Flere borgere i Jyllinge Nordmark oplevede i større eller mindre grad negative psykiske
eftervirkninger efter oversvømmelsen. Kommunen var ikke forberedt på dette og på de behov, som det medførte. Kommunen havde ikke en plan for, hvordan og hvem der skulle reagere på
borgernes henvendelser. Eksperter har efterfølgende påpeget, at en forebyggende indsats i akutfasen og i den opfølgende fase kunne muligvis have reduceret de psykiske eftervirkninger hos mange borgere.
4.0 Undersøgelsens resultater
4.1 Inkonsistens i terminologi: Social assistance, krisestøtte, kriseterapi
Sundhedsstyrelsens rapport fra 2014 ’Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser’ og den efterfølgende vejledning fra 2017 ’Planlægning af
sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner’ definerer termerne ’social assistance’,
’krisestøtte’ og ’kriseterapi’ og de tilhørende arbejdsopgaver, der skal varetages af hhv. regioner og kommuner ved beredskabshændelser. Der er indeholdt en praktisk arbejdsdeling i måden, som de tre termer anvendes på. Det har derfor konsekvenser, hvis snitfladerne mellem de tre termer ikke er tilstrækkelig tydeligt beskrevet, eller ikke kan opfattes entydigt i forhold til arbejdsopgavernes tilrettelæggelse og varetagelse.
I det ovenstående afsnit 3.4 så vi nærmere på dokumenterede praksiserfaringer fra
beredskabshændelser med psykosociale indsatser. Afsnittet viste, hvordan de tre termer retter sig mod forskellige dele af den psykosociale indsats med forskellige tilhørende arbejdsopgaver.
Begrebernes praktiske arbejdsdeling peger således i retning af, at en tydelig og afgrænset brug af termerne kan spille en vigtig rolle for, om en psykosocial indsats forløber korrekt, og om indsatsens enkelte dele er til gavn for de berørte borgere - både i akutfasen og i den opfølgende fase.
Undersøgelsen i denne rapport viser, det kan være utydeligt og i flere tilfælde er inkonsistent, hvordan de tre termer ’social assistance’, ’krisestøtte’ og ’kriseterapi’ indgår i
sundhedsberedskabsplanlægningen. Vi vil nu gennemgå dette.
32
Behandlingen af plan for psykosocial indsats i de 82 indsamlede kommunale og 5 regionale sundhedsberedskabsplaner viser, at terminologien i de 5 regionale planer for psykosocial indsats i høj grad ligger nær Sundhedsstyrelsens rapport fra 2014 og vejledning fra 2017. Der er større diskrepans i de kommunale planer mht. udformning af planen for psykosocial indsats og brug af de begreber, der henvises til i Sundhedsstyrelsens rapport og vejledning. I kommunerne er der stor forskel på, i hvor høj grad man forstår og kan begå sig i Sundhedsstyrelsens terminologi. Nogle kommuner har haft svært ved at omsætte Sundhedsstyrelsens terminologi til den lokale
kommunale kontekst, selvom disse termer som defineret af Sundhedsstyrelsen udgør en fællesnævner for hele den psykosociale indsats i Danmark.
Tabel 1: Social assistance i 82 kommunale planer for psykosocial indsats
N = 82 0 = ingen benævnelse i planen, 1 = omtales i planen, 2 = defineres i planen, 3 = operativ anvendelse i planen
Tabel 1 viser, at ud af de 82 indsamlede sundhedsberedskabsplaner er der 23 planer, hvor social assistance slet ikke nævnes, 11 planer hvor social assistance blot omtales, 33 planer hvor social assistance defineres generelt, og 15 planer hvor social assistance både defineres og anvendes operativt. Det vil sige, at lidt under en tredjedel af kommunerne nævner slet ikke social assistance i deres plan. Det er et væsentligt fund, som i det følgende vil blive sammenholdt med nedenstående tabel omhandlende krisestøtte.
0 5 10 15 20 25 30 35
0 1 2 3
Social Assistance
33
Tabel 2: Krisestøtte i 82 kommunale planer for psykosocial indsats
N = 82 0 = ingen benævnelse i planen, 1 = omtales i planen, 2 = defineres i planen, 3 = operativ anvendelse i planen
Tabel 2 viser, at der ud af de 82 kommunale sundhedsberedskabsplaner er 2 planer, hvor krisestøtte slet ikke nævnes, 13 planer hvor krisestøtte blot omtales, 42 planer hvor krisestøtte defineres generelt og 25 planer, hvor krisestøtte defineres og anvendes operativt.
