Offentlige tiltag

Konklusion af ineffektivitet ved test af kontroller

Efter gennemførelse af test af kontroller, kan revisor konkluderer om hvorvidt kontrollen er effektiv eller ineffektiv. Hvis revisor konkluderer at kontrollen er ineffektiv, kan det være en indikation på betydelige mangler i intern kontrol i virksomheder. Revisor skal ved ineffektiv kontrol, rapportere til ledelsen gennem revisionsprotokollat, ved betydelige mangler i intern kontrol. Samtidig skal revisor også vurderer ved andre mangler i kontroller, at der skal rapporteres til den daglige ledelse gennem management letter.

”Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal

underrettes om alle ændringer af regulativ, før de sættes i kraft.”⁷³

Kommunalbestyrelsen fastsætter individuelt kasse- og regnskabsregulativet, hvorfor ikke alle kommuner har de samme behov og hvorfor regulativet kan være varierende. Regulativet er bygget op omkring en fælles platform, men ud fra kommunernes individuelle behov skræddersyes dette.

Formålet er at beskrive principperne i kommunens økonomistyring. Denne er med til at sikre kommunalbestyrelsens indsigt og indspil i de økonomiske forhold inden for den daglige drift.

Bilagskontrol bliver bl.a. beskrevet i bilag 2 ledelsestilsyn hos Slagelse kommune jf. Bilag 12. I Slagelse kommune har de besluttet sig for, at der en beløbsgrænse på 100.000 kr. for bilag, dog med en variation i forhold til hvilken institution det drejer sig om. Ud over bilagsbehandling, der består af beløbsgrænse, bilagskontrol, attestation og udgiftsbilag, består kasse- og regnskabsregulativet også af bl.a. budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse og fakturering.

Kasse- og regnskabsregulativet er dannet til at skabe en fælles ramme for behandlinger af økonomien i kommunerne. Ved udvidelse af regulativet, skal dette godkendes af Folketinget, hvorfor kommunerne udvider bilagene til regulativet med tillæg, der internt bliver brugt til at kunne forbedre regulativet.

3.5.2. ISSAI

Revisionsprocessen for private virksomheder og offentlige instanser er anderledes, dog er forskellene blevet mindre den dag i dag, da ISA’erne følges ved revidering af kommuner. Det er dog ikke muligt, altid at følge ISA’erne, når man reviderer offentlige instanser, herunder primært kommuner. Den største årsag til dette findes i, at ISA’erne er udarbejdet med henblik på private, dynamiske og omstillingsparate virksomheder i modsætning til bureaukratiske institutioner, som har en længere vej op i hierarkiet, når der skal indføres, reguleres eller korrigeres i systermerne, hvorfor det kan være vanskeligere.

Der er derfor blevet udarbejdet ISSAI, der henviser sig til revision af det offentlige. ISSAI er udarbejdet af INTOSAI, der er den internationale sammenslutning af rigsrevisioner og lignende

73 Styrelsesloven § 42, stk. 6.

myndigheder. INTOSAI samarbejder med IFAC, der fastlægger ISA, der anvendes af de private revisorer i Danmark og andre lande ved revision af virksomheders årsregnskab. ISSAI, International Standards of Supreme Audit Institutions, fastlægger principper og standarder for juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision⁷⁴. ISA indgår i ISSAI, hvor ISSAI bliver komplimenteret med udbyggende principper for juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. ”Principperne skal sikre at den offentlige revision er med til at skabe gennemsigtighed i forvaltningen af offentlige midler og understøtter den parlamentariske kontrol med regeringen og andre forvaltningsansvarlige myndigheder.”⁷⁵

ISSAI bliver i løbet af 2014 udarbejdet på dansk af Rigsrevisionen.

Før har god revisionsskik indenfor det offentlige været, erfaring og gode mavefornemmelser der har formet god revisionsskik. Efter ISSAI er blevet udformet og skal til at implementeres bliver god revisionsskik set som revision der udføres i overensstemmelse med de grundlæggende revisionsprincipper i ISSAI.

ISSAI indeholder generelle revisionsvejledninger der uddyber de grundlæggende revisionsprincipper.⁷⁶ Udover dette indeholder ISSAI finansiel revision, vejledning af forvaltningsrevision og vejledning om juridisk-kritisk revision.

