3. Analyse 62
3.2 Analyse af udfordringer ved CSR-rapportering
3.2.5 Interessenterne og CSR-dekobling
Vi har nu redegjort for hvorfor der sker en dekobling i virksomhederne, og hvordan virksomhederne kan forebygge dette. Nærværende afsnit vil kigge nærmere på hvordan interessenter, her især investor, oplever denne udfordring. Omdrejningspunktet for afsnittet er derfor den tidligere beskrevet
”informationskløft” som forårsages af CSR-dekoblingen og beskrevet på følgende vis af Sauerwald & Su:
”The gap between how firms communicate about CSR and what firms do in terms of CSR”238
Informationskløften og den asymmetriske information mellem virksomheden og dens interessenter skal derfor forebygges eller begrænses. Derved formindskes informationsrisikoen for investor mellem agent og principal.
Figur 17: Investorers syn på mængden af greenwashing, i bæredygtige investeringer.
Kilde: KPMG: Sustainable investing: Fast-forwarding its evolution, februar 2020
238 Sauerwald, 2019
91 Foregående analyseafsnit, om investormotiver beskrev risikostyring, som en faktor der motiverede investorer, til at investere bæredygtigt. Hvorfor vi mener, at reduktionen af informationsrisikoen, og tilhørende kendetegn som gennemsigtighed samt tillid, er kerneområder for investor.
En måde at reducere denne informationsrisiko er ved hjælp af formidlende tredjepart som omtalt tidligere239. Tredjeparternes opgave er, at sikre en høj validitet, gennemsigtighed og tillid til virksomhederne, så investor trygt kan investere sin kapital.
Netop de formidlende tredjeparter, som revisionsfirmaer og finansanalytiker udarbejder derfor undersøgelser og vejledninger indenfor dette område. Vejledningerne hjælper investor til at opnå en bedre forståelse og indsigt i den terminologi-jungle som ESG-markedet er240.
Et eksempel på en aktuel undersøgelse er forskningsrapporten ”Sustainable investing: Fast-forwarding its evolution” udarbejdet af KPMG, AIMA & CAIA og repræsenterer derfor både revisionsfirmaer og finansanalytiker.
Rapporten understøtter foregående afsnit om at greenwashing er et udbredt fænomen ved CSR-rapportering. Den konstaterer at 41% af de adspurgte investorer, har oplevet greenwashing i et signifikant omfang jævnfør figur 17 ovenfor. Til det samme spørgsmål svarer 48% at ”de ikke er sikre”, 11% ”i noget omfang” og tankevækkende nok har 0% oplevet en minimal mængde greenwashing.
Vi kan derfor konstatere, at greenwashing i høj grad er et udbredt fænomen i investorbranchen.
I vores interview adspurgte vi Birgitte Mogensen, om hendes syn på greenwashing, med udgangspunkt i investorers udfordringer udtrykt i figur 17:
”Det er rigtigt, der er en udfordring der, og det skyldes at den her form for rapportering ikke er så moden. Man bør måske i stedet ændre reguleringen indenfor området så man tvinger virksomheder til at
beskrive deres risici indenfor området. §99a er meget bred og der bør ske en stramning af hvad man skal rapportere om.”241
Der er på trods af flere års erfaring med rapportering om samfundsansvar stadig udfordringer, hvilket blandt andet skyldes en manglende ”modenhed” af rapporteringen. Derfor er der behov for handlinger indenfor reguleringen i forhold til §99a’s bredde, hvis man vil nedbringe mængden af greenwashing i CSR-rapportering.
239 Teoriafsnit: 2.4.3 Asymmetrisk information
240 Nielsen, 2019
241 Interview Birgitte Mogensen
92 Tilstedeværelsen af greenwashing, er med til at skabe en negativ adfærd, hvor investorer undgår at investere bæredygtigt, som konsekvens af frygten for greenwash. Eurosif har undersøgt de faktorer der afskrækker investorer fra at investere i bæredygtige strategier, hvilket kan ses i nedenstående figur 18.
24% af de adspurgte investorer, og dermed den størst afskrækkende faktor, er bekymringen for
greenwashing, og derfor årsag til at nye investorer ikke påbegynder bæredygtige investeringsstrategier.
Figur 18: Afskrækkende faktorer til bæredygtige strategier
Kilde: Eurosif 2018
Figuren er som udgangspunkt et udtryk for at mistillid og bekymringen for greenwashing er et stort problem for investor, hvilket analyseafsnit 3.1 ligeledes fastslog. Asymmetriske information og
tilhørende informationsrisiko, samt ugunstig udvælgelse tages alvorligt. Til at reducere mistilliden, kan ESG nøgletalsoversigten anvendes, da det centrale formål for publikationen er at skabe tillid til ESG-data242.
Genan-Sagen:
Et dansk eksempel på en bæredygtig investering, som har givet bagslag for investor, grundet dekobling, er Genan-sagen. Årsagen til at Genan-sagen er medtaget, er udelukkende for at kigge på investors risici ved bæredygtige investeringer, og ikke besvigelsesaspektet i sagen. Investeringen i Genan, kostede investorer dyrt, især Pensionsfonden PKA som var storaktionær, efter de i 2007 købte sig ind i virksomheden for 900 mio.kr. Genan blev i årevis fremhævet som en grønvækstsucces, der tjente millioner på at omdanne brugte bildæk til gummigranulat.
242 FSR, ”ESG-Hoved- og Nøgletal i årsrapporten”, 2019
93 Hvorfor investeringen fremstod som en succes for PKA, hvis bæredygtige investering ”klingede helt rigtigt”.
Realiteten var dog end anden, da virksomhed blev afsløret i at foretage kreativ bogføring og oppustede regnskaber, hvilket i 2014 resulterede i at stifter og ejer af Genan blev sparket ud af virksomheden.
Skandalen har resulteret i et milliardtab for storaktionæren PKA. Genan-sagen er eksempel på dekobling og overmodig ledelse. Sagen kan medvirke til at virke afskrækkende på investorer, som påtænker at benytte proactive engagement strategier, og investerer i en virksomhed fordi det har en
grøn/bæredygtig association. Derfor har den oprindelige investeringsmotivation givet bagslag for PKA og er, 4 år efter afsløringen, forberedt på at trække sig ud af Genan investeringen, hvilket begrundes således:
”Det er en investering, som vi havde meget store forventninger til. Det underliggende formål om at genbruge råmaterialer i en cirkulær økonomi klinger jo rigtigt, men sagerne om regnskabsmanipulation
og penge, der er forsvundet, har skadet vores omdømme”243, siger Michael Nellemann Pedersen, PKA’s Investeringsdirektør.
PKA har derfor grundet den negative association med sagen, opnået det modsatte resultat, af deres oprindelige motivation, som var at investere bæredygtigt. Årsagen til at PKA vil trække sig ud af Genan investeringen, kan forklares udfra PKA’s hensyn til egne interessenters, jævnfør analyseafsnit 3.1.2.4.
Genan eksemplet, illustrerer det dobbeltæggede sværd og dermed risiko, som forelægger når man vælger at investere bæredygtigt.
Den gode historie bliver vekslet til en historie om dekobling og greenwashing. Sådanne eksempler er sandsynligvis med til at forklare, hvorfor greenwashing er den største afskrækningsfaktor for potentielt nye investorer indenfor bæredygtighed.
For at Genan kan komme tilbage på sporet og genvinde investorernes tillid, bør man derfor øge fokus på corporate governance mekanismer, for at reetablere legitimitet og troværdigheden blandt
interessenterne.