Tabel 2 illustrerer, at der er 80 kommuner, som enten har omtalt, defineret eller anvendt krisestøtte i deres plan for psykosocial indsats. Som tabel 1 viste, er der kun 59 kommuner, der har omtalt, defineret eller anvendt social assistance i deres plan for psykosocial indsats. Derfor ser vi et skel på 21 kommuner, der i deres plan for psykosocial indsats nok inddrager krisestøtte, men slet ikke nævner social assistance. Dette selvom social assistance også er en kommunal opgave ved beredskabshændelser, som adskiller sig fra de kommunale krisestøttende opgaver.
Det er for undersøgelsen interessant at se, hvordan disse tal ser ud samlet og fordelt på landets 5 regioner. Der henvises til tabel 3 herunder.
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45
0 1 2 3
Krisestøtte
34
Tabel 3: Kommuner fordelt på regioner
N = 82
Tabel 3 afspejler, hvordan resultaterne fra tabel 1 og 2 repræsenteres, når de fordeles ud på regionerne. Det ses især, at Region Syddanmark og Region Nordjylland har en overvægt af kommuner, der ikke nævner social assistance i deres sundhedsberedskabsplan. I Region
Syddanmark nævner halvdelen af kommunerne ikke social assistance i deres plan for psykosocial indsats. I Region Nordjylland nævner kun to kommuner social assistance i planen for psykosocial indsats. I de tre resterende regioner ser tallene meget anderledes ud. Både I Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Midtjylland nævner næsten alle kommunerne social assistance.
Kun et par enkelte kommuner i hver region gør det ikke.
Der er således stor forskel på kommunerne med hensyn til benævnelse af social assistance i kommunernes plan for psykosocial indsats. Derimod er benævnelse af krisestøtte i de kommunale planer mere ligeligt fordelt. I Region Sjælland definerer eller anvender 13 ud af 14 kommuner begrebet krisestøtte i planen. I Region Hovedstaden ligger tallet på 22 ud af 23 kommuner, i Region Syddanmark ligger tallet på 14 ud af 19 kommuner og i Region Midtjylland ligger tallet på 15 ud af 16 kommuner. Kun i Region Nordjylland er tallet betydeligt lavere. Her er det blot 3 ud af 10 kommuner, der definerer eller anvender begrebet krisestøtte i deres plan.
0 2 4 6 8 10 12 14 16
Social assistance
Krisestøtte Social assistance
Krisestøtte Social assistance
Krisestøtte Social assistance
Krisestøtte Social assistance
Krisestøtte
RSJ RH RSY RN RM
Kommuner fordelt på regioner
0=Ingen benævnelse 1=Omtales i planen 2=Defineres i planen 3=Operativ anvendelse i planen
35
Tabel 3 viser, at i nogle regioner er der en større andel af kommuner, der definerer eller operativt anvender begreberne social assistance og krisestøtte. I andre regioner er der en større andel, der ikke benævner eller kun meget kort omtaler begreberne social assistance og krisestøtte. Den manglende integration af social assistance og krisestøtte i planerne for psykosocial indsats kan hænge sammen med, at flere kommuner finder Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2017
udfordrende at arbejde med, hvilket de kvalitative interview viste. Dette til trods for de faciliterede netværksmøder med regionen.
Termerne ’social assistance’ og ’krisestøtte’ skaber et fælles afsæt for udarbejdelsen af planer for psykosocial indsats og dertilhørende arbejdsopgaver under indsatsen. At flere kommuner slet ikke inddrager termerne i deres planer, eller ikke gør det korrekt, kan bunde i manglende viden om termerne og dertilhørende arbejdsopgaver. Det kan senere skabe udfordringer som led i
koordinering af arbejdsopgaver mellem sektorer ved en psykosocial indsats. Det kan gå ud over kvaliteten af indsatsen og påvirke borgerne. Den manglende indarbejdelse af begreberne ’social assistance’ og ’krisestøtte’ i planerne for psykosocial indsats kan også skyldes, at der i visse tilfælde mangler koordinering og sparring med nabokommuner og regioner. Denne eventuelt manglende koordinering beskrives nærmere i næste afsnit.