Korseg.
§ . LIS.
Aabner Man derimod en Flaske, som enken er
lufttom
> ellerdog
kun indeholder en fortynderLuft,
maae
maae den strax blive fyldt med Luft af famme Tcrthed som den udvendige. Men var Flabens Aabning dyppet ned i Vand, da kunde vel Luften selv ikke trcenge ind, men den vilde ved sin Tyngde og Elastik citet drive Vandet ind i Flasken. De Gamle forkla
rede dette og andre flige Erfaringer urigtigt derved, at de tillagde Naturen en
Afskye for
dettomme
R um , (fu§L vacui). De grunde sig alle i de forhen beviste Love for Ligevagten.
H eraf indseesAarsagcrne til Blæsebalgens, S p r s ite n s , . eller P om pens Virkninger. D isse M affinerL
Hensigt er at tilvejebringe et lufttom t R u m , hvori Luften selv trader ind, eller driver V andet ind, og hvorfra Luften igien drives ud m edstsrrv K r a ft, som ved B læ sebalgen, eller Vander loftes op, for at bringes ud i visse D ircctioner,
som ved S p ro iten , og Pom pen. (O vers. A nm .>
v e n tila to r e r grunde sig ogsaa herpaa. D eere M a skiner til at rense Luften; man har udffillige A r
ter deraf. D en almindeligste er H a les's V en ti
lator; dog har D e s a g u lie r e s 's det Fortrin foL denne, at den virker uafbrudt, da derim odH alcs's virkex kun Med M ellem rum . (Overs. A n m .) Deschreibung der nuhlichen Maschine des Herrn
S te p h . H ales, i hamb. M agazin, U V . S . 25^
l'reatise on Ventilators, d / 8tex1i. sjaler,
» 7 5 8 , st. 8' V ol. ^ anel II.
§. 2 1 1.
En tilbunden Blcere, som ikke ek alt for stcerk oppustet af Luft, udvider sig mere og mere, naar den holdes over en Ild, og kan endog briste; i Kulden falder den igisn f-mmen. Luften udvides altfaa ved Varme.
§. 212.
Denne Luftens Egenskab gier, at et Kar eller et Glas med en ikke alt for viid Aabnin, kan fyldes med Vand i saadanne Tilforlde, hvor Luften ellers vilde forhindre det, (§. 222). Thi naar man varmer Karret, udvider Luften sig deri, og gaaer tildeels ud, holder man nu Aabningen under Vand, saa drives dette af den udvendige Lufts Tryk ind i Karret, faafnart Luften i Karrer bliver kold, og rroekker sig sammen. Herved kan det udstades, hvor meget en vis Grad af Varme udvider Luften.
A o b in s hap saaledes funder, ar gloende J ern udvi
der Luften i et fire gange storre R um end det indtager, naar det er kold.
§ . 2 i g .
Erfaring lcerer, at et Tryk- eller Suevcerk Lkke kan hceve Vandet hoiere, end omtrent ro og tre
dive rhinlandske Fsdder. Det er og let at begribe, ar Luftens Tryk maae voere endelig, og have en be
stemt Storrelse, saa at den folgelig ikke kan vcere i Stand til at ophcrve eller bcere en Vandcolonne af enhver Hvide.. Ligesaa maae det oven til lukkede med
med Vand fyldte Ror (§. 204) ikke vare hoiere, end ro og tredive rhinlanbs^e Fodder, naar Luftens Tryk skal holde alt Vandet deri. En hoiere Vandcolonne er tungere, end den paa samme trykkende Luft; den syn
ker derfor, og Vandet lober ud saa lcenge, til Van
det trykkers ikke stcerkere end Luften, det er, til det staaer ikke hoiere, end omtrent to og tredive rhinland*
ske Fodder.
G a M e i var den forsre, som, a f cn Hcendrlse, giord- denne Opdagelse, og derved har meget banet V e i
til narmcre Kundskab om Luften. D o g havd- D e s c a r te s alcrede for G a lile i meget rigtige B e greber om denne S a g ; i et B r e v til M e r se n , n u s (K enatlO esegrtes ^ 6 g 2 , kart. II.
