Kapitel 5 - Analyse
5.1 Domskendelser
I dette afsnit vil der blive opbygget en analyse af domskendelserne fra afsnit 4.5. I empirien blev domskendelserne gennemgået enkeltvis, med et kort referat af hver sag, samt kendelse. Der vil derfor i analysen blive gået dybere i sagerne og kendelserne. Afsnittet vil indeholde en analyse, hvor domskendelserne vil blive sammenlignet, for at se om der er ligheder mellem sagerne. Der vil derfor blive kigget på, hvem er det der er tiltalt og hvilket udfald lød kendelsen på.
∞
5.1.1 Hvem udfører besvigelserne?
Der vil som nævnt ovenfor blive sammenlignet på tidligere refererede domskendelser, hvem der udfører besvigelserne. I dette tilfælde, hvilken stilling har de tiltalte, hvilket køn og hvilken alder de har. Disse kriterier er valgt til sammenligning grundet publikationen Who is the typical fraudster98,jf. afsnit 0, som beskriver at den typiske besviger, er en mand, 36-45 år og har en stilling i den øverste ledelse. Derfor vil der i dette afsnit først sammenlignes på domskendelserne imellem, er der ligheder eller forskelle på disse kriterier. Hvorefter disse kriterier vil blive sammenlignet i forhold til publikationens resultat.
Sag SS 230/2000 U.2007.1440Ø, samt
U.2008.1607H
U.2009.2049Ø
Køn Mand Mand Mand
Alder 48 år 57 år 54 år
Stilling Skatteinspektør i Thyholm kommune
Borgmester og formand for økonomiudvalget i Farum kommune
Ingeniør ved Teknisk Forvaltning, X-kommune
Ved sammenligning af disse 4 domme har en præcis ting til fælles, nemlig at det alle er mænd.
Samtidig er de tiltalte i en alder fra 48-57 år, hvorfor de er i relativ tæt alder, med en afvigelse på 9 år. Når der kigges på hvilken stilling de tiltalte havde, er det alle stillinger, der er højt i kommunehierarkiet. Derfor ved en hurtig sammenligning af køn, alder og stilling, har disse 4 domme meget tilfældes.
I forhold til publikationen Who is the typical fraudster kan der konkluderes meget lig. Publikationen siger mænd i en alder af 36-45 år, mens opgavens sammenligning siger mænd i en alder af 48-57 år.
98 Beskrevet i indledningsafsnittet, 1.1
Derfor i forhold til alder, er opgavens sammenligning højere i alderen, end publikationen. Når der sammenlignes fra opgaven til publikationen, er stillingen som de tiltalte havde, også ens. De tiltalte har stillinger som skatteinspektør, ingeniør i Teknisk Forvaltning og Borgmester/Formand for økonomiudvalget, hvilket kan betegnes som højere stillinger. Derfor ud fra publikationen kan domskendelserne sammenlignes, med relativ meget tilfældes.
Forskellen på publikationen og domskendelserne der benyttes i opgaven er, at der i opgaven kun benyttes 4 domskendelser, mens publikationen benytter mange flere sager. Selvom domskendelserne siger, at det er mænd i alderen 48-57 år, er det muligt at der er flere sager, hvor det er mænd i andre aldre. Eller at det er kvinder i alle aldre der besviger. Det som domskendelserne fortæller er, at i de fleste tilfælde vil det være mænd i alderen 48-57 år, der vil begå besvigelser.
Som det tidligere er nævnt i teorien, har det som påvirkningen, at så længe en besviger, har muligheden for at besvige, vil det kunne ske.
Udover Who is the typical fraudster, KPMG er der også organisationen Association of Certified Fraud Examiners, der også udarbejder en undersøgelse i forhold til besvigelser. Denne undersøgelse understreger, jo højere stilling besviger har, jo større besvigelse vil finde sted. Når der kigges på disse domme, kan der konkluderes det samme. Dommen U.2007.1440Ø samt U.2008.1607H var besviger borgmester og formand for økonomiudvalget, da besvigelsen fandt sted. Denne besvigelse løb op på 9 mio. Kr., mens dom SS230/2000 var besviger skatteinspektør, hvor besvigelsen løb op på 347.089 kr. Mens U.2009.2049Ø var besviger ingeniør for Teknisk forvaltning, hvor besvigelsen løb op på 100.000 kr. Jo højere stilling besviger har, jo større rådighedsbeløb har de derfor også.
Derfor når der i undersøgelsen bliver understreget dette, kan det via disse 4 domme konkluderes det samme.
