Som beskrevet i kapitel 5 er en helt dominerende årsag til samlivs-ophør ifølge forældrene selv misbrug. 27 pct. af forældrene oplyser desuden, at deres misbrug var en medvirkende årsag til anbringelse af barnet.94 Undersøgelsens data om årsagen til anbringelsen og årsagen til samlivsophør giver et tydeligt fi ngerpeg om, at misbrugsproble-mer udgør en væsentlig del af det samlede problemkompleks i mange familier med anbragte børn.
Forældrene er blevet spurgt om deres forbrug af alkohol, hash, narkotika og beroligende/angstdæmpende medicin. I alt 44 pct. af forældrene oplyser, at de aktuelt har eller tidligere har haft et stort forbrug af disse stoff er. For 12 pct. er der tale om et aktuelt forbrug (sorterer man beroligende/angstdæmpende medicin fra, har 5 pct. et aktuelt stort forbrug af alkohol, hash eller narkotika), og 2 pct. har et stort forbrug af mere end et rusmiddel samtidig. I alt 5 pct. har
94. Sagsbehandlerne vurderer misbrugsproblemerne til et noget større omfang, idet de anfører, at misbrugsproblemer hos forældrene var medvirkende til, at barnet blev anbragt uden for hjemmet i 42 pct. af anbringelsessagerne.
haft et stort forbrug af et af de nævnte rusmidler eller psykofarmaka under graviditeten.95
Det kan konstateres, at der er langt fl ere forældre, der har haft et stort forbrug, end forældre, der aktuelt har et stort forbrug (tabel 7.5).96 I alt 25 pct. har aktuelt eller har tidligere haft et stort forbrug af alko-hol. Kun 2 pct. oplyser om et aktuelt stort forbrug af alkohol, mens 3 pct. havde et stort forbrug under graviditeten med det anbragte barn (sidstnævnte tal er kun målt på mødre).97
En lidt mindre andel på 19 pct. af forældrene har eller har haft et stort forbrug af hash. Der er 3 pct., der aktuelt har et stort forbrug, og 14 pct. har haft det, mens en andel på 2 pct. havde et stort for-brug af hash under graviditeten. 15 pct. af forældrene er berørt af et stort narkotikafor brug. 12 pct. har haft et stort forbrug, mens 2 pct. havde et stort forbrug under graviditeten.
Endelig har nogle forældre et forbrug af beroligende og/eller angst-dæmpende medicin. I alt 22 pct. af forældrene bruger aktuelt eller har tidligere brugt disse former for medicin, og 9 pct. – altså næsten hver tiende forælder – har aktuelt et stort forbrug heraf. 11 pct. har
95. Her skal indskydes det metodologiske forbehold, at man fra misbrugsforskningen ved, at den enkelte misbruger har tendens til at underrapportere eget misbrug og har vanskeligt ved overhovedet at se sig selv som misbruger. Et eksempel herpå er den tidligere nævnte store forskel på, hvor stor en andel af henholdsvis sagsbehandlere og forældre, der vurderede, at misbrug var en del af årsagen til anbringelse af et barn uden for hjemmet (Hestbæk, 1997). Desuden er der ikke entydige grænser for, hvornår der er tale om et egentligt misbrug. Vi har derfor valgt ikke at spørge til, om den enkelte har et misbrug, men hvorvidt der er tale om et stort forbrug, og hvorvidt dette forbrug påvirker dagligdagen med barnet.
96. For alle typer af misbrug må der tages det metodiske forbehold, at forældrene kun har haft en svarmulighed, selv om det faktisk er logisk muligt at svare ja til fl ere svarmuligheder på en gang. For eksempel at man har haft et stort forbrug under gra-viditeten, og desuden stadig har et stort forbrug. Der er derfor en generel mulighed for underrapportering i dette spørgsmål på alle fi re typer af forbrug.
