pct. af forældrene i Børneforløbsundersøgelsen har opnået det højeste niveau for skoleuddannelse (student eller lig-nende), er det kun tilfældet for 9 pct. af de anbragte børns forældre (se tabel 6.1).
76. 98 pct. af de interviewede forældre i Børneforløbsundersøgelsen er barnets bio log i ske mor. Det forhold, at mødres socioøkonomiske forhold adskiller sig lidt fra fædres, får altså ikke indvirkning på sammenligningerne, fordi begge undersøgelser hovedsagelig baseres på interview med mødre.
I den anden ende af skalaen forholder det sig omvendt. Knap 50 pct.
af forældre til anbragte børn gik højst i skole til og med 9. klasse. I Børneforløbsundersøgelsen er det tilfældet for godt 10 pct. af foræl-drene. I betragtning af, at Danmark har ni års undervisningspligt, er det værd at notere sig, at hen ved hver femte forælder (18 pct.) til anbragte børn forlod skolen allerede efter 7. eller 8. klasse. Blandt Børneforløbsundersøgelsens forældre er den tilsvarende andel 1 pct.
Forældre til anbragte børn har således en markant dårligere skoleud-dannelse end forældre i befolkningen som helhed.
Den skolemæssige baggrund for Sammenligningsgruppens forældre ligner de anbragte børns forældre mere, end den ligner Børnefor-løbsundersøgelsens forældre. Dog har kun godt 5 pct. af sammenlig-ningsgruppens forældre forladt grundskolen før 9. klasse og placerer sig i denne henseende betragteligt nærmere på Børneforløbsunder-søgelsens forældre end på de anbragte børns forældre.
Tabel 6.1
Skoleuddannelse blandt forældre1 til børn født i 1995. Procent.
SFI’s Børnefor-løbsunder søgelse2
Sammenlig-ningsgruppen3
Børn anbragt uden for hjemmet
7. klasse eller mindre 0 3 10
8. klasse 1 2 8
9. klasse 11 32 29
10. klasse/realeksamen 38 50 40
Gymnasium eller HF uden eksamen 3 4
-Studentereksamen (inkl. HF, HHX og HTX)
44 7 9
Andet 1 0 3
Uoplyst 2 2 1
I alt 100 100 100
Procentgrundlag 4.971 291 329
Noter: 1) Forældrene er overvejende mødre (85 procent i undersøgelsen af anbragte børn og 98 procent i børneforløbsundersøg elsen). 2) Procentgrundlaget udgøres af de forældre, som blev interviewet i undersøg elsens 3. runde (2003). Nogle af disse (i alt 99) deltog ikke i 2. runde (1999), hvorfra oplysning om skoleuddannelse stammer. Deres skoleuddannelse er derfor uoplyst. 3) Sammenligningsgruppen består af en særligt udvalgt delpopulation fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse.
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn og SFI’s Børneforløbsundersøgelse.
Det er som udgangspunkt vor antagelse, at børn, der anbringes tid-ligt i deres barndom, kommer fra socialt dårligere stillede familier end børn, der anbringes senere i barndommen og ungdommen. Hvis man sammenligner familierne til de 7-8-årige børn i denne undersø-gelse med familierne til et bredt udsnit af anbragte børn i alderen fra 0 til 17 år, kunne man derfor vente, at vor undersøgelses forældre var dårligere stillet end forældrene til hele gruppen af anbragte børn. Et sådant udsnit fi ndes i en tidligere dansk repræsentativ undersøgelse (Hestbæk, 1997),77 der omfattede anbragte børn i alle aldersgrup per fra 0-18 år. Hvad forældrenes skoleuddannelse angår, viser antagel-sen sig imidlertid ikke at holde. Hestbæk (ibid.) fandt, at 27 pct.
af forældrene havde en skoleuddannelse på højst 8. klasses niveau, dvs. en noget større andel end denne undersøgelses 18 pct. Videre fandt Hestbæk, at 60 pct. af forældre til anbragte børn i alle alders-grupper havde gennemført 9. eller 10. klasse mod 69 pct. af denne under søgelses forældre.
Erhvervsuddannelse
De fl este danskere har efter deres skoletid gennemført en erhvervs-uddannelse. Blandt Børneforløbsundersøgelsens forældre drejer det sig om 85 pct. Blandt forældre til anbragte børn er andelen blot 30 pct. Langt de fl este forældre (mødre) til anbragte børn har altså ikke anden uddannelsesmæssig bagage med sig end den obligatoriske skolegang.
Et samlet mål for en persons uddannelsesmæssige baggrund fås ved i første omgang at fokusere på er hvervsuddannelsesniveauet og i anden omgang, hvis personen ikke har nogen erhvervsuddan nelse, på skoleuddannelsesniveauet. I tabel 6.2 er vist, hvordan anbragte børns forældre, foræl dre fra Børneforløbsundersøgelsen som helhed og sammenligningsgruppens forældre er fordelt efter dette samlede uddannelsesmål.
77. Dette er den eneste nyere danske repræsentative undersøgelse, der kan give et grund-lag for sammenligning mellem små anbragte børns forældre og forældre til anbragte børn i forskellige aldre.
