Som beskrevet i afsnit 4.4 kan de kommunale sundhedsberedskabsplaner, herunder plan for psykosocial indsats, fremstå stærke og gennemarbejdede. Men en stærk plan kræver også stærke ressourcer. Som nævnt i afsnit 4.4 er der planer, som er anvendelige i praksis med indskrevne konkrete oplysninger på ansvarlige medarbejdere og afdelinger, lokationer, eksterne aftaler, anvendelige definitioner på de psykosociale termer mv. Der findes også planer, som fremstår stærke på papir med inddragelse af elementer præsenteret i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2017, men som i praksis ikke er operationaliserbare til den lokale kontekst. Det er planer, som ikke konkret har taget stilling til hvilke ressourcer, der skal trækkes på ved en beredskabshændelse, hvor den kommunale psykosociale indsats skal aktiveres. En del sundhedsberedskabsplaner er godt på vej, men kan blive bedre. En plan kan fx godt fremstå operationaliserbar på nogle enkelte områder, uden at der nødvendigvis er indtænkt specifikke ressourcer på alle de mulige områder, som der ved en psykosocial indsat skal trækkes på.
Det er vigtigt, at kommunerne indtænker hvilke interne kommunale ressourcer, som der kan og skal trækkes på ved kritiske hændelser. Det skal medtænkes, hvordan dette vil påvirke den daglige drift i kommunen, og om kommunen er robust nok til at kunne undvære de ressourcer, der
overflyttes fra den daglige drift til en psykosocial indsats. Der skal også være overensstemmelse mellem de ressourcer, som tænkes anvendt ifølge planen, og de ressourcer der vil være til
rådighed under virkelige hændelser. De valg af ressourcer, der er gjort i planen, skal således være
48
realistiske og kunne efterleves i praksis, når virkelige hændelser indtræffer.
Tabel 5 viser andelen af de 82 kommunale planer, hvor der står indskrevet konkrete overvejelser om hvilke kommunale funktioner, der skal træde til ved en psykosocial indsats.
Tabel 5: Kommunale planer for psykosocial indsats, der nævner ressourcer
Tabel 5: N = 82
Søjlen ’ja’ i tabellen viser, at 31 kommuner har indskrevet specifikke overvejelser og evt. konkrete valg, der er blevet gjort ift. kommunens ressourcer ved aktivering af psykosocialt beredskab.
Søjlen ’nej’ viser, at 51 kommuner ikke har indskrevet nogle overvejelser og valg vedrørende kommunale psykosociale ressourcer ved en beredskabshændelse i deres planer for psykosocial indsats. Som det fremgår af tabel 5, så har næsten to tredjedele af kommunerne ikke indskrevet overvejelser eller valg om hvilke ressourcer i kommunen, der skal trækkes på ved en psykosocial indsats.
Det er muligt, at de kommunale sundhedsberedskabsplaner, hvor der er indskrevet overvejelser eller valg om anvendelse af kommunale ressourcer ved en psykosocial indsats, også er de kommuner, hvis planer for psykosocial indsats er kategoriseret som ’operativt anvendelig’. Men termen ”operativt anvendelig” anvendes i denne rapport om planernes brug af begreberne ’social assistance’, ’krisestøtte’ og ’kriseterapi’. Terminologien siger ikke noget om kommunernes
ressourceallokering. Ud fra den kvantitative dataopgørelse er der ikke et klart mønster, som viser, om planer med en stærk begrebsanvendelse også er de planer, hvor der er indskrevet specifikke
0 10 20 30 40 50 60
Ja Nej
Benævnelse af ressourcer i PSS planen
49
overvejelser om anvendelse af kommunale ressourcer ved en psykosocial indsats (se tabellerne i bilag 9 og 10).
Derimod fremgår det tydeligt af de indsamlede planer, at en konkret inddragelse af ressourcer i planerne for psykosocial indsats udfordrer flere kommuner.
Derfor vil vi nedenfor vise to eksempler fra kommuner, der har løst udfordringen rigtig godt i deres plan for psykosocial indsats.
Eksempler på vellykkede planer med benævnelse af ressourcer
De følgende to eksempler afspejler nogle specifikke og omsættelige planer for psykosocial indsats, som konkret inddrager og tager højde for kommunens ressourcer ved en psykosocial indsats.