5.1.2 Domsudfald
Der vil i denne del blive analyseret på forskelle eller ligheder på udfaldet af domskendelserne. Dette er med henblik på, hvilket udgangspunkt får de en straf ud fra, og hvilken straf får de tiltalte. Som udgangspunkt er alle sager om besvigelse en straffesag, da politiet modtager en anmeldelse om besvigelsen.
Sag SS 230/2000 U.2007.1440Ø, samt U.2008.1607H
U.2009.2049Ø
Besvigelse Mandatsvig Mandatsvig af særlig grov beskaffenhed
Modtagelse af beskikkelse
Beløbs størrelse 238.534 kr. + 108.555 kr.
= 347.089 kr.
9 mio. kr. 100.000 kr.
Paragraf Straffelovens § 285 Straffelovens § 280 Straffelovens § 144.
Straf 1 år og 6 mdr. betinget fængsel + 200 timers samfundstjeneste
2 års ubetinget fængsel 6 måneders ubetinget fængsel
Når der sammenlignes på udfaldet af de 4 domme, er der forskel. Grunden til forskel i straffen, er dog nok grundet en forskel i selve besvigelsen, samt besvigelsens størrelse. Selve besvigelserne er fra modtagelse af bestikkelse, mandatsvig og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Ud fra disse forskellige besvigelsesbeskrivelser, bør der være forskel i straffene.
Udover selve besvigelsen der påvirker dommene, er det næste besvigelsens størrelse.
Besvigelsesstørrelse varierer fra 100.000 kr. til 9 mio. kr., hvorfor der bør være en forskel. Den laveste straf lyder på 6 måneders ubetinget fængsel. Dog er besvigelsens størrelse på 100.000 kr., som skulle være modtaget som en bestikkelse. Den højeste straf er på 2 års ubetinget fængsel. Dog er besvigelsens størrelse på 9 mio. kr., der er set som mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Det er af særlig grov beskaffenhed, grundet besvigelsens størrelse, samt den tiltaltes stilling i kommunen, da besvigelsen fandt sted. Begge disse domme er med udfald af ubetinget fængsel. Den sidste dom lyder på mandatsvig for 347.089 kr., hvor den anklagede fik 1 år og 6 måneders betinget fængsel, samt 200 timers samfundstjeneste.
Grundet forskellen i selve besvigelsen, er der derfor også forskel på paragraffen i Straffeloven, hvorfra de alle er dømt ud fra. Da der er forskel i paragrafferne, er der derfor også her en forskel på straffen.
Derfor ved sammenligning af disse domme, går det ind og påvirker om, hvorvidt hvilken besvigelse der er tal om og størrelsen på besvigelsen. Jo højere besvigelse der er tale om, bliver der i de fleste tilfælde også set hårdere på dette, hvorfor det giver en højere straf.
5.1.3 Karakteristika ved sagerne
Der vil i denne del blive analyseret på særlige områder på hver sag. Først vil der blive kigget på, den tidsmæssige længde, disse besvigelser har strækket sig over. Derudover vil der blive kigget på, andet særligt ved afgørelserne.
Sag SS 230/2000 U.2007.1440Ø, samt
U.2008.1607H
U.2009.2049Ø
Længde 1992-1998 -> 6år 2000-2001 -> 1år 06/2004-09/2004 -> 3 mdr.
Andet Erkendte selv skyldig Erkendte sig uskyldig Erkendte sig uskyldig
For hver af disse afgørelser er der forskel i den tidsmæssige længde, hver sag har strækket sig over.
Sag SS 230/2000 har strækket sig over 6 år og mundet ud i 347 t.kr.. Ved at den dømte har tilført mindre beløb hver måned, har det været besværligere at opdage, hvorfor det har været muligt for besviger at vedholde dette. Derfor ved at kommunen har haft interne kontroller, angående beløbsgrænser, har det været vanskeligere for kommunen at opdage.
Sag U.2007.1440Ø har strækket sig over 1 år, og mundet ud i 9 mio. kr. Grundet størrelsen af besvigelsen, har denne sag ikke mundet ud i længere tidsmæssige længde. Ved at beløbets størrelse munder op i 9 mio. kr., har det været nemmere for kommunes interne kontroller at opdage.
Sag U.2009.2049Ø har strækket sig over 3 mdr. og mundet ud i 100.000 kr. Størrelsen på besvigelsen, der er overført over en gang, er grunden til at besvigelsen blev opdaget.
For hver af disse afgørelser er der forskel i deres erkendelse til retten. For sag SS 230/2000 erkendte den dømte sig skyldig, hvilket i forhold til de andre sager, er særligt. For U.2007.1440Ø og U.2009.2049Ø erkendte de dømte sig uskyldige, hvorfor sag U.2007.1440Ø resulterede i, at sagen blev anket til Højesteretten. I næste afsnit bliver der analyseret i forhold til besvigelsestrekanten, hvorfor det i dette afsnit ikke vil blive nævnt. Ved sammenligning af disse tre afgørelser, er det kun den ene dømte, der erkendte sig selv skyldig, hvilket er særligt for besvigelsesdomme.
