Denne undersøgelse har haft til formål at kortlægge det psykosociale beredskab i de danske kommuner og regioner. Kortlægningen er foretaget i efteråret 2020 med afsæt i
Sundhedsstyrelsens rapport ’Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser’ fra 2014 og den opfølgende vejledning ’Planlægning af sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner’. Med 82 kommunale og 5 regionale indsamlede sundhedsberedskabsplaner, samt interviews med repræsentanter fra 8 kommuner og 1 region, er der gennemført en omfattende kortlægning, som blandt andet går i dybden med kvaliteten af de eksisterende planer for psykosocial indsats. Desuden har undersøgelsen genereret aktuel viden om, hvordan
planlægningen af den psykosociale indsats i danske regioner og kommuner fungerer i praksis.
Undersøgelsen giver således et billede at status quo indenfor sundhedsberedskabsplanlægningen, baseret på de seneste tilgængelige oplysninger.
Ser vi overordnet på analysens resultater, er det psykosociale beredskab i Danmarks kommuner og regioner et område, som alle regioner og næsten alle kommuner har taget stilling til og
inkorporeret i deres sundhedsberedskabsplaner, hvilket er positivt. Selvom de fleste kommuner har en plan for psykosocial indsats er der stadig plads til store forbedringer. Som tabel 1 og 2 viser, har vi set, at nogle kommuner har en meget detaljenær og operationaliserbar plan, mens andre planer er meget mangelfulde. Der er i bilag 1 blevet præsenteret 4 hovedhypoteser og 6 delhypoteser, som vedrører de mangler og udfordringer, som vi forud for undersøgelsen antog kunne være til stede i den regionale og kommunale psykosociale indsats. Analysens resultater kan bekræfte flere af disse hypoteser. Hypoteserne lyder bl.a. på at det delte sektoransvar medfører uklarheder i ansvarsfordelingen mellem region og kommune, og at der ses en stor diskrepans imellem de kommunale planer for psykosocial indsats. Endvidere lyder en hypotese at
civilsamfundsorganisationer og andre eksterne aktører, kan være en ressource i arbejdet med det psykosociale beredskab. Undersøgelsen har identificeret flere huller og mangler i planerne for psykosocial indsats, som kan styrkes ved de tiltag, der er blevet præsenteret i rapportens anbefalinger.
Ud over at dokumentere status quo har det også været ønsket at diskutere, om og hvorvidt det eksisterende psykosociale beredskab på en hensigtsmæssig måde understøtter borgernes behov for psykosocial support under og efter en beredskabshændelse.
Som analysen i rapportens afsnit 4 viser, har undersøgelsen identificeret flere opmærksomheder,
63
der med den rette implementering, eller ved hjælp af relativt enkle forbedringer, kan styrke den danske psykosociale indsats i kommuner og regioner.
Det fremgår, at flere kommuner har generelle udfordringer med udarbejdelsen af deres
sundhedsberedskabsplan, herunder plan for psykosocial indsats. Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedsberedskabsplanlægning fra 2017 er for flere kommunale ansatte svær at arbejde med, bl.a. fordi ambitionsniveauet og terminologien i vejledningen forekommer at være udfordrende. Det er derfor en stor hjælp for kommunerne, når regionerne faciliterer netværksmøder omkring
sundhedsberedskabsplanlægning med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning. Dette skaber også et udgangspunkt for en vertikal koordinering mellem kommuner og region, og styrker her ud over den horisontal koordinering kommunerne imellem.
Undersøgelsen viser betydningen af den vertikale og horisontale koordinering både for beredskabsplanlægningen og for de psykosociale indsatser i praksis. En velfungerende koordinering internt i og på tværs af sektorer kan understøtte og afhjælpe flere af de
problemstillinger, som undersøgelsen har afdækket. Herunder hvordan den konkrete overlevering fra akutfasen til den opfølgende fase foregår mellem region og kommune. Samt hvordan
opgavevaretagelsen konkret er fordelt. Ved overlevering af opgaver og ansvar på tværs af region og kommuner kan sektoransvaret fremstå utydeligt både i regionen og for kommunerne. Det kan skabe misforståelser ved en indsats, og generelt gennem hele
sundhedsberedskabsplanlægningen, da der mangler nogle konkrete retningslinjer på dette område. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at der på skadestedet kan opstå problemer ved aktiveringen af det psykosociale beredskab. Det kan være en udfordring at få aktiveret det
psykosociale beredskab korrekt. Dette er en opgave der skal varetages af indsatsledelsen, men som af og til løses forkert. Potentielt kan dette få en negativ indflydelse på varetagelse af indsatser i den resterende hændelse.
