3. Analyse 62
3.5 Delkonklusion analyse
Igennem analyseafsnittet er vi kommet frem til følgende delkonklusion.
Motivationsgrundlaget for bæredygtige investorer, er i høj grad bundet op på forventninger til faktorer, som fremtidigt økonomisk afkast og risikostyring. Begge faktorer er faktisk begrundet af videnskabelige artikler, hvorfor der ikke blot er tale om “politisk korrekt” marketing. Udfordringerne ved
investeringsstrategier opstår, ved inddragelse af kvantitative data i screeningskriterier, hvorfor der opleves manglende sammenlignelighed og kvalitet af ESG-data. Dette er problematisk, da den mest voksende og værdiskabende strategi, ESG-integration, er afhængige af høj kvalitetsdata og
sammenlignelighed.
Årsagen bag udfordringer som dekobling, skyldes manglende krav til substantiel information i CSR-rapporten, som kan skabe troværdighed til virksomhedens CSR-kommunikation. Derfor skabes der en dekobling, i form af greenwashing, hvilket afleder en asymmetrisk information mellem principal og agent. Fejlinvesteringer i form af ugunstig udvælgelse, kan derfor forekomme. Risici for ugunstig
udvælgelse, kan derfor afskrække investorer fra at investere bæredygtigt, hvorfor udfordringerne har en negativ betydning for regnskabsbruger. Med udfordringen for øje, skabes der derfor incitament for virksomheden, til at forebygge dekobling, ved at fremstå så troværdig og gennemsigtig som muligt.
Dette gøres ved legitimitetssignalering og normativ isomorfisme. Dermed forebygges dekobling og asymmetrisk information, hvorfor investorer opnår tillid til virksomheden.
Virksomheder der fanges i dekobling, fremstår omvendt med svækket legitimitet i form af tvangsmæssig isomorfisme, og med et øget behov for corporate governance mekanismer til at sikre, samt forebygge yderligere dekobling.
Danske virksomheders CSR-rapportering understreger manglen på sammenlignelighed, hvor kun 15%
sammenlignede nøgletal med branchens performance. Grundlæggende forudsætninger og anvendt regnskabspraksis var ligeledes kun udarbejdet af 33%, hvilket forklarer den manglende kvalitet af kvantitative data. Skævvridning i forhold til negativ og positiv omtale, skaber mistillid til virksomheden, og mistanke om greenwashing.
Derved berøres udfordringerne fra arbejdsspørgsmål 6 og 7, og kan til dels forklares udfra manglende anvendelse af standardiserede nøgletal og manglende væsentlighedsvurdering. Dette forårsager den manglende gennemsigtighed og sammenlignelighed, som er kilde til udfordringerne ved
CSR-rapportering.
116 Til at opnå en større gennemsigtighed og sammenlignelighed, er regulering blevet diskuteret som en løsning til at begrænse udfordringerne ved CSR-rapportering. Sammenlignelighed og tilhørende standardisering af kvantitative data, er et gennemgående problem og sammenkædet med
udfordringerne ved CSR-rapportering. Derfor var det oplagt at løse udfordringen, ved at foreslå indførsel af ESG-publikationen i årsrapporten, og derved sikre kvantitative data i virksomhedens
kommunikation. Til at understøtte regnskabsaflæggerens forståelse af, hvad der skal medtages af CSR-kommunikation, var anvendelse af det dobbelte perspektiv for væsentlighedsvurdering ligeledes oplagt.
Perspektivet understøtter således udarbejdelsen af væsentlighedsvurdering, ved at tage hensyn til både finansielle som ikke finansielle elementer. Dermed forventer vi en øget gennemsigtighed,
sammenlignelighed og øget forståelse for både regnskabsaflægger, samt regnskabsbruger i den fremtidige CSR-rapportering.
117
4. Konklusion
Formålet med afhandlingen har været at undersøge, hvorfor der opstår udfordringer ved rapportering om samfundsansvar, og tilsvarende hvilken betydning dette har for regnskabsaflægger og
regnskabsbruger.
