O m flydende Legemers Ligevcrgt med faste, som besinder sig i samme. — An
vendelse heraf paa Bestemmelsen af Lege
mernes specisike Vcegte^
§. i6z.
NeddykkeS et fast Legeme i et stydende, s. Er.
i Vand, maae det uimodsigeligt lide samme Tryk af Vandet, som en lige saa stor Masse af Vand i samme Plads vilde lide. Men denne Vandmasse bceres saaledes af det evrige Vand, at den Vagt, hvormed den synker, ligesom tilintetgiores, fordi den bliver paa stt Sted uden at falde. Altsaa vilde et fast Legeme kun synke i det Tilfcelde, at det havde en stsrre Vcegt, end en med samme lige stor Vand
masse; og det synker da formedelst den Vcegt, son^
bliver tilovers, naar Vcegten af det Vand, dev vilde indtage samme Rum, fradrages Legemet- ssele Vcegt.
r<Z4.
§. 164.
Hcenger det faste Legeme i Vandet i en Traad, saa bcrrer denne Traad altsaa ikke Legemers heleVoegt;
men kun saa meget deraf, som bliver tilbage, naar en lige stor Vandmasses Vcrgt fradrages Legemets Vcegt; thi saa meget, som denne lige store Vand
masse veier, taber Legemet i Vcrgten, saa lcrnge det er under Vandet.
D e n hele Vcegt af'en S p a n d V and, som man dragest op as en B r s n d , foler man ikke, for S p an d en er ganske oven for V andet.
§. 165.
Et fast Legeme taber fslgelig ikke lige Meget i alle flydende Legemer, men meest i de tunge. T r Slags faste Legemer af lige Srsrrelfe tabe lige meget -af deres Vcegt i et Slags flydende Materie; have
de lige Vcegt, men ulige Storrelse, saa taber det, fom har den sterste specifike Vcr.gr, mindre end det, som befidder en mindre specifik Vcegt.
E t Legeme taber ikke mere a f dets Vcegt dybt under V a n d et, end oven i V a n d e t; i et Kar er derfor det underste V and ikke mserkeligt sammentrykt a f der sverste. D o g vilde der i meget store D y b d er, for Exempel i H a v e t, findes pio-en Forssiel.
§. 166.
Har et fast Legeme, som befinder sig i Vand, Ligevcrgt med en lige stor Vandmasse, saa taber det
H 2 i
Van-i Vandet dets hele Vcegt, eller beholder Van-intet tVan-ilo
vers, hvormed det kunde synke. Det vil altsaa forblive i det Rum, som det indtager, uden at falde, eller pige.
§. 167.
Et fast Legeme, eller og et flydende, som ikke blander sig med Vandet, og hvis specifike Vcegt er mindre end Vandets, trykkes ftcerkere op ad af det Vand, der omringer det, end detS Vcegt trykker det ned. Det bliver altsaa ved at stige, indtil Vandet ikke lcrnger kan skyde det op med en storre Kraft, end den, hvormed detS Vcegt trykker det ned. Dette sikeer, naar der ikke befinder sig mere af Legemet i Vandet, end at det Rum det endnu optager, er, naar det blev opfyldt med Vand, saa tungt, fom hele Lege
met er. Et fast Legeme, hvis specisike Vcegt er mindre end Vandets, hviler fslgelig i Vandet, naar kun saa meget deraf er neddykket i Vandet, at det Rum, denne Deel endnu optager, vilde, opfyldt med Vand, veie saa meget som hele Legemet. Et fast Legeme af denne BeMssenhed stiger derfor i Vandet med den Kraft, som bliver tilbage, naar man drager detS egen Vcegt fra Vcegten af en med Legemet lige stor Vandmasse.
M a n siger da dm Legemerne, at de sta m m e paa V a n d et, og det lader sig v ise , at de fleste Lege
mer kmme alene svsmme i visse S tillin g e r , og kun meget faa i alle.
§. 163.
A f to faste Legemer som begge have en mindre specifik Vcrgt end V a n d et, stiger altsaa det lettere hastigere i V andet, end det tungere, og stikker heller ikke saa dybt ned i V a n d e t, som dette. O g faste Legemer a f en A rt stige i en tungere flydende M aterie hastigere i H sid en , end i en le t, og synker ikke heller saa dybt i hint, som i dette. M a n kan derfor sammen
ligne forfliellige flydende Legemers specifike Vsegte, derved, at man nedsynker eet og samme faste Legeme d eri, og bemcrrker, hvor dybt det synker i hver;
eller og derved, at man behcrnger det faste Legeme saa lcenge med Vorgte, til det synker lige d y b ti alle de flydende M aterier, hvorefter man da kan sammens ligne de tilfatte V crgte, for at sinde deres specifike Voegtes Forholde. E t V erktsi til dette B r u g kaldes
Arceometer,
(^raeom enL , bar/ULs), eller og a f en scerMt B r u g , A l- ellerBrcendevinsprover, og Saltvcegt.
soli. Oerneri Olllertat. de d^drolcoplo conllsntkS menlurs. 2urie 1754.