15 pct. af de anbragte børns forældre har højst 8 års skolegang. Det samme gælder for under 1 pct. af Børneforløbsundersøgelsens foræl-dre og ca. 5 pct. af Sammenligningsgruppen. Den markante forskel på anbragte børn og børn i befolkningen som helhed fremgår også af, at to ud af tre forældre (65 pct.) til børn anbragt uden for hjemmet ingen uddannelse har ud over 10. klasses niveau. I Sammenlignings-gruppen er andelen endnu højere (76 pct.), mens den i befolkningen som helhed udgør blot 9 pct.
Ser vi endelig på den lille gruppe blandt anbragte børns forældre, som har gennemført en uddannelse med erhvervskompetence, dre-Tabel 6.2
Uddannelsesniveau1 blandt forældre2 til børn født i 1995. Procent.
SFI’s Børne for
7. klasse eller mindre 0 3 9
8. klasse 0 2 6
9. klasse 3 29 23
10. klasse/realeksamen 6 42 27
Gymnasium eller HF uden eksamen 0 3
-Studentereksamen inkl. HF, HHX
Anden faglig uddannelse 11 3 5
KVU 14 5 2
Noter: 1) Højeste erhvervsuddannelse eller skoleuddannelse, hvis personen ingen erhvervsuddannelse har. 2) Forældrene er overvejende mødre (85 procent i undersøgelsen af anbragte børn og 98 procent i børneforløbsundersøgelsen).
3) Procentgrundlaget udgøres af de forældre, som blev interviewet i undersøgelsens 3. runde (2003). 4) Sammenligningsgruppen består af særligt udvalgte børn fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse.
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn og SFI’s Børneforløbsundersøgelse.
9% 76% 65%
jer det sig typisk om korterevarende uddannelser på niveau med en lærlingeuddannelse. I befolkningen som helhed er der til gengæld en større andel forældre med en videregående uddannelse.
At de anbragte børns forældre adskiller sig markant fra forældre til jævnaldrende, hvad erhvervsuddannelse angår, er ikke overensstem-mende med Hestbæks (ibid.) resultater, idet mødrene til anbragte børn i hendes undersøgelse kun havde et marginelt erhvervsuddan-nelsesefterslæb i forhold til kvinder i befolkningen som helhed.
Forældres arbejdsløshed og marginalisering
Forældrenes nuværende beskæftigelsesmæssige status fremgår af tabel 6.3, som viser, at tre ud af fi re forældre til anbragte børn er uden aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet (75 pct.).78 Derved adskiller disse forældre sig på dramatisk vis fra befolkningen som helhed, hvor det kun er hver sjette (18 pct.), som er uden aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet eller under uddannelse. En betydelig del af de anbragte børns forældre (22 pct.) er som før tidspensionister margi-naliseret permanent. I den almindelige befolkning er den tilsvarende andel godt 1 pct. Hovedparten (46 pct.) af forældre til anbragte børn fi gurerer som arbejdsløse (på dag penge, kontanthjælp, i jobtilbud, pulje-, fl eks- eller skånejob).
Den femtedel af de anbragte børns forældre, der aktuelt er i arbejde, har hovedsagelig status som ikke-faglærte arbejdere. Halvt så mange er lavere funktionærer (uden underordnede). Blandt Børneforløbs-undersøgelsens forældre er den overvejende del af de beskæftigede placeret som lavere funktionærer (uden underordnede). Der er end-videre fl ere overordnede funktionærer (med underordnede) end fag-lærte og ikke-fagfag-lærte arbejdere.
Forældrene i den særligt udvalgte sammenligningsgruppe er i vid udstrækning karakteriseret ved den samme svage tilknytning til
78. Under kategorien “uden aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet” er medregnet perso-ner, der er under uddannelse (lærling, elev og andre under uddannelse), førtidspen-sionister, hjemmearbejdende forældre, arbejdsløse og personer på orlov.
arbejdsmarkedet, som ses blandt de anbragte børns forældre. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det følger af den måde, hvorpå gruppen er afgrænset. Et af de kriterier (hvoraf to skulle opfyldes) er netop, at barnets forælder har været berørt af ledighed i tre af de seneste fi re år. På den baggrund kan det forekomme bemærkelsesværdigt, at sammenligningsgruppen faktisk har langt færre (7 pct.) førtidspen-sionister og ligeledes noget færre (33 pct.) arbejdsløse end gruppen af forældre til anbragte børn. Når det alligevel er 52 pct. af sammenlig-ningsgruppens forældre, som aktuelt står uden for arbejdsmarkedet, skyldes det blandt andet, at 13 pct. er under uddannelse, på orlov eller hjemmearbejdende.
Tabel 6.3
Nuværende hovedbeskæftigelse blandt forældre1 til børn født i 1995. Procent.