Overordnet for afhandlingen, har en af de store udfordringer været manglende standardisering af CSR-rapporteringen. Denne manglende standardisering genkendes, når vi kigger på begreberne indenfor samfundsansvar, som tillige er mange, selvom de i sidste ende beskriver det samme. Derfor fremstår området mere komplekst end det i realiteten er, dette bærer vores teoriafsnit ligeledes præg af.
Vi har i den teoretiske del af afhandlingen redegjort for begreberne indenfor samfundsansvar, med udgangspunkt i den teoretiske begyndelse for CSR.
For at opnå en forståelse af gældende lovgivning og begreber indenfor samfundsansvar, blev der redegjort for udviklingen af CSR i EU og Danmark, og hvordan dette nu er videreudviklet til begrebet ESG. For at forstå investors synsvinkel, blev begrebet bæredygtige investeringer defineret, som sammen med CSR-begrebet har været med til at forme ESG-begrebet for både regnskabsbruger og
regnskabsaflægger. På baggrund af denne udvikling, står vi idag med en dansk standardiseret ESG-nøgletalsoversigt. Vores interview med hoved-initiativtageren bag publikationen, Birgitte Mogensen, har derfor skabt en stor del af rammen for denne afhandling. Vi har igennem interviewet opnået en bedre forståelse af, hvorfor ESG-publikationen er så vigtig set i forhold til rapportering af samfundsansvar.
Den gældende udgave af årsregnskabsloven §99a, er tilpasset på baggrund EU-direktivet, hvorfor de begge danner den lovgivningsmæssige ramme for afhandlingen. Uklarheder og manglende forståelse i
§99a, krævede omskrivning af loven, men området fremstår stadig komplekst. Årsagerne til
kompleksiteten, skyldes forvirring omkring følg-eller-forklar princippet, samt vurdering af væsentlighed i forhold til CSR-oplysninger. For at opnå en øget forståelse på området, benyttes i afhandlingen, EU-kommissionens koncept om dobbelt perspektiv for væsentlighed.
Da fokus ligger på investor, når der arbejdes med regnskabsbruger i afhandlingen, var det relevant at kigge på hvilke investeringsstrategier der anvendes i forhold til samfundsansvar.
Investeringsstrategierne, giver et indblik i, hvilke elementer og udfordringer der findes i CSR-rapporteringen, som har betydning for investor.
Udfordringerne der kan opstå ved CSR-rapportering, er blevet redegjort udfra organisationsteoretiske perspektiver, som stakeholder- og nyinstitutionelle teori, omhandlende legitimitetssignalering,
118 isomorfisme og dekobling. Til at analysere konsekvensen af dekobling, blev begreber som greenwashing og asymmetrisk information defineret.
Ovenstående begreber, besvarer således de 4 arbejdsspørgsmål for teoriafsnittet, og danner rammen for afhandlingen.
Vi har i analysen undersøgt hvorfor der investeres i bæredygtige virksomheder, hvilket primært skyldes forbedret fremtidigt økonomisk afkast. Sekundære årsager til at investere bæredygtigt indebar mere fokus på interessenter og risikostyring. Vi kan udfra den del af analysen konkludere, at bæredygtige virksomheder giver et bedre afkast. Historisk set, har negative screeningsstrategier været mest anvendt, men udviklingen peger mod positive screening, da der her sker en større værdiskabelse for både
virksomheden og dens interessenter. Værdiskabelsen er baseret på anvendelsen af data fra CSR-rapporten, hvorfor udfordringerne ved bæredygtige investeringer opstår ved misinformation eller manglende data i CSR-rapporteringen.
Misinformation og manglende data, skyldes udfordringer skabt på baggrund af manglende sammenlignelighed, dekobling og greenwashing.
Årsagerne til udfordringerne, kan forklares udfra den nyinstitutionelle teori, herunder dekobling og isomorfisme. Dekobling forekommer på baggrund af den uklare regulering på området og manglende substans, i form af kvantitative data, i CSR-rapporten. Dette resulterer i skævvredet CSR-kommunikation i form af greenwashing og deraf afledte asymmetrisk information.