97. De negative konsekvenser for fosteret/den nyfødte af et stort alkoholforbrug er veldokumenteret. Det er derfor plausibelt at antage, at det store alkoholforbrug hos 3 pct. af mødrene under graviditeten har været skadeligt for barnet, hvor for eksempel hash ikke har nogen væsentlig betydning for fosterets/barnets fysiske udvikling. Der er imidlertid tale om så få respondenter i faktiske tal, at det ikke er muligt at lave særskilte analyser på disse børn.
tidligere haft det, og hertil kommer 2 pct., der havde det under graviditeten. I gruppen af forældre, der aktuelt har et stort forbrug af beroligende/angstdæmpende medicin, har 61 pct. søgt læge for angst og/eller dårlige nerver inden for det seneste år, og 79 pct. har søgt læge for depression. I gruppen af forældre, som aldrig har haft et stort forbrug af beroligende/angstdæmpende medicin, har 19 pct. og 20 pct. søgt læge for henholdsvis angst og depression, dvs. en væsent-lig mindre andel.98 Det store forbrug af medicin forekommer hos relativt mange af de forældre, der beretter om psykiske symptomer.
International forskning på misbrugsområdet viser, at der ofte er en tæt forbindelse mellem forekomsten af misbrug og psykiske syg-domme hos den enkelte (Cleaver, Unell & Aldgate, 1999; Kroll, 2004). Denne sammenhæng er også stærkt signifi kant i denne under-søgelse, idet 79 pct. af forældrene med en psykisk lidelse også har eller har haft et stort forbrug af forskellige rusmidler, mens det gælder for 39 pct., altså en halvt så stor andel af alle øvrige forældre i under-søgelsen. Kroll (2004) peger på, at negative eff ekter for barnet kan forstærkes, når der er tale om både psykiske lidelser og misbrug.
Tabel 7.5
Forældrenes brug af alkohol, hash, narkotika samt beroligende/angstdæmpende medicin. Procent.
Alkohol Hash Narkotika Medicin
Har aktuelt et stort forbrug 2 3 1 9
Har haft et stort forbrug 20 14 12 11
Havde et stort forbrug under graviditeten 3 2 2 2
Har ikke og har ikke haft et stort forbrug 75 81 85 78
I alt procent 100 100 100 100
Procentgrundlag 323 320 321 321
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn. Antal uoplyste: 6-9.
98. Indtagelsen af beroligende/angstdæmpende medicin kan have en noget anden karak-ter end indtagelsen af alkohol, hash og narkotika og vil ofte være lægeordineret.
Konsekvenser af misbrug for barnet
De 44 pct. af forældrene, der oplyser at have eller have haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller beroligende/angstdæmpende medicin, har fået stillet et spørgsmål om, hvor ofte deres forbrug påvirker eller har påvirket dagligdagen med deres barn. Som det ses af tabel 7.6, oplyser 33 pct., altså hver tredje af disse forældre, at det store forbrug ofte eller altid påvirker eller har påvirket dagligdagen med barnet. Det svarer til, at knap 15 pct. af samtlige børn i under-søgelsen har eller har haft en dagligdag, der ofte eller altid er/har været påvirket af forældrenes store forbrug af rusmidler/medicin. 10 pct. svarer, at det sjældent påvirker/ påvirkede dagligdagen (halvdelen svarer ‘aldrig’). Fordelt på misbrugstype, er det særlig ofte i familier, hvor forældrene har eller har haft et stort forbrug af narkotika, at dagligdagen har været påvirket af dette. 44 pct. af disse forældre mener, at det ofte eller altid påvirker eller har påvirket dagligdagen med børnene (sammenhængen er svagt signifi kant).
Når misbrug er vigtigt at få afdækket, skyldes det, at en barndom med misbrugende forældre er en af de centrale risikofaktorer i børns opvækst.99 Werner og Smith (2001) konkluderer på baggrund af deres årtier lange forløbsstudie, at forældres alkoholisme er en af de vigtigste belastninger i et barns liv, når det forekommer i kombina-tion med blandt andet disharmoni i familien.
