Børnefamilien i Tyskland og Danmark

Synet på ægteskabet synes at undergå ændringer i disse år i Tyskland og Danmark. Mens antallet af vielser er steget i Danmark i perioden 1989 til 99 fra 6,0 til 6,6 (per 1000 indbyggere) er antallet i Tyskland faldet fra 6,7 yil 5,2. (Eurostatårbog 2001; gælder ligeledes for de følgende tal).

1989 1999

Danmark 6,0 6,6

Tyskland 6,7 5,2

Figur 3.1: Udvikling i antallet af vielser per 1000 indbyggere

Mens der altså er flere, der vælger at gifte sig i Danmark, er tallet faldende i Tyskland. Med hensyn til skilsmisser er antallet faldet i perioden i Danmark fra 3,0 per 1.000 personer til 2,5.

I Tyskland har der i perioden fra 1989 til 1998 været en lille stigning fra 2,2 til 2,3.

1989 1998

Danmark 3,0 2,5

Tyskland 2,2 2,3

Figur 3.2: Udvikling i antallet af skilsmisser per 1000 indbyggere.

Det kan skyldes, at Tyskland i forhold til Danmark har været et meget konservativt samfund ikke mindst i forhold til synet på familien, og at udviklingen således kan ses som en opblødning af denne konservatisme.

De fleste danske og tyske børn fødes inden for ægteskabet, men i Danmark er antallet af børn født uden for ægteskabet betydeligt større end i Tyskland (1989 46%, 1999 45%). Til gengæld er dette noget, som har ændret sig betydeligt i Tyskland i denne tiårsperiode (fra kun 16% i 1989 til 22% i 1999). Dette tal for flere børn født uden for ægteskabet kunne ligeledes tyde på en lille opblødning i et mere konservative samfund, med meget klare idealer om familien og ægteskabet.

Erhvervsfrekvensen for kvinder mellem 15 og 64 år var i 1989 76,4 % for danske kvinder og 76,1 i 1999. I Tyskland var den i 1989 54,4 og 62,9 i 1999.

1989 1999

Danmark 76,4% 76,1%

Tyskland 54,4% 62,9%

Figur 3.3: Udvikling i kvinders erhvervsfrekvens i procent.

Der ses således en betydelig forskel i antallet af udearbejdende kvinder i Danmark og Tyskland, hvor de tyske kvinder traditionelt har været hjemmegående i højere grad. Dog kan der spores en klar stigning i erhvervsfrekvensen blandt tyske kvinder de senere år. Ud af de beskæftigede kvinder var 33,9% af de danske kvinder deltidsbeskæftigede i 1999, mens 37,2% af de tyske var deltidsbeskæftigede, så hvis man som kvinde arbejder uden for hjemmet i Tyskland er sandsynligheden større for, at man er deltidsbeskæftiget, end hvis man er dansk kvinde på arbejdsmarkedet.

Som i andre europæiske lande opleves familien i dag i Tyskland og Danmark som værende i opløsning. Måske opleves dette endnu stærkere i Tyskland, fordi dette samfund tidligere var mere autoritært og patriarkalsk end mange øvrige europæiske lande. Blandt tyske sociologer beskrives opløsningen af institutioner som familien og tabet af traditioner, og det ses som givende mere frihed til de enkelte medlemmer af familien (Nave-Herz, 1994 p. 3), men dette opfattes også som at familien har mistet betydning. Og som tallene ovenfor viser, er ægteskabet blevet en mere sårbar institution. På trods af ideen om opløsning af familien generelt lever størstedelen af børn stadig sammen med begge deres biologiske forældre både i Tyskland og Danmark.

Det gennemsnitlige antal børn per kvinde er meget lavt i Tyskland. Den samlede fertilitet (det antal levendefødte, som en kvinde får i løbet af sin fødedygtige alder) viser, at antallet af barnefødsler er steget i Danmark fra 1,62 i 1989 til 1,74 1999, mens den i Tyskland er faldet fra 1,42 i 1989 til 1,37 i samme periode.

1989 1999

Danmark 1,62 1,74

Tyskland 1,42 1,37

Figur 3.4: Udvikling i den samlede fertilitet.

Det lavere antal børn for tyske kvinder kan være en afspejling af det vanskelige i at kombinere karriere og familieliv i Tyskland pga. manglende institutioner, men også et væsentligt fald i antal fødsler i det tidligere Østtyskland, og endelig også at en betydelig del af de tyske kvinder vælger slet ikke at få børn.

Den gennemsnitlige alder for fødende kvinder er steget i Danmark fra 28,3 i 1989 til 28,5 i 1997, og i Tyskland fra 27,6 i 1989 til 28,5 i 1997. Især i Tyskland kan dette forklares med, at det både fra en praktisk synsvinkel og i en social henseende er vanskeligt at kombinere karriere og familieliv for en tysk kvinde. Erhvervsfrekvensen er derforuden steget for tyske kvinder. Dog er det et generelt træk for europæiske kvinder, at barnefødsler udskydes i højere grad end tidligere.