Vi kan konstatere, at betydningen for regnskabsbruger, kan være fejlinvesteringer og dermed ugunstig udvælgelse på baggrund af asymmetrisk information. Dette skaber en manglende tillid til
CSR-orienterede virksomheder, hvilket afskrækker investorer i at foretage bæredygtige investering. Hvorfor det er vigtigt at opnå legitimitet ved hjælp af normativ isomorfisme, som kan genskabe tilliden hos interessenterne. Udfordringen ved rapportering om samfundsansvar, har derfor betydning for både regnskabsaflægger som regnskabsbruger. Hvor regnskabsbruger oplever fejlinvesteringer og ugunstig udvælgelse, oplever regnskabsaflægger mistillid fra investorerne.
Virksomheder kan selv forebygge udfordringer, som dekobling, ved at være mere proaktive i deres tilgang til rapportering om samfundsansvar. Vi mener derfor, at anvendelse af ESG-rapportering, vil øge fokus på corporate governance og transparens, som dermed begrænser udfordringerne ved
rapportering af samfundsansvar for virksomhederne. Øget fokus på corporate governance området, som
119 konsekvens af flere ESG-nøgletal, vil ligeledes reducere incitamentet for dekobling på baggrund af overmodig ledelse.
Desværre er det ikke alle danske virksomheder, som forebygger udfordringerne, med normative tiltag og derved forbedre gennemsigtigheden med god rapporteringsskik og anvendelse af ESG-nøgletal. Vi kan konstatere, at danske virksomheder havde svært ved at forholde sig til væsentlighedsvurdering og anvendt regnskabspraksis, hvilket danner de grundlæggende forudsætninger for god
rapporteringsskik. De manglende rammer forklarer derfor dekobling og greenwashing i den danske CSR-rapportering, hvorfor der opstår asymmetrisk information. Virksomhederne mister troværdigheden med CSR-rapportering af dårlig kvalitet og sammenlignelighed, hvilket skyldes manglende gennemsigtighed og tilbageholdelse af negative fremfor positive oplysninger. Vi anbefaler derfor et øget fokus på udligning af negative og positive oplysninger, hvilket vil skabe en forbedret gennemsigtighed og troværdighed for regnskabsaflægger. Vi mener, at virksomheder bør være mere opmærksomme på de positive følgeeffekter, som kan opnås ved uvildige tredjemandserklæringer. Dette vil både begrænse risiko for dekobling, samt have en positiv betydning i form af øget værdiskabelsen af CSR-information i forhold til virksomhedens værdi.
For at imødekomme de identificerede udfordringer ved CSR-rapportering, er vi kommet med vores bud på reguleringstiltag, som løsning til udfordringerne. Udfordringerne i reguleringen er blevet diskuteret med udgangspunkt i interviewet af Birgitte Mogensen. Løsningen er udarbejdet på baggrund af denne diskussion, hvorfor vi mener, at der bør indføres krav til danske regulering, om anvendelse, af det dobbelte perspektiv for væsentlighedsvurdering af CSR-information. Dette vil understøtte vores andet tiltag, som kræver inddragelse af standardiserede kvantitative ESG-data i hoved-og nøgletalsoversigten i årsrapporten, på baggrund af den danske ESG-publikation.
Formålet med løsningen er at begrænse udfordringer ved rapportering om samfundsansvar, for regnskabsaflægger og regnskabsbruger. Løsningen har til hensigt at begrænse effekten, af de udfordringer som opstår ved rapportering om samfundsansvar, jævnfør afhandlingens problemformulering.
Løsningen vil have en positiv effekt på danske virksomheders CSR-rapportering. Der vil blive skabt mere kvalitet, gennemsigtighed og sammenlignelighed på området til gavn for regnskabsbruger og indirekte regnskabsaflægger. Vi mener derfor, at regnskabsaflægger samt regnskabsbruger vil gavne af de konkrete løsningsforslag, da man ved indførelsen af ESG-nøgletal i årsrapporten, skaber et mere troværdigt billede af virksomhedernes arbejde med samfundsansvar.