5.1.4 Hvorfor sker besvigelser?
Der vil i denne del blive analyseret, hvorfor besvigelser finder sted. Der vil blive analyseret ud fra kendsgerningerne fra domsafgørelserne, samt hvilken sammenhæng disse har i forhold til besvigelsestrekanten. Der vil for hver enkelt sag, blive analyseret sammenhængen med besvigelsestrekanten.
Figur 11 - Besvigelsestrekant ifm. domskendelser
Sag SS 230/2000:
Mulighed: For denne sag havde den dømte muligheden for at begå besvigelser. Den dømte var skatteinspektør i Thyholm kommune, hvorfor han havde en højere stilling i kommunen. Ved at han var skatteinspektør havde han derfor flere rettigheder i systemet, hvorfor han indberettede fiktive renteudgiftsforhøjelser på sin og hustruens årsopgørelse. Samtidig var det muligt for ham, at deres årsopgørelse vil få en nærmere kontrol, da han var skatteinspektør.
Incitament: Incitamentet for den dømte er ikke nærmere forklaret for denne sag. Dog ved at indberette fiktive renteudgiftsforhøjelser på årsopgørelserne har dette medvirket til uberettigede overskydende skatter. Dette i sig selv, kan være incitament til udførelse af besvigelse.
Retfærdiggørelse: Særligt for denne sag er, at den dømte erkendte sig skyldig i retten. Ved udførelse af besvigelsen, har den dømte kunne se retfærdiggørelse i den udførte besvigelse. Dog da besvigelsen blev opdaget, og dermed videresendt til retten, har den dømte kunne se det fejlagtige ved besvigelsen, hvorfor han har erkendt sig skyldig.
Sag U.2007.1440Ø samt U.2008.1607H
Mulighed: For denne sag havde den dømte muligheden for at begå besvigelser. Den dømte var borgmester i Farum kommune, samt formand for økonomiudvalget. Den dømte havde derfor muligheden for godkendelse af overbetaling til entreprenørselskab. Ved den dømte var borgmester, havde han derfor mulighed for godkendelse af større beløb, hvorfor dette ikke blev opdaget med det samme.
Incitament: For denne sag havde det stor betydning for de 9 mio. kr. der var begået besvigelser for.
Udover at besviger var borgmester og formand i økonomiudvalget i Farum kommune, var han aktionær og bestyrelsesformand for Farum Boldklub A/S. Denne boldklub var modtager af de 9 mio. kr., som entreprenørselskabet fik i merpris fra kommunen. Derfor var incitamentet for den dømte, deltagelse og medlemskab af den modtagende klub.
Retfærdiggørelse: Den dømte i denne sag, kunne se retfærdiggørelse for udførelsen af besvigelse.
Han erkendte sig skyldig og ankede sagen til Højesteretten, hvor han stadig ikke fik medhold. Den dømte vedholdte sin uskyld, hvorfor dommen i Højesteretten ikke stemte overens med hans holdning.
U.2009.2049Ø
Mulighed: For denne sag havde den dømte muligheden for at begå besvigelser. Den dømte arbejdede som ingeniør i Teknisk Forvaltning, Byggeafdelingen i kommunen. Den tiltaltes opgave var at indhente tilbud på vedligeholdelsesopgaver fra håndværkere og entreprenører.
Incitament: Incitamentet for den dømte er ikke nærmere forklaret for denne sag. Den dømte forretningsmæssigt kendte den betalende entreprenør gennem en årrække, hvorfor den dømte opfordrede den entreprenøren til at afgive tilbud. Ved at opfordrer en forretningsmæssig bekendt, skaber dette incitament, da dette hermed kan blive enige om besvigelsen.
Retfærdiggørelse: Den dømte i denne sag, kunne se retfærdiggørelse for udførelsen af besvigelse.
Den dømte har erkendt sig skyldig gennem sagen, da Byretten til Landsretten. Den dømte ankede ikke sagen til Højesteretten, grundet der ikke var medhold eller ændringer i dommens størrelse.
5.1.5 Besvigelsers effekt ifm. domme
Når der forekommer en besvigelsessag i den offentlige sektor varer der ikke længe før historien rammer forsiderne i landets nyhedsmedier. Medierne fokuserer meget op besvigelser, især i det offentlige. I den private sektor kan det være nemmere at skjule besvigelsen, da private virksomheder
kan indgå forlig, droppe af retsforfølge eller give ’mund-kurv’ på. I det offentlige er det ikke lige så let. Desuden er der et andet hype omkring besvigelser i det offentlige.