50
Eksempel 1:
Eksempel 1 fra Furesø Kommune viser, hvordan en kommune kan tage stilling til, og konkret indskrive, deres ressourcer for psykosocial indsats. På den måde gør kommunen planen mere omsættelig til praksis. Af planen fremgår det hvilken ledelse det psykosociale kriseteam er
underlagt, samt hvilke kommunale funktioner, der indgår i det psykosociale kriseteam. Desuden er det beskrevet, hvilke ansvarsområder de forskellige funktioner har ved en indsats. Der fremgår ikke specifikke navne og kontaktoplysninger på medarbejdere i planen, men i stedet konkrete jobfunktioner, som der henvises til i et bilag med kontaktoplysninger. På den måde kan man tage
Eksempel 1: Furesø kommune
51
forbehold for eventuelle udskiftninger blandt medarbejdere i de jobfunktioner, der indgår i det psykosociale kriseteam, uden at selve planen skal redigeres. Oplysninger med navne og
kontaktoplysninger på de relevante medarbejdere opbevares på en liste et andet sted, eventuelt som bilag. Ovenstående er et godt eksempel på, hvordan den kommunale plan for psykosocial indsats kan gøres operationaliserbar med henblik på ressourcer. Det gør planen nem at tage i brug ved en kommunal psykosocial indsats.
En anden måde at indskrive kommunens ressourcer ved psykosocial indsats er som det ses nedenfor i eksempel 2a og 2b. Begge eksempler er fra Hjørring Kommune:
Eksempel 2a: Action Cards
Eksempel 2a: Hjørring kommune
Eksempel 2a viser, at kommunen har identificeret de medarbejderfunktioner, der kan aktiveres ved en kommunal psykosocial indsats. Til hver af de 5 aktører, som kommunen kan inddrage til en psykosocial indsats, er der udarbejdet et action card. Eksempel 2a viser derfor en oversigt over de 5 action cards. Disse afspejler også aktiveringsproceduren for kommunens psykosociale indsats, og de hænger sammen i den forstand, at aktøren på det første action card aktiveres, i dette
eksempel den primære sygeplejerske, som herefter vurderer om action card 2 skal aktiveres, og så fremdeles. Dette er en meget overskuelig måde at opdele den psykosociale indsats på, som alt efter behov kan op- eller nedskaleres.
Nedenfor viser eksempel 2b et konkret eksempel på et action card.
52
Eksempel 2b: Action Card 4 – Leder af det krisestøttende team
Eksempel 2b: Hjørring kommune
Eksempel 2b viser et af de action cards, som eksempel 2a henviser til i oversigten. Eksempel 2b viser action card 4, som er aktiveringen af lederen af det krisestøttende team. Det fremgår af action cardet hvilke opgaver, som denne person skal varetage, herunder alarmering af det
53
krisestøttende team – der vil fremgå af action card 5.
Ved dette format fremstår kommunens ressourcer på det psykosociale område med en overskuelig og omsættelig struktur, der viser opgavefordelingen blandt de enkelte medarbejderes funktioner, og hvordan disse aktiveres. Det kræver naturligvis, at de udvalgte aktører til det psykosociale team også kender deres funktioner. Det er også vigtigt, at kommunen har tænkt over, hvordan
opretholdelse af den normale daglige drift i kommunen skal varetages under forløbet af den kritiske hændelse, og hvilke konsekvenser for den daglige drift, som det vil have at tage en gruppe af medarbejdere ud fra den normale drift i en given periode (alt efter den kritiske hændelses
varighed). Akutfasen, hvor kommunens opgaver indenfor social assistance og krisestøtte primært ligger, kan vare fra 0-8 uger. Derfor er det et essentielt fokuspunkt for kommunen at diskutere og tage stilling til, hvordan kommunens daglige drift skal opretholdes, hvis kommunens kriseteam bliver aktiveret i op til 8 uger. Her er en oplagt mulighed at indtænke eksterne aktører som ekstra ressourcer.
Brugen af eksterne aktører som ressourcer
Udover kommunens egne interne ressourcer, der præsenteres i eksemplerne ovenfor, kan
eksterne ressourcer også være til stor nytte for den enkelte kommune ved en psykosocial indsats. I de indsamlede kommunale sundhedsberedskabsplaner, herunder planer for psykosocial indsats, bliver der nævnt eksterne aktører som fx Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og offerrådgivningen8.
