således, at inspektioner kun kan gennemføres, såfremt de regulerende myndigheder i systemdriftsregionen enstemmigt har vedtaget det.
Med henblik på implementering af art. 62, stk. 2, litra a, foreslås det at tilføje ”det regionale koordinationscenter” til rækken af pligtsubjekter i § 84, stk. 1, således at det klart fremgår, at Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger fra det regionale koordinationscenter ifm. behandling af klager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet.
For at sikre, at Forsyningstilsynet effektivt kan overvåge det regionale koordinationscenters aktiviteter, må sådan indhentning af oplysninger nødvendigvis kunne ske uden et krav om
enstemmig beslutning blandt de øvrige regulerende myndigheder i systemdriftsregionen. Det skal Forsyningstilsynet kunne gøre af egen kraft.
3.4. Gennemførelse af elmarkedsdirektivet – Regnskabsføring og regnskabsmæssig adskillelse
virksomheder, C mellemstore og store virksomheder og D statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder. Loven stiller øgede krav til årsrapporter, jo højere regnskabsklasse virksomheden er placeret i. Fastsættelsen af placeringen af virksomheden i en af disse regnskabsklasser sker med udgangspunkt i de størrelsesgrænser (balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal
heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret), som loven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk.
2. Regnskabsklasse D, der er den højeste regnskabsklasse, omfatter statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder uanset størrelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Det bemærkes dog, at hvis der er tale om et andelsselskab, vil der skulle ske de fornødne tilpasninger efter årsregnskabsloven pga.
den særlige juridiske form. Virksomheder omfattet af regnskabsklasserne B, C eller D skal
revideres i henhold til reglerne i årsregnskabslovens § 135. Som udgangspunkt er der revisionspligt, dog kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse B vælge at lade deres regnskab revidere efter en særlig lempelig standard, som er tilpasset små virksomheders særlige behov, og helt små
virksomheder kan fravælge revision.
§ 47, stk. 5, i lov om elforsyning bestemmer som ovenfor nævnt, at virksomheder, der udøver andre aktiviteter end distribution, skal holde distributionsaktiviteterne regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige aktiviteter.
Herudover indeholder § 12 i lov om Energinet en bestemmelse om, at Energinet i deres interne regnskabsføring skal føre separate regnskaber for hvert af deres elektricitetsrelaterede og
naturgasrelaterede aktiviteter med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.
Bestemmelserne om regnskabsføring og regnskabsmæssig adskillelse for
elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder, jf. § 85, for netvirksomheder efter § 69 b, stk. 1, og for Energinet i § 12 i lov om Energinet, gennemfører artikel 31 i 2009-eldirektivet.
2009-eldirektivets artikel 31 indebærer, at elektricitetsvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status skal udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om kapitalselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i
medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer. Det følger endvidere af artikel 31, at virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal opbevare en kopi på deres hovedsæde, som skal kunne konsulteres af offentligheden.
Det følger endvidere af 2009-eldirektivets artikel 31, at elektricitetsvirksomheder i deres interne regnskabsføring skal føre separate regnskaber over hver af deres transmissions- og
distributionsaktiviteter, således som de skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og
konkurrenceforvridning. De skal også føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre elektricitetsaktiviteter, der ikke vedrører transmission og distribution. Indtægter fra ejerskab af transmissions- eller distributionssystemet specificeres i regnskaberne. Der skal i relevant omfang føres konsoliderede regnskaber over andre ikke-elektricitetsrelaterede aktiviteter. Disse interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for hver aktivitet.
Under revisionen skal det især undersøges, om forpligtelsen til at undgå forskelsbehandling og krydssubsidiering, overholdes.
Elektricitetsvirksomheder er et bredt begreb, der omfatter både netvirksomheder,
transmissionsvirksomhed, elproduktion samt elhandel, jf. definitionen i artikel 2, nr. 35, i
2009-eldirektivet, hvorefter en elektricitetsvirksomhed er »enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller køb af elektricitet, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller
vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er endelig kunde.«
Det følger af 2009-eldirektivets artikel 30, stk. 1, at medlemsstaterne eller enhver kompetent myndighed, som de udpeger, herunder de i artikel 35 omhandlede regulerende myndigheder, i det omfang det er nødvendigt, for at de kan udføre deres hverv, skal have adgang til
elektricitetsvirksomheders regnskaber, jf. artikel 31.
