Gennemgang af investor-strategier indenfor bæredygtighed

Afsnittet giver indsigt i hvilke strategier investorerne anvender, når de skal foretage bæredygtige investeringer. Begreber indenfor investeringsverdenen vil blive defineret, og investeringsmetoder som positiv- og negativ screening samt proactive engagement, vil blive redegjort.

2.3.1 Bæredygtige investeringer

Bæredygtige investeringer er noget der fylder mere blandt investorerne. I dag er mere end 1/4 af de samlet forvaltede aktiver investeret på baggrund af ESG-faktorer¹³². Dette giver en god indikation på hvor meget ESG egentlig fylder i investeringsverden.

Til at beskrive det øgede fokus på ESG-faktorer i investeringsverden, kommer konsulentfirmaet

McKinsey med 3 overordnede motiver, der kendetegner årsagerne bag investorers valg af bæredygtige investeringer¹³³.

1. Forbedring af afkast – Meget forskning peger på, at der er sammenhæng mellem bæredygtig investering og højere afkast. Et selskab der har fokus på ESG, vil give større afkast overtid viser undersøgelser. Dette er klart en af de største motiver til hvorfor investorer er interesseret i ESG.

2. Styrke risikostyring – Virksomheder som ikke fokusere på bæredygtighed har større sandsynlighed for at havne i problemer som kan påvirke forretningen negativt. Det kan

eksempelvis være, at de ikke har styr på selskabsledelse eller sociale forhold, hvilket kan påvirke et selskabs brand negativt. Desuden kan det på sigt påvirke forretningen negativt, hvis et selskab ikke har taget stilling til klimaændringer. Derfor vil investorer, der investerer i selskaber som har fokus på ESG, formindske risikoen for ESG-problematikker.

3. Tilpasse sig stakeholders ønsker/prioriteter – Gennem de seneste år har det været stigende fokus og efterspørgsel på bæredygtighed hos de forskellige interessenter i samfundet. Blandt andet har FN’s verdensmål medført, at mange ønsker at støtte dette projekt, for at alle kan nå i mål. Selskaber som har fokus på ESG vil typisk være med til, at kunne støtte op om

verdensmålene. Man ser mange selskaber i dag, som i deres CSR-rapport skriver hvilke

132 Bernow, 2017

133 Bernow, 2017

49 verdensmål de prøver at dække over. Ved at investorerne investerer i bæredygtige

virksomheder, er man med til at opfylde deres interessenters behov indenfor bæredygtighed.

2.3.2 Investeringsstrategier

Når en investor skal sammensætte sin portefølje i forhold til bæredygtige investeringer, findes der en række forskellige metoder de kan anvende. De mest anvendte er, negativ screening eller positiv screening¹³⁴. Formålet med metoderne er, at ”screene” de selskaber, som ikke er interessante eller omvendt, er interessante for den en enkelte investor.

2.3.3 Negativ screening

Ved anvendelse af denne metode, vil investor fravælge de virksomheder som ikke bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling. Udvælgelsesmetoden er baseret på en række ESG-kriterier som investoren selv fastlægger. Lever selskabet ikke op til kriterierne, vil de blev fravalgt. Denne teknik er den mest anvendte, og det antages, at mere end halvdelen af de ESG-investeringer der foretages, er baseret på negativ screening som teknik til at sammensætte sin portefølje

Indenfor negativ screening findes der 2 populære investeringsstrategier i følge Eurosif, som er den førende forening indenfor bæredygtige investering¹³⁵:

● Eksklusionsliste – Her udelukkes selskaber eller industrier på baggrund af udvalgte kriterier.

Denne strategi er relativt enkel at implementere, da den er mindre ressource- og tidskrævende, fordi investor selv kan fastlægge kriterierne.

● Norm baseret screening – Her vil investorer ikke investere i selskaber, som ikke lever op til anerkendte standarder eller normer indenfor CSR. Som standarder kan nævnes FN’s global compact, ISO-certificeringer eller OECD guidelines.