En interviewperson fra en Sjællandsk kommune sagde følgende i det kvalitative interview:
Et samarbejde med en civilsamfundsorganisation er noget vi overvejer. Jeg tror det vil give vores sundhedsberedskabsplan en helt anden bevågenhed, noget der kan give rigtig god mening og have stor betydning for kommunens kapacitet. (Kommune i Region Sjælland)
8 Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende ved voldsomme og traumatiske hændelser i
forbindelse med ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Der er 12 offerrådgivninger i Danmark, som drives af Rådet for Offerfonden, og som geografisk følger politikredsene. Herudover findes UlykkesLinjen, der drives af UlykkesPatientForeningen og er støttet økonomisk af Offerfonden. Ulykkeslinjen er et landsdækkende tilbud, der er skabt i et samarbejde mellem Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og UlykkesPatientForeningen. Ulykkeslinjen yder gratis
telefonvejledning til ulykkesramte og deres familier, uanset om borgeren er nytilskadekommen eller har været skadet i mange år. Desuden tilbyder UlykkesLinjen adgang til netværksgrupper, fx for unge ulykkesramte eller ulykkesramte med kognitive lidelser.
54
Civilsamfundsorganisationer er i beredskabssammenhænge en velegnet aktør til at bistå med social assistance og krisestøtte. Opgaver som at drage omsorg for basale behov, være
behjælpelige med indkvartering, tøj, mad etc. kan varetages af frivillige ved en psykosocial indsats.
Flere etablerede civilsamfundsorganisationer har en stor frivilligkapacitet med frivillige, der er uddannet til at kunne drage omsorg for og yde anden social støtte til berørte ved en hændelse.
Samarbejdet kan understøtte kommunens og/eller regionens indsats og skabe ekstra kapacitet.
Etableres der et samarbejde med en civilsamfundsorganisation ved psykosocial indsats, skal dette samarbejde indskrives i planen for psykosocial indsats. For at sikre en klar koordinering og
kommunikation mellem aktørerne, skal der i planen for psykosocial indsats også indskrives en officiel kommandovej. Denne kommandovej skal beskrive, hvordan ledelsen og struktureringen af civilsamfundsorganisationer og dertilhørende frivillige skal forløbe ved en indsats for at sikre ledelsesstrukturen og opgavevaretagelsen under indsatsen. Desuden er det vigtigt, at mandskabet fra civilsamfundsorganisationerne bliver trænede i at indtræde i en beredskabsmæssig
sammenhæng med andre beredskabsaktører. De skal trænes i forståelsen af kommandoveje og opgavefordelingen blandt aktører, samt forståelse og håndtering af mennesker i krise. Dette skal sikre en indsats med en klar kommandovej og forståelse for opgavevaretagelsen blandt aktørerne i en potentielt presset situation, hvor en kritisk hændelse skal håndteres akut eller som led i
længerevarende opfølgende indsatser.
Ud af de 82 indsamlede kommunale sundhedsberedskabsplaner har 14 kommuner indskrevet eksterne aktører, som kan bistå kommunen med ekstra ressourcer ved en psykosocial indsats.
Fordelingen ses nedenfor i tabel 6. Af eksterne aktører nævnes Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Offerrådgivningen og Nordisk Krisekorps.
55
Tabel 6: Inddragelse af eksterne aktører i plan for psykosocial indsats
Tabel 6: N = 82
Undersøgelsens analyse peger bl.a. på, at kommuner i Danmark ved visse hændelser kunne have nytte af ekstra ressourcer, der med fordel kan komme fra eksterne aktører. Det gælder ikke mindst ved hændelser, der strækker sig over længere perioder, og hvor der er brug for en
længerevarende psykosocial indsats. Her vil eksterne aktører som civilsamfundsorganisationer kunne indgå i indsatsen gennem længere tid, og dermed understøtte kommunens ressourcer ved at påtage sig nogle af arbejdsopgaverne. Det kan fx være ved at hjælpe til med basale behov, give informationer, yde omsorg etc.
’Ressourcer’ skal i denne sammenhæng ikke kun forstås som ekstra mandskab. Ressourcer kan også bestå i bygninger, fysiske omgivelser, køretøjer, mad mv. Ressourcer som disse spiller også en vigtig rolle for den psykosociale indsats. Her kan lokale kontakter med fordel inddrages som eksterne ressourcer til kommunen. Måske er der etableret kontakt til den lokale sportsklub, vandrehjem, hoteller mv., som ved hændelser i kommunen kan stå til rådighed med mandskab, lokationer, køretøjer og andet, der således kan understøtte kommunen med ekstra ressourcer.
Der kan ikke alene ud fra analysen af de 82 kommunale sundhedsberedskabsplaner drages endelige konklusioner om, hvorvidt der i kommunerne findes yderligere action cards, procedurer, nedskrevne aftaler eller lignende, som beskriver de kommunale ressourcer ved en psykosocial
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Ja Nej
Inddragelse af eksterne aktører i plan for psykosocial
indsats
56
indsats. Rapportens analyse af de kommunale ressourcer er alene baseret på de planer og bilag, som vi i undersøgelsen har fået adgang til.