Minimere besvigelser

Besvigelser er noget som de offentlige instanser, som private virksomheder, aldrig kan komme fuldstændig af med. Dette er grundet, at der altid er mulighed, eller incitament til besvigelser, ligegyldigt hvor meget de offentlige instanser gør for at forhindre dette. Interne kontroller er en dynamisk proces i det offentlige som i det private. Der sker hele tiden nye muligheder for udvikling i samfundet, hvorfor selv den offentlige instans bliver påvirket. Selvom den offentlige instans skal følge et budget, og ikke skabe overskud, ligesom det private, bliver den offentlige instans påvirket af udviklingen af resten af samfundet. Hvis samfundet har en stigning i udviklingen, bl.a.

salgsmæssigt, kan dette give en påvirkning til det offentlige, bestående i f.eks. større budgetter.

Den offentlige instans kan have perfekte interne kontroller for en periode, dog grundet den dynamiske proces der er i samfundet, har de perfekte interne kontroller ikke mulighed for at forblive perfekte. Hvis der sker en stigning i den offentlige instans budget, er der brug for en udvikling i de offentlige instanser.

Derfor vil der i diskussionen kigges på, hvilke handlinger kan indføres, samt hvilke områder der kan fokuseres på, for at minimerer besvigelser. Der vil blive diskuteret områder, der kan hjælpe til at minimerer besvigelser.

∞

6.2.1 Intern revision

Alle 98 kommuner i Danmark har mulighed for at vælge intern revision, ligesom dette kan vælges i det private. Hvis der ses i forhold til de valgte kommuner tidligere benævnt i afhandlingen kan der sammenlignes med Slagelse og Roskilde. Slagelse har en intern revision, hvor Roskilde har valgt ikke at have intern revision. Der kan være flere grunde til, at vælge intern revision til/fra. Der vil derfor blive diskuteret om, hvorvidt en kommune bør have en intern revision eller ej.

Den interne revision kan have en forebyggende effekt på resten af den offentlige instans, der har med regnskabet af gøre. Dette er grundet at den interne revision hovedsagligt har til formål at løbende kontrollerer, at de kontroller der er implementeret i den offentlige instans bliver fulgt. De fleste af de offentlige instanser, har forretningsgangebeskrivelser, hvorfor der bl.a. kan være beskrevet, hvilke kontroller der er på det område. Dette er bl.a. at kasse og regnskabsregulativet skal følge, hvorfor der er kontroller der skal overholdes ifølge kasse og regnskabsregulativet. Ved at have en forretningsgangsbeskrivelse, er der mindre tvivl for medarbejderne, hvad forretningsgangen er på det bestemte område, hvorfor dette kunne give mindre mulighed for fejl i regnskabet.

Der kan være for og imod for at have en intern revision. Det kan være en fordel med intern revision, ved at der bliver løbende testet kontroller. Ved test af kontrollerne kan der her blive kontrolleret, om hvorvidt kontrollerne fungerer og følges. Hvis der er en kontrol der ikke følges, eller ikke fungerer, kan det måske give mulighed for at en medarbejde kunne begå besvigelser, alt efter, hvilken kontrol det er. Samtidig med de løbende kontroller, har intern revision en forbyggende effekt på medarbejder. Ved det menes, at for de fleste medarbejder, er viden om, at den interne revision kan komme og kontrollerer dem uanmeldt være medvirkende til, at medarbejderen vil have styr på deres område, samt at de ikke vil prøve at besvige.

Dog er det ikke kun fordele ved at have intern revision. Selvom den interne revision laver løbende kontroller, ens betyder dette desværre ikke med, at alle fejl eller besvigelser bliver opdaget.

Samtidig hvis en medarbejder vil begå en besvigelse, kan det for nogle mennesker være lige meget, hvor meget kontrol der bliver ført. Nogle forskere mener at dem der begå besvigelser, er teoretisk psykopater, hvorfor en løbende kontrol, ikke ville påvirke dem. Samtidig kan det være en medarbejder stadig har muligheden for at kunne skjule besvigelsen, selvom der er kontroller, samt en intern revision.

Ved at have en intern revision kan være en bekostelig affære for den offentlige instans. Derfor kan det diskuteres om, hvorvidt alle 98 kommuner i Danmark har mulighed for at kunne have denne afdeling. Der skal derfor kigges på, hvordan cost-benefit for den præcise kommune forløbet. Ved at have en intern revision i den offentlige instans, giver et en stigning bl.a. lønomkostninger. Hvis en kommune bliver nødt til at udvide, grundet ansættelse af intern revision, giver dette også en omkostninger osv.

Derfor kan der sættes kriterier op, om hvornår man som kommune bør have en intern revision.