Også West & Printz (1987) sandsynliggør i deres forskningsover-sigt, baseret på 46 studier (heraf seks longitudinelle), at forældres alkoholmisbrug er forbundet med øget risiko for skader hos børn.
En stor del af børnene fra disse familier får imidlertid ikke skader af forældrenes misbrug. Forfatterne konkluderer også, at der er ringe konsensus om, hvilke specifi kke stressfaktorer i alkoholiske familier, der medfører hvilke børneproblemer. West & Printz (ibid.) peger på det problem, at alkoholfamilier som regel er præget af en række
99. En række konsekvenser er allerede nævnt i afsnittet om konsekvenser af forældrenes psykiske sygdom.
problemer, og at det kan være vanskeligt at udskille, hvilke udvik-lingsforstyrrelser der har med misbruget at gøre, og hvilke der har med en desorganiseret hverdag, fattigdom, familieopløsning m.v.
at gøre. De har desuden påpeget metodemæssige mangler i mange undersøgelser af forældres drikkeri, hvorfor det ifølge West & Prinz (ibid.) ikke er dokumenteret, at de nævnte eff ekter på børnene iso-leret kan føres tilbage til et stort alkoholforbrug.
Cleaver, Unell & Aldgate (1999) viser i deres forskningsoversigt, at forældres misbrug kognitivt har en moderat negativ eff ekt på barnet i form af lavere IQ-score i aldersgruppen 5-9 år og en ringere præsta-tion i skolen generelt. Identitetsmæssigt skaber misbrug størst pro-blemer for børn af samme køn som den forælder, der har problemet.
Børn af forældre med alkoholproblemer har relativt stor risiko for at udvikle et lavt selvværd og for at mangle troen på, at de kan kontrol-lere deres omgivelser. Hvad angår familie og sociale relationer, kan de voksnes adfærd i forbindelse med misbrug være uforudsigelig og svær for barnet at forstå, kombineret med den skyldfølelse og skam-følelse, der ofte er forbundet med at være barn i en misbrugerfami-lie. Barnet kan forsøge at skjule familiens problemer og kan derved komme til at isolere sig socialt fra sine omgivelser (Christensen, 1994
& 1995; Kroll, 2004). Uanset barnets køn kan alkoholproblemer lede til adfærdsproblemer, rastløshed, uopmærksomhed og dårlige resultater i skolen.
Tabel 7.6
Hvor ofte påvirker eller har dit forbrug påvirket dagligdagen med dit barn? Procent.
Procent
Aldrig 50
Sjældent 10
Ofte 25
Altid 8
Ved ikke 7
I alt 100
Procentgrundlag 143
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn. Spørgsmålet stillet til forældre, der har/har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika og/eller beroligende og angstdæmpende medicin. Antal uoplyste: 186.
Et dansk registerstudie viser, at børn, der vokser op med misbru-gende forældre, som voksne har en øget sandsynlighed for at udvikle voldelig adfærd, der resulterer i en domsafsigelse, og for at blive narkomaner (Christoff ersen, 1999).
Opsummering på misbrug
Undersøgelsens data viser, både gennem oplysninger om årsager til samlivsophør og til barnets anbringelse og gennem forældrenes egne oplysninger om brug af alkohol, hash, narkotika og psykofarmaka, at der for det første forekommer et stort forbrug af disse midler i op mod halvdelen af familierne (44 pct.). En fj erdedel af forældrene vur-derer for det andet selv, at det ofte påvirker hverdagen med barnet, og de fi nder for det tredje, at forbruget/misbruget har haft vidtræk-kende konsekvenser i og med, at dette har været medvirvidtræk-kende årsag til såvel anbringelsen af barnet som til opløsning af parforholdet i mange af familierne.