Dette er sikret i § 84, stk. 1, i lov om elforsyning, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet kan indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige virksomheder, Energinet, andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder, berørte forbrugere og andre købere af elektricitet.
3.4.2 Elmarkedsdirektivet
Elmarkedsdirektivets artikel 56 om regnskabsføring og regnskabsmæssig adskillelse og artikel 55 om adgang til regnskaber er en uændret videreførelse af 2009-eldirektivets artikel 31 og 30, som er nærmere beskrevet i afsnit 2.4.1 ovenfor.
Definitionen af elektricitetsvirksomheder fremgår af elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 57, hvorefter en elektricitetsvirksomhed er »enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring, levering eller køb af elektricitet, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er slutkunde.«
Produktion er i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 37, defineret som fremstilling af elektricitet, transmission er i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 34, defineret som transport af elektricitet via det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding med henblik på levering af
elektricitet til slutkunder eller distributionsvirksomheder og omfatter ikke levering. Distribution er i artikel 2, nr. 28, defineret som transport af elektricitet via høj-, mellem- eller
lavspændingsdistributionssystemer med henblik på dets leverance til kunder og omfatter ikke levering.
Aggregering er i artikel 2, nr. 18, defineret som en funktion, der varetages af en fysisk eller juridisk person, der samler flere kunders forbrug eller producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked. Fleksibelt elforbrug er i artikel 2, nr. 20, defineret som ændringer i en slutkundes elforbrug i forhold til det normale eller aktuelle forbrugsmønster som reaktion på markedssignaler, herunder som reaktion på tidspunktafhængige elpriser eller finansielle
incitamenter, eller som reaktion på accept af slutkundens bud om at sælge en forbrugsreduktion eller -forøgelse til en bestemt pris på et organiseret marked som defineret i artikel 2, nr. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 , hvad enten dette sker alene eller gennem aggregering. Energilagring er i artikel 2, nr. 59, defineret som i elektricitetssystemet,
udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et senere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer. Levering er i artikel 2, nr. 12, defineret som salg, herunder videresalg af elektricitet til kunder.
Slutkunde er i direktivets artikel 2, nr. 3, defineret som en kunde, der køber elektricitet til eget forbrug.
Definitionen af elektricitetsvirksomheder i elmarkedsdirektivet er udvidet i forhold til de virksomheder, der hidtil var omfattet af begrebet elektricitetsvirksomheder i medfør af 2009-eldirektivet, således at definitionen nu endvidere omfatter virksomheder, der driver aggregering, fleksibelt elforbrug og energilagring. Dette vil omfatte borgerenergifællesskaber, der udøver aktiviteter omfattet af definitionen.
3.4.3 Ministeriets overvejelser
Formålet med elmarkedsdirektivets bestemmelser om regnskabsføring og regnskabsmæssig adskillelse for elektricitetsvirksomheder er at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. Elmarkedsdirektivet stiller derfor som krav, at aktiviteterne
regnskabsmæssigt adskilles, og at der foretages revision af regnskaberne.
Elektricitetsvirksomheder er et bredt begreb, der omfatter både netvirksomheder,
transmissionsvirksomheder, elproduktion, og elhandel. Herudover er begrebet endvidere i forhold til 2009-eldirektivet udvidet til også at omfatte virksomheder, der driver aggregering, energilagring og fleksibelt elforbrug. Dette omfatter også borgerenergifællesskaber.
For netvirksomheder indeholder § 69 b, stk. 1, i lov om elforsyning et krav om regnskabsføring for alle netvirksomheder, uanset størrelse og ejerforhold. For elhandelsvirksomheder og
elproduktionsvirksomheder følger kravet af § 85, og hvor der henvises til, at årsrapporter skal udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskabsloven indeholder bestemmelser for
udarbejdelse af årsregnskaber, revision og offentliggørelse, hvor der er mulighed for undtagelser for nogle mindre virksomheder. Der kan dermed i dag være mindre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder, der ikke i dag er omfattet af kravet om udarbejdelse af årsrapporter.
Ligeledes indeholder lov om Energinet relevante regler, jf. § 12.
For at sikre, at alle elektricitetsvirksomheder vil være omfattet af alle krav vedr. både udarbejdelse af regnskaber, revision og offentliggørelse, uanset størrelse og ejerskab, vil § 85 skulle ændres.
