Ministeriets overvejelser

Ministeriet vurderer, at reguleringens tekniske karakter og hensynet til at fremme smidighed i reguleringen bevirker, at art. 13, og art. 17 i direktivet om aggregeringskontrakt og fleksibelt elforbrug gennem aggregering mest hensigtsmæssigt implementeres ved bekendtgørelse udstedt med hjemmel i en bestemmelse, der giver Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om rettigheder og forpligtelser for aggregatorvirksomheder.

Ministeriet vurderer overordnet, at adgangen til at regulere i medfør af en sådan

bemyndigelsesbestemmelse skal afgrænses af direktivets krav til medlemsstaterne om sikring af rettigheder for aggregatorer og forpligtelser for aggregatorer. På denne baggrund vil den materielle reguleringskompetence i bemyndigelsesbestemmelsen derfor være sammenfaldende med direktivets bestemmelser i art. 13 og 17.

Ministeriet vurderer, at at klima-, energi- og forsyningsministeren i den forbindelse bør kunne forpligte elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder med henblik på fastsættelsen af regler om rettigheder for aggregatorvirksomheder. Disse aktører vil alene kunne forpligtes i det omfang elmarkedsdirektivets bestemmelser kræver det til sikring af rettigheder for aggregatorvirksomheder.

Ministeriet vurderer derudover, at den materielle reguleringskompetence i

bemyndigelsesbestemmelsen skal afgrænses på udvalgte områder. Områderne er 1)

uafhængighedskravet for aggregatorer, 2) den uafhængige aggregators balanceansvar i forbindelse med deltagelse på forskellige fleksibilitetsmarkeder, og 3) transparens i markeder for

fleksibilitetsydelser. Desuden beskrives i 4) en række øvrige rettigheder for og krav vedrørende aggregatorer. Disse præciseringer af reguleringskompetencen gennemgås nedenfor.

Endelig bemærker ministeriet, at der i lov om elforsyning anvendes begrebet elhandelsvirksomhed i stedet for det i elmarkedsdirektivet anvendte begreb, elleverandør, jf. generelt om

begrebsanvendelse i elforsyningsloven i dette lovforslag, pkt. 1.2.

3.1.6.3.1. Uafhængighedskravet for aggregatorer

Ministeriet har overvejet 2 modeller til implementering af uafhængighedskravet for aggregatorer i art. 2, nr. 19, og art. 13, stk. 1, sammenholdt med præambelbetragtning 39.

Model 1: Aggregatorens uafhængighed kan sikres ved, at aggregatoren er uafhængig af den

elhandelsvirksomhed, der leverer elektricitet til slutkunden, sådan at der – til slutkundens fordel – er et krav om konkurrence mellem slutkundens initiale elhandelsvirksomhed og aggregatoren.

Model 2: Aggregatorens uafhængighed kan sikres ved helt at adskille markedet for levering af elektricitet fra markedet for aggregering af fleksibelt elforbrug. I den forbindelse kan aggregatorens uafhængighed sikres ved, at en markedsdeltager, som er aktiv inden for aggregering, hverken selv behøver at påtage sig rollen som elhandelsvirksomhed eller være tilknyttet en anden

elhandelsvirksomhed i sit forhold til slutkunden.

Ministeriet vurderer, at model 2 er nødvendig at indføre af hensyn til fuld implementering af uafhængighedskravet i art. 2, nr. 19 og art. 13, stk. 1, sammenholdt med præambelbetragtning 39.

Ministeriet vurderer, at det er nødvendigt at give adgang til varetagelse af aggregatorvirksomhed efter model 1, da markedets aktører efterspørger at drive virksomhed med udgangspunkt i modellen, fordi modellen ikke indebærer markedsforvridninger med tilhørende behov for kompensation for mængder af energi, der påvirkes i andre markedsdeltageres porteføljer.

Ministeriet vurderer på den ovenstående baggrund, at det er nødvendigt at indføre en ordning, hvor både model 1 og model 2 indgår.

Ministeriet bemærker endelig, at når aggregatorvirksomheden er uafhængig i model 2’s betydning er uafhængigheden i model 1 også opfyldt, fordi aggregatoren altid vil være uafhængig fra

slutkundens initiale elhandelsvirksomhed, hvis markedet for levering af elektricitet er helt adskilt fra markedet for aggregering af fleksibelt elforbrug.

3.1.6.3.2. Elmarkeder og den uafhængige aggregators balanceansvar

Ministeriet bemærker, at uafhængige aggregatorer kan udbyde aggregering af fleksibelt elforbrug og elproduktion på flere forskellige elmarkeder, herunder engros- og systemydelsesmarkederne både i form af produkter med eller uden levering af energimængder. For udbud af ydelser, der indebærer levering af energimængder er de nedenstående overvejelser relevante, fordi ydelsen indebærer dermed levering af energimængder og dermed balancering.

Den uafhængige aggregator er markedsdeltager og derved balanceansvarlig i overensstemmelse med art. 5, stk. 1, i elmarkedsforordningen. Dette krav gengives i elforsyningsloven § 27 c, stk. 4.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at aggregering i model 1 altid vil være forbundet med levering af energimængder. Det betyder, at der til aggregeringen altid er tilknyttet en

elhandelsvirksomhed. Den markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering kan vælge selv at varetage leveringen og dermed både at agere som aggregator- og som elhandelsvirksomhed.

