§.iy.
kunne ikke forestille o« noget Legeme, uden ar rornke os det som udstrakt. Et Legemes Udstroek- ning har sine Groendser, og Legemet har saavidt en
vis
Figur.
Men da vi aldeeles ikke kan kalde alt.det et Legeme, som er udstrakt, saa er det klart, at der til et LegemeS.Vcesen udfordres, foruden Udstræk
ning, noget, som vi kalde
M aterie,
og som gier Legemetugiennemtrcengeligt
; det er, som forhindrer, at der, hvor et vist Legeme er, ikke paa samme Tid kan vcere et andet Legeme. Tcenke vi os ved et Legeme det bort, som gier det ngiennemtrcengeligt, eller Materien, saa beholde vi kun Begrebet om det
tomme R um ,
som man ikke kan noegte Udstrcekning.Saaledes ere de geometriske Legemer udstrakte, uden at vcere ugiennewtrcengelige.
§. 20.
Forestille vi os et Num overalt opfyldt med Materie, eller ugiennermrcrngrligt i hvert Punkt, saa- have vi et
fuldkommen
Urt Legeme (adsolms Hensam). En mindre Tcrlhed har et Legeme, som ergien«
giennemboret af mange smaae Huller, eller, som har
Mellemrum, (xori)
hvilke kunne enten varre lige fordeelte over heele Legemet eller ikke, saa at et Legeme havde eens Tcrthed i alle sine Deele, eller og forsikiellig Tarthed.§. 21.
Naar imidlertid Mellemrummene ere meget smaae og ikke let at mcrrke, synes Legemet alligevel at opfylde det samme Rum, det vilde indrage, om det siet ingen Mellemrum Havde. Dette Rums
Stsr-relse kaldes Legemets In d h o ld (volumen). Bed et Legemes
Masse
(malla) forstaaeS derimod den Marngde af Materie, det indeholder; og denne Majse er altsaa mindre i et mindre tart, ellerhullet, aabent,
Legeme(cor^u8 mrius) end i et
tcettere (621^08))
naar begge for Resien have lige Indhold: ligesom omvendt, naar et tomere, og et aabent Legeme have lige Masse, oplager hint et mindre og dette et stsrre Rum.§. 22.
Kun i Sammenligning med andre Legemee kaldes et Legeme tort, eller mindre tart; et fuldkommen toet Legeme (§. 20.) gives der ikke. Det tcetteste Legeme, vi kiende, er Plarina, men dog har det mange Mellemrum. De aabne Legemer maae altsaa have mange sieere, og man kan ogsaa marke dem paa forskiellige Maader. Men om man end strax deraf kunde vise, at et Legemes stsrre Mellemrum indeholder en eller anden fremmed Materie (mareria imsrlitbenb), saa kunde man dog endnu
sp°kg«
sporge om et Legemes allerfineste Mellemrum ogsaa indeholde noget Materielt, eller, om der maaskee er et adspredt tomt Rum (v a e u u m 6 ille m r n a r u m ) ?
Hvad man endog af metaphysifke Grunde kunde indvende mod saadant et Rums Tilvcerelse, saa er det dog ikke at noegle, at det lader sig forsvare ved stcerke phyMe Grunde.
F
§- 2Z.
Ethvert Legeme kan man forestille sig som sammensat af mindre og med hinanden forbundne Legemer, hvilke man kalder dets
D eele.
Erfaringlcerer virkelig, at vi kunde deele alle de Legemer, som ikke er alt for smaae, i Deele. Der er ingen Tvivl om, at en Kraft, som var mindre indstkrcrnket end vores, jo ogsaa var i Stand til at deele saadanne Legemer, som vi ikke formaae at deele videre. Ethvert Legeme er altsaa
deeleltgt
: men gaaer denne Deele- lighed i det Uendelige? Herom kan Erfaring ikke l«re vs andet, end at den gaaer meget vidn endnu ikke at den gaaer frem uden Ophor: overalt horer det Sporgsmaat: om Legemernes Deelelighed gaaer i det Uendelige meere under Metaphysikens end Naturlærens Domstoel.
^.Idinus Le Kletvvicl^Dillertat. cle klio8pkoro 1o1i6s Le licjviclo. IHancof. Viaclr. 168 8, 8'
H vorvidt Legemernes Deelelighed gaaer, sees a f, at et G ran M usens opfylder et Vcrrelse med Lugt i mange M aaneder, uden at tabe betydelig af sin
Vcegt; at et G ran Guld kan a f Guldslageren udstrækkes til et B la d a f 5 2 Q vadrat-T om m er:
en Tom m e kan i Langben deeles ' i i o o D eele, som endnu ere markelige for et maadeligt A is ,
»
- F ^
fslgelig en k v a d r a t Tom m e i l o v o o D e e le , . og altsaa 5 0 Q vadrat Tom m er i 5 0 0 - 0 2 Deele^
B etragter man en a f disse, D eele giennem eL M icroscop, som forstsrret l o gange i D iam eter, saa forstsrrer det Overfladen i o o gange, og den
iv o d e D eel af den z v o o v o d e D eel', det er den 5 0 M illio n D eel a f et G ran G uld er endnn synlig. P a a den anden S id e af B lad et maae der vare ligesaa mange syn lig e'D eele, altsaa er den 1000Q 0S00 D eel a f et G ran G u ld endnu
» . . .
-deelelig. S e e I^erAulon's I.eA ures on leleH:
Zudjectr I . (O versatterens Anm arkning ^
§. 24.
Naar man vil stille et Legems Deele fra hinan- den, fsler man at der udfordrer en vis Magt dertil, disse Deele maae altsaa hcrnge sammen formedelst en vis Kraft, fom ved nogle Legemer ere storre; ved andre derimod mindre. Efter som, denne Kraft er stor eller liden, kaldes Legemet haardt (cor^us 6urum )
eller hlodt (molle). Fuldkommen haardt, (absoluts
6urum ) maatte de Legemer vcrre, hvis Deele ved ingen endelig Kraft kunne adstilles; men siigt et Legeme tiende vi ikke: alle Legemer ere altsaa blsde, og kun i Sammenligning med er andet kan et Legeme kali-
des haardt.
Over Styrken af Sammenhængen af de faste §-Legemers Deele har ingen anstilt smukkere og
nytti-L
tiger-.gere Forssg end
Musschenbroek.
Ved en stor Mcengde Legemer har han underssgt, hvor stor Kraft, der var forneden, til at rive dem fra hinanden, (cokLerenriL.abAlula), og ved andre Forssg har han fsgt at bestemme den Kraft, hvorved de brakkes (Lodaerenria reft>eAiva.) Ingen tvivler paa, at stige .Forssg jo ere meget nyttige; jeg giver hep et Udtogaf Resultaterne as hans Forseg.
§. 26.
Stsbte Parallelepipeda, hvoraf, hver Side Holdt o, 17' Tommer as tydsk Jern
blev revet af Vagten - ryZO Pd.
. Fint Selv - 1156
Svensk Kobber
-Fint Guld . » §78
Japansk Kobber . - 7 §73
- Engelsk Tin . 150 til 188
Reent Tin fra Engelland - ii<r - reent Tin fra Bancas ! u - 104
Reent Tin fra Malacca . 9r
Vismuth » 7 85 — 92
Goslarisk Zink - 76 — 8Z
Spidsglas Konge - ZO
Engelsk Mye 2§ .
V ed Hamring faaer M etallerne en stsrre S tyrk e, men ved alt for stcerk H am ring igien en ringere."
2 7 .
Guld bliver startere ved tilsat Selv; startest liaar to Deele Guld og en Deel Selv blandes;