Z o h . G esners physisch mathematische Untersuchung von der Richtigkeit des, M a a tz e s, und dem Nutzen. der Hydroscopien. W ien 1 7 7 1 . 8
. I^lemoire lur Is conliimAion des ^Vreometrer de compsrsilon, sxplicadles au comme res der I^i^ueuir lpiritueules, par ^lr. de IvlonriAn^, i
^lem. de l'-^cad. royale der Lciences, 1768«
Aetlexlonr lur les /^reometres, par ^1r. le l^oi, santr
Mest. 1 7 7 0 , 5 2 6 .
H 3 Homberg
^ o n rb erg bedriver sit Arsom eter i den franske k^e- m oires for 1 6 9 9 , S id e 4 6 .
B a u m e sit i ^vantcourenr- for 1 7 6 8 , N s . 4 5 , zc>, 5 1 . 5 2 , og for 1 7 6 9 , N o . 2 . M en B r ifs o n har mod hans Delingsm aaLe giort grundige Erin»
bringer i hans O iclionnaire rsilonne 6e k b v
li-<zue, art. ^ r e o m etr e , og beskriver omsroendelig sin egen M aade.
IkilioriL bar)'1!iorUm rudim ents O. kk. V sei-Ael. Or^plnsrv. 1 7 8 5 . 4 .
1 6 9 .
Et tungt fast Legeme kan bringes til at svsmme paa Vandet, naar man enten beftester et let Legeme derved, eller udvider det ietstorreRum, saaledes at det Rum, det nu indtager, vil, fyldt med Band, veie mere end Legemet felv. Saaledes svemme Mennesker formedelst Bloerer, eller Svom- mebelter, Vandharnisker, Vandskiorter eller Sca- phandre; Liig, hule Glas eller Metalkugler, tomme
Flasker, Skibe, Pontons, o. s. v.
D ie K u n st'zu schwimmeu, von Z o h . Fried. B ach- strom. B erlin 1 7 4 2 . 8 .
jetters on xbilolopbical lubfeels k>7 Len. kranl<1ln»
letter k V . j hans kxxer. an6 Observations on H e A r ic it^ . lLon6. 1 7 6 9 . 4 . xaA. 46Z .
cle nsZer, avec cies ^Vvis cle le dal Aner ritile- rnent, xsr Ille venot, orne 6e XXII liAures, s karls 1781«
Undcrsogelse om Aarsagen til at D yrene kunne fvomme a f N atu ren , da derimod Mennesket
maae
maae lcere d et, a f H r. B a z i n , i Hamburg^
M agazin I D . S . Z 2 7 . O m Svsm m ebclter i z B in d , S . 6 7 0 , og om dec menneskelige Le?
gemes specifike Vcegt i Hensigt til S v sm m e n i 2 l B . S . ZZ4. Enkelte D e le a f Lcgemed kunne altsaa gierne have en stsrre specifik Vcegt, end et vist flydende Legeme, men Legemet kan dog i det Hele besidde en ringere specifik Vcegt.
Saaledes^ svsmme og S y e n a a le , eller Guldbladk paa V a n d e l, formedelst den derved hcengende Luft.
?. 170.
Af den Magt hvormed faste Legemer nedsynke i flydende , kan man efter det her anbragte sammen-- ligne ikke alene faste men endog flydende Legemers specifike Vcrgte med hinanden. Man bruger hertil den hydrostatiske Vcegt, (dilrnx k)?6rcMrjeL), hvis Forskellighed fra ven almindelige Vargtfkaal bestaaer deri, at den er mere levende og fiin, og beqvemt indrettet til at afveie Ting r flydende Materier.
Beschreibung einer neuen hydrostatischen W age> vo«
G eorg.Friedr. B rander. A ugsburg 1 7 7 1 . 8 . Beskrivelse over den hydrostatiske V cegt, samt A ft
tegning, og M aaden at bruge den, findes i
Lriilous Olciionnaire railonne 6e
art. Lalanee ll^clrollatic^ue. (O vers. Anttk.)
