Leg og læring

Fordi feriesituationen defineres som andet end pligter og faste programmer, som skolen tilbyder børnene i hverdagen, har vi fundet det relevant at se nærmere på synet på leg og læring i mere bred forstand. Som nævnt rangerer fantasi og kreativitet relativt højt i Tyskland, som i Danmark, ifølge undersøgelsen fra 1993, og det synes at hænge sammen med leg. Dette kan ses i sammenhæng med kapitel 2, hvor ”at have det sjovt” og ”læring” nævnes som en del af den gode ferie.

Samtidig ses det tyske samfund som et betydelig mere konkurrencepræget samfund end det danske. Der synes at være en prioritering af konkurrence og ambition på børnenes vegne, der er i modsætning til den danske indstilling, om end denne er ambivalent, som det fremgår af nævnte undersøgelse fra socialforskningsinstituttet. I en undersøgelse af danske og tyske reklamer for produkter for børn fra 1997 (Gram og Niss, 1998) fremgår det, at der er en forskellig vægtning af, hvad der fremhæves som “godt for børn”. Især hvad angår legetøjsreklamer blev der fundet forskelle. Den tyske sample indeholdt flest reklamer, som viste “ambition” som en primær værdi, dvs. at produktet blev beskrevet som et middel til at få børnene til at udnytte deres potentiale og talenter optimalt og efterfølge deres drømme med vedholdenhed. Til sammenligning bliver ambition slet ikke trukket ind i de danske legetøjsreklamer i undersøgelsen.

Illustration 3.2.: “Og hvad har De sørget for til hovedet?” (kilde: Eltern, juni, 1997).

Denne reklame for Ravensburger fagbøger til børn appellerer til mere intelligent input til barnet end videospil og –film. I modsætning til den tomme og fordummende underholdning foreslås naturbøger og leksika til børn – som også kan ses som værende stimulerende i forhold til en skolekontekst.

Selvom de tyske legetøjsreklamer generelt portrætterer ambition og leg som vigtige egenskaber at fremme i børn, er det også en meget stor del af reklamerne, som understreger, at børn skal have “Spass” (sjov). “Spielen lernen” (det at lære på en legende måde) er et tema, som går igen og igen i de tyske reklamer. Kreativitet nævnes også i adskillige reklamer for legetøj (Gram og Niss, 1998).

Tyskland var det land, hvor legetøj først blev sat i produktion (Rolff og Zimmermann, 1997), og kreativitet og leg er vigtige dimensioner af tysk børneopdragelse, selvom Tyskland også er

et med konkurrencepræget samfund, hvor succes i skolen opfattes som meget vigtigt (Preuss-Lausitz, 1994, p. 120).

I Danmark derimod har forældres ambitioner på deres børns vegne traditionelt været et kulturelt tabu. Direkte dyrkelse af barnets talenter og ambitioner nedspilles ofte. I stedet fremhæver danskerne ofte vigtigheden af at lade børn være børn så længe som muligt. Dette afspejles i det danske uddannelsessystem, hvor børnene først kommer i skole som 7-årige, og hvor de først noget senere end i de øvrige europæiske lande begynder at få karakterer og formelt at få deres faglige niveau målt, og som nævnt ovenfor er der delte meninger om konkurrence blandt børn.

I Tyskland begynder børnene også først i skolen, når de er 7 år, hvilket er et område, hvor Danmark og Tyskland skiller sig ud fra det øvrige Europa, men allerede i 12 års alderen (i visse Bundesländer i 10-års alderen) skal det afgøres hvilken videregående skole børnene skal på - om de skal på gymnasiet eller ej, hvilket er afgørende for om de f.eks. skal have en akademisk karriere eller ej. Til sammenligning er det først i 15-16 års alderen det afgøres, om danske børn skal på gymnasiet.

I en interviewundersøgelse fra 1997 sammenligner en respondent i Berlin det tyske skolesystem med kastesystemet i Indien, hvilket må ses som et meget stærkt billede, fordi kasten er afgørende for individets rettigheder og muligheder i det indiske samfund (Gram, 2003).

Det danske skolesystem er ikke konkurrencepræget. Egalitarisme dyrkes som en kulturel værdi, og det er vigtigt, at behandle hvert barn med samme respekt og at lade barnet udforske sit potentiale uanset i hvilket retning dette potentiale måtte gå (Niss og Gram, 1998).

De tyske forældre synes at være mere ambitiøse på børnenes vegne. Karriere ses som meget vigtigt, ikke mindst i lyset af den voksende arbejdsløshed i Tyskland, hvilket betyder endnu mere fokus på skoleuddannelsen, og de chancer en god skoleuddannelse giver. I 1997/98 kom 21,7% af børnene i gymnasiet, mens 46 % af alle tyske forældre ønskede, at børnene kom i Gymnasiet. (Fokus, februar, 1999).

Selvom det tyske skolesystem er konkurrencepræget, og hele samfundet er konkurrencepræget, det kaldes ligefrem af nogle et “Leistungsgesellschaft” (et præstationssamfund), hvor man senere i livet indplaceres efter hvilken uddannelse man har fået, dyrkes børns leg, motivation og velvære som noget der er afgørende for at de kan lære. I den nævnte interviewundersøgelse fra 1997 udtaler en skoleinspektør fra Hamburg, at man

Bauklötzen und Mathematik. Wenn das eine nicht da war, dann kann das andere nicht gut gehen” (Gram 2003). Et andet aspekt, som går igen fra interviewundersøgelsen i 1997, er udtrykket “Lust am Lernen” (lyst til at lære, glæde i læreprocessen). “Den sorte skole”, hvor lærdom skal tvinges ind i børnene, er ikke den (nord-)tyske måde at foretrække læring på, hvilket synes at være i tråd med den udprægede danske holdning. Der er fokus på, at man ikke bare lærer udenad, men at man (“nicht nur greifen aber begreifen”) - virkelig har forståelsen med viser det sig af 1997-undersøgelsen.

Familien D13 fortæller stolt, hvordan deres søn er meget interesseret i gamle kulturelle bygningsværker og historien bag. Moderen skynder sig dog at tilføje:

“Und er ist dann so begeistert und geht dann mit, und steht dann davor und findet das alles toll, und er stellt dann auch sehr viel Fragen. Das interessiert ihn auch. Das ist also nicht indoktriniert” (Mor, D13).

Moderen understreger, at kulturbesøgene altså ikke er, fordi de indoktrinerer ham, hvilket må tolkes som, at de ikke tvinger ham/hjernevasker ham. Grunden til, at hun overhovedet nævner det, kunne være, at hun fornemmer, at lytteren kunne tro dette, fordi det, at drengen er interesseret i disse aspekter, er nyttigt og hensigtsmæssigt fra forældrenes synsvinkel, fordi det netop må ses som et fortrin i forhold til hans uddannelse og senere karriere (dette har ligeledes at gøre med synet på dannelse, hvilket behandles herunder).

I Danmark har f.eks. Grundtvig været med til at præge afskaffelsen af “Den sorte skole”. Han plaiderede for at lysten skulle drive værket, at der skulle være lige vægt på forstand, følelse og fantasi, og at børn (og voksne) skulle lære for livet ikke for skolen. I Danmark har også både andelsbevægelsen (“ikke efter høveder men efter hoveder”), en stærk socialdemokratisk bevægelse og “janteloven” betydet, at lighed er blevet dyrket, og at de svage i samfundet har været stærkere på dagsordenen end dyrkelsen af eliten. Ambition er tabu, derimod skal børnene have tid og ro til at udvikle sig harmonisk, og de skal føle sig godt tilpas, og have tid til at lege, hvilket per definition ses som noget positivt.