Motivation for bæredygtige investeringer

I arbejdsspørgsmål 3, blev der redegjort for de motiver investorer har, til at foretage bæredygtige investeringer. McKinsey nævner 3 overordnede motiver som er: Forbedring af afkast, styrke af risikostyringen og tilpasse sig interessenternes ønsker. Vi vil nu analysere hvilke motiver der i praksis motiverer investorer til at foretage bæredygtige investeringer.

Ovenstående figur 11 viser, baseret på Eurosif undersøgelsen, at den største motivation for at foretage bæredygtige investeringer er finansielle årsager. Dernæst er motivationen efterspørgsel fra

interessenter, etisk ansvarlighed og risikostyring. Ser man på FAJ’s undersøgelse, opleves det samme billede, her peger investorer ligeledes på finansielle årsager og efterspørgsel fra interessenter som de primære motiver for bæredygtige investeringer¹⁷².

Vi kan ud fra ovenstående, fastlægge at investorer i dag investerer i bæredygtige selskaber for at forbedre afkastet på deres porteføljer. Det interessante er hvorvidt bæredygtige investeringer faktisk giver et bedre afkast sammenlignet med ikke-bæredygtige investeringer. Meget litteratur peger på at

172 Amel-Zadeh, 2018

41%

27%

17%

12% 3%

Motiver for bæredygtige investeringer

Finansielle årsager

Efterspørgsel fra stakeholder/clienter Etisk ansvarlighed

Risikostyring

Andre årsager

64 bæredygtige investeringer givet et bedre afkast end ikke-bæredygtige investeringer, herunder FAJ’s undersøgelse. Vi kan derfor konstatere, at investorer oplever et større afkast på bæredygtige investeringer fremfor ikke-bæredygtige investeringer. Hvorfor der opleves et bedre afkast, vil blive analyseret nærmere i de næste afsnit.

3.1.2.1 Afkastet på bæredygtige investeringer

Et praktisk eksempel på en bæredygtig investering med højere afkast, er Nordeas bæredygtige fond.

Fonden gav i 2019 er afkast på 40 %, dette afkast var 25 % højere, end det generelle globale aktiemarked¹⁷³. Nordea anvender primært en norm-baseret strategi, samt inddragelse af ESG-integration for at udvælge selskaber til deres bæredygtige porteføljer¹⁷⁴.

Storebrand Fondene, som er nordens førende kapitalforvalter indenfor bæredygtige investeringer, oplever fornuftige afkast på deres bæredygtige fonde. Deres Senior Analytiker Phillip Ripman udtaler følgende:

”Det er absolut muligt at kæmpe for klimaet og verdensmålene samtidig med, at man tjener penge. Der er ikke tale om, at man er nødt til at ofre sin profit, hverken som investor eller virksomhed. Det kan siges helt enkelt: De virksomheder, der historisk har tilbudt løsninger på samfundets store udfordringer har

som regel også været særdeles lukrative investeringer” ¹⁷⁵.

Vi kan ud fra overstående konkludere, at bæredygtige investeringer er en god forretning for investorerne, samtidig med man gør en indsats for klimaet. Dette er et eksempel på, at selskaber sagtens kan levere profit, selvom de har fokus på bæredygtighed. Eksemplet kan vi koble direkte til Freemans stakeholder teori, og bekræfter, at selskaber som skaber værdi for alle sine interessenter, vil klare sig bedre på sigt, end dem som alene har fokus på afkast. Dette er et praktisk eksempel på, at selskaber som tilfredsstiller alle sine interessenter, stadig kan profitmaksimere. Det er dermed ikke nødvendigt, udelukkende at fokusere på sine ejere, som Milton Friedman hævdede.

Vi kan ud fra Nordeas resultater, samt Storebrand Fondenes udtalelse konkludere, at investorer i dag oplever et højere afkast på deres bæredygtige investeringer, sammenlignet med det generelle markedsafkast.

173 Søltoft, 2020

174 Nordeainvest.dk

175 Petersen, 2020

65 3.1.2.2 Årsag til højere afkast ved bæredygtige investeringer

Årsagen til at der opleves større afkast, vil blive analyseret i nærværende afsnit.