§. 171.
Afveier man paa en hydrostatifik^Vcegt et fast Legeme i sorfkiellige flydende.Materier, saa giver
4 d et
dct som Legemet tabel i Vcegten i hver Materie, Vcegten af saa meget af den flydende Materie, som kan opfylde det Rum, Legemet optager; og man kan alrsaa ikke alene sammenligne flydende Legemer i Hensigt til deres speciflke Vcegte, men endog sinde hvor meget en vis Deel af en flydende Materie veier, naar dens korporlige Indhold er givet.
M a n pleier dertil at betiene sig a f et G la s LEgfor- migtlegem e, som man, naar det er h u u lt, giver den fornodne Vcegt med Qvceasslv.
V eier man en Cubikfod eller Cubiktomme t V a n d , V ingeist, O lie, o. s. v .', saa finder man derved hvor meget en Cubikfod, eller Cubiktomme V and, V in g e ist, O lie o. s. v. veier. En rhinlandsk Cubikfod rcent V and finder man paa denne M aad e, efter Kastners Undersøgelser, at veie 1Z 5, 4 9 cslnske M ark, eller 8 8 , Z5 Apotheker P u n d . M en herfra gives adskillige Afvigelser.
§. 172.
Et fast Legemes fpecisike Vcegt forholder sig til et flydende Legemes fpecisike Vagt som det faste Legemes Vcegt til det som det taber i det flydende Legeme. Faste og flydende Legemers fpecisike Vcegt lade sig altsaa sammenligne. Men man scener herved forud at det faste Legeme har overalt eens Tcrthed;
thi ellers er det egentlig ikke Legemets fpecisike Vcegt man sinder, men et andet Legemes, fom vel er lige saa stort og tungt, som hint, men derhos af
eens Tcethed.
Legem er,
Legemer, som oplofts i V a n d , som S a lt e , o. fl., kan man afveie i den st-erkeste V ingeist, eller i Terpentinolie.
§ I /z
-Omvendt kan man finde et Legemes Stsrrelse af det, samme taber i Vcrgten i Vandet, sammen
lignet med en vis Vandmasses bekiendte Vcegt. Thi saa ofte, som Vcrgten af en Cubiktomme Vand indeholdes i det, som Legemet taber af detS Vcrgt i Vandet, saa mange Cubiktommer indeholder Legemet.
M a n dividerer altsaa det et Legeme taber af detS V a g t i V a n d e t, udtrykt i Apothekergran med 2 9 4 , (V a g ten a f enCubiktom m eVand iA p o th
eker G r a n ), saa giver Q votienten Legemets S to r -relse i rhinlandffe Cubiktommer.
Naar man veed, hvorledes flere safte Lege
mers specifike Vcrgte forholde sig til Vandets speci- sske Vcrgt, saa veed man og disse VcegteS indbyrdes Forholde. Antager man 10 safte Legemer, hvilke, afveiede i Vand, tabe lige meget af deres Vcrgt, det er, de ere lige ftore, (z. i6§), saa vil deres specifike Vcrgte forholde sig, som deres absolme Vcrgte (§. 72). Veie ro faste Legemer lige meget, saa forholde sig deres specifike Vcrgte til hinandetr omvendt, som deres Storrelser, (§ .7 1 , sammen
lignet med §. 2i.), eller omvendt, som det, de tabe af deres Vcrgte i Vandet. (§. i6§). Naar tl>
faste Legemer hverken ere lige store, eller veie ligs
H § meger
/
meget, saa er deres specifi'ke Vcegtes Forhold et sam
mensat Forhold af deres absolute Vcegtes directe For
holde, og det omvendte Forhold.af det, de tabe i Van
det. Heraf flyder folgende Regel: for at sammen
ligne to faste Legemers specisike Vcegte multiplicerer man Vcegten af det forste med det, som det andet taber i Vandet og Vcegten af det andet med hvad det forste taber i Vandet; Forholden af diste to Pro- ducter er Forholden af begge Legemers speciflke Vcegte.
§ -1 7 5 .
Naar man nu efter den 171 §. har fundet Vcegten af en Kubikfod Vand, saa kan man af dens VcegtS Forhold til faste og flydende Legemer, og disses Forholde til hinanden (§. 174) finde, hvor
»neget en Kubikfod af ethvert Legeme veier.
§. ^ 6 .
