Den gode stemning

Et træk, som synes at gå igennem de gode oplevelser og oplevelsen af gode øjeblikke er “Den gode stemning”, hvor alle er positive og glade. Måske derfor er “Spass” og det at være

“opslugt af noget” eller “fordybet i noget” så vigtigt: man kan ikke være sur og have det sjovt samtidigt, og man kan ikke være opslugt af noget og være kritisk og negativ samtidig. “Sjov”

er et ord, som meget hyppigt nævnes som værende vigtig af tyskerne. Et eksempel på, hvad

“Spass” kan dække over, kommer fra familien D11. De synes alle, at “Tarzanbanen” i ét af de danske sommerlande er virkelig sjov. Faderen siger: “Das ist wirklich mit wenig ein toller Spass”, og moderen er enig “Da habe ich noch am meisten Spass! (griner)”. Faderen forsætter: “Wir haben immer extrem viel Spass, also diese Freizeitsparks sind süss gemacht.

[…] Wie dieses Faarup Sommerland”.

Især én familie studser selv over, at de på mange af deres feriebilleder spiser is (D16). Is-situationen synes at være det ultimative harmoniske øjeblik. Nogle familier nævner, at de spiser is flere gange om dagen på ferien. Når der spises is, er hele familien samlet, børnene falder ned og får noget, de godt kan lide og selv kan vælge, sukker indtages, og den gode stemning genoprettes.

Is interesserer børn. En pige får under præsentationen af feriecenterkataloget øje på en dreng med en meget stor is, og siger: “Oh Gott, guckt mal das Riesen-Eis da, oh Gott! – Oh, schön”

(Pige, D9).

Øjeblikke, som da spækhuggeren plaskede vand op på publikum, så alle blev våde (D2), bringes op af en dreng på 6 år, eller da børnene lavede glidebane af pressening med vand på ved sommerhuset (et billede som er udvalgt som et af de bedste af moderen i DK2), eller når hele familien kunne slappe af på stranden, mens mindste-mand sov, og den næstmindste var optaget af sandleg (DK6) er eksempler på situationer som nævnes som helt særligt mindeværdige. Det synes alt sammen at være momenter, som ligger ud over turismefremme aktører og turisterhvervs indflydelse, og nærmere noget tilfældigt eller noget familieinternt.

Børnenes leg på presseningen blev netop af familien rost for at være ukommercielt og kreativt fundet på.

Især overraskelsen, det spontane, mer-oplevelsen, følelsen af at være heldig går igen i fortællingen om de gode øjeblikke. Et eksempel er fra familien D9 fra en færgeoverfart, hvor nogle andre passagerer pludselig fandt instrumenter frem og begyndte at spille helt spontant:

“solche Momente, die sind also faszinierend, ja. …Wenn der Moment dann also insgesamt faszinierend ist. Und dann sagt man sich, also, wir haben unheimliches Glück” (Mor, D9).

Faderen i familien D9 fortæller om en sommeroplevelse, de havde i byen, hvor de sad og grillede, alle var gået, og det var skønt:

Far: “und dann ging der Mond hoch, rot, roter Mond, und dann..”

Datter: “Oh ja, das war schön”.

Far: “…war alles ruhig, wir sassen eine halbe Stunde nur und haben drauf geguckt.

Vier Erwachsene, zwei Kids, haben auf den Mond geguckt, als der hoch rot ging, und das war sehr schön, das bleibt haften, das wird eingebrannt irgendwo” (D9).

Her fortæller faderen om, hvordan den gode fælles oplevelse “brændte sig ind i dem”, hvilket understreger at “den gode oplevelse” er noget intenst, og noget man bærer med sig fra ferien.

Den gode stemning under ferien opnås gennem forhandling mener moderen i familien D9.