2.3.4 Positiv screening

En anden teknik investorer kan anvende er positiv screening. Ved anvendelse af denne teknik, vil investorer vælge de virksomheder som aktivt løser fremtidens problemer indenfor ESG. Her kan investoren medtage ESG-data i sin fundamentalanalyse, som skal afgøre hvorvidt der skal investeres i selskaber eller ej. Dermed vil investorer integrere ESG-data i sin investeringsproces. Positiv screening er mere ressourcekrævende end negativ screening, men i takt med at der er mere ESG-data tilgængelig er

134Bernow, 2017

135 Deloitte, 2019

50 det en teknik der bliver anvendt hyppigere¹³⁶. Indenfor denne teknik nævner Eurosif 4 populære strategier¹³⁷:

● ESG - Integration – Ved anvendelse af denne strategi vil investorerne anvende ESG-data på samme måde som den anvender finansielle nøgletal i sine analyser. Dermed bliver ESG-data, en integreret del af investeringsprocessen. For at kunne anvende denne strategi, er det vigtigt for investorerne at de har adgangs til ESG-data som kvalitetsmæssigt er på højt niveau, ligesom finansielle nøgletal. I dag er der mange anerkendte udbydere som tilbyder ESG-data, hvorfor det gør det nemmere for investorer at anvende denne strategi.

● Tematiske investeringer – Her vil investorer investere i selskaber, som konkret relaterer sig til et – eller flere bæredygtige temaer. Som tema kan eksempelvis nævnes bæredygtig energi eller rent drikkevand.

● Impact investeringer – Investorer som anvender denne strategi vil vægte socialt/miljømæssigt afkast på samme niveau som finansielle afkast. Som eksempel kan nævnes samfundsinvestering i u-lande.

● Best-In-Class – Denne strategi er baseret på, at investorer indhenter ESG-ratings fra eksterne ESG-dataudbydere. Derfra vælger investor de selskaber som har den højeste ratings indenfor deres branche, geografiske område eller at andet foruddefineret kriterie. I dag findes der mange rating-bureauer indenfor ESG, hvorfor denne strategi er populær blandt investorer¹³⁸.

2.3.5 Negativ screening vs. positiv screening

Ifølge Deloittes rapport om bæredygtige investeringer, er forskellen på disse metoder følgende:

“Forskellen på de to ligger i måden, hvor man som institutionel investor enten aktivt fravælger de virksomheder, der ikke bidrager til den bæredygtige samfundsudvikling (negativ), eller om man aktivt

tilvælger virksomheder, der er med til at løse fremtidens problemer (positiv)”¹³⁹.

Ved anvendelse af negative screeningsstrategier, vil man fravælge de virksomheder som ikke opfylder bestemte kriterier indenfor bæredygtighed. Omvendt vil man ved anvendelse af positive

screeningsstrategier vælge de virksomheder, som gør en forskel indenfor bæredygtighed.

136Bernow, 2017,

137 Deloitte 2019

138 Bernow, 2017

139 Deloitte 2019,

51 Negative screeningsstrategier, er de mest anvendte oftest fordi de er mindre ressourcekrævende sammenlignet med andre strategier. Til gengæld oplever mange investorer, at afkastet er væsentlig lavere sammenlignet, med andre investeringsstrategier indenfor bæredygtighed. Hvorfor den negative screeningsstrategi, er den mindst fordelagtige metode at anvende¹⁴⁰.

Positive screening giver gode resultater blandt investorerne, især ESG-integration menes at være den mest fordelagtige strategi¹⁴¹. Ulempen er dog, at ESG-integration er ressourcekrævende og desuden er investor meget afhængig af have valid ESG-data tilgængelig.

2.3.6 Proactive Engagement

Investorer har muligheden for at anvende en helt 3. metode for bæredygtige investeringer. Ved

anvendelse af proactive engagement tager investorerne skridtet videre, og prøver at deltage aktivt i det selskab, som man har investeret. Dette kan eksempelvis ske ved investoren har nok aktier i selskabet til udvælge et bestyrelsesmedlem, som så herved kan vedtage deres interesser. Eller at man som

investorer hjælper ledelsen med at blive mere bæredygtige. Formålet med denne teknik er, at man gennem sit ejerskab styrer virksomheden i retningen af mere bæredygtighed. Strategien indenfor denne teknik, er altså at man skal gennem aktive ejerskab sikre mere bæredygtighed. For at kunne gøre brug af denne strategi, kræver det at investor har nok ejerskab i selskabet, for at kun have en indflydelse.

Fordelen ved denne strategi er, at investor selv kan være med til lægge retningen for bæredygtighed.