For at finde den speciflke Vcegt af et Legeme, s-m er lettere end Vandet, behover man kun at vide, hvor stor en Deel deraf, der synker ned i Vandet;
thr saaledes fom denne Deel forholder sig ril det Hele, saaledes forholder sig det faste Legemes Vcegt til Van
dets Vcegt (§. 167). Men da den nedsunkne Deels Etorrelfe ikke vel lader sig afmaale med behorig Noi- agtighed, faa kan man kun forbinde et andet fast Legeme dermed, hvorved hint lettere Legeme bliver tungere end Vandet, og da underfoge, hvormeget denne Forbindelse taber i Vandet, hvoraf man let kan finde det lette Legemes specifike Vcegt. Thi -raar man drager det tilsatte tunge Legemes Tab r
Vcegten
Vcegten fra hele Forbindelsens eller de to sammen
satte Legemers Tab , saa finder man Vcegten af det Vand, der indtager et lige saa stort Rum, som det lette Legeme; og dette sammenlignet med det lette Legemes Vcegt, giver Forholden af det lette Legemes og Vanders specifike Vcegte.
For at giere Legemerne tu n g e, kan man enten lagge dem i et G laskar, hvori man ogsaa afveier P u l
vere, eller og hcrnge en M etaltan g paa dem.
b n anden M aade at finde lette faste Legemers speci- fike V a g t, nemlig , at man ved Vcegtffaalen un- derssger, hvor stor V a g t der behgves, for at drage Legem et, som er befcestet i en S n o e r , der gaaer omkring i en Tridse paa B unden a f Kar- ret, ned i V an d et, er upaakidelig, eller rettere, duer siet intet.
§
-I Almindelighed,finder, man Forstiel imellem eensartede stegemers specifike Vcegte, dette kommer deraf, at de ere ikke altid uden fremmed Tilstelning, og at Vandet selv har ikke altid samme specifike Vcegt, eller ar Luften ikke altid har eens Grad af Varme, og eens Vcegt, hvilket, som siden vil seeS, har stoe Indflydelse paa dette Forseg.
§» 178*.
Man kan endnu sammenligne Legemers specr- flke Vcegte ved andre Midler: s. Er. ved faste Lege
mer, derved, at man afveier lige store.Stykkes mol)
mod hinanden; ved flydende derved, at man veiek lige store Maal deraf, eller undersoger de Hsider, hvortil de selv drive hinanden op i Ror, som ere forbundne med hinanden, eller trykkes -af et rredie Legeme, s. Ex. af Luften. Men diste Maader ere ikke saa sikkre eller beqvemme, som den forhen viiste.
I sdet mindste m aatte det hule M a a llh a v e en trang H a ls, og en lille Aabning.
§. 179.
Hos
Musfchenbroek
i im ro6. a6 xlailos. natur.xa§. §g6 sindes en vidtleftig Fortegnelse paa adskillige Legemers specisike Vcegte, sammenlignede med hin
anden. Her er et Udtog deraf; Regnvanders Vorgr flettes mi ir
Japansk stobt Kobber - - 8,7267
Svensk stobt Kobber - - 8,3333
Hamret Kobber - - 8,7840
Stdbt Messing - - ' 8,0000
Hamret Messing - - 8,349
Raae Spidsglas - - 4,000
Tre gange renset Spidsglaskonge - 6,852
Fint stobt Solv - - 11,091
Hamret Solv . s - 10,500
Det sineste Guld - - 19,640
Srobr Dukatguld p - 17,01754
Stcerkt hamret - - 18,588
Stobt Vismuth - - 9,700
BesteSraal, uhamret - - 7,7679
St«rk
Om flydende Legemers indbyrdes rc. 125
Stcrrk hamret - - 7,8955
Blodt Jern - - 7,6000
Stcerkt, koldt hamret - - 7,875
Reent QvKgselv - - 14,000
An gange deflilleret - - 14,110 Meget reent tydsk Blye - - n , 445r Meget reent engels Tin - - 7,295 Meget reent Tin fra Malacca - 7^331