De høje afkast, skyldes at selskaber som rapporterer om bæredygtighed, tager stilling til væsentlige faktorer som kan have en betydning for de fremtidige indtjeningsmuligheder. Dette skyldes, at

bæredygtige virksomheder forholder sig, til hvordan klimaforandringer, kommer til at påvirke selskabets drift. Dette gør de udfra risici vurderinger både indefra-ud og udefra-ind, som udtrykt i figur 8¹⁷⁶. Ved at de tager stilling til miljømæssige, sociale og governance forhold, giver det investorerne en langt bedre indsigt i virksomheden. Denne indsigt forbedrer investorernes mulighed for at vurdere deres fremtidige indtjeningsmuligheder, i forhold til, hvis man alene kigger på finansielle oplysninger. Ved benyttelse af bæredygtige investeringsstrategier, kan investorer dermed mere præcist forudsige selskabernes fremtidige værdiskabelse. ¹⁷⁷. Vi antager ud fra investorernes høje afkast på bæredygtige investeringer, at selskaber som rapporterer og forholder sig om fremtidige problematikker indenfor bæredygtige faktorer, på sigt vil levere bedre resultater end dem som ikke har fokus på bæredygtighed.

Vi kan derfor konkludere, at der for selskaberne er klare konkurrencemæssige fordele i at rapportere om samfundsansvar, da det på sigt kan føre til bedre økonomiske resultater. Dette er i god

overensstemmelse med stakeholder teorien.

3.1.2.3 Andre motiver for bæredygtige investeringer

Selvom mange investorer investerer i bæredygtige selskaber på baggrund af finansielle årsager, så er der flere der vælger at investere i bæredygtige virksomheder. Dette skyldes øget efterspørgsel fra deres interessenter. Ifølge Figur 11, er de næststørste motivationsfaktorer bag bæredygtige investeringer, interessenter, etisk ansvarlighed og risikostyring. 27 % af investeringerne sker på baggrund af deres interessenter, 17 % gør det på grund af etisk ansvarlighed mens 12 % af investorerne gør det på grund af risikostyring. Eurosif fremhæver de 3 motivationsfaktorer, da de er steget meget de seneste år, og forventer at flere investorer vil vælge bæredygtige investeringer på denne baggrund i fremtiden.

3.1.2.4 Efterspørgsel fra Stakeholders

Vi vil nu undersøge hvorfor, der er en stigende efterspørgsel fra interessenter på bæredygtige

investeringer. En af årsagerne skyldes at der i dag er mere fokus på bæredygtighed. FN’s verdensmål har samtidigt medvirket til at fokus på bæredygtighed er øget. For at verdensmålene kan realiseres er det

176 Teoriafsnit: 2.2.2.2

177 Nordeainvest.dk

66 estimeret, at der sammenlagt skal investeres mellem 30 og 50 billioner kroner frem til 2050¹⁷⁸. Derfor er er det i flere af interessenters interesse at støtte de virksomheder som er bæredygtige, så de dermed sammen kan opnå målene.

Nordea nævner, at de det seneste par år har oplevet stigende interesse fra deres kunder, som ønsker at investere i bæredygtige selskaber¹⁷⁹. Dette er er et konkret eksempel på at investorers interessenter, i dette tilfælde kunder, som efterspørger bæredygtige investeringer. For at kunne tilfredsstille sine interessenters ønsker, vælger mange investorer derfor at investere bæredygtigt.

Det er tydeligt at virksomheder i dag har fokus på verdensmålene i deres ikke-finansielle rapportering.

Flere nævner hvilke verdensmål de har fokus på, og det er en information som investorerne

efterspørger. Dette forklarer, hvorfor der allerede i 2019 var 75% af de største danske virksomheder, som anvendte FN’s verdensmål¹⁸⁰. Et interessante verdensmål er mål nr. 12, som omhandler ansvarligt forbrug og produktion, og er det mest anvendte verdensmål blandt de danske selskaber. Netop dette mål kan kobles direkte til ESG-data, hvor virksomheden blandt andet kan rapportere om CO2 udledning og arbejdsmiljø.

3.1.2.5 Fokus på Risikostyring

Udfra figur 11, kan det konstateres, at investorer vælger bæredygtige investeringer for at øge

risikostyringen i deres investeringer. Det er derfor interessant at kigge på, hvordan de opnår dette ved at benytte bæredygtige investeringer.