120 Samlet set, kan det derfor konkluderes, at udfordringer sker på baggrund af nuværende uklar regulering i dansk lovgivning. Dette resulterer, at investorer afskrækkes fra bæredygtige investeringer, og skaber mindre tillid til virksomhederne. Konsekvensen af de konkrete løsningsforslag, vil være en begrænsning af de udfordringer, som opstår ved rapportering om samfundsansvar, for både regnskabsaflægger og regnskabsbruger.
5. Perspektivering
Vi vil i denne perspektivering komme med vores bud på, hvordan CSR-rapportering ser ud indenfor den kommende fremtid.
Som det fremgår i afhandlingen, er det EU-kommissionen der er drivkraften bag nye initiativer indenfor CSR-rapportering. Derfor kommer EU-kommissionens strategi, “Sustainable Finance”, til at spille en stor rolle for fremtidens CSR-rapportering. Initiativet indebærer det langsigtede bæredygtighedsmål “Green Deal”, der har til formål at gøre Europa klimaneutralt i 2050268.
Fokusområderne for strategien er mange af de samme områder, som beskrevet i afhandlingen.
Efterspørgslen på CSR-relateret information, har de sidste 30 år været stigende, hvilket vi derfor forventer vil fortsætte fremadrettet, hvorfor fokus kun vil øges. Udviklingen indenfor CSR-rapportering vil derfor fortsat have behov for høj sammenlignelighed og pålidelighed, hvilket skal vurderes udfra analyser og benchmarking. Dette vil på sigt resultere i at ikke-finansielle nøgletal vil få lige så stor økonomisk betydning for investoren, som de finansielle nøgletal.
Derfor vil kvantitative ikke-finansielle oplysninger fylde langt mere i fremtiden, hvilke vil blive forstærket af den digitale udvikling, som uden tvivl vil revolutionere og skabe forandring for den fremtidige CSR-rapportering.
Den teknologiske udvikling har historisk skabt forandring, og dette vil ligeledes ske i fremtiden. Et eksempel som allerede findes, er blockchain-teknologi, der forventes at være langt mere udbredt indenfor 5-10 år. Blockchain-teknologi vil bidrage til en hyppigere frekvens indenfor CSR-rapportering, ved hjælp af såkaldt realtidsrapportering. Dermed bliver CSR-rapportering langt mere dynamisk og kvantitativ, hvilket vil dermed løse mange af de udfordringer som regnskabsbrugerne i dag og i fremtiden vil stå overfor.
268 Jørgensen, 2020
121
Litteraturliste
Bøger:
Andersen, I. (2004). Valg der skaber viden, 5 udgave., Samfunds litteratur.
Freeman R.E. (1984). Strategic Management: A Stakeholder Approach, Boston, Pitman.
Kruuse, E. (2007). Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag, 6. udgave., Dansk Psykologi forlag.
Johansen, T.R., Lunden, M., Harloff-Helleberg, M. og Davidsen,C. (2016). Danske perspektiver på revisorer og revision, 2. udgave, Karnov Group.
Voxted, S. (2006). Valg der skaber viden - Om samfundsvidenskabelige metode, 1. udgave, Gyldendal.
Voxted, S. (2013). Forandring af organisationer.1. udgave, Hans Reitzels Forlag.
Videnskabelige artikler:
Amel-Zadeh, A., & Serafeim, G. (2018). Why and How Investors Use ESG Information: Evidence from a Global Survey. Financial Analysts Journal, 74(3), 87–103.
Avetisyan, E.; Hockerts, K. (2017). The consolidation of the ESG rating industry as an enactment of institutional retrogression. Bus. Strateg. Environ. p 26, 316–330.
Bernow, Sara; Klempner, Bryce; and Magnin C. (2017). From ‘why’ to ‘why not’: Sustainable investing as the new normal. McKinsey Co.
