Last), Lcdorri ars msLbamco-b^ciiLulico-jpnsumati- ca, 1657, 4.
Otto lie Ouerike experiments novs ur voesnkur dls^edurgics 6e vscuo 5xs6o , ^mlteloL.
1 6 7 2 . k o l .
§. -17.
Boyle
anbragte nogle betydelige Forbedringer ved Luftpompen, hvorfor hans Landsmand ansee ham for dens Opfinder, og kalde det ved samme frembragte luftfrie Rum i Almindelighed det
boyWe tomme RuM /
(vaeuum bo/Iianum), hvilket er saa meget mere besynderligt, som han selv i Fortalen til hans neden under anforte Vcrrk: new exver.
selv tilfiaaer,
at
han ikke er Opfinderen. Siden efter haveHuygens, Sentzverd, Hauksbee, Nollet, Leupold, Sm eaton/ Cuthbertson
og flere, giorr mange Forandringerog
Forbedringer ved dette I n strument.Kew exxeriments xd^lico-mecdsiucsl, rouclunA' tds ok tde sir, liod. Lo^le, Oxf. 1660, 8« Works; Vol. I. xs«'. i«
Sammes Oourinusrion ot ne^v experlments
co^mecksnics!, toucdinA tde 5xrinZ- snc! vvsi'vrlt v5 rds slr, tds 6rti xsrt. 0 x5. 1669, 4»
Works Vol. III. 9. 1.
Sam . fractr o5 s ^15cover7 o5 tde sclmiradle rare-5al5lion o5 sir, K.ou6. 1671- 4 » Works Vol.
III. P. 2O2.
Sam . Oontiuuatlon of ns>v exx^riments louckin^
rde lxrinA su<5 iveitzdr o5 sir; I.ou<i. i6 Z l , 4, Works Vol. IV. p. 96«
Sanr. rde tzeneral dittor/ o5 tde sir, <1eti§ne<5 snit
de^uu, I.oucl. 1692, 4, Works. Vol. V. x. 10;.
d^ou.
^ o u v e lls r experlenees ffu V u icle, pLr kapin, i
kmls 1674, 4.
^Volls,'. Len^verci lnc>ulffriones dxpsrlrnentLlsr ov!>
Iius aerls ustui-a explicatur, I-.ei6. 1699^ 4. vK
Fortalen til hans Phvstk.
^aulcsdee i hans pd )' lmo -1Uechanleal experlmentk.
Z ak. Leupold deutliche Bes^-reibung der soaenannteft Luftpumpe, Leipz. 1 7 0 7 , 4 . Fortserttelsen, Leipr
zig 1 7 1 2 , 4 . .
Memoirer lur les Inllrumens oul lont propres au?
experlenees rle I'air, par I^I. 1'^.bize ^olletz prem. partle Ivlemolr. <le l'scacl. ro^al^ «le»
ileieuces 1742, pr>tz'. zZ^-. 8ec. partle, p. 567.
tro i 5. partis. ft»1em>. cle l'scacl. rd^. 6es
lcientd-1741- patz'. Z Z8'. .
^ letter from !^l. 8meaton ooncermnA loms inL»
provsments macle lr/ tiimlelf!n tlre sir.pump, ^ plrlloff 1 rayrael. Vol. Xk VII, pa§. 415.
1l)e la ngture cle I'air. par dli Xlarlotke, s karls 1679, I2; og t hans Oeuvn lo m . l> p. 148«
i^drill-. 'lVolllli elementa ^Verowctrise, kipl> 1726, t2»
G eorg M oritz Lowiz S a m m lu n g der Versuehe, wo»
dnrch stch die Eigenschaften der Luft begreifliH machen laffen, N urnft. 1 7 5 4 . 4^
Lerstens Beschreibung einer neuen Luftpum pe- W ol>' fenb. 1 7 4 2 . 4 .
§» 2 1 8 ^
L uftpSM penS H o v ed d eek dr eN hu ttt M eta k ry s lm d e r ^ L , ZZ F ig ttr , h v o r i en S t e m p e l bevcrger
M L
si-sig med. Lethed, dog saaledes, at Luften ikke kan tran
ge ind imellem samme og den hule Cylinder. Naar nu CylindrenS Huulhed er forbunden med et stcerkt, huult Kar, v, (Luftpompens
Recipient),
og Stemplen drages fra ^ til 8, saa bliver Cylindren ^.8 luft
tom,, og Luften i. v udvider sig saaledes, ar den nu opfylder ikke alene Rummet D, men tillige Rummet X8. Kunde man nu trykke Stemplen saaledes tilba
ge til at den Luft, som opholder sig i ^8 , ikke trcrder ind igien i v, men sinder en anden psdgang, og.man gientog dette Arbeide ofte, saa vilde I) stedse blive Meer og meer befriet fra Luft, eller Luften blev AdpdMpet (exanrlari) kaf v .