Goslarifl Zink - - 7,2i 5
Stsbt Zink - - 9,3548
Platina -- ^ - 15,52666
De tungeste Dele af samme - 27,500
Agat . - - 2,628
Diamant - - 3,4736
Alabaster - - 1,872
BlaaeSkiefer - - 3,5oo
Red Arsenik - - 3,22Z
Guul Arsenik - - 3,313
Arsenikkonge - - 8,308
Hviid Kride - - 2,252
Biergkristal - - 2,650
Sachsijk Topas - - 3,452
Steenkul - - 1,2ZS
Magnet - - 4,58Z
Italiensk Marmor - - 2,700
Chinesisk Porcelaitt - - 2,36z
Reneste QvartS - - 2,76)
Saphir - - 3,56^
Selenit - s
2,Z2-Almindelig Kiesel - - 2,54^
Smaragd - - 2,777
God Haugejord - » i , 6 z o
Turkis
Turkis - - - 2,Z2K
Turmalin - . 3,2222,
Meget reent hvidt engelsk Glas - 3,15^
Venedisk Glas s i ,59i
Almindeligt gront Glas S « 2,666 Almindeligt hvidt Sand S ^ 2,631
Hollandsk Teglsteen S A 2,226
Fyrretrcee ff P 0,A52
Ahorn - S v,755
Erletrcre s K 2,802
Aloetroee ' - - i , i 77
Pommeranstrtte ' » < o,70F
BerberiStrore k 0,8562
Rsd Brasilientrcre -- s 1,031
Hollandsk Buxbom 1,328
Tyrkisk Buxbom - s 0,919
Campechetrcee B K o,9iZ
Indisk Cedertrcee » ' S 1,315
Eedertrcre fra Palcestina S s o,61 z
Kirsebcrrtrcre - s 0.715
Citrontrcee - s 0,7263
Caneeltrcee - s o,5934
Kokosskallee - S 0,1340
Slangetene - S 0,7634
Hasseltrcee - 0,622
Ibenholt - 1,229.
Bozetrcee - s 0,852
tzernambuktrcee e s 1,214
Usketrcee -? - 0,734
Guajaktrore - s 1,333
Enebnrtrne - s 0,556
Mastixtrne ^ s 0,849
BoA-Bogstavlege - - 1,192
Mahoganytrcre - - 1,263
Dog er noget deraf lettere end Vandet.
Ierntrcee - - 1,223
Meget reent Salmiak ^ 5 1,4202
Meget hvidt Sukker S. S 2,626
Viinfteen s. 1,349
Renset Viinsteen - 1,922
Engelsk Vitriol , « 1,880
Oxemlg - S. o,955
Faaretcelg - - cd94Z
Svinetcelg - s 0,954
Elfenbeen - s. 1,825
Hjortetak - 1,875
Orientalske Perler o S r,75c>
Hsnseoeg - 1,292
Honning - - 1,450
Guult Vox - e 2,962
Meget reent hvidt Vox s - 0,9665 Luft, ncer ved Jorden ^ s 2-22152
Regnvand - - 1,22
Soevand - e I,2Z2
Brsndvand - s o,999
Flodvand - -
1,22-Almindeligt Skeevand s - 1,302
Vinedike. - 1,211
Koemelk -, - I,2Z2
Giedemelk - --
1,22-Urin - I,2l 6
Mandelolie - . S 0,928
Rellikeolie - 1,0Z4
Kaneelolie - S 1,0Z§
Linolie . - s 0,932
Bomolie r - 0,9 r 3
Roeolie ^ - - 0,853
Terpentinolie - 0,792
Vil
ri-Vitriololie -
-Overmande reen Vitriololie efter Bergman 2,125 Arseniksyre efter Bergman S 3,39r
Brcrndeviin - e 0,9855 '
Salmiakgeist med Potaske - 0,95?
Salmiakgeist med Kalk * o,95?
Alkohol - - 0,815
Almindelig hvid Franskviin « 1,020
Frontignak -- e 1,0086
Burgunderviin - ZMS- 0,935
Champagneviin -- B 0,962
Pontak - SL- o,99Z
Mallaga - S. 1,0159
Moselerviin s K 0,916
Rin^viin » k 0,9995
Rod CapSviin - S 1,018
Hvid CapSviin - r,03S
En vidtlsftigere Fortegnelse end denne Mus-schenbroekillke, er: ladleg ok kprecikc §raviries, exrra^ks^ krom varioub amliorg, >vlrli kome obser
vations upon rbe kame> b/R.icb. Oavies, i Pbilok.
rransaLk. I^um. 488, arr. 9.
!
Skrifter over Hydrostatik og Hydraulik.
r)^?XIiVlk!^08sX 7LV o^svMVLiv. A
<ie ink3entil>ur ^umiclo lil^r. II; in opp. per
Dav. Hivslrum. karis 1615. kol. paF. 487-Oilcorko intorno alle cole ciie iianno lu I'acqus
o cbe in ^uella ii muovono, cii Lslileo Laiilei:
Vpere lo m . I. PLL>. 221.
I tz) D aitL