SFI’s børne for
Selvstændig i øvrigt 4 2 0
Medhjælpende ægtefælle 1 0 0
Lærling eller elev 1 4 1
Øvrige under uddannelse 5 9 3
Førtidspensionist 1 7 22
Hjemmearbejdende husmor (-far) 3 7 1
Arbejdsløs (på dagpenge, kontant-hjælp, i jobtilbud, puljejob, fleksjob,
skånejob) 5 33 46
På orlov (barsel, børnepasning) 2 2 2
Andet 1 1 4
Uoplyst 0 0 1
I alt 102 102 100
Procentgrundlag 4.971 291 329
Noter: 1) Forældrene er overvejende mødre (85 procent i undersøgelsen af anbragte børn og 98 procent i børneforløbsundersøgels en). 2) Procentgrundlaget udgøres af de forældre, som blev interviewet i undersøgelsens 3. runde (2003).
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn og SFI’s Børneforløbsundersøgelse.
I Hestbæks (1997) undersøgelse var to ud af tre mødre ikke i arbejde på undersøgelsestidspunktet. Det vil sige, at forældregruppen i denne Forløbsundersøgelse af anbragte børn hyppigere er arbejdsløse eller marginaliserede end en repræsentativ gruppe af mødre til anbragte børn i alle aldersgrupper.
Den aktuelle placering i forhold til arbejdsmarkedet kan være udtryk for noget midlertidigt, eller den kan afspejle en mere permanent situ-ation. Det gælder for alle, uanset om de lige nu er i beskæftigelse eller ledige. Ved at spørge retrospektivt til en persons eventuelle ledighed inden for en årrække fås en anden indikation på tilknytningen til arbejdsmarkedet. I både Børneforløbsundersøgelsen og nærværende Forløbsundersøgelse af anbragte børn er der blevet spurgt til ledighed i hvert af de seneste tre år.
Som det fremgår af tabel 6.4, er der blandt for ældre til anbragte børn 27 pct., som i hele denne 3-årige periode har været uden kontakt til arbejds markedet. De fl este af disse personer er som nævnt tildelt førtidspension. Desuden er der 31 pct., som i hvert af de tre år i et eller andet omfang har været berørt af ledighed. På den anden side er der 22 pct., som slet ikke har været berørt af ledighed i de tre år.
Blandt Børneforløbsundersøgelsens forældre udgør den til svarende gruppe med stabil placering på arbejdsmarkedet uden ledighed i de seneste tre år 75 pct. Af de ca. 20 pct., som har prøvet at være Tabel 6.4
Erfaringer med arbejdsløshed i årene 2000-02 blandt forældre til børn født i 1995. Procent.
SFI’s børne for løbs-under søgelse
Sammen lignings-gruppen
Børn anbragt uden for hjemmet
Berørt af ledighed i alle tre år 4 35 31
Berørt af ledighed i to af årene 6 17 6
Berørt af ledighed i et af årene 11 12 14
Ikke berørt af ledighed 75 22 22
Ikke erhvervsaktiv nogen af årene 4 13 27
I alt 100 99 100
Procentgrundlag 4.971 291 329
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn og SFI’s Børneforløbsundersøgelse.
arbejdsløs inden for den nævnte treårsperiode, har halv delen kun været ledig i et af årene. Alt i alt peger tallene på, at forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet, i markant større omfang end Børneforløbsundersøgelsens forældre er præget af en marginaliseret position på arbejdsmarkedet, hvis de da ikke (som for de 22 pct.
førtidspensionister) står helt uden for markedet.
Sammenholdt med sammenligningsgruppens forældre er andelen af de anbragte børns forældre, som slet ikke har været erhvervsaktive inden for de seneste tre år, dobbelt så stor (henholdsvis 13 og 27 pct.). Det modsvares af, at en større andel af sammenligningsgrup-pen end af de anbragte børns forældre befi nder sig “på kanten af arbejdsmarkedet”, dvs. at de i to eller tre af de seneste år har oplevet ledighed, men også haft nogen beskæftigelse. Endelig er andelen med begrænsede eller slet ingen ledighedserfaringer fra de seneste år lige stor blandt anbragte børns forældre som blandt sammenlig-ningsgruppens forældre.
Sammenfattende om uddannelsesniveau og arbejdssituation kan siges, at de anbragte børns forældre adskiller sig dramatisk fra forældre til jævnaldrende børn. De adskiller sig i langt mindre grad fra sam-menligningsgruppens forældre, men er dog på nogle punkter endnu dårligere socialt stillet end disse. De anbragte børns forældre kan karakteriseres af:
• at knap hver femte ikke har gennemført grundskolen (ikke opnået 9. klasse)
• at godt to tredjedele ikke har gennemført en erhvervsuddan-nelse
• at tre fj erdedele aktuelt ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet
• at godt hver femte forælder er permanent marginaliseret på før-tidspension
• at kun godt hver femte forælder ikke har været berørt af arbejds-løshed inden for en 3-årig periode.
Sammenligner man denne forældregruppe, hvis børn er anbragt som relativt små, med forældre til børn, anbragt i alle aldersgrupper, skiller denne forældregruppe sig også negativt ud ved, at de har et lavere erhvervsuddannelsesniveau, og færre er i arbejde på undersø-gelsestidspunktet.