Uy. 9 1 » 9 4 » 9 6 , og kart. III. Lxiss. 102)
udleder han Vanders Ophcevelss og Ophold L Viinheeverten, samt Qvoegsolvrts Ophold i ec sov oven tillukket G lasror af Luftens Tryk. V el ev D a tu m a f disse B reve ikke ganske paaltdslig;
men da det forsre af disse her anfsrte indeholdev en K ritik over G a lile i's den gang urigtige M e ning, saaledrs som han fremsætter den i sine D ia loger, saa er det nok a fg io r t, at D e s c a r te s hap fundet Sandheden fsr G a lile i.
§. 214.
Da der ikke med et g 2 rhinlandsike Foddev langt Ror lader sig anstille Forssg uden stor Ntoie oa Vanskelighed, saa bruger man i Stedet derfor lige- sqq godt et meget kortere 9hor fyldt med Qvagsslv.
Qvcrg-Qvcegs-lvet er omtrent siorten gange tungere end Vandet; det maae derfor i et for oven tillukket Ror Mae siorten gange lavere, det er omtrent otte og tyve rhinlandske Tommer. Lad , ZLte Figur, vcere saadant et Ror, som er mere end otte og tyve Tommer langt, og ganM fyldt med Qvcrgsolv; det scettcS ved Aabningen ned i et Kar med Qvcrgsslv, 8, saa vil O.v«gsslvet falde i Roret fra ^ til L, saa at bliver omtrem otte og tyve rhinlandske Tommer Hsi. I vil der hverken vcere Lust eller Qvcrgsolv.
Hvorfor Reret scrtte-med Aabningen ned i er Kar med Qvcegsolv, kan udledes af §. 226.
Evangel. Torricellj har i Aaret 164) fsrst anftillet delte Forssg med Qvcegsslv. Endnu heder Nsret efter ham de torricelliste R^>r, og det luftfrie Rum oven over Qvcrgsolvet, det torri«
M iste tomme R um , (vaeuum corriceUiLnuin.)
§. 215.
Erfaring lcrrer, at Qvcegsolvet ikke til alle Tider og paa alle Steder staaer lige hsit i de torri- ikelliste Ror, men at detS Hside er underkastet nogle Forandringer. Luften maae altsaa paa der Sled, Hvori Qvcegsolvet staaer hsiere, paa samme Tid vcere Mngere, eller mere elastisk end den, hvor der staaer Lavere. Af AvcegfolvetS Hoide i det torricelliste Ror kan man hver gang sinde- hvor stcerkt enhver given Flade trykkes as den over samme staaende Luft, fordi denne Lustcolonne trykker ligesaa stcerkt, som en HMgsslvcolonne af samme Hside, som
O.vcegsolvco-loutien
lonnen i det torricelliffe Ror, der trykker paa sam
me Flade.
En rhiiilandsk Kubikfod Q v a g sslv veier 1 1 7 6 P u n d T ro y v a g t; man regner altfaa for hver Tom m e a f Q vagsolvets Hoide paa en Q.vadeatfod 9 8
P u n d ; for cn Linie a f Q vagselvets H oide i Le tvrricxlliffe-Ror 8 P d . aU nzer.
N a a r man fatter er voxent Menneskes Overflade lig 15 Q vadratsod, og O vagsolvets H oide i R oret er otre og tyve Tom m er, saa barer et Menneske
stedse 4 1 1 6 0 P u n d Luft.
Om Luftpompen.
216. r:
Endnu noiere har man lcert at tiende Luften, ester at
Luftpompeu
(anrlia.' ^neuniariLL) er opfunden, hvorved man kan bringe Luften ud af et Kar.
Dens forste Opfinder er
Otto von Guevike,
somL
Midten af det syttende Aarhundrede
i
Magdeborg, efter nogle frugteslofe Forseg, omsider ved Hielp af en stor Sprsite udtsmre Luften af en huul Kugle.Hans senere mcrrkv^rdige Forfsg bleve derpaa snart bekiendle, og selv anstille han dem
i
Aaret 16^4i
Regensborg i Keiser.