Det lave gennemsnitlige antal tyske børn kan også forklares udfra, at relativt mange børn er enebørn. I 1991 var 31,3% enebørn, 44,4% havde en søster eller bror 16,6% havde to søskende og 7,2% havde tre (Nave-Herz, 1994, p. 21), mens kun 22% af de danske børn er enebørn (Kirsten Just Jeppesen og Anne Nielsen, Socialforskningsinstituttet, 2001).

Enebarnstendensen er dog taget af i Vesttyskland, men ikke i Østtyskland (http://www.cdu.de/projekt21/familie/fakten_part01.htm#anfang).

Tyskland var delt mellem 1961 og 1989, og der har været nogle fundamentale forskelle mellem synet på arbejdende mødre i de to dele af landet. I Vesttyskland var ægteskabet længe en økonomisk og social nødvendighed især for kvinder, hvilket var anderledes i det tidligere Østtyskland. Her blev ægteskab i visse tilfælde undgået for at opnå økonomiske fordele ved at være en enlig mor. 19% af alle østtyske familier var eneforsørgerfamilier (Nave-Herz, 1994).

Ægteskab og familie ses som meget betydningsfuld, hvilket ses af mange forskellige empiriske studier (f.eks. Nave-Herz, 1994). Intet antyder, at den traditionelle to-forælder-familie mister betydning. Dette gælder ligeledes det tidligere Østtyskland, hvor to-forælder-familien

spillede en særlig rolle inden murens fald. Familien var det sted, man kunne trække sig tilbage til, hvor meninger åbent kunne diskuteres uden angst for sanktioner. Her kunne forældre og børn holde sammen.

Der har været en tendens til, at østtyskerne dannede familier tidligere end vesttyskerne. Dette skyldes økonomiske faktorer og familiepolitikker som gratis børnepasning og boligpolitikker for unge familier, som gjorde det relativt nemt for østtyskere at danne familier og faktisk den nemmeste måde at forlade hjemmet. Samtidig var alternative livsstile for unge østtyskere begrænsede. Man kunne kun rejse til andre østeuropæiske lande, og det var ikke rigtig en mulighed at skifte jobs, derfor var dette ikke grunde til at udskyde dannelsen af familier (Walper 1995).

Østtyske børn tilbragte meget tid i institutioner, i visse tilfælde endda gennem hele ugen.

Pasning af børnene uden for hjemmet og opfattelsen heraf var meget anderledes i Vesttyskland og helt i uoverensstemmelse med vesttyske værdier om god børnepasning. I Vesttyskland synes grunden til den senere familiedannelse at være forbundet til problemer med at kombinere arbejde og at have børn.

Det er og var meget vanskeligt at finde børnepasning (nu også i det tidligere Østtyskland, hvor de tidligere børnepasningstilbud stort set er forsvundet). I mange områder er der daginstitutionspladser til mindre end 3 % af børn, der er yngre end 6 år (Walper 1995). Der er også stærke sociale normer i det tidligere Vesttyskland om, at mødre skal blive hjemme for at tage sig af børnene, hvilket også kan forklare, at det første - eller det eneste - barn udskydes. I Danmark er børnepasning institutionaliseret og ikke en hindring for, at kvinder arbejder, og det er socialt accepteret, at kvinder arbejder uden for hjemmet.

3.1.1 Betydning for ferien

Man kan forestille sig, at tiden med de to så forskellige regimer i det tidligere Øst- og Vesttyskland må have indflydelse på hvordan familien anskues, og hvordan kvindens rolle i familien ses i dag. I forhold til feriekonteksten må det spille en rolle, at der har været forskellige traditioner for børnepasning – det har været acceptabelt og almindeligt i det tidligere Øst i modsætning til i det tidligere Vest.

I forhold til en feriekontekst kan man ydermere forestille sig, at de modnere forældre har mere overskud – ikke mindst økonomisk – til at prioritere børnefamilieferien og reflektere over det bedst mulige indhold for børnene. At der er flere tyske enebørn, kan stille større krav til at børnene kan møde andre børn.

Opsummerende kan det siges at:

• Familien opleves stadig som meget betydningsfuld i Tyskland og Danmark.

• Der synes at være en lille opblødning af den konservative tyske familie, i retning af lidt flere kvinder på arbejdsmarkedet og synet på ægteskabet.

• Danske og tyske forældrene er ældre og mere modne, når de får deres første barn.

• Der er lidt flere tyske børn, der er enebørn.

• Pasning af børn uden for hjemmet, for at moderen kan arbejde, har traditionelt set været kontroversielt i det tidligere Vesttyskland, i modsætning til i det tidligere Østtyskland og Danmark.