Derudover understreger undersøgelsens analyse, at det er væsentligt med opmærksomhed på udfordringer vedrørende allokering af ressourcer til den kommunale psykosociale indsats. Nogle kommuner har valgt at indskrive konkrete ressourcer i form af mandskab, lokationer mv. i deres plan for psykosocial indsats, men de fleste kommuner har endnu ikke taget stilling til konkrete ressourcer. Generelt er det en gennemgående udfordring hos kommunerne, at der mangler fokus på ressourcerne, og dermed på kapaciteten i kommunen til at skalere op ved større og
længerevarende hændelser. I lyset af COVID-19 pandemien har flere kommuner haft dele af deres sundhedsberedskabsplaner, herunder plan for psykosocial indsats, aktiveret. Her er betydningen
64
af at indtænke allokering af ressourcer ved længerevarende hændelser blevet tydelig. Flere af de kommunale planer er på nuværende tidspunkt blevet udformet til at varetager kortere indsatser, der ikke kræver den samme allokering af ressourcer som ved længerevarende hændelser (fx COVID-19). Dette kan være et læringspunkt for kommunerne, som fremadrettet kan bidrage til et øget samarbejde med fx lokale aktører og civilsamfundsorganisationer, der ved en
længerevarende kritisk hændelse kan bistå med ekstra ressourcer.
Samlet vil de nævnte opmærksomhedspunkter kunne bidrage til, at planerne for psykosocial indsats bliver styrket, og planerne bliver mere omsættelige og anvendelige i praksis. Det vil styrke flere af de kommunale planer for psykosocial indsats, og dermed også den generelle
sundhedsberedskabsplan.
Psykosociale indsatser ved hændelser med geografisk spredning
Et område af det psykosociale beredskab, som vi ikke har fokuseret på i denne undersøgelse, men som er interessant for videre overvejelser, er håndteringen af en psykosocial indsats, når der er stor geografisk spredning. Hermed forstås at de berørte i en beredskabshændelse stammer fra flere forskellige kommuner og regioner i Danmark, som det fx var tilfældet ved togulykken på Storebæltsbroen i januar 2019. Her var der omkomne, pårørende og passagerer fra hele landet.
Det kan også vedrøre en geografisk spredning af berørte i en beredskabshændelse, der foregår internationalt, som det fx var tilfældet ved Tsunamien i Thailand i 2004. Denne hændelse foregik ikke på dansk jord, men mange danskere, som enten var turister eller udstationeret i Thailand, og som var hjemmehørende i flere forskellige kommuner og regioner i Danmark, var berørt.
Fremadrettet vil det være interessant for kortlægningen af psykosociale indsatser at undersøge, hvordan indsatser som disse har fungeret og fremadrettet vil kunne fungere i praksis. Herunder ikke mindst, hvordan koordineringen og opgavedelingen mellem de to sektorer, region og kommune, bliver håndteret. Dette fokus kan give vigtig viden om de punkter i det tværgående samarbejde, hvor der undervejs i gennemførelse af den psykosociale indsats kan opstå udfordringer vedrørende opgaveforståelse og varetagelse af ansvar. Det ligger udenfor denne rapports afgrænsning at undersøge dette område.
Ved beredskabshændelser i udlandet, hvor danskere er blevet berørt og kan have brug for krisestøtte og/eller kriseterapi, kan der sendes kriseteams fra regionen til et modtagelsessted for
65
de hjemvendte. Modtagelsesstedet vil oftest være en international lufthavn i Danmark, hvorfor det er mest praktisk, at det er regionen, hvor lufthavnen er placeret, der rykker ud til de hjemvendte borgere. Ved en større international beredskabshændelse vil der sandsynligvis være berørte personer fra flere forskellige regioner i Danmark. Ansvar for varetagelse af indsatsen skal allerede indledningsvis koordineres og afklares imellem de involverede regioner, da de enkelte regioner efterfølgende har en forpligtelse overfor deres egne borgere i forhold til den opfølgende fase (Sundhedsstyrelsen, 2017:67).
Det er oplagt fremadrettet at undersøge planerne for psykosociale indsatser ved
beredskabshændelser som disse, dvs. hvor danskere bliver del af kritiske hændelser i udlandet, eller hvor borgerne kommer fra forskellige regioner i Danmark. Dette fordi der her vil være et omfattende koordineringsarbejde i samarbejdet mellem kommuner, regioner og eventuelle eksterne aktører (fx samarbejdet med DSB ved togulykken på Storebælt). Betragtet ud fra denne undersøgelse er viden om dette samarbejde og koordineringsarbejde i dag generelt sparsomt beskrevet. Med sigte på planernes effektivitet og omsættelighed til praksis er dette således et sårbart område, hvor det er afgørende fremadrettet at opnå øget viden og en øget detaljeret beskrivelsesgrad i planerne for de psykosociale indsatser, før en større tværregional, national eller international beredskabshændelse næste gang rammer.
66