Anbringelser af børn med anden etnisk baggrund end dansk får mere og mere opmærksomhed i den off entlige debat. Anbringelse af etniske minoritetsbørn er imidlertid særdeles underbelyst i dansk forskning (jf. også Egelund & Hestbæk, 2003; Skytte, 2002). En række undersøgelser fra de øvrige nordiske lande peger på, at børn og især unge fra etniske minoritetsfamilier udgør en uforholdsmæs-sigt stor andel af klientellet i anbringelsessystemet.67 Kun Sverige har imidlertid landsdækkende data, der dokumenterer en tydelig over-sandsynlighed for at blive anbragt uden for hjemmet for ikke-svenske børn.68 Også på europæisk plan taler man om en overhyppighed af etniske minoritetsbørn blandt anbragte børn (Colton & Hel-linckx, 1994). Samme studie peger på, at etniske minoritetsfamilier til anbragte børn ofte er endnu mere forarmede og udsatte end andre familier til anbragte børn.
Det er ikke muligt i dansk statistik at fi nde opgørelser over det samlede omfang af anbragte børn med etnisk minoritetsbaggrund, men kun kategorierne indvandrer, efterkommer eller øvrige. En indvandrer er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Gruppen af 0-19-årige indvandrere udgør 5,6 pct. af samtlige 0-19-årige i Danmark. En efterkommer er født i Danmark af forældre, der ikke er danske statsborgere, men er født i Danmark. Efterkommere udgør 3,4 pct. af samtlige 0-19-årige i Danmark (Skytte, 2002). Resten af befolkningen befi nder sig i gruppen øvrige, herunder etniske danskere og personer, som er født i etnisk blandede forhold. De statistiske kategorier er objektiverbare konstruktioner og afslører ikke noget om, hvorvidt den enkelte bor-ger oplever sig selv som tilhørende en etnisk minoritet eller ej. Alle kategorier kan således i princippet rumme personer, der stammer fra lande uden for Danmark.
Det er derfor et led i denne forløbsundersøgelse at afdække omfanget af etniske minoritetsbørn blandt de anbragte 7-8-årige samt
kort-67. Hagen & Qureshi (1994), Hessle (1988), Jonassen, Clausen & Kristofersen (1997), Lundström & Vinnerljung (2001), Oxenstierna (1999) og Sarnecki (1996).
68. Bergström og Sarnecki (1996), Lundström & Vinnerljung (2001), Socialstyrelsen (1998).
lægge, hvad der kendetegner disse børn og deres familier. Forældrene er derfor blevet stillet spørgsmål om barnets nationale og etniske baggrund, herunder hvilke lande barnet har en tilknytning til gen-nem forældrene.
Etnisk baggrund
Både forældre, sagsbehandlerne og anbringelsessteder har besvaret spørgsmål om, hvordan de subjektivt vil karakterisere forældrenes etniske baggrund, og besvarelserne er stort set ens. Forældrenes svar viser, at 84 pct. betragter sig selv som etnisk danske par, det vil sige, at begge forældre har danske rødder. 11 pct. betegner sig selv som etnisk blandede par, det vil sige, at den ene forælder er dansker, mens den anden forælder har anden etnisk baggrund end dansk. Begge for-ældre har etnisk minoritetsbaggrund i 4 pct. af familierne. I de etnisk blandede par forekommer det hyppigere, at en dansk kvinde danner par med en mand med anden etnisk oprindelse end dansk (70 pct.
af de etnisk blandede par) end omvendt. Alt i alt er der i absolutte tal tale om ret få respondenter med anden etnisk baggrund end dansk.69 Det vanskeliggør mere komplekse statistiske sammenlignin-ger af etniske minoritetsbørn og danske børn. Etnicitetsperspektivet vil dog blive inddraget, hvor det er relevant og muligt.
Mangfoldigheden blandt de ca. 50 børn, der ifølge forældrebesva-relserne har en eller anden form for minoritetsbaggrund, er stor, og der fi ndes knap to børn i undersøgelsen med ens etnisk baggrund.
Alt i alt må man konstatere, at der for disse anbragte etniske mino-ritetsbørns vedkommende er tale om en særdeles heterogen gruppe, der ud over minoritetsbaggrunden ikke kan siges at have et særligt fællesskab eller fælles træk.70
69. For eksempel er der i forældreundersøgelsen 37 respondenter fra etnisk blandede par og 14 respondenter, hvor begge forældre har andet etnisk baggrund end dansk.
70. Bortset fra de 275 børn, der har etnisk dansk baggrund til begge sider, fi ndes der kun få andre børn, som har “ens” baggrund: To dansk-grønlandske børn, to dansk-iranske børn samt to tyrkiske børn. Alle øvrige børn med minoritetsbaggrund er født ind i
“unikke” etniske konstellationer. Også i Skyttes kvalitative studie af 44 familieple-jeanbragte børn med minoritetsbaggrund konkluderes det, at der for disse børn og deres familier ikke kan tales om et etnisk fællesskab ud over selve minoritetssituatio-nen (Skytte, 2002).
Forældrene er desuden blevet spurgt, hvilke lande eller regioner bar-net har en tilknytning til gennem dem. Relativt fl ere fædre (i alt 12 pct.) end mødre (i alt 8 pct.) har anden baggrund end etnisk dansk.
Således har 92 pct. af børnene tilknytning til Danmark gennem moren og 88 pct. gennem faren. Som det også fremgår (tabel 5.7), er der tale om ret små andele anbragte børn, der har tilknytning til lande og regioner uden for Danmark, uanset hvilke lande og regioner man fokuserer på. Højst i denne sammenhæng ligger børn fra Færø-erne og Grønland samt børn fra mellemøstlige og arabiske lande.
Også når man ser på regional/geografi sk tilknytning, viser det sig, at der blandt denne gruppe af 7-8-årige anbragte børn og deres for-ældre er tale om en høj grad af heterogenitet, hvad angår de etniske minoritetsbørns baggrund.
Tabel 5.7
Barnets tilknytning til lande eller regioner gennem forældre. Procent.
Tilknytning gennem mor
Tilknytning gennem far
Danmark 92 88
Færøerne, Grønland 2 1
Nordiske lande (uden for Danmark) 0 1
Vesteuropæiske lande 01 2
Lande fra det tidligere Østeuropa 1 1
Mellemøstlige/arabiske lande 2 5
Afrikanske lande (bortset fra arabiske lande) 1 1
Lande på det nordamerikanske kontinent 0 01
Sydamerikanske lande 1 1
Australien, New Zealand 0 0
Asiatiske lande 1 1
Andet 01 1
I alt 100 102
Procentgrundlag 327 328
Noter: 1) Et barn i denne kategori.
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn. Antal uoplyste: Henholdsvis 2 og 1.