Der er foretaget en systematisk litteratursøgning i databaserne CINAHL, PUBMED, PSYCINFO og COCHRANE på søgeordene midwife, obstetric unit, normal birth, experience og disses synonymer i forskellige kombinationer. Desuden er der anvendt kædesøgning for at få kendskab til så megen af den relevante lit-teratur som muligt. Se bilag 2 for en detaljeret søgestrategi og begrundelser for udvælgelse af empiri.
3 TEORETISK RAMME 15
3 Teoretisk ramme
I dette afsnit gøres der rede for opgavens teoretiske ramme. Afsnittet udfolder jordemoder og professor Gunhild Blåkas teori om den jordemoderfaglige og fød-selsvidenskabelige diskurs med henvisninger til Foucaults diskursbegreb samt det fænomenologiske og det biomedicinske episteme. Denne teoretiske ramme anvendes i analysen til at forklare og udfordre de empiriske fund.
3.1 Diskursbegrebet jordemoderfaglig og fødselsviden-skabelig diskurs
Gunhild Blåkas teori om, at der eksisterer en jordemoderfaglig diskurs og en fødselsvidenskabelig diskurs (Blåka, 1997) inden for det moderne fødselsarbejde bygger blandt andet på den franske losof Michel Foucaults diskursbegreb. Skal vi se på, hvordan den jordemoderfaglige og den fødselsvidenskabelige diskurs manifesterer sig i praksis, er det derfor nødvendigt at se på, hvad Blåka og Fou-cault, som hun henter sit diskursbegreb hos, mener med diskurs. Et væsentligt udgangspunkt for at forstå, hvad Foucault mener, når han taler om diskurser, er at se på, hvordan Foucault opfatter subjektet. I den socialkonstruktivistiske optik, som dette projekt tager udgangspunkt i, kan man forstå subjektet som aktøren altså det menneske, jordemoder, læge eller fødende kvinde, som indgår i den sociale praksis, hospitalsafdelingen. Det er dog væsentligt at pointere, at Foucault ikke opfattede sig selv som (social)konstruktivist, i det han generelt var meget afvisende overfor kategoriseringer af sin position (Heede, 2007;11).
Foucaults helt centrale pointe er, at subjektet ikke er frit tænkende og han-dlende, men derimod er et produkt af en række strukturer, som styrer den sociale praksis (Blåka, 1997;14-15). Diskurserne er det, som skaber subjekterne ved at (. . . ) aftegne(r) en række mulige positioner at tale ud fra i en given sammenhæng (. . . ) (Heede, 2007;74) Diskurs betyder oprindeligt samtale, men udover at kunne forstås som synonymt med en samtale hvilket knytter sig til den tyske losof Jürgen Habermas' anvendelse af diskurs-begrebet så kan diskursbegrebet, som Foucault udlægger det, bruges til at vise, hvordan spro-get sætter vilkår for udvikling af viden. Således kan en diskurs eksistere som (. . . ) et fælles tale- og handlemønster indenfor en givet institution (Blåka,
1997;59, egen oversættelse). Ifølge Foucault er en diskurs ikke båret af den enkelte person eller faggruppe. Diskursen eksisterer således uden for subjek-terne og har et selvstændigt liv. Dermed er det diskursen, som skaber subjektet og ikke omvendt (Ibid;83), og ifølge Foucault sker subjektets underlægning af diskursen ikke som noget frivilligt eller bevidst. Aktørerne i den sociale praksis, jordemødre og læger, bliver således også passive i Foucaults øjne.
Det er Blåkas pointe, at der eksisterer en jordemoderfaglig og en fødselsvi-denskabelig diskurs, som jordemoderen i sit arbejde navigerer i mellem. Disse to udspringer af grundlæggende forskellige opfattelser af hvordan fødsel, fødekrop og foster skal forstås, udlægges og dokumenteres (Blåka, 1997;61) og historisk udspringer de af forskellige sociale kontekster. Den jordemoderfaglige diskurs udspringer af en lokal kvindekulturel praksis, hvor hjemmet var omdrejningspunk-tet og viden antog form af de levede hverdagserfaringer. (Ibid;60) Den fød-selsvidenskabelige diskurs tager sit udgangspunkt i den systematiske udvikling af kundskab inden for den moderne lægevidenskab, særligt med opkomsten af klinikken, hvor den medicinske virksomhed blev samlet. Blåka henviser til oprettelsen af medicinske institutioner for obstetrik og gynækologi, hvor grund-laget for specialisering og professionalisering af det fødselsvidenskabelige felt blev lagt (Ibid). Denne fødselsvidenskab k monopol på og kontrol med vi-densproduktionen. Den fødselsvidenskabelige diskurs er således forankret i det videnskabelige sprog, mens den jordemoderfaglige er forankret i livet selv (Ibid;85).
