De Danmarksskuffede

De Danmarksskuffede er karakteriseret ved en kombination af erfaring med ferie i Danmark og et negativt syn på Danmark som ferieland. De få familier, som placerer sig i denne kategori, har alle haft dårlige oplevelser på ferie i Danmark, og har som følge deraf et negativt syn på landet. Som en mor udtrykker det:

“..das Dänemark, was wir kennen, bietet eben keine Restaurants, keine Kindervergnüglichkeiten ausser jetzt diese grösseren Schwimmbäder, und eben Strand Negativt

Danmarkssyn

Meget DK-erfaring

Ingen DK-erfaring

Positivt Danmarkssyn D13

D1

D11 D6

D10 D8

D2 (far) D14

D12

D16 D4

D2 (mor) D3

D9

D7 D15

D5

Et feriested, som ikke har noget særligt at tilbyde børn, er således centralt for denne respondents forståelse af Danmark. Endvidere er det omskiftelige vejr et negativt karakteristikum ved Danmark:

“dann ist das Wetter ja auch manchmal nicht so toll, dass man dann gar nicht unbedingt gerne am Strand buddeln möchte, oder so, wo sich [børnene] dann ja auch automatisch irgendwelche Freundschaften/Bekanntschaften anbahnen” (Mor, D1).

Vejret sætter begrænsninger for brugen af stranden og begrænser dermed også børnenes mulighed for at finde legekammerater. Og eftersom et vigtigt element i den gode ferie for mange af vore tyske respondenter er, at børnene finder nogen at lege med, så kan vejret måske opfattes som en hindring for dette. Også én af Danmarksentusiasterne hæfter sig ved, at det er svært af finde legekammerater for børn: “weil es einfach unheimlich schwer ist in Dänemark...da lernen die Kinder selten andere Kinder kennen”(Mor, D6). Dog kædes dette ikke sammen med vejret af denne respondent.

I forhold til pris opfattes Danmark heller ikke som konkurrencedygtig. En mor siger i relation til en sommerhusferie i Danmark:

“im Verhältnis für Preis, dann finde ich es dann doch nicht so schön…da kann man sich durchaus schon ein schönere Hotel jetzt in Deutschland dafür leisten” (Mor, D8).

Når denne familie egentlig ikke befinder sig i denne kategori, hænger dette sammen med, at skuffelsen vedrører en ganske specifik sommerhusferie. Moderen har fra sin barn- og ungdom erfaring med mange ferier i Danmark. Med sin egen kernefamilie har hun været på en enkel sommerhusferie, hvor hun oplevede et meget stort misforhold mellem pris og ydelse. På den anden side har familien været meget glad for en byferie i København, og kunne godt tænke sig at gentage succes’en. Udsagnet afspejler samtidig et generelt synspunkt om, at Danmark er et dyrt land at besøge. Dette gælder for øvrigt for alle interviewede familier. Om det så er en antagelse, som hos dem er endnu ikke har besøgt Danmark, eller som her, en reel oplevelse, så påvirker dette image af Danmark helt klart ferieadfærden. Dette vil vi også se i forhold til Danmarksentusiasterne.

Følgende kommentar fremhæver igen prisen og denne gang sammen med vejret:

“...zwei Wochen Urlaub […] in einem wirklich gutausgestattetem Haus, dafür kann man wirklich in einige Länder all-inclusive fliegen mit Wettergarantie, Dänemark hat keine Wettergarantie...also Dänemark ist mir eigentlich dann gesehen im Preis-Leistungsverhältnis, zu teuer” (Far, D13).

Moderen i familien har også erfaring fra mange barndomsferier i Danmark, og synes også, at det usikre vejr i Danmark er et stort minus. Desuden påpeger hun, at Danmark er blevet alt for turist-præget:

“als ich jetzt wieder Urlaub da gemacht habe, dass es mir einfach zu touristisch geworden ist. Denn früher hatte man da noch neben seinem Haus ein weites Feld, einen Überblick, jetzt sind das wirklich richtige Ghettos geworden” (Mor, D13).

Hun synes, at udbyderne i Danmark er blevet for grådige og har bygget alt for mange sommerhuse kun til turister og alt for tæt på hinanden. Hun synes også, at disse huse har mistet noget af det danske særpræg, som hun savner. I den forbindelse taler hun om “det rustikke” og den hygge, som omgav husene tidligere gennem deres personlige præg. I disse sommerhus-ghettoer kan hun tydeligvis ikke få opfyldt sine idealer for den gode ferie, idet hun ikke i tilstrækkelig grad får en kontrast til det tætte byliv, hun lever i dagligdagen – her er mennesker og ensudseende huse overalt, og den ro og plads, hun tydeligvis søger, er ikke til stede.

Endvidere opfattes Danmark ikke som unik i forhold til det, som Tyskland har at byde på – her nævnes både “Nordsee” og “Ostsee” - og når det ovenikøbet er dyrere, er der ingen grund til at rejse til Danmark. Dette er ligeledes et argument, som fremkommer hos de Danmarksblinde, som vi har valgt at benævne de respondenter, der har et negativt syn på og ingen erfaring med Danmark som ferieland. Men det er mere problematisk, at det eksisterer hos de Danmarksskuffede, da de har reelle erfaringer at bygge deres opfattelse på.

Vurderer man de Danmarksskuffedes udsagn omkring Danmark i lyset af de kriterier for den gode børnefamilieferie, som blev opstillet i kapitel 5, er der ikke mange af disse, hvis nogen overhovedet, som disse familier mener at kunne få opfyldt i Danmark. Opsummerende i forhold til de tyske Danmarksskuffede kan man sige følgende:

De tyske Danmarksskuffede:

• Har erfaring med ferie i Danmark og et negativt syn på Danmark som ferieland forårsaget af dårlige oplevelser her.

• Vejret opfattes som værende for ustabilt – ofte vådt og koldt.

• Danmark er for dyrt, særligt sommerhusene – im Preis-Leistungsverhältnis zu teuer.

• Der er ingen særlige tilbud til børn.

• Det er svært at finde legekammerater til børnene.

• Danmark ligner Tyskland for meget.

Danmark lever således ikke op til idealerne for den gode børnefamilieferie for de tyske Danmarksskuffede.