Når besvigelsen er kommet ud gennem medierne, påvirker det størstedelen af befolkningen negativt, da det er deres penge der er udnyttet til denne besvigelse. Derfor når besvigelsen første gang kommer ud gennem medierne, fokuserer befolkningen forkert på denne besvigelse. Ved dette menes, f.eks. sagen om Peter Brixtofte. Denne sag er domskendelse U.2007.1440Ø samt U.2008.1607H. Ved denne sag bliver Peter Brixtofte kendt skyldig i misbrug af 9 mio. kr., dog blev der gennem medierne fokuseret på, at han brugte 650.000 kr. på vin, som han aldrig blev dømt for.
For befolkningen er 650.000 kr. mange penge, hvorfor de fokuserer på dette, dog kender de ikke baggrunden for brugen af pengene. Ved besøg fra nogle lande, kan det være en nødvendighed at bruge mange penge på bl.a. vin, for ikke at fornærme repræsentanterne. Når historierne kommer ud gennem medierne, glemmer folk at fokuserer på det store billede. Hvis der sker en besvigelse for 2 mio. kr. i en kommune, er dette mange penge. Dog hvis man fokuserer i forhold til det samlede budget, denne kommune har, er det kun en promille.
Befolkningen har tillid til, deres penge bliver benyttet korrekt, hvorfor det mindste misbrug, påvirker denne tillid. Derfor fokuserer befolkningen ikke på det store billede, men kigger på de små detaljer. De fokuserer derfor på, hvor meget er der blevet misbrugt og til hvad. Der fokuseres ikke på, hvor meget er der blevet misbrugt i forhold til budgettet. Befolkningen har den holdning, at deres penge skal ikke misbruges ligegyldigt størrelsen.
Misbrug af aktiver i det offentlige giver en forkert signalværdi til befolkningen. Signalværdien til befolkningen skulle være at det offentlige kan benytte deres penge, korrekt og forsvarligt. Når dette bliver udnyttet gennem besvigelse, mister det offentlige deres signalværdi til befolkningen. Dette påvirker befolkningens tillid til det offentlige, hvorfor befolkningen stiller spørgsmålstegn ved, om det offentlige kan formidle deres penge korrekt.
Dette område vil blive videre behandlet ud fra perspektivet omkring besvigelsers effekt og omfang i den offentlige sektor i forhold til interne kontroller, jf. afsnit 5.2.4.
5.1.6 Delkonklusion
Ved sammenligning af indhentede afgørelser, blev der konstateret fællestræk i beskrivelse af besviger. Besvigerne er mænd og ligger i alderen 48-57 år, hvorfor der er en afvigelse på 9 år.
Sammenlignet med publikationen Who is the typical fraudster kan dette konkluderes meget lig.
Udover dette har alle besvigere højere stillinger i de kommuner, hvor de var ansatte ved udførelse af besvigelsen. Hvorfor til sammenligning af Who is the typical fraudster, kan konkluderer det samme.
Udover publikationen Who is the typical fraudster, findes organisationen Association of Fraud Examiners, der konkluderer, jo højere stilling, jo større besvigelse. Dette kan sammenholdes med de indhentede afgørelser, da afgørelsen U.2007.1440Ø var, besviger borgmester, hvorfor besvigelsen løb op i 9 mio. kr.
Ved sammenligning af udfaldet af dommene, kan det konkluderes at jo større besvigelse, bliver der givet hårdere straffe. Dette er konkluderet ud af, at afgørelse U.2009.2049Ø har besvigelsen en størrelse på 100.000 kr., hvor straffen blev 6 måneders ubetinget fængsel. Mens afgørelse U.2007.1440 Ø har en besvigelsesstørrelse på 9 mio. kr., hvor straffen blev 2 års ubetinget fængsel.
Det særlige ved de indhentede afgørelser er, sag SS 230/2000 erkendte den dømte sig skyldig, hvor de andre indhentede afgørelser, erkendte de dømte sig uskyldige. Dette kan sammenholdes med besvigelsestrekanten, hvor besviger, kan se retfærdiggørelsen i at besvige. Udover dette kan besviger se muligheden for at begå besvigelse, samt at de har et incitament til at begå besvigelsen.
Når der sker en besvigelse i det offentlige, påvirker det det offentliges signalværdi overfor befolkningen. Signalværdien bliver svagere, da befolknings tillid til det offentlig, i forbindelse med formidling af pengene, falder. Ved besvigelser, fokuserer befolkningen kun på delen, hvad besvigelsens størrelse er, i forhold til helheden, hvor meget udgør denne besvigelse i forhold til hele budgettet.