35
Tabel 3 viser, at i nogle regioner er der en større andel af kommuner, der definerer eller operativt anvender begreberne social assistance og krisestøtte. I andre regioner er der en større andel, der ikke benævner eller kun meget kort omtaler begreberne social assistance og krisestøtte. Den manglende integration af social assistance og krisestøtte i planerne for psykosocial indsats kan hænge sammen med, at flere kommuner finder Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2017
udfordrende at arbejde med, hvilket de kvalitative interview viste. Dette til trods for de faciliterede netværksmøder med regionen.
Termerne ’social assistance’ og ’krisestøtte’ skaber et fælles afsæt for udarbejdelsen af planer for psykosocial indsats og dertilhørende arbejdsopgaver under indsatsen. At flere kommuner slet ikke inddrager termerne i deres planer, eller ikke gør det korrekt, kan bunde i manglende viden om termerne og dertilhørende arbejdsopgaver. Det kan senere skabe udfordringer som led i
koordinering af arbejdsopgaver mellem sektorer ved en psykosocial indsats. Det kan gå ud over kvaliteten af indsatsen og påvirke borgerne. Den manglende indarbejdelse af begreberne ’social assistance’ og ’krisestøtte’ i planerne for psykosocial indsats kan også skyldes, at der i visse tilfælde mangler koordinering og sparring med nabokommuner og regioner. Denne eventuelt manglende koordinering beskrives nærmere i næste afsnit.
36
repræsentanter fra de adspurgte kommuner understreger, hvor vigtigt det er for kommunens generelle sundhedsberedskabsplanlægning, at både en horisontal koordinering med
nabokommuner og en vertikal koordinering og sparring med regionen er til stede. Det afspejles fx i følgende citat:
Region Midtjylland faciliterer netværksmøder for tilhørende kommuner, og har opdelt disse i klyngesamarbejder, der rækker længere ud end §60-selskaberne. Her sparrer og videndeler vi på tværs af kommunerne og med regionen. Dette klyngenetværk har skabt et samarbejde kommunerne iblandt, også udenfor de faste mødedage.
(Kommune i Region Midtjylland)
Yderligere tre kommuner fra hhv. Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden fortæller om lignende initiativer fra regionerne. I Region Sjælland har det medført, at de 17 kommunale sundhedsberedskabsplaner har flere fælles træk. Dels er planerne udarbejdet med afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2017, dels som led i sparring mellem region og kommuner på afholdte netværksmøder. En kommune fra Region Nordjylland uddyber:
Region Nordjylland faciliterer disse netværksmøder for alle regionens kommuner, og har gjort det siden 2017. Det har, i hvert fald for vores kommune, vist os hvor mange forskellige niveauer af sundhedsberedskabsplanlægningen, der findes. Vi i
kommunerne deler meget med hinanden, og vi deler bl.a. også
sundhedsberedskabsplaner, så vi kan blive inspireret. Det er en meget stor hjælp. På disse møder drøfter kommuner og regionen også forskellige scenarier, af større og mindre skala, for at få diskuteret hvilken sektor der gør hvad i en hændelse.
(Kommune i Region Nordjylland)
Den horisontale koordinering kommunerne imellem synes at spille en stor rolle med positive resultater for den kommunale sundhedsberedskabsplan. Generelt bliver planerne bedre og mere omsættelige i forhold til kommunernes lokale praksis, og samarbejdet styrker de beredskabsfaglige medarbejdere, der i nogle kommuner til daglig sidder alene med ansvaret for udarbejdelsen af planerne. Den horisontale kommunale koordinering giver de kommunale beredskabsfaglige ansatte et sparringsforum og en mulighed for på detaljenært niveau at se, hvordan andre kommuner løser konkrete sundhedsberedskabsfaglige udfordringer.
37
Efterspørgslen på den vertikale kommunikation mellem region og kommune går begge veje. Vores informant fra Region Syddanmark fortæller, hvordan regionen ønsker en bedre kommunikation og koordinering med kommunerne, både under og udenfor en beredskabsmæssig indsats:
Vi er nødt til at have en kontakt med vores kommuner. Vejledninger kan ikke alt.
(Region Syddanmark)
Et stabilt vertikalt samarbejde mellem regionen og de tilhørende kommuner skal forankres lokalt i ledelsen i den ansvarlige afdeling i kommunerne.
Analysens resultater peger på, at ansatte i kommunerne får et stort udbytte af de faciliterede netværksmøder. Det fremgår, at der er et ønske fra både regioner og kommuner om en god og stabil kommunikation og koordinering. En stærk vertikal og horisontal koordinering blandt sektorer vil også styrke samarbejdet og kvaliteten ved en indsats. Det fremgår af rapportens
dataindsamling, at det kun er i Region Syddanmark, at der ikke bliver faciliteret netværksmøder.
Intern horisontal koordinering
Det er ikke kun den gensidige kommunikation mellem kommuner og regioner, der er vigtig. Også den interne kommunikation og koordinering i organisationen selv, dvs. internt i regionen og i kommunen, er vigtig.
Regionens og kommunens interne kommunikation og koordinering er afgørende for, at
sundhedsberedskabsplanen udbredes i hele organisationen. Dette så nøglepersoner og afdelinger kender deres ansvarsområder ved forskellige typer af hændelser og ved, hvordan planen aktiveres korrekt og anvendes under hændelsen. Det er vigtigt for, at planen ikke bliver gemt væk og glemt indtil næste revidering. I kommunen er det fx essentielt, at afdelingsledere er behjælpelige med relevante input til planen og sørger for at få planen udbredt i hele kommunen. Nogle
repræsentanter for kommunerne fortæller i de kvalitative interviews, at de har udfordringer med netop dette. Medarbejdere sidder alene med udarbejdelsen af sundhedsberedskabsplanerne, og de mangler sparring med relevante afdelinger i kommunen. Når planen er beskrevet, mangler de beredskabsfaglige medarbejdere støtte til at få planen udbredt i organisationen. Her er det især de nævnte netværksmøder, der har stor betydning for dem, der sidder alene med udarbejdelse af
38
sundhedsberedskabsplanerne4.
Flere interviewpersoner fra kommunerne tilføjer herudover, at øvelser af
sundhedsberedskabsplanen vil kunne hjælpe med at få skabt opmærksomhed om planen i resten af organisationen. Øvelsernes betydning omtales senere i rapporten.