§. 150.
E r fa r in g lcerer, at ethvert flydende Legemes D e le antage i et Kar saadan en S t illin g , at Overfladen
er horizontal. D a nu ethvert flydende Legeme kan ansees, som en Mcengde meget smaae faste Legemer,
der kun hcrnge svagt sammen mellem sig selv, saa kan et flydende Legeme ikke hvile, sor det har sat F g i
den UK?
denne horizontale Stilling; thi i enhver anden Stil
ling ville nogle Dele ligesom ligge paa enjlkraae Plan, hvorpaa de maatte rulle ned, eftersom de ere tunge.
§- r5r.
Enhver lille Deel af et flydende Legeme, s.
2g Figur, drives ned til Bunden af Karret, ikke alene af dens egen Vcegt, men tillige af Vagten af de oven for samme liggende Dele. Alligevel syn
ker den ikke, fordi den da maatte fordrive andre smaae Dele af deres Pl rds, hvilket den ikke kan, da de trykke den lige jaa stcerkt, som denne trykker diffe. Dette vil sige: enhver ftor eller liden Deel af et flydende Legeme opholdes paa sin Plads af dens egen Vcegt, og af alle de svrige Deles Vcegt, naar det flydende Legeme eengang har sat sig til Hvile i Karret.
§. 152.
, Naar vi altsaa betragte den Deel af Vandet, eller af ethvert andet flydende Legeme, som paa den ene Side er indsiuttet 2 g Figur, og paa
den anden af : saa vil den trykkes lige saa stcerk af det over og under samme ftaaende Vand, som den selv trykker samme Vand; stcerkere bliver den ikke trykket, thi da maatte den vige; ikke heller svagere, thi da maatte det svrige Vand giore Plads sor samme, og ingen as Delene 1?eer.
§. r§z.
§. ^ 3 .
Var denne Deel afVandet ogLLObl, 2Z Figur, overall indsiuttet af et fast Legeme, for Ex. af et Ror: faa vilde dette Rer hverken trykke denne Vandmasse svagere eller starkere, end det Vand, der forhen omringede famme, og i hvis Sted Roret er fat. Starkere kunde det ikke trykke;
thi det trykker kun saa siark paa Vandet, som dette trykker samme-: Ikke heller svagere; thi vi antage det start nok til at det ikke giver efter for Vandet.
I ethvert krumt Ror, del have hvilken Skikkelse Let end er, og vare lige vidt overalt eller ikke, staaet Vandet altid lige hoit i begge Ender, og Xn oH d ) , 24 Figur, ligge i cn horizontalplan. Naac derfor det ene Sideror er snever, 2§ Figui> saa hol
der en ringeMangde Vand en langt sierre i Ligevagt.
§- r§4.
Under ingen anden Betingelse kan Vandet i' et krumt Ror hvile, eller vare i Ligevagt, end naar det staaer lige hoit i begge Siderorene. Naar A og (3. 26 Figur, ligge i en Horizontalplan § faa eo Vandet iRoretALLV i Hvile og i Ligevagt (§.
Staaer der nu paa L den Vandcolonne <3L, faa kan.
AL, som blot holder W i Ligevagt, ikke tillige mod«, siaae Vagten af LL; altsaa falder LL formedelst sin Tyngde ned i Reret, og Vandet maae da nodvendig flige i A saa lange til X og L ligge i en Horizontalplan.
Naar Vandet i et krumt Nor iX og v, 27 Fiz. staaer lige heit, saa er der bigevcegt. (§. i§g).
Skulde nu det ene Sidersr fyldes videre til O, sacr maatte det andet fyldes til eller, en Kraft i ^ maatte trykke lige saa stoerkt paa Vandet, fom Vand- colonnen Dette kunde f. Ex. et tungt Legeme gisre; var dette lettere end Vandcolonnerr
saa vilde det ved en ringe i Rsret Lv tilfyldt Moengde Vand oplsftes. Men naar dette Legeme skal hceve sig i Veiret, maae Vandet falde i (D, oz det saa mange siere Gange, som det tunge Legeme skal stige, som det snevre Rors Trykkelse indeholdes i det vide Nors Trykkelse, eller fom Qvadratet af
Diameteren Iv indeholdes i Qvadratet af Diame
teren
Herpaa -runder sig Wvlfs ananomiste ^cevert.
og e'Eravefandes lollir d^6rollar1euL..
§.
Naar det eene Sidersr blev skaaret af i 28 Fig., og det andet opfyldt med Vand indtil saa vil Vandet i stedse lobe over. Men var tillukket, og kun forsynet med en lille Aabning i
saa maatte Vandet med Magt springe til k'; og egent
lig skulde det springe til en Hoide I?, som laae i en HorizontalpLan med Lv; men formedelst Luftens vedholdende Modstand, formedelst Trykningen af det uedfaldende Vand, og fordi; at Vandstraalen river sig i L, springer Vandet aldrig saa hsit. Efter
denne
denne Lcerefletning kan man anlcegge forskiellige Arter af Springbronde, hvori Vandet springer formedelst dets egen
Vcegt.-§. i
57-Bunden i et lodret siaaende cylindrisk ellev vrismatisk Kar trykkes af Vandet deri med en Vcegt, lig Vcegten af den Masse Vand det indeholder.
Hvor storrk Vandet virker paa enhver anden Dsel af Karret, f. Ex. paa Lv^ 29 Figur, lader sig bestemme, naar man tager denne Deel LO bort, oz fletter istedet derfor et Ror OL^, som er boiet op.
ad. Dette Nor maae vcrre fyldt med Vand ligs til. om de i LO vcerende Vanddele skulle forblive paa deres Plads; eller, denne Vandcolonne i Roret trykker lige saa stcerk mod LO, som Vandet i Karret mod LO. Vargten as Vandcolonnen findes, naar man multiplicerer Grundfladen LO med Heiden
97u er m LO; alksaa, for at sinde hvor starrk en vie Deel af Karret trykkes af det i Karret vcerende Vand, behover man kun at multiplicere denne Deels Flade med den lodrette Linie fra denne Deel af og til Vandets Overflade. Men da Van-«
det staaer ikke faa hoit over L, som over O, saa roe man ikke anbringe denne Regel ved Udovelsen, uden naar LO antages lille nok, eller naar man i det mindste antager Halvparten as LL og Ov for Van
ders Hoide.
§. i§8.
A f disse Betragtninger er det klart, hvorfor V andet springer Desto stcerkere as et K a r, jo ncermers
Aabnin-skabningen er ved Bunden, eller jo mere Vand dee er i Karret. Ligeledes kan man deraf indsee, hvor
for Vandet maae udlobe as et Kar med en aftagende Hastighed. Men i Almindelighed seer man let, at Lceren om de flydende Legemers Bevcegelse er under
kastet langt stere Vanskeligheder, end Lceren om de faste Legemers Bevcegelse: thi enhver enkelt Deel af
er siydende Legeme kan tillige have en egen Bevcegelse, som bestemmer de svrige Deles Bevcegelse anderledes, end ved faste Legemer; hvorfor ikke heller her kan ranstilles ud ferligere Undersegelser.
§. 159.
Naar i et Kar T8(7k'> go Figur, den un
derste Deel^LLV er opfyldt med et let siydende Lege
me, og den everste Deel med et tungere siydende Legeme, og begge Overflader ^v, H ere horizontale: saa bliver begge flydende Legemer i Hvile; i det mindste er der ingen Grund hvorfor de skulle forandre deres Plads. Thi dersom den sverste, tungere Materie vilde ved den ene Side af Karret nedtrykke den underste lette, maatte denne hcrve sig igien ved den anden Side, men der vilde den pverste Materie trykke lige saa stcerk, og altsaa holde den underste paa sin Plads.
§. 160.
- *
Men naar man gyder et tungt flydende Legeme
»ag et let, saa kan dette aldrig stee saaledes, at det sidstes Overflade bliver horizontal, og at det runge
tkax udbreder sig horizontal over det lette. Altsaa
' vil