En del af forklaringen skal findes ved, at man gennem bæredygtige investeringer, investerer i selskaber som gennem deres ikke-finansielle rapportering har fokus på, hvordan fremtidige faktorer indenfor miljø, sociale og governance vil påvirke selskabet.

Dette giver investorerne en bedre indsigt i hvilke risici de står overfor, og hvilken effekt det har for deres fremtidige forretningsmuligheder. De kan sikre sig, at selskaberne forholder sig til hvordan de vil løse fremtidige klimamæssige udfordringer, som deres forretning står overfor.

Bæredygtige selskaber har mindre risiko for at ende i skandaler indenfor sociale forhold,

eksempelvis underbetalte medarbejdere eller børnearbejde. Investor undgår derfor indirekte at investerer i skandale selskaber, ved at investere bæredygtigt.

178 Petersen, 2020

179 Nordea investmagasin

180 Mogensen, 2020

67 Ved at rapportere om risici sikre virksomheden, at der tages stilling til risici, hvor det er nødvendigt at anskue dette i forhold til virksomheden og dens regnskabsbrugere, som vi kender det fra indefra-ud og udefra-ind perspektivet. På denne måde sikres virksomheden bedst muligt mod fremtidige udfordringer, hvilket gør virksomheden mere fremtidssikker for investor, når det dobbelte perspektiv anvendes, som beskrevet i afsnit 2.2.2.2.

Vi kan derfor konkludere, at investorer, der investerer i selskaber som forholder sig til risici udfra det dobbelte perspektiv, spreder sin risiko for at selskabet bliver påvirket negativt af klimaforandringer i fremtiden.

Et konkret eksempel på fordelene ved risikostyring er skandalesagen om Volkswagen (VW). Efter VW’s diesel skandale¹⁸¹, har der været mange investorer ude at sige, at de inden skandalen ikke valgte at investere i VW, fordi de gennem deres bæredygtighedsanalyser af VW, identificere røde flag¹⁸². Dette er et godt eksempel på hvordan ESG-analyser, fungerer som risikostyring for investorerne.

Et eksempel på et selskab, der benytter CSR-rapportering, som en del af risikostyringen ved rapportering af ikke-finansielle information er DSV. DSV som transportvirksomhed ved at de udleder meget CO2, derfor har de valgt at fokusere på at hvordan de forholder sig, til miljømæssige udfordringer i deres CSR-rapport CSR-rapport¹⁸³. Dermed forholder DSV sig til de miljømæssige udfordringer, som de står overfor, i en branche hvor CO2 udslippet er højt. Dette giver investorer bedre indblik i selskabet, da det sikres, at selskabet har forholdt til risici indenfor området. DSV har derfor et øget fokus på klimarapporteringen, som en del af deres risikostyring.

Omvendt har DSV fået kritik for, kun at tilfredsstille klimainvestorerne, da de som transportvirksomhed ved at de er særligt eksponeret på området. Områder indenfor sociale nøgletal, eksempelvis

arbejdsmiljøet, hos DSV, lå helt i bunden i 2016. Denne store forskel blev blandt kommenteret af Joachim Kattrup, redaktør for Økonomisk Ugebrev ESG:

”Den store ubalance kan på den ene side betyde en reel erkendelse af klimaansvaret og deraf følgende topprioritering. På den anden side kan det også betyde, at man af taktiske grunde vælger at leve op til de

uformelle CSR-krav for at værne sig mod kritik”¹⁸⁴

181 Jacobs, 2019

182 Mooney, 2016

183 Kattrup, 2016

184 Ibid.

68 Ubalancen i risikostyringen mellem E’et og S’et i ESG, resulterede i en skandalesag, hvor DSV blev kædet sammen med social dumping i 2018, hvor 200 filippinske chauffører var indkvarteret i en lejr ved vognmanden Kurt Beiers afdeling i Padborg¹⁸⁵. Efterfølgende har DSV afbrudt samarbejdet med Kurt Beier, og fokuseret mere på sociale tiltag, hvilket kan ses i forskellen på CSR-rapporten for 2018 i forhold til CSR-rapporten fra 2017. DSV henviser i CSR-rapporten fra 2018 til en ny diversitetspolitik¹⁸⁶, den kan tolkes som en måde at forbedre den sociale ansvarlighed i DSV, og derved indirekte sikre en bedre risikostyring.