^ k 21^. '
-Dette kan l?ee, naar der anbringes en Metal- hane-imellem ^ dtz-v ,-ZZ Figur, som er gienncm- borek paa to Maader,' eengang saaledes, atLuftcn kan gaae igiennem den fra ^ kil Dog tilbage; derncrstsaa
ledes, at Luften kan gaae ud fra ^8 igiennem den i den udvendige Luft. Naar Hanen! er i den forste Stilling medens Stemplen drages fra ^ til 8, saa kan Luften i v tillige .udbrede sig i Rummet ^ 8 ; dreies derpaa Hanen i, den anden Stilling, og Stem
plen siedes tilbage til gaa gaaer. al Luft i ^8 ud igiennem Hanens Aabning i den frie Luft.
§. 2 2 0.
Dette er Indretningen af de celdste Arter as Luftpomper med Hanen,^ hvilke have den Uleilighed, at man maae forandre Hanernes Stillinger for Hver Bevcegelfe af Stemplen. - Nu omstunder gieres Luft
pomper
O m Luften.
pompen sadvanlig med Ventiler, en Art Verktoi/
som lade Luften uhindret bevage sig i een Direction,- men ikke i den modsatte. Var en saadan Ventik anbragt imellem O og Zg Figur, som aabner sig i DirectionenD^, og en anden Ventil anbragt narmere ved eller og i Stempleir selv, som kunde aabnes fra inden, saa kunde Udpompning ligeledes skee^
og i kortere Tid, fordi Ventilerne lukke sig felv, ellesi rettere, Luften trykker dem til naar det behoveS, da derimod Hanen hver gang maae dreieS med Haanden.
M a n har Luftpomper, hvor Hanerne ved Haandgre-bets Omdrejning aabne vg lukke sig. Kunde man giore S tem p len saaledeS, at der ingen Luft blev imellem den og H a n en , da fortierne Luftpomper med Haner stedse F o r tr in e t.. M a n har og bragt saadaune i Forflag. V entiler aabnes tilsidft. ikke a fb en fortyndede L uft, og da har Fortyndnin-ningen Ende. Alerede d>tto v o n G u erik e har betient sig af In d retn in ger til aabne Ventilerne uden fr a , naar Luftens Elasticitet ikke langer kunde aabne dem forinden. H u rter og' H a a s ivarkfatte dette ved en P ed a l paa en meget sim
pel M aade.
- §. 221.
I Stedet for Karret v bruger man meesi Glas
klokker, som fattes paa en Messingsikive. Mellem Klokken og Skiven. laggeS et Stykke tyndt vaadt Lader, eller bedre, meget siint Skind, som er gien- nemrrukket af sannnenfmeltet Terpentin og Gartner- vop> lige meget af hvert Slags, eller og, hvilket er
M z det
det bedste, naar den glat afflcbne Klokke stetteS paa rn matsieben Skive med lidt Bomolie, paa det at begge Dele maae slutte desto notere paa hinanden, saa ar den udvendige Luft ikke trcenger ind under Klokken, naar
Luften deri udpompes, I ovrigt kan Cylindren i Lttftpompen staae eller ligge; der kan vorre to; Stem
plen kan bevceges ved et Haandgreb, eller formedelst N Fodtrin, eller en Stigboile, ved Foden«
§. 2 2 2 ,
Men Luften kan dog aldrig ganske udtommes af et Kay eller under Klokken, Satter man Rum«
met under Klokken lig Cylindrens indvendige Hul
hed, saa vil hvert Tr«k borttage Halvparten af den Luft, som var under Klokken, ftslgelig det ferste Tr«k det Halve; det andet det Halve deraf, det er,, den fierde Deel af Luften under Klokken, for Udpomp- ningen begyndte; det rredie den ottende Deel; det fierde den sextende Deel, o. ft v. Men der bliver- altsaa stedse efter hvert Tr«k saa megen Luft tilbage
under Klokken,, som det sidste Trcek borttog. Var- Luftpompen i Forhold til Klokken mindre, for Er«, var Cylindrens Huulhed en tredie Deel af Klokkens Huulhed, saa blev der efter fire Treek endnu -z4 tilbage af den fsrste Luft under Klokken, altsaa mere end i forrige Tilftelde. Nyder en storre Klokke , eller ved.
en mindre Luftpompe fortyndes Luften folgelig mere langsomt, end under en mindre Klokke, eller ved en storre Luftpompe; men aldrig kan Luften ganske bort<
tages ved Hielp af en Luftpompe; endnu mindre fan man derved frembringe et ganske lufttomt Rum
Det bopliste, eller rettere, det'gnerikiske tomme Rnnt er altsaa tkke saa reent, som det torricelli
ffe (§ . 2 t 4) .
§. 2LZ.
Da det er Luftens Tryk, der opholder Qv«g- selvet i de torricelliske Ror, saa maae O.v«gsolvet synke, naar saadant et Nor befinder sig i et luftfrie - Rum. Derfor ere og de torricelliske Rer, anbragte ved Luftpompen, en Maaleftok, som viser hvor stcerkt det endnu tilbagevcrrende Fluidum trykker. Sligt et
Ror, enten der er lidet, og staaer inden i Klokken, eller storre, anbragt uden for famme, tiener altsaa til en
Elasticitetsviser,
hvorpaa dog'den tilbageblevne Lufts Varme har nogen Indflydelse,224.
Dil at bestemme Forkyndelsens Grader ha»