Asymmetrisk information

Asymmetrisk information er et problem der udspringer af Principal-agent teorien¹⁶⁵, hvor investor er principalen og ledelsen i virksomheder er agenten.

Teorien indeholder en målkonflikt mellem principalen og agenten, da begge parter har til formål at maksimere deres nytte, altså de vil vælge den situation der er bedst for dem selv. Det antages desuden at agenten er opportunistisk.

Der skelnes mellem asymmetrisk og symmetrisk information, hvor der er tale om modsætninger. Ved symmetrisk information forstås en situation hvor både principalen og agenten har fuld viden om de forhold der er gældende. Der har oprindeligt været en tro på at informationen på aktiemarkedet var symmetrisk hvilket Cui,Jo & Na formulere som følgende:

164 Lee, 2018

165 Jensen, 1976

60

“Modigliani and Miller (1963) assume that investors have access to the same information about a firm’s future prospects as its management—symmetric information. In practice, however, managers often have

better information than outside stockholders and non-investing stakeholders.¹⁶⁶

Der er altså tale om asymmetrisk information på et aktiemarked, hvilket skaber en ubalance og risiko for skævvridning på markedet. Asymmetrisk information øger risikoen for ugunstig udvælgelse (adverse selection), hvilket skaber en markedsfejl. Healy & Palepu kalder dette fænomen

”informationsproblemet” (the information problem), beskrevet som følgende:

”For example, consider a situation where half the business ideas are ‘‘good’’ and the other half are

‘‘bad’’. Both investors and entrepreneurs are rational and value investments conditional on their own information. If investors cannot distinguish between the two types of business ideas, entrepreneurs with

‘‘bad’’ ideas will try to claim that their ideas are as valuable as the ‘‘good’’ ideas. Realizing this possibility, investors will value both good and bad ideas at an average level.”¹⁶⁷

Ovenstående beskriver hvorledes asymmetrisk information skaber den omtalte ubalance på aktiemarkedet mellem agent og principal. Eksemplet illustrerer desuden agentens opportunistiske adfærd, ved at påstå at deres dårlige ide er lige så værdifuld som den gode ide.

Situationen hvor principalen ikke kan differentiere en dårlig investering fremfor en god investering, er et eksempel på ugunstig udvælgelse, som nævnt ovenfor, der forårsages af asymmetrisk information.

Denne adfærd kan være katastrofal på et aktiemarked, hvorfor man blandt andet tilskriver asymmetrisk information som en del af årsagen til finanskrisen i 2008.

Da agenten og principalen som tidligere omtalt har et formål om at maksimere deres udbytte, vil der naturligt opstå en interessekonflikt. Når agenten derved påstår at sin ide er bedre end den er, opstår der en informationsrisiko for principalen.

Informationsrisikoen kan dog begrænses/løses ved hjælp af en række forskellige tiltag. Myndigheder kan ved hjælp af regulering kræve at ledelsen offentliggøre alt privat information, og derved løses den asymmetriske information.

En mere kendt løsning på informationsproblemet er en formidlende tredjepart (information intermediaries), som finansielle analytikere, revisorer og ratingbureauer¹⁶⁸.

For at informationsrisikoen minimeres mest muligt, stilles der krav til tredjepartens objektivitet,

166 Cui, 2016

167 Healy, 2001

168 Healy, 2001

61 integritet og fortrolighed hvilket vi blandt andet kender fra revisorloven §16, stk.1.

Udover de nationale krav er der europæisk regulering på området, som har til hensigt at ske mere gennemsigtighed af bl.a. revisorbranchen. Her tænkes på EU forordningens artikel 13, som pålægger revisorer for virksomheder af interesse for offentligheden (PIE) at offentliggøre en årlig beretning om gennemsigtighed senest fire måneder efter udgang af hvert regnskabsår¹⁶⁹.

Asymmetrisk information eksisterer både ved finansiel og ikke-finansiel rapportering, men revisors rolle er for de 2 typer rapportering forskellig. Revisors krav ved en almindelig revisionspåtegning er ikke at foretage revision af ledelsesberetningen. Derimod blot at gennemlæse ledelsesberetningen og herved sikre sig at de overholder gældende lovgivning indenfor området, eksempelvis ÅRL §99a, mens det alene er ledelsen der har ansvaret for indholdet. Dermed er arbejdsbyrden ved revision af de finansielle og ikke-finansielle oplysninger forskellig, og sikkerheden ligeså. Investors tillid til ikke-finansielle

oplysninger er derfor mindre, hvorfor man ser en øget efterspørgsel på andre formidlende tredjeparter som eksempelvis ESG-ratingbureauer og revisorerklæringer.

2. 5 Delkonklusion teori

Formålet med teoriafsnittet har været at skabe en begrebsramme for læseren, således, at når de 4 afsnit er afsluttet, kan læseren forstå den kommende analyse og besvarelsen af problemformuleringen.

Begrebsforståelsen og tilhørende forvirring omkring samfundsansvar, er ikke kun udfordring i denne afhandling, men et generelt problem ved CSR-rapportering. Hvorfor initiativer som den danske ESG-publikationen, kan øge brugbarheden og dermed analysemulighederne ved rapportering af

samfundsansvar.

Ved lovgivning indenfor samfundsansvar, er både EU’s og danske regulering baseret på følg og forklar princippet. Derfor er netop denne frivillighed, kontra kompleksiteten ved forhold som risici og

væsentlighedsvurderinger, afgørende for hvordan danske virksomheder vælger at gribe rapportering af samfundsansvar an.

Investorer motiveres af forbedret afkast ved bæredygtige investeringer, og kan samtidigt påvirke udviklingen. Dette gøres ved enten aktivt at tilvælge de virksomheder der gavner til en bæredygtig udvikling eller aktivt fravælge virksomheder som ikke gavner til en bæredygtig udvikling.

169 EU Forordning Nr.537/2014

62 Virksomheder skal kunne balancere det interne og eksterne pres, som pålægges af interessenterne, hvilket omfatter høje afkast til aktionærerne, samt hensyn til samfundet. Dette kan i praksis, være udfordrende, hvorfor vi oplever dekobling i form af greenwashing, som skaber den asymmetriske information mellem principal og agent.

Dermed danner ovenstående delkonklusion, udgangspunktet for den forestående analyse.