Sådan en ændring vil endvidere være nødvendig, fordi begrebet elektricitetsvirksomheder udvides i elmarkedsdirektivet og nu også omfatter aggregering, fleksibelt elforbrug og energilagring.
Bestemmelsen i § 85, stk. 2, om at virksomhederne skal føre konsoliderede regnskaber for
ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt de gældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber, er efter ministeriets vurdering alene relevant for virksomheder, der varetager eldistribution sammen med andre aktiviteter.
Dette vil sige inden for den undtagelse, der er muligt efter reglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 358 af 20. maj 2003 om undtagelse af anlæg og sideordnede aktiviteter fra elforsyningsloven.
Bekendtgørelsen fastsætter i § 2, stk. 2, at aktiviteterne skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra øvrige aktiviteter. § 47, stk. 5, i lov om elforsyning bestemmer endvidere, at virksomheder, der udøver andre aktiviteter end distribution skal holde distributionsaktiviteterne regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige aktiviteter.
Der er i dag mulighed for fastsættelse af nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring i § 85, stk. 3, i lov om elforsyning, hvilket ikke er udnyttet.
Kravet i elmarkedsdirektivet om konsoliderede regnskaber for andre aktiviteter, og krav til særskilte balancer og resultatopgørelser for hver aktivitet i den interne regnskabsføring vurderes umiddelbart sikret i de generelle regler i årsregnskabsloven, men der vil kunne fastsættes supplerende regler herom på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i § 85, stk. 3. Kravet i elmarkedsdirektivet om, at revisionen skal påse, at krydssubsidiering og diskrimination forhindres, er ikke gennemført i lov om elforsyning. I det omfang årsregnskabslovens regler ikke er dækkende, vil der kunne fastsættes supplerende regler herom med hjemmel i § 85, stk. 3.
3.4.4 Den foreslåede ordning
Der foreslås, at § 85, stk. 1, bliver nyaffattet, således at kravet om udarbejdelse af årsrapporter og revision heraf vil omfatte elektricitetsvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status.
Dette indebærer, at elektricitetsvirksomhederne ved udarbejdelse af årsrapporter skal følge reglerne for regnskabsklasserne B, C eller D som nærmere beskrevet ovenfori afsnit 2.4.1.
I det omfang årsregnskabslovens regler ikke er dækkende i forhold til kravet om særskilte balancer, forbuddet mod krydssubsidiering m.v., vil der kunne fastsættes supplerende regler med hjemmel i § 85, stk. 3.
Samtidig foreslås det, at § 69 b, stk. 1, om netvirksomheders årsrapporter ophæves, da
netvirksomhederne fremadrettet vil være omfattet af § 85, stk. 1, da de er omfattet af begrebet elektricitetsvirksomheder.
Herudover vil definitionen af elektricitetsvirksomheder jf. elmarkedsdirektivet, blive indsat i lov om elforsyning.
Endelig vil § 84, stk. 1, 1. pkt. om indhentelse af oplysninger hos virksomheder blive ændret, således at begrebet elektricitetsvirksomheder vil erstatte de relevante oplistede virksomheder, der indgår i begrebet. Det vil sige bevillingspligtige virksomheder (netvirksomheder og
elproduktionsvirksomheder over 25 MW, Energinet, andre elproduktionsvirksomheder og
elhandelsvirksomheder). Med indsættelse af elektricitetsvirksomheder vil anvendelsesområdet for § 84, stk. 1, 1. pkt. blive udvidet, således at det fremadrettet tillige vil omfatte aggregatorer og
virksomheder, der driver energilagring og fleksibelt elforbrug. Dette vil endvidere omfatte borgerenergifællesskaber, der udøver aktiviteter omfattet af definitionen af
elektricitetsvirksomheder.
Derudover vil § 84, stk. 1, 2. pkt., om ministerens adgang til at indhente oplysninger, der er
nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver efter loven blive ændret. Herefter vil § 84, stk.
1, 2. pkt. også omfatte ministerens adgang til at indhente oplysninger efter bestemmelser fastsat i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.
Der foreslås endvidere fastsat en overgangsordning, hvorefter de foreslåede ændrede regler om regnskabsføring og regnskabsmæssig adskillelse først finder anvendelse fra regnskabsåret 2021.
3.5 Teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger