Elmarkedsdirektivet

Elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5, indebærer, at hver distributionssystemoperatør skal optræde som neutral markedsformidler ved anskaffelse af den energi, den anvender til at dække energitab i dennes system i overensstemmelse med gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og

markedsbaserede metoder, når den udøver denne aktivitet.

Bestemmelsen i elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5, erstatter den bestemmelse, der tidligere var indeholdt i artikel 25, stk. 5, i 2009-eldirektivet, hvorefter distributionssystemoperatører skulle anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af energi til dækning af energitab og reservekapacitet i deres system, når de optrådte i denne egenskab, jf.

afsnittet om gældende ret ovenfor.

Elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5, omhandler til forskel for bestemmelsen i 2009-eldirektivet alene anskaffelse af energi til dækning af nettab, hvor det er tilføjet, at en

distributionssystemoperatør herved skal optræde som neutral markedsformidler.

2.2.1.3. Ministeriets overvejelser

Den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning dækker bredt over anskaffelse af den energi, som en netvirksomhed anvender til at udføre sit hverv.

Det anses som hensigtsmæssigt, at der i stedet for indsættes en ny bestemmelse i lov om

elforsyning, der alene vil omhandle netvirksomhedernes anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab.

For det første vil der med bestemmelsens begrænsning på netvirksomhedernes anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab reflekteres, at artikel 25, stk. 5, i 2009-eldirektivet kun delvis videreføres i elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5. Det vurderes dog samtidigt som nødvendigt at

medtage tilføjelsen i elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5, om netvirksomheders rolle som neutrale markedsformidlere ved gennemførelse af bestemmelsen i dansk ret.

For det andet indeholder den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning et element af overimplementering. Navnlig finder kravet i den gældende § 22, stk. 1, nr. 7, efter bestemmelsens ordlyd også anvendelse på en netvirksomheds anskaffelse af energi til andre formål.

Eksempler for anskaffelse af energi til udførelse af en netvirksomheds hverv er indkøb af elektricitet til en netvirksomheds bygninger eller indkøb af varme til opvarmning af

netvirksomhedens bygninger. Idet der ikke findes bemærkninger til bestemmelsen, er formålet med denne overimplementering uklar. Sådanne indkøb vil under alle omstændigheder være underlagt kravet om markedsmæssighed efter § 46 i lov om elforsyning. Dette anses som tilstrækkelig, hvorfor overimplementeringen ikke foreslås videreført.

Dernæst vurderes det, at udformningen af den foreslåede nye bestemmelse som selvstændig bestemmelse, med en placering uden for § 22, stk. 1, i lov om elforsyning, der omhandler

netvirksomhedernes opgaver, bedre vil reflektere afgrænsningen mellem netvirksomheders opgaver og måden at udføre opgaven på.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at elmarkedsdirektivets krav om, at netvirksomheder skal optræde som neutral markedsformidler beskriver den rolle, som netvirksomhederne skal påtage sig, når de i forbindelse med deres opgavevaretagelse interagerer med aktører på de konkurrenceudsatte markeder. Dette er for at sikre, at netvirksomhederne fremmer konkurrence på markederne ved anskaffelse af den elektricitet, de anvender til at dække deres nettab, efter gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder, og ikke bruger deres opgaver som monopolvirksomhed til at skævvride konkurrencen.

I forbindelse med en analyse af koncernforbundne netvirksomheders betydning for konkurrencen, herefter benævnt konkurrenceanalysen, som blev igangsat som opfølgning på

Elreguleringsudvalgets anbefalinger, er der blevet gennemført en undersøgelse på vegne af Forsyningstilsynet af konkurrencesituationen på elmarkedet med fokus på de koncernforbundne virksomheders aktiviteter. Ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort den 8. oktober 2019 på Forsyningstilsynets hjemmeside, angav flere netvirksomheder (16 ud af 30 respondenter), at de havde købt elektriciteten til dækning af nettab fra en selskabsmæssigt forbundet

elhandelsvirksomhed. Det bemærkes i denne forbindelse, at 24 af de nuværende 40

netvirksomheder er koncernforbundet med en elhandelsvirksomhed, og at de koncernforbundne netvirksomheder står for ca. 90 pct. af den transporterede elektricitet.

Den nuværende praksis vurderes ikke at kunne videreføres under de nye bestemmelser i elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5.

Det vurderes, at en netvirksomhed, der indkøber elektricitet direkte fra koncernforbundne elhandelsvirksomheder, ikke anskaffer elektricitet efter gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder og ikke optræder som neutral markedsformidler i henhold til

elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5.

Transaktioner med en selskabsmæssig forbunden elhandelsvirksomhed indebærer en risiko for krydssubsidiering. Elhandelsvirksomheden kan endvidere også opnå en fordel ved at levere elektricitet til dækning af nettab, selvom leveringen sker til en markedsmæssig pris, idet

elhandelsvirksomheden hermed er sikret en stor, fast volumen. Samtidig er der risiko for, at

netvirksomhederne tilkøber produkter, de ikke har brug for, f.eks. prissikringsprodukter, hvilket kan skabe ekstra omsætning og potentielt overskud i elhandelsvirksomheden.

For at undgå fortolkningstvivl om, hvad der konstituerer neutral markedsformidling, og dermed en uens anvendelse af reglerne, anses det som mest hensigtsmæssigt, at det fastsættes, hvilke metoder en netvirksomhed kan anvende ved indkøb af elektricitet til dækning af nettab.

Der er identificeret to modeller, der begge vurderes at opfylde kravene i elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5.

Den første model indebærer, at netvirksomheden anskaffer elektricitet ved direkte indkøb på et elspotmarked (day-ahead marked) for elektricitet uden om detailhandlen for elektricitet, dvs. på en elbørs som f.eks. Nord Pool Spot. Et elspotmarked er et marked, hvor priserne fastsættes time for time for den fysiske udveksling af elektricitet. Et day-ahead marked er et marked, hvor der dagen før driftsdøgnet handles elektricitet for driftsdøgnet. Med direkte indkøb vil netvirksomheden selv varetage opgaver relateret til køb på spotmarkedet, der før blev løst i konkurrenceudsatte

virksomheder. Det bemærkes i denne forbindelse, at dækning af nettab i distributionsnettet er en del af netvirksomhedernes opgaver i tilknytning til transport af elektricitet. Da indkøbet af elektricitet til dækning af nettab sker til eget forbrug, vil netvirksomheden ikke optræde som leverandør af elektricitet.

Netvirksomhederne skal i denne model som aktører, der foretager handel på spotmarkedet, være forbrugsbalanceansvarlig for eget forbrug. Dette betyder, at de vil være finansiel ansvarlige for ubalancer mellem forventet og reel forbrug i driftsdøgnet over for Energinet som systemansvarlig virksomhed. Som udgangspunktet er det den balanceansvarliges interesse at minimere ubalancen ved at handle med elektricitet på et intraday marked, dvs. et marked for handel med elektricitet på driftsdøgnet, for at komme så tæt som muligt på det indmeldte forventede forbrug. I henhold til artikel 5, stk. 1, i elmarkedsforordningen kan markedsaktører, dvs. netvirksomheden i denne model, enten selv varetage balanceansvaret eller kontraktligt uddelegere balanceansvaret til en anden balanceansvarlig aktør efter eget valg. Enhver, der varetager balanceansvar, skal være godkendt af Energinet hertil. Varetagelse af balanceansvaret er en aktivitet, der er konkurrenceudsat. For at sikre den nødvendige markedsprøvning ved uddelegering af balanceansvaret og for at modvirke

potentielle risici for skævvridning af konkurrencen, bør det sikres, at en netvirksomheds eventuelle delegation af sit balanceansvar til en anden balanceansvarlig aktør sker i henhold til en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure og dermed mest mulig konkurrence.

Den anden model indebærer, at netvirksomheden udbyder opgaven med indkøb af elektricitet til dækning af nettab på en kontrakt med spotpris plus en markup, dvs. en avance på spotprisen. Det vil hermed være udelukket, at udbuddet kan omfatte prissikringsprodukter. Ifølge modellen vil en interesseret elhandelsvirksomhed byde på markup-en i udbuddet. Modellen har til formål at sikre, at indkøb af elektricitet vil ske gennem en elhandelsvirksomhed efter lige konkurrence om at vinde kontrakten. Elhandelsvirksomheden kan opnå profit, men profitmargen fastsættes ved konkurrence i udbuddet. Også i forhold til denne model bør det sikres, at en netvirksomheds udbud sker i henhold til en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure og dermed mest mulig

konkurrence.

Begge foreslåede modeller vurderes at leve op til elmarkedsdirektivets krav om neutral markedsformidling. I den første model lægger netvirksomhederne ordrer ind på et

konkurrencemarked, hvor alle producenter, dvs. dem, der tilbyder elektricitet, kan byde ind på lige vilkår. I den anden model sikres gennemsigtighed og lige adgang for elhandelsvirksomheder til at byde på opgaven i detailmarkedet for el.