^
-Luftens Elasticitet og Tyngde.
§ . 2O 2.
^ 8 i ere overalt omgivne af et Legeme, som bcrreralle Kiendemcrrker af et flydende Legeme, og fom vi ikke kunne fee, men dog fole, naar vi bevcege os hastig i samme, eller driver det imod os. DetS Magt ka
ster lette Ting, ja undertiden Hufe og Skove, om
kring. Naar vi fylde Vand i et saa kalder tomt Glas med en trang Aabning, moerke vi, at der er noget i Glasset, fom imodstaaer Vandet, fordi det ikke kan komme ud rgiennem den trange Aabning, hvori Vandet flyder ind. Dette Legeme kaldes Luft.
Ar andre Legemer kunne med Lethed bedcrge sig deri>
saa at Luften let undviger, er ru Egenjkab den har rilMcds med audre flydende Legemer.
§- roz.
Naar man fletter et Glas med Aabniugen vendt ned ad i et noget dybt, med Vand opfyldt Kar saaledes- ar Glassets Rand over alr bervrer Vandets Overflade, faa fylder Vandet ikke ganske Glasset,
hvilket
hvilket dog ester den iAZ §. skulde skee, naar Glasset var ganske romr. Grunden hertil er denne, ar Luf
ten ikke kan vige for Vandet, som indflutter den, og Vandet og Luften ikke paa eengang kan vcrre pcia eet Sted. Men da man ved dette Forfsg bemcrrker, ttt Vandet dog ircrnger noget ind i Glasset, uagtet dette var ganske opfyldt Med Luft, og at Luften, naar Glasset igien opdrages, driver Vander ud, saa kan man deraf drage den sikkre Slutning, at Luften kan sannnenrrykkes, det er, den yttrer en Bestræ
belse efter at udvide sig i detS forrige Rum, eller, den er elastisk (§. 52).
H er kan D ^ k k erk lo k k en , (csm psna urinskoris,) anm«rkes. D e n er en M a stin e , af Dannelse som en Klokke, som har den fornodne V a g t, for ar kunne nedhidses perpendikulter i V andet. D e n
stsrste Vanskelighed ved denne M askine e y , at Luften, som Dykkeren behsver, sammentrykkes a f V andet, i saa lidet et R u m , at Aandedrcettet strax gisr den varm , og forderver den. H a llen s D^kkerklokke indeholder omtrent 6 0 Kubikfod Luft, og har oven til et V in d u e- for at bringe Lys i Klokken, samt en H ane, for at udlade den fordervede Luft. D e n er tillige forsynet med en In d retn in g ril at nedhidse frisk Luft i smaae T snder. T r ie v a ld har givrt betydelige Forb^
dringer ved denne hallryffe In d retn in g. (O verst A n m .)
k §
§.'204. ' ' Vandet lober ikke ud af et Ror, som er tilluk-, ket oven til, og aabent for neden, Msnr man fkulde formode, at Vandets Tyngde vilde frembringe denne Virkning. Denne Begivenhed er meget begribelig 1
saafnart man antager at.Luften er tung, fom alle andre Legemer, og trykker paa RoretS underste Aab- ning, eller formedelst dens Vcrgt og Elasticitet Hol
der Vandet i Nsret paa dets Sted, og saaledeS for
hindrer det at falde, eller lobe ud.- . . . .
§. . 20§.
, - ^ ^ .
Aabner man Roret, oven til, faa styder Van
det ud giennem den nedsrste Aabning. Dette folger af den givne Forklaring; thi nu trykker Luften lige sioerk paa Jegge Steder, begge Trykninger ophceve altfaa hinanden, og Vandet maae formedelst sin Tyngde flyde ud as Nore'ti
- *
H era f forklares Indretn ingen og B rugen a f V iin -' h i v e r t e n - S p u n d s e le ts N y tte i en T onde, . . samt ^ exeb r^ n d en s V irk n in g , den m agiske T r a g t , L o m m ep en y en med . B l« k , og andet mere.
V. 226.4 '
.7 Betiener man sig' r dette Forsog istedet for et Ror, af et Kar med en viid Aabning for neden, saa vilde Vandet lobe ud, uagtet Karret var lukket oven til. Thi Vandet fletter sig i faadant et vidt Kar ikke sirax til Hvile, men bevceger sig endnu noget efter at
Karret
Karret er bragt i en vertikal Stilling. Antager man nu, at Vandet formedelst denne Bcvcsgelse staaer lavere i Zi Fig. e n d i O , saa vil Luften, som tryk-' ker lige stcerkt overalt paa Karrets underste Aabning, formedelst at Vandcolonnen 7^3 er lavere end OL, finde mindre Modstand i 3 end i L; Luften maae alksaa trykke XZ opad, hvorved O) maae synke, og saaledes vil Vander siyde ud. Forhindrer man der
imod al Vandcolonnen ^3 ikke saa hastig kan trykkes op af Luften ved for Ex. at lcegge et Blad Papir paa Aabningen af Karret, saa kan (D ikke fynke saa hastig, Vandets everste Flade bliver snart horizontal, og Vandet lober da ikke saa let ud. I et snevert Ror finder faa stor Bevægelse ikke Sted, og Vandet flyder altfaa ikke ud, om man endskisnt ikke lorggev^
Papir derfor.
?. 207.
Af Luftens Tyngde tilligemed dens Evne til at lade sig sammentrykke, folger, at den maae vorre tcettere og mere sammentrykket paa et lavt Sted, end paa et hsit. Er et Kar fyldt med Luft, saa maae det Lag deraf, som ligger paa Bunden, boere Voegtett af Luften oven for, og bliver saaledes sammentrykket, busten oven for boerer alerede ett mindre Vcegt, og sammentrykkes, derfor ikke saa meget som den underste, og det allersverste Lag kan siet ikke sammentryktes, naar man antager, at der oven for samme hverken befinder sig Luft, eller noget andet tungt Legeme, fordi det da har intet at boere. Man seer sirax, at Karrets Viide gier intet til Sagen, og at Soetnin- _ - ^ ' ... .gen
gen ogsaa maae kunne, og kan anvendes paa den Luft, som omgiver hele Jorden, naar denne er en Kugle.
§. 228.
-Da Luften staaer over 06 i en betydelig Hsi^
de, maae den Luft, som omgiver os, vcrre saadan en sammentrykket Luft. Men hvor stcerkt den er sam
mentrykket, eller hvor stort Rum en vis Deel deraf for Ex. en Kubikfod af vores Luft vilde indtage, naar den blev overladt til sig selv, er vanskeligt at bestemme med Neiagtighcd; dog kan man formode, at den vilde udbrede sig til et - mange, gange sterre Rum.
§. 229.
Naar man fylder en Flaske med Luft ncer ved Jorden, propper den teet til, og bringer den paa et heit Sted, saa vil Luften, naar . Flasken aabneS, ircenge ud som en Vind. Thi den er tcettere ncer ved Jorden, end hoiere oppe; her kan den ikke sammen- trykkes saa stcerkt af Luftens Vcrgt , som er mindre, altsaa udbreder den. sig, naar den overlades til sig ' selv, formedelst dens Elasticitet, og det saa lcrnge til
den ^ har lige Tcethed med den Luft der omgiver den.