Bowen, H. (1953). Social Responsibilities of the Businessman, Harper, New York, NY.
BRETCU, A., & BOSÂNCEANU, A. (2017). “Organisations, between Social Responsibility and
Greenwashing”. Analele Universitatii “Eftimie Murgu” Resita. Fascicola II. Studii Economice, 34–42.
Carroll, A. B. (1991). The Pyramid of Corporate Social Responsibility: Toward the Moral Management of Organizational Stakeholders. Business Horizons, 34(4), 39–48.
Carroll, A. B. (1999). Corporate Social Responsibility. Business & Society, 38(3), 268
122 Carroll, A.B. (2008). ‘‘A history of corporate social responsibility: concepts and practices’’, in Crane, A.
McWilliams, A., Matten, M., Moon, J. and Siegel, D. (Eds), The Oxford Handbook of Corporate SocialResponsibility, Oxford University Press, Oxford, pp. 19-46.
Carroll, A. B., & Shabana, K. M. (2010). The Business Case for Corporate Social Responsibility: A Review of Concepts, Research and Practice. International Journal of Management Reviews, 12(1), 85–105.
Cohen, J., Holder-Webb, L., Nath, L., & Wood, D. (2011). Retail Investors’ Perceptions of the Decision-Usefulness of Economic Performance, Governance, and Corporate Social Responsibility Disclosures.
Behavioral Research in Accounting, 23(1), 109–129.
CRILLY, D., ZOLLO, M., & HANSEN, M. T. (2012). Faking It or Muddling Through? Understanding
Decoupling in Response to Stakeholder Pressures. Academy of Management Journal, 55(6), 1429–1448.
Cui, J.,Jo ,H. & Na,H. (2016). ” Does Corporate Social Responsibility Affect Information Asymmetry?” J Bus Ethics (2018) 148:549–572.
Vries G, Terwel BW, Ellemers N, Daamen DD. (2013). “Sustainability or profitability? How communicated motives for environmental policy affect public perceptions of corporate greenwashing”. Corporate Social Responsibility and Environmental Management (first published online).
DiMaggio, P. J., & Powell, W. W. (1983). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American Sociological Review, 48(2), 147–160.
Dnes, A. W. (2005). Managerial & Decision Economics. Oct/Nov2005, Vol. 26 Issue 7, p421-429. 9p Escrig-Olmedo, E , Fernández-Izquierdo, M.A.; Rivera-Lirio, J.M., Ferrero-Ferrero, I., Muñoz-Torres, M.J.(2019) Rating the Raters: Evaluating how ESG Rating Agencies Integrate Sustainability Principles , Sustainability journal, february 2019,11,915
Fehre, K., & Weber, F. (2016). Challenging corporate commitment to CSR. Management Research Review, 39(11), 1410–1430.
Friedman M. 1970. The Social Responsibility of Business Is to Increase Its Profits. Corp Ethics Corp Gov.
Galbreath J. (2013). ESG in focus: the Australian evidence. Journal of Business Ethics 118(3): 529–541.
123 Graves, S. B., & Waddock, S. A. (1994). Institutional owners and corporate social performance. Academy of Management Journal, 37(4), 1034
Greer,J. & Bruno,K. (1996). ”Greenwash: The reality behind corporate environmentalism.”New York:
Apex Press
Healy,P.M. & Palepu,K.G. (2001). “Information asymmetry Corporate disclosure, Journal of Accounting and Economics 31 405–440
Jensen, M., Meckling, W. (1976). Theory of the firm: managerial behavior, agency costs and ownership structure. Journal of Financial Economics 3, 305–360.
Khan, M., G. Serafeim, and A. Yoon. (2016). “Corporate Sustainability: First Evidence on Materiality.”
Accounting Review 91 (6): 1697–724.
Kim,E. & Lyon, T.P. (2015) Greenwash vs. Brownwash: Exaggeration and Undue Modesty in Corporate Sustainability Disclosure. Organization Science 26(3):705-723.