Hvis børn og voksne i familien får lov at bestemme lidt går det bedst:

“sie [datteren] bringt also auch, ganz oft, wirklich sehr kreative und auch umsetzbare Vorschläge, also, da sind wir auch dankbar oftmals. Und ich meine, natürlich ist es auch so, wenn der Vorschlag dann auch von ihr gemacht worden ist, dann ist natürlich auc die Umstezung und die Begisterung natürlich ganz anders, als wenn wir dann den Urlaub ihr jetzt aufzwingen würden” (Mor, D9).

Dette er klart en holdning, som deles af mange respondenter, og ordet “kompromis” optræder i mange interview. En pige fortæller: “Also, wir machen so manchmal einen Tag, also einen Tag machen wir was wir wollen, und den anderen was unsere Eltern wollen” (Pige, D8).

Hvordan ved man om ferien eller aktiviteten har været vellykket eller ej? I forhold til børnene synes der at være en række uskrevne succeskriterier, som forældrene i interviewene refererer til. Det er vigtigt, at børnene er begejstrede, mens de er på ferie, men også at de taler om det bagefter både på ferien men også efter.

En tysk mor fortæller: ”Dieses grosse Nordsee-Museum, mit Krebsen und allem und da reden sie noch von, hat sie…hat sie sehr beeindruck die beiden [sønner på det tidspunkt 2 og 7 år], ja. Also, so was”(Mor, D10).

Det må gerne have været noget, børnene er gået op i, at de har været opslugte, eller har syntes det var skægt.

Familien DK8 fortæller, at deres tre sønner skal have gode og glade minder med fra ferien.

Det defineres som: “at de ikke sidder i bilen på vejen hjem [… ] og siger “Det er godt, at vi skal hjem nu, for det var godt nok kedeligt! At de måske hvis vi har været et sted henne, og de falder i søvn i bilen med det samme, så ved vi at det har været godt, for nu har de brugt al deres energi og krudt på det her” (Mor, DK8).

En far synes, at der til et godt og børnevenligt feriested hører, at:

“das noch was für Kinder angeboten wird, und nachher, das nicht nur reine Animation, aber…(…) Das die auch was gemeinsam was basteln mit bezug zum Urlaubsort haben, soche Geschichten sind auch…” (Far, D16).

“Reine Animation” må forstås som aktiviteter, hvor der ikke er substans, med kvalitet og læring. Han giver selv et eksempel på god underholdning fra den tyske ø, Föhr, hvor der var godnathistorier for børn ved 18-tiden, og forældrene imens kunne spadsere en tur, og en cirkus workshop, hvor børnene måtte være med i cirkus og opføre noget. “Ren underholdning” nævnes også af danske respondenter som noget negativt: der må godt være noget indhold i underholdningen, hvilket kan kobles sammen med synet på legende læring og dannelse i bred forstand ud over det skolemæssige, og bevidstheden om at børnene senere skal præstere noget i skolen. At børnene skal have leg og sjov, gennemsyrer dog interviewene.

Ordet “basteln” dukker op flere gange i de tyske interview, som en konstruktiv beskæftigelse.

Flere tyske børn henter under interviewene ting, de har lavet kreativt under ferierne (hjemmestøbte lys, keramikting) og danske og tyske børn fortæller om, at de har lavet bolcher og slikkepinde selv i sommerlandet. Dette synes at vurderes meget positivt som beskæftigelse af både voksne og børn.

Understregningen af betydningen af “plads til børnene”, og at “børnene kan komme til at røre og pille” i mange interview, kan ses som en forbindelse til vægten på begrebet

“austoben”, som også dukker op flere gange i interviewene. Stranden ses netop som egnet for børn i alle aldre, fordi små- og større børn her kan gøre, hvad de vil uden at komme noget til og uden at genere andre eller ødelægge noget.

En sikker succes er for enebarnsfamilien at tage en legekammerat med hjemmefra: “Das jemand zum Spielen da ist, und dann ist einfach der Urlaub, egal was man dann macht, ist immer sicher, nicht also gesichert, da macht’s immer Spass” (Mor, D9). I denne familie udsættes den gode stemning for en prøvelse, hvis datteren keder sig eller kræver voksenkontakt hele tiden.