§. 225.
Da de torricelliske Ror og Luftpompens Klok
ker scedvanligen ere af Glas, maae Luften ikke kunne
M 4 troen ge
trtenge igiennem Glassets Mellemrumme. Ligesaa lidet iromger den igiennem Metallerne, thi man gisr og Luftpomper af Metaller. Ikke heller igiennem Lader, som er giennemrrukken af Olie. Derimod kan den gaae igiennem Troee, og mange andre Legemer.
N o lle t s S lu tn in g , cik Luftdeleno maakke vcrre grovere end V andets D e le , fordi Luften ikke kan gaae
igiennem vaadt Lader, er overilet. D ette er ikke nogen F slge. D e t kommer her an paa den til
trækkende K raft.
§. 226.
Naar Luften under Klokken er borttaget, saa ^ hcrnger Klokken fast paaLuftpompens Skive. Aarsagen
hertil er den udvendige Lufts Tryk, hvorimod der inden for er ingen, eller dog en Meget ringe Mod
stand. Man kan beregne denne udvendige Lufts Tryk 'efter §. 21Z. SaaledeS trykker Luften ved Kopsort- ning Koppen til Huden, naar Luften i Koppen er fortynder ved Varmen. Blodet drives af den udven
dige Lufts Trykning ind i Koppen, (Anni. til §. 210).
Paa famme Maade hcrnger og et varmt Viinglas ved et
tungt Legeme, eller et Stykke vaadt Lorder faa fast ved : en Vcegt, at de kunne bcrres derved. j
§. 227.
Man kunde undres over> at de tynde Glas
klokker kunne raale Trykningen af saa mange Pund Luft, uden ar brakkes, da der intet er paa den anden Side, som trykker imod. Men deres runde hvorlve- de Dannelse er Aarsag dertil; den imodstaaer paa alle Steder lige meget; ingen Deel kan give ester,
fslge-lig
lig kan Glasset ingensteds brcekkes, Tager man der
imod Luften bort af en kantet Flaske, eller, under en Meral Cylinder, som er bedcekket med en Glasplade, saa brcrkkcs Glasset strax. Ligesaa brister een over en Metalcylinder bundet Blcrre strax ved den udvendige Lufts Tryk, naar Luften pompes ud af Cylinderen.
§ . L 2 Z .
For at vise Styrken af Luftens Tryk, anstilte
Euerike
et Forfsg, som faldt megeti
Ainene. Afto Halvkugler, som passede paa hinanden, og udgior- de en heel Kugle, pompede han Luften ud, og fire og tyve Heste kunde ikke rive dem fra hinanden. Deres Diameter vare <2,95 af en magdeborgskAlen. End
nu kaldes faadanne Halvkugler de
Magdebvrgfke,
mL§6ebur§ica). Indlades Luften i dem, eller bringes de i et luftfrit Rum, saa falde de fra hinanden.
N a a r Halvkuglerne holde i D iam eter 2 ,7 ) rhinland- ske Tommer, saa trykker Luften den eene Halvku-gel mod den anden med en K raft a f omtrent 1 1 2 P u n d , naar den indvendige Luft kunde ganske staffes bort.
§ . 2 2 9 .
Man har provet paa Vcegtskaalen at finde Vagten af et vist med Luft opfyldt Rum ncer ved Jor
den, og i en bestemt Varmegrad. Veier man et stort Kar, hvoraf man saa reent, som mueligt , har ud- pompet Luften, og derpaa underssger, hvor meget det veier mere, naar man igien indlader Luften, saa kar»
M § ma»
man, i det mindste omtrent, finde, hvor meget den Luft, som opfylder Karret, veier. Afveiningen skeer bedst i Vand.
Efter w o k f s Forssg veier en Kubikfod Luft omtrent 5 8 ? Apothekergran; i Almindelighed antager man Luften for otte hundrede gange lettere end V andet.
Z en Vlcere kan man ikke veie Luften, som nogle have foreflaaet.
§. 2ZV.
Naar man lcegger en tilbunden Bleers, hvori der er kun en liden Mcengde Luft, under Klokken, og udpomper Luften omkring Blceren, svulmer den ved hvert Trcek stcerkere op, og seer ud, som den var op
pustet. Thi naar den Luft, som udvendig trykker paN Blceren, tages bort, maae den Luft, som befinder fig i samme, formedelst dens Elasticitet mere og mere Udvide sig, og trykke paa Blceren.
§. 2ZI.
I et Kar med en trang Aabning,
Figur, scrtte man et tyndt Nor saaledes, at dets un- Derste Aabning 6 er ikke langt fra Bunden af Karret, og at der ikke omkring ved Roret i ^ kan trcenge sig nogen Luft ud af Karret. Enden L maae have en liden Aabning. Naar Karret fyldes med Vand til Lk', stettes under Klokken, og Luften omkring Karret udpompes, saa springer Vandet ud af Rorets Aab
ning, L. Thi Luften udvider sig i som forhen (§. 2Zv) i Blceren, og da den ingen Udgang finder, trykker den paa Overfladen af Vandet og driver
saaledes Vandet med Magt ud giennem L.
Det
D e t samme skeer og- naar man opvarmer benns S p rin g b rsn d , sym man kalder H ero n sb iH n d en , (pila Kerom5) , (§. s i l ) , M a n fylder den,
som forhen er viist (§ . 2 1 2 ) , eller og ved at sus kusken ud, og derpaa satte Aabningen ned i Van«
det. P a a en lignende M aade kan man med V iiiS -eist gisre en ildsprudende B r s n d .
§. 2ZL.
Naar man fortret et Kar med Vand under ett Klokke, og pomper Luften ud, vifer der sig en Mceng«
de Luftblorrer paa Vandet, hvilke deels hornge en Tid- lang paa Siderne af Karret, deels komme frem paa Vandets Overstade, og briste. Jo mere man udpomper Luften, desto stsrre blive disse Bloerer. I lunkent Vand, og i feie stydende Ting, som Ol 0. m. er disse Blorrer i langt stsrre Moengde, og give Overfladen
en belgeagtig Bevoegelfe. Disse Forseg larre, at stydende Materier indeholde megen Luft, hvilken ud«
breder sig, og stiger i Peiret,, naar den udvendige derpaa trykkende Luft tages bort. Af samme Aarsagj fremstå ae Lustbloerer i Vand, fom gisres varmt..
H v a h fom her viser stg til S lu tn in g , er dog nepps, -ltsam m en Luft, det er en virkelig K ogning, det er, Udvikling af D am pe, som exe elastiske yok tih - t overvinde V andets Tryk«,
§. »zz.
Ligeledes vifer sig Luft i mange faste Legemers hvilke under Udpompningen maae lcegges i Vanda paa det at man kan fee den udtrordeyde Luft i Skikkelsie gf Vlcrrer i Vandes ^ T.r«e stndep man efter dettv
ForfsG