Lee & Maxfield. (2015). “Doing well by reporting good: Reporting Corporate Responsiblility and Corporate Performance”, Business and Society Review 120:4 577-606
Lee,Cruz & Shankar. (2018). ”Corporate Social responsibility(CSR) Issues in Supply Chain Competition:
Should Greenwahsing be Regulated?” , Decision Sciences Volume 49 Number 6.
Lember, U. (2005). Corporate Social Responsibility and Socially Responsible Investments According to the Perceptions of Estonian Institutional Investors. EBS Review, 20, 88–98.
LI, J., & TANG, Y. (2010). Ceo Hubris and Firm Risk Taking in China: The Moderating Role of Managerial Discretion. Academy of Management Journal, 53(1), 45–68.
Meyer, J. W., & Rowan, B. (1977). Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony. American Journal of Sociology, 83(2), 340–363
Moura-Leite,R.C & Padgett,R.C.(2011) “Historical background of corporate social responsibility”. Social responsibility journal, Vol. 7 NO.4 2011,pp.528-539.
Porter, M. E. (1979). How competitive forces shape strategy. Harvard Business Review, 57(2), 137–145.
124 Porter, M. E., & Kramer, M. R. (2006). Strategy & Society: The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility. Harvard Business Review, 84(12), 78–92.
Renneboog, L., Ter Horst, J., & Zhang, C. (2008). Socially Responsible Investments: Institutional Aspects, Performance, and Investor Behavior. Journal of Banking and Finance, 32(9), 1723–1742
Rivoli, P. (2003). Making a difference or making a statement? Finance research and socially responsible investmet. Business Ethics Quarterly, 13, 271-287.
Sauerwald, S., & Su, W. (2019). CEO overconfidence and CSR decoupling. Corporate Governance: An International Review, 27(4), 283–300.
Schepers, D. H., & Sethi, S. P. (2003). Do socially responsible funds actually deliver what they promise?
Bridging the gap between the promise and performance of socially responsible funds. Business and Society Review, 108(1), 11-32.
Strand, R., Freeman, R., & Hockerts, K. (2015). Corporate Social Responsibility and Sustainability in Scandinavia: An Overview. Journal of Business Ethics, 127(1), 1–15.
Suchman, M. C. (1995). Managing Legitimacy: Strategic and Institutional Approaches. Academy of Management Review, 20(3), 571–610
Tang, Y., Qian, C., Chen, G., & Shen, R. (2015). How CEO hubris affects corporate social (ir)responsibility.
Strategic Management Journal (John Wiley & Sons, Inc. ), 36(9), 1338–1357.
Torelli R, Balluchi F, Lazzini A. (2020). “Greenwashing and environmental communication: Effects on stakeholders' perceptions”. Bus Strat Env. 2020;29: 407–421.
Vashchenko, M. (2017). An external perspective on CSR: What matters and what does not? Business Ethics: A European Review, 26(4), 396–412.
Velez-Castrillon, S. (2014). Socially Responsible Investment Rating Standards: Who Rates the Raters?
Journal of International Business Disciplines, 9(2), 1–18.
Vos J. (2009). ” Actions speak louder than words: Greenwashing in corporate America” Notre Dame Journal of Law, Ethics & Public Policy 23: 673–697.
125
Artikler:
Arzrouni. (2014). ”OW Bunker kalder på CSR oprydning”, Børsen.
Christensen,J. (1996). ”Grønne Regnskaber”, Revisorbladet, RB.1.1996.28
Damgaard, J.O & Jepsen, C. (2014). ”Revisor 2020”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.11.2014.4
Fredriksen, J. & Dyhr, V. (1997). ”Sociale regnskaber”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.10.1997.7
Frederiksen,J. & Jespersen,C. (1995). ”Miljøoplysninger i årsregnskaber En redegørelse for lovgivning, god regnskabsskik og udvikling af praksis”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.3.1995.23
Gath, P. & Jepsen, C. (2020). “Leder – Regnskaberne vil fremover indeholde flere nøgletal for klima, miljø og andre ikke-finansielle forhold”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.3.2020.4
Jacobs, Lawrence. (2019). “The Volkswagen Diesel Emissions Scandal and accountability”, CPA Journal
Jepsen & Petersen. (2020). “De Største danske virksomheder rapporterer uensartet om klimadata”, FSR.