Til at udlægge de to diskursers epistemer, dvs. de systemer af viden, som diskurserne bærer på, bringer Blåka en biomedicinsk og en fænomenologisk model i spil. Disse benævner hun i et senere forskningsprojekt som belief sys-tems, hvilket jeg i det følgende vil oversætte som det, Foucault benævner som epistemer. Et episteme er det system af viden, som strukturerer og regulerer, hvad der kan tænkes og siges. Det er det sæt af regler, der lukker udsagn ude af eller ind i diskursen (Heede, 2007;75). Diskurserne bliver således bærere af forskellige epistemer. Foucault peger på, at de diskursive udvælgelsesprocesser, altså det, der styrer, hvad der opfattes som sandt eller uvidenskabeligt in-den for det enkelte episteme, er betinget af magt (Ibid;85). Magt skal ikke ses som noget, der knyttes til enkeltpersoner, men noget, der skabes som et
pro-3 TEORETISK RAMME 17
dukt af nogle komplicerede styrkeforhold, (. . . ) en række viljer uden ansigt (Ibid;39). Magten er således en aktivitet, som kobles til muligheder for at de-nere diskurser og dermed knyttes magt og viden sammen, idet den dede-nerende diskurs i en given sammenhæng jo er bærer af et episteme, et videnssystem.
Foucault peger iøvrigt på, at ethvert samfund besidder et sandhedsregime, hvilket er de processer, der denerer, hvad der er de sande og falske diskurser, og Foucault mener, at det i høj grad er videnskaben der varetager disse pro-cesser, (Ibid) og derfor er (dots) enhver sand diskurs (. . . ) gennemsyret af magtvidens-relationer (Ibid;44). Hvad der bliver betragtet som den sande diskurs i en given sammenhæng, må altså ses i tæt sammenhæng med, hvem der har magt til at denere hvad der anses for at være sand viden.
Blåkas iattagelse er, at fødslen som fænomen formes og ændres af den sociale praksis, og at vi nu lever i en kultur, hvor fødslen har bevæget sig fra at være en del af enhver kvindes livserfaring til at blive en medicinsk begivenhed på et hos-pital omgivet af teknologi(Blåka og Schauer Eri, 2008;344-345). Dette ser Blåka som en konsekvens af, at den moderne fødselsvidenskab har haft monopol på at udforme fødselsdiskursen (Blåka. 1997:85). Dog nævner Blåka, at forskellige diskurser kan eksistere sideløbende, og kommer med et eksempel fra slutnin-gen af 1980erne, hvor der kom øget opmærksomhed på fødslen som en naturlig livsbegivenhed, som modtræk til teknologisering og medikalisering af fødslen (Ibid;80). Blåka beskriver det at praktisere jordemoderfaglig omsorg på en hos-pitalsafdeling som at bevæge sig mellem disse to belief systems - epistemer - det biomedicinske og det fænomenologiske (Blåka og Schauer Eri, 2008;344-345), hvilket således også må betyde, at der også kan være forskellige diskurser tilstede.
3.2 Det biomedicinske episteme
Blåka (1997) og Blåka og Schauer Eri (2008) redegør for det biomedicinske episteme ud fra losoen Georg von Wright. Von Wright vil vise, hvordan vi-denskaben gennem teknologi former de menneskelige livsbetingelser (Blåka og Schauer Eri, 2008;345) Det, der kendetegner dette episteme, er forståelsen af opdelingen i objekt-subjekt, hvor naturen udgør objektet og mennesket subjek-tet. Denne objektivisering har som konsekvens, at der skelnes mellem fakta og
værdier, og at værdier opfattes som noget irrationelt og subjektivt og dermed uvidenskabeligt, mens det målbare og det beviselige anses for videnskabeligt (Blåka, 1997;65-66) Epistemet bærer på en teknisk/instrumentel rationalitet, og mennesket får rollen som iagttager af naturen med evne til at kontrollere den og gribe ind. Naturen opfattes som noget, der skal kontrolleres og beherskes, og via fremskridtet skabes der nye måder at kontrollere og overvåge fødslen (Ibid;73). Ifølge Blåka forskydes opmærksomheden i dette episteme fra chan-cen for et normalt fødselsforløb til risikoen for det teoretisk uforudsigelige og det afvigende (Ibid;74). Dette kobler kvaliteter som sikkerhed og tryghed til materielle ting, teknologi og ekspertise (Blåka og Schauer Eri, 2008;345).