Offentlige revision adskiller sig fra revision af det private i brugen af de 3 aspekter. Offentlig revision fokuserer mere på juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, end der bliver gjort i det private. Ved den årlige rapport, bliver der fokuseret mest på finansiel revision, men en lille del af juridisk-kritisk og forvaltningsrevision. Dog ved løbende revision bliver der fokuseret mest på forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision.

74 Den offentlige revision – en del af den parlamentariske kontrol, side 5

75 Orientering om nye internationale principper for offentlig revision – ISSAI 100, 200, 300 og 400, Side 1

76 Rigsrevisionen, (2013), Den offentlige revision – en del af den parlamentariske kontrol, side 5

Figur 10 - Anvendelse af finansiel, juridisk-kritisk og forvaltningsrevision

Kilde: Den offentlige revision – en del af den parlamentariske kontrol, side 7

Finansiel revision:

Den finansielle revision udgør de regnskabsmæssige oplysninger der er fremlagt i statsregnskabet, årsrapporten eller lignende. Ved finansiel revision skal regnskabet være rigtigt, dvs. uden væsentlig fejl. Revision af det offentlige skal være udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen. For offentlige ejede selskaber kan revisionen også være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven eller andre regnskabsprincipper og regnskabsstandarder.

Regnskabet skal give et dækkende og pålideligt billede af, hvad de offentlige midler anvendes til, og udgøre et tilfredsstillende regnskabsmæssigt grundlag for parlamentarisk kontrol og politiske beslutninger om resurseanvendelse.

Juridisk-kritisk revision:

Den juridisk-kritisk revision er de konkrete dispositioner som de forvaltningsansvarlige har foretaget. Her vil revisor normalt afgrænse nærmere, så den enkelte konklusion vedrører dispositioner af en bestemt art eller en bestemt aktivitet.⁷⁷ Juridisk-kritisk revision kan omfatte en bevillingskontrol, hvor der kontrolleres at udgifter, indtægter og andre omkostninger er korrekt opgjort for de relevante bevillingsmæssige formål. Juridisk-kritisk revision indeholder samtidig en

77 Rigsrevisionen, (2013), Den offentlige revision – en del af den parlamentariske kontrol, side 8

legalitetskontrol af, om midlerne og de foretagne dispositioner er i overensstemmelse med det øvrige retsgrundlag. Som det sidste vurderer revisor om de tiltag, der er fortaget af de forvaltningsansvarlige er i overensstemmelse med retsgrundlaget.

Forvaltningsrevision:

Forvaltningsrevisionen fokuserer på, om de forvaltningsansvarlige har taget skyldigt økonomisk hensyn. Revisor skal derfor vurdere om de forvaltningsansvarlige har gjort, hvad der er muligt for at sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelse af offentlig midler.⁷⁸ Revisors konklusion vil normalt vedrøre et afgrænset emne, hvorfor det bl.a. kunne vedrøre virksomhedens ledelse og økonomistyring. Her kunne revisor vurdere om virksomheden lever op til almindelige krav til god offentlig ledelse og har etableret de relevante løbende styringsprocesser med henblik på at styre og begrænse omkostningerne, udnytte resurserne og tilrettelægge aktiviteterne, så målsætningerne opfyldes. Samtidig skal forvaltningsrevision bestå af revisor gennem systematisk analyse og sammenligne efterprøver, om en aktivitet udføres så sparsommeligt, produktivt og effektivt som muligt. Effektivitet belyses ud fra 3 forskellige tilgange⁷⁹:

 Undersøgelser af målopfyldelse sammenligner det faktisk realiserede resultat med de opstillede mål.

 Effektundersøgelser undersøger, om den forventede effekt med en indsats er indtruffet, om der er andre virkninger end de tilsigtede, og i hvilket omfang resultat er en konsekvens af den indsats, der er iværksat (årsag-virkningssammenhængen).

 Undersøgelser af omkostningseffektiviteten vurderer forholdet mellem de samlede omkostninger og den effekt, indsatsen har medført.

78 Rigsrevisionen, (2013), Den offentlige revision – en del af den parlamentariske kontrol, side 9

79 Rigsrevisionen, (2013), Den offentlige revision – en del af den parlamentariske kontrol, side 9