Johansen, T.R. (2006).”Corporate governance og revisor -konsekvenser af aktuelle corporate governance indsatser”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.1.2006.8
Johnsen. (2015). ”OW Bunker solgt til vild overpris” Jyllands-Posten.
Jørgensen, O.S. (2019) ”Ændringer i årsregnskabsloven – med fokus på regler for mellemstore og store virksomheder” , Revision og regnskabsvæsen, RR.2.2019.36
Larsen. (2016). ”Giver bæredygtighedsanalyser værdi i forvaltning af aktiver?”, Finans/Invest 6.udg 2016.
Mogensen, B. & Christiansen, A.M. (2009) “CSR-rapportering: Best practice I lyset af de nye regler for rapportering om samfundsansvar”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.5.2009.68
Mogensen,B & Risgaard,P. (2020) ”Guidance til pålidelige ESG-nøgletal i årsrapporten”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.4.2020.16
Mooney, A. (2020). “Investment lessons to learn from VW Scandal”, Financial Times.
Nielsen, J.H., Banghøj,J. & Johansen,T.R (2007). ”Følg eller forklar -redegørelser – dansk praksis og investor holdninger”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.12.2007.34
126 Petersen, C., Y. (2020) ”Initiativ kaster lys over miljø- og klimapåvirkning”, FSR Signatur nr.1, 11.marts 2020.
Petersen, F. (2020).”Denne grønne investeringsfond har outperformet sit indeks”, Børsen
Pontoppidan,C.A. & Haarman,N.K.(2020). “Sustainable Development Goals (SDGs) I den eksterne rapportering – med fokus på Danske banker”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.1.2020.58 januar Pontoppidan,C.A. & Haarman,N.K.(2020). ”ESG I den eksterne rapportering: Et komplekst landskab af standarder og ratingbureauer”, Finans/Invest 02, april 2020
Schons, L., & Steinmeier, M. (2016). Walk the Talk? How Symbolic and Substantive CSR Actions Affect Firm Performance Depending on Stakeholder Proximity. Corporate Social Responsibility & Environmental Management, 23(6), 358–372.
Skjoldborg. (2019) “Business casen for CSR er mere mangfoldig og mere krævende end tidligere ” CSR Quartely, NR.03 September
Søltoft, J. (2020). Bæredygtig fond hos Nordea gav 40 pct: “Vores ESG-team taler med forvalter om hver eneste aktier” Børsen.
Van Liempd, D., Warming-Rasmussen, B., Arlbjørn, J.S., Stegmann-Mikkelsen, O. (2009).
”Vidensudfordringer ved CSR-rapportering og -auditering – et marked for revisorer?”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.05.2009.44
Van Liempd, D. & Paagaard, T. (2015). ”§99a – Redegørelse for Samfundsansvar: Rapportering af forretningsmodellen”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.10.2015.22
Vestergård. (2014). ”Dækkongens fald”, Berlingske.
Øvlisen, M. (2010) ”Regeringens Råd for Samfundsansvar”, Revision og Regnskabsvæsen, RR.9.2010.64
Artikler (hjemmesider)
Bertelsen, 2019, ”Pensionskasse klar til at sælge stormombruste Genan”: https://fyens.dk/artikel/mens-bedragerisag-er-for-retten-pensionskasse-klar-til-at-s%C3%A6lge-stormombruste-genan-2019-1-13(8)
Csr.dk, 30-10-19, ” Ny guide ”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten”: https://csr.dk/ny-guide-”esg-hoved-og-nøgletal-i-årsrapporten”-hædret-af-fn
127 CSR-advisors.dk,03-12-2019, “Der var engang en CSR-rapport”: https://csr-advisors.dk/der-var-engang-en-csr-rapport/
Em.dk, 2019. ”Erhvervsministeren vil styrke virksomhedernes
CSR- rapportering”https://em.dk/nyhedsarkiv/2019/oktober/erhvervsministeren-vil-styrke-virksomhedernes-csr-rapportering/
FSR.dk “Nasdaq lancerer global ESG-rapporteringsguide“ 04-06-2019
https://m.fsr.dk/Faglige_informationer/CSR/Faglige%20notater%20og%20artikler/Nasdaq%20lancerer%
20global%20ESG-rapporteringsguide
Grønnemann, 2019. ”Novo Nordisk indtager dukseplads på rangliste om studiedata”:
https://medwatch.dk/samfund/article11513339.ece
Hansen. (2014). ”Novo Nordisk satser på nyt benchmark for sustainability”:
https://sustainreport.dk/nyheder/page/28/.