Dette kunne bl.a. være ud fra hvor mange borgere der er i kommunen. Jo større en kommune, jo større en medarbejderstab og derfor større område for den interne revision. Samtidig i de store kommuner er der her tale om større budgetter, hvorfor der er flere penge at forvalte. Derfor kunne der være større mulighed for at begå besvigelser.

Et andet kriterie for indførelse af intern revision kunne være budgettet kommunen har. Ligesom med borgerantal, kan budgettet som tidligere beskrevet have en indflydelse for muligheden for en medarbejder vil begå en besvigelse. Det skal dog pointeres, at i en lille kommune stadig er muligt for en medarbejder at begå en besvigelse. Dog er der i en lille kommune ikke samme mulighed,

udgiftsmæssigt, at have en intern revision. Derfor bør der som tidligere nævnt, kigges på cost-benefit for hver enkelt kommune.

6.2.2 Interne kontroller

Alle 98 kommuner i Danmark har interne kontroller, da det er lovkrav jf. kasse og regnskabsregulativet. I forbindelse med kasse og regnskabsregulativet er det dog svært for den offentlige instans at indføre ekstra interne kontroller udover de, der er fra kasse og regnskabsregulativet. Hvis en offentlige instans vil indfører en ekstra interne kontrol, kan de lave bilag til kasse og regnskabsregulativet. Herefter kan de sende forslaget til Folketinget, der derfor skal godkende denne. Derfor er indførelse af ekstra interne kontroller en hård proces. Ved denne proces, har det skabt en forskel i interne kontroller, mellem de offentlige instanser.

Det bør derfor blive mere dynamisk i forhold til indførelse af ekstra interne kontroller. Ved at lave det mere dynamisk kunne det give en mindre forskel i interne kontroller de offentlige instanser imellem. Samtidig ville de offentlige instanser kunne have bedre mulighed for at drage fordele fra de andre offentlige instansers interne kontroller.

De interne kontroller der findes i kasse og regnskabsregulativet, er kontroller der er baseret til medarbejdere i den lave ende af hierarkiet. Hvis der kigges på de domskendelser, der er benyttet i afsnit 4.5.1, kan det konkluderes, at det er medarbejdere der er højt oppe i hierarkiet. Dette var bl.a.

borgmester og skatteinspektør. Derfor bør der være interne kontroller der kunne være med til at minimerer besvigelser for medarbejdere i lederstillinger. Hvis der kigges på sag U.2007.1444Ø jf.

afsnit 4.5.1, var besviger borgmester, der svindlede for 9 mio. kr. Derfor bør der for ledende medarbejdere have interne kontroller, på lige fod med de andre medarbejdere. Hvis der kigges på kasse og regnskabsregulativet, er der f.eks. en beløbsgrænse for hvornår en mere ledende medarbejdere skal godkende. Der bør også være en beløbsgrænse for selv en borgmester, eller en anden medarbejdere til at godkende en transaktion, eller modtaget prisforslag. For sag U.2007.1444Ø, var det borgmesteren der godkendte et prisforslag på 9 mio. kr. mere. Dette kunne måske være forhindret, hvis der var en beløbsgrænse, for hvornår en borgmester måtte alene-godkende et prisforslag.

Flere af de offentlige instanser har oplevet af have besvigelser begået af deres medarbejdere. Derfor bør hver offentlig instans ved opdagelse af besvigelse, gå denne igennem fra start til slut. Her bør den offentlige instans undersøge, hvordan besvigelsen har været muligt at blive gennemført. Har der

været mangler i interne kontroller, er der interne kontroller der ikke fungerer? Ud fra undersøgelsen af besvigelsen, kan den offentlige instans herfra, vurdere opgradering af den eller de interne kontroller der har været tilstede i det område. Dette kan ligesom tilføjelser til kasse og regnskabsregulativet, give forskellige mellem de offentlige instanser. Dog hvis tilføjelse til kasse og regnskabsregulativet var mere dynamisk, kunne de andre offentlige instanser drage fordele, ved en offentlige instans ulykker. Dette kunne derfor hjælpe til mere effektive interne kontroller.

Ligesom ved intern revision, skal de offentlige instanser vurderer, hvordan cost-benefit er i forbindelse med tilføjelse af nye, eller opgradering af eksisterende interne kontroller. Tilføjelse af nye eller opgradering af eksisterende interne kontroller, kan også give den offentlige instans en udgift. Derfor bør der i denne forbindelse vurderes, kan det betale sig at tilføre dem denne udgift ved den enkelte interne kontrol, i forhold til, hvad den kan forhindre. Hvis den interne kontrol koster det dobbelte af hvad den kan forhindre, bør den offentlige instans vurderer, om dette er det værd.

6.2.3 En sund kultur er lig med en sund virksomhed

Uanset om man befinder sig i den private sektor eller den offentlige sektor i forhold til virksomhedsledelse, er der et fælles træk for begge. Kulturen i virksomheden har en stor betydning for organisationen, hvor dette har et voksende indtog i nutidens virksomheder. Det handler ikke blot om at have en stilling og arbejde, men også i stor grad om hvilket omdømme virksomheden har. I dette sammenhæng spiller besvigelsessager en betydelig rolle, da PWC’s publikation viser at virksomheder i langt højere grad frygter et dårligt omdømme uanset udfaldet af sagen, i stedet for at konfrontere og retsforfølge besvigere. Det gør sig især gældende i private virksomheder, hvor omdømmet påvirkes af besvigelsen. Derfor er det vigtigere at få lagt låg på sagen og håndtere det internt, i form af afskedigelse og/eller indgå forlig.

Kulturen og virksomhedens omdømme er et sammenhængende områder, hvor en besvigelse påvirker virksomhedens omdømme negativt, mens en god kultur påvirker positivt. Som en rationel virksomhed er det logisk, at have et ønske om en stærk kultur, både for at have et godt omdømme, men også i form af at det skal signalere for virksomhedens ansatte, at det ikke er i orden at udføre besvigelser. Man kan således styrke virksomheden, hvor man jf. besvigelsestrekanten fjerner incitament-faktoren fra medarbejdere. Heraf kan det konstateres, at en sund kultur er med til at skabe en sund virksomhed. Det skal dog pointeres, at uanset hvor god en kultur man har i en

virksomhed, så vil det aldrig være lig med ingen besvigelser. Dette er en utopisk tanke, og uanset om man skulle have de bedst interne kontroller og uanset om man skulle have den bedste virksomhedskultur, så vil der altid være individer, som går imod strømmen. Dette behandles besvigelsestrekanten. Aspektet er, at selvom en besviger ikke har et incitament, så kan personlige forhold drive en ansat ud i besvigelser. Grunde kan være ludomani, misbrug og lign. Da alle mennesker er forskellige og alle er med forskellige baggrund, så vil besvigelser altid være uundgåeligt og kan næppe elimineres. Det vigtige er at kulturen kan minimere og dæmme op, hvorfor dette vil være en fordelagtig investering for virksomheder og især offentlige instanser, da denne form for virksomhedsledelse ikke koster meget set i forhold til andre initiativer, som kunne være stærkere interne kontroller. Så selve udsagnet bør modificeres og det bør derfor hedder, at en sundere kultur skaber en sundere virksomhed.

6.2.4 Hårdere straffe og sanktioner?

I forbindelse med besvigelsessager kan det virke til, at besvigere ofte ikke får hårde domme. Derfor kan et område, hvor en proaktiv indsats på området vil have en effekt på eventuelle besvigere. At være blacklisted eller få en besvigelsessag på straffeattesten virker ikke altid til at være nok, når en besviger bliver stillet for en domstol. Det skal dog også pointeres, at som omtalt i det forrige afsnit, så vil der altid være nogle mennesker som uanset niveau, uddannelse og alder vil begå besvigelser.

Grunde kan være forskellige, men under alle omstændigheder burde hårdere straffe være med til at minimere besvigelser. I de domskendelser, som er anvendt i afhandlingen er straffen for de forskellige besvigelsessager flg.:

- Brixtofte-sagen, hvor hovedpersonen bedrager og misbruger offentlig midler på 9 mio. kr., har fået en dom på 2 års ubetinget fængsel.

- Skatteinspektør-sagen, hvor besvigeren uretmæssigt fik en personlig gevinst på 347.000 kr., har fået en dom på 1 ½ års betinget fængsel.

- Ingeniør-sagen, hvor besvigeren modtog bestikkelse på 100.000 kr., har fået 6 måneders ubetinget fængsel.

Overordnet er det svært at konstatere, om sagernes domme er milde i forhold til besvigelsernes omfang, da der heri kan være formildende omstændigheder alt efter besvigeren alder, baggrund og om det er en førstegangs-forbrydelse, men et fælles træk for dem alle er, at umiddelbart lyder dommene virker hårde på nogen som helst måde. Man skal her betragte, at midlerne er offentlige og

ikke bør sammenlignes med private, særligt fordi det er alles eje og det burde vægtes højere. Det bør her nævnes, at der på ingen måde menes, at det er mere i orden at besvige fra private virksomheder, men mere at det skal have en meget stor konsekvens at bedrage og besvige fra den offentlige statskasse.

Den generelle opfattelse i blandt befolkningen er da også, at ofte bliver besvigere bedømt ud fra sager, hvor der er håndfaste beviser og vidner, og oftest har besvigeren udført besvigelsen i en lang årrække. Så reelt er det måske kun toppen af isbjerget. Dette kan være en gisning, hvorfor det bør haves i mente. Hårdere straffe og sanktioner i forbindelse med besvigelser af offentlige midler, vil under alle omstændigheder have en større præventiv effekt. Derfor kan udtrykket ’better safe than sorry’ på en kort og konkret måde beskrive dette fænomen.