Alternativt vil markedsdeltageren der er aktiv inden for aggregering skulle indgå i et aftaleforhold med en elhandelsvirksomhed om levering af mængder af energi. I begge tilfælde vil

markedsdeltageren der er aktiv inden for aggregering, enten selv som elhandelsvirksomhed eller gennem sin tilknyttede elhandelsvirksomhed, være balanceansvarlig eller delegere sit balanceansvar for de ubalancer, som aggregeringen af det fleksible elforbrug giver anledning til, hvis der ved aggregeringen også leveres energi.

I model 2 vurderer ministeriet, at balanceansvaret nødvendiggør en korrektion af ubalancer. For at undgå forvridninger i markedet ved aktivering af fleksibilitet kan der herudover være behov for økonomisk kompensation. Ministeriet vurderer, at Energinet skal udforme en metode til korrektion af ubalancer og økonomisk kompensation i overensstemmelse med principperne i art. 17, stk. 4, herunder forbud mod hindring af markedsadgang for aggregatorer og fleksibilitet, begrænsning af kompensationens omfang, at beregningsmetoden kan tage hensyn til de fordele, som uafhængige aggregatorer skaber for andre markedsdeltagere, samt at aggregatorer kan forpligtes til at bidrage til en sådan kompensation.

Ministeriet vurderer, at denne metode skal udarbejdes af Energinet med hjemmel i lov om

elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13. Denne bestemmelse angiver, at det er blandt Energinets opgaver at udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om

aktørernes pligter og rettigheder.

Forskrifter udstedt med hjemmel i lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13, udarbejdes i et samarbejde med relevante aktører, metodegodkendes af Forsyningstilsynet inden disse kan

anvendes, og offentliggøres på Energinets hjemmeside. Ministeriet vurderer på den baggrund, at det ved bekendtgørelse skal kunne pålægges Energinet at udforme en metode til korrektion af ubalancer og økonomisk kompensation i overensstemmelse med principperne i art. 17, stk. 4 i

elmarkedsdirektivet, hvis Energinet ikke, inden for en nærmere angivet frist, har udformet en metode.

3.1.6.3.3. Transparens i markeder

Ministeriet vurderer, at model 1 er transparent for markedsdeltagere og slutkunder, fordi modellen ikke indebærer markedsforvridninger med tilhørende behov for kompensation for energimængder, der påvirkes i andre markedsdeltageres porteføljer, idet slutkundens fleksible elforbrug adskilles fra slutkundens øvrige forbrug. Denne adskillelse bevirker, at der foreligger faktiske målinger fra slutkundens fleksible forbrug, der giver Energinet en bedre forudsætning for at varetage sit

systemansvar gennem balancering. I denne forbindelse vurderer ministeriet, at modellen lever op til elmarkedsdirektivets præambelbetragtning 39, hvorefter, den valgte model bør omfatte

gennemsigtige og retfærdige regler, der tillader uafhængige aggregatorer at udfylde deres rolle som mellemled, og sikre, at slutkunden i tilstrækkelig grad får gavn af deres aktiviteter.

Ministeriet vurderer, at model 2 har potentiale til at lette markedsadgangen for markedsdeltagere der er aktive inden for aggregering, der alene ønsker at drive virksomhed som aggregator i deres forhold til slutkunden. Ved indfrielse af dette potentiale øges udbuddet for fleksibilitetsydelser på elmarkedet. Ministeriet bemærker, at model 2 forudsættes reguleret således, at slutkunden ikke involveres i korrektionen af ubalancer og den økonomiske kompensation. Kravet om at slutkunder ikke skal involveres er ligeledes begrundet i principperne i præambelbetragtning 39.

3.1.6.3.4. Øvrige rettigheder for og krav vedrørende aggregatorer

Formålet med Art. 17, stk. 3, litra a og e, er, at der, inden for deres anvendelsesområde, ikke kan lægges hindringer af andre markedsdeltagere for at en markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering, kan få adgang til markedet for aggregering af fleksibelt elforbrug.

Det er ministeriets vurdering, at bestemmelserne har sammenhæng med kravet i art. 13, stk. 2, om at en slutkundes elektricitetsvirksomhed ikke må kunne stille krav om samtykke i forbindelse med slutkundens valg om at kontrahere med en aggregator om aggregering af fleksibelt elforbrug.

Ministeriet vurderer, at de ovenstående regler, der tjener til sikring af markedsadgangen for

markedsdeltagere der er aktive inden for aggregering, bør gennemføres ordret ved bekendtgørelse.

Der fremgår ikke yderligere krav til beskaffenheden af konfliktløsningsordningen efter art. 17, stk.

3, litra f, end at medlemsstaterne skal sikre en ordning til løsning af konflikter mellem

markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, og andre markedsdeltagere, herunder ansvar for ubalancer.

Ministeriet vurderer, at muligheden for at få afgjort en tvist mellem private igennem den almindelige adgang til tvistbilæggelse ved domstolene udgør en passende ordning til løsning af konflikter inden for sagsområdet i art. 17, stk. 3, litra f.

Art. 17, stk. 5 i elmarkedsdirektivet stiller krav om, at medlemsstater fastlægger tekniske krav for deltagelse i fleksibelt elforbrug på alle elektricitetsmarkeder på grundlag af disse markeders tekniske karakteristika og det fleksible elforbrugs egenskaber.

Energinets markedsforskrifter udstedes med hjemmel i lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13.

Bestemmelsen pålægger Energinet at udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder. Energinet har desuden kompetence til at stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre

økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter, som

Energinet påtager sig på brugerens vegne, eller som er forbundne med brugen af Energinets ydelser, krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for Energinets arbejde og forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet.

Ministeriet vurderer, at § 28, stk. 2, nr. 13, der pålægger Energinet at udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder giver den fornødne hjemmel i forhold til implementeringen af art. 17, stk. 5.