Jepsen, C., 2020, ”De største danske virksomheder rapportere uensartet om klimadata”:
https://www.fsr.dk/de-stoerste-danske-virksomheder-rapporterer-uensartet-om-klimadata Fsr.dk,21.01.2020
Jørgensen, J. (2019) ” Ændringer til årsregnskabslovens §§ 99a og 99b samt implementeringen af § 107d vedtaget i Folketinget”: https://www.fsr.dk/aendringer-til-aarsregnskabslovens-99a-og-99b-samt-implementeringen-af-107d-vedtaget-i-folketinget ,FSR.dk, 21.01.2019
Jørgensen, J. (2020) ”EU-kommissionen udsender høring om fornyet strategi for Sustainable Finance”, https://www.fsr.dk/eu-kommissionen-udsender-hoering-om-fornyet-strategi-for-sustainable-finance , FSR.dk 04-05-2020
Kattrup, K. (2016). DSV dårlige undskyldninger for stigende co2 emissioner, erhvervsfilosofi.dk , http://erhvervsfilosofi.dk/2016/06/dsvs-daarlige-undskyldninger-stigende-co2/
Kipp, 2014 ”Det kan vi lære af OW Bunkers CSR-politik: https://csr.dk/ow-bunkers-csr-politik-fordrer-fast-csr-standard
Nielsen, 2019 “Markedet for ansvarlige investering er en jungle for virksomheder og investorer”.
https://finans.dk/privatokonomi/ECE11206507/markedet-for-ansvarlige-investeringer-er-en-jungle-for-virksomheder-og-investorer/?ctxref=ext marts 2019
128 Rønneberg, 2019. ” Advokat for OW Bunker-aktionærer forventer først afgørelse i 2027”:
https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Sager/article11785295.ece
Scm.dk, 2018. Arla, Jysk, DSV og andre dropper samarbejde med skandaleramt transportfirma:
https://scm.dk/arla-jysk-dsv-og-andre-dropper-samarbejde-med-skandaleramt-transportfirma
Hjemmesider:
Figur 10: corporatefinanceinstitute.com
Erhvervsstyrelsens hjemmeside for samfundsansvar: https://samfundsansvar.dk/hvad-er-samfundsansvar EU Parlamentets hjemmeside: https://www.europarl.europa.eu/summits/lis1_da.htm#c
FN’s Hjemmeside for verdensmål :https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
Folketingets hjemmeside: FAQ https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-er-en-groenbog-og-en-hvidbog Nordeainvest magasin: https://nordeainvestmagasinet.dk/artikler/stigende-interesse-investorer-vil-vide-mere-om-baeredygtighed
Nordeainvest.dk: https://nordeainvest.dk/baeredygtig-opsparing/esg-analyse
Standarder, Love, direktiver mm.:
EU Forordning Nr.537/2014 16-04-2014 EU Forordning Nr.537/2014 16-04-2014 EU-direktiv 2013/34
EU-direktiv 2014/95
Grønbog 2001, ”Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar”, Forelagt af EU-Kommissionen, Bruxelles, d.18.7.2001
IAS 1,” Presentation of Financiel Statements”
Lovforslag bemærkning, LFB